Tuesday Talk | Slacker Satellite

Så blev det sgu tirsdag igen. Og snart 1. december endda! Ihh jeg glæder mig. Men i dag skal vi altså lære endnu en blogger lidt bedre at kende. Denne gang en tilflytter til Odense, præcis som jeg selv. Hun hedder Kristine og er skide sjov! Jeg faldt over hendes blog for nogle uger tilbage og måtte altså høre hende, om hun ikke ville være med i denne serie. Heldigvis sagde hun ja, og i dag kan I lære Kristine bedre at kende. 

Jeg hedder Kristine og jeg kommer egentlig fra Lolland, men har boet i dejlige Odense i 4,5 år. Jeg bruger unormalt meget tid på at sidde og/eller ligge ned, hvilket betyder, at jeg har mange interesser, der er baseret på, at jeg kan få lov til at gøre dette imens. Min hverdag går med at høre musik, læse bøger og se film på fuld smadder, og i min fritid render jeg rundt på uni og forsøger mig med noget cand.merc. i Brand Management and Marketing Communication. Min prioritering fejler i hvert fald ingenting. Jeg blogger hovedsageligt om musik, hvor jeg både kommer med ros og brok. Jeg kommer også til at skrive om bøger og film, dette er igangsat-ish.

NAVN: KRISTINE FRANDSEN
ALDER: 23 ÅR
BLOG: SLACKER SATELLITE
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Vendepunktet i mit, indtil videre, korte liv, må være da jeg kom ud af et langt forhold, der længe havde holdt mig nede. Jeg stod pludselig i en situation, hvor jeg var ”alene” og jeg blev nødt til at flytte fra en lejlighed, der ikke længere føltes som hjem. Og selvom jeg var helt nede at ramme bunden i den periode, så har det også betydet, at vitterligt alt i mit liv efterfølgende har været bedre. Mine venskaber er blevet styrket af det, jeg har mødt nogle mennesker, som jeg ellers aldrig nogensinde ville have mødt, og lige nu kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden dem.

Og den dag James Bourne (fra Busted) endelig beslutter sig for, at jeg er the one (han følger mig allerede på Twitter, so almost there), så ved jeg, at jeg ikke behøver at gå så meget på kompromis med mig selv, for jeg er mest awesome, når jeg bare får lov til at være den jeg nu en gang er, også selvom jeg er super mærkelig og nørdet.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Jeg har mest lyst til aldrig rigtig at blive stor. Jeg kører meget på ”jeg ved jo ikke bedre”, så lige nu er det okay, når jeg er dum, hvilket er hele tiden. Men hvis man absolut skal være voksen, så vil jeg gerne lave noget med musik, helst rockstar, men altså jeg kan jo ikke en skid, så må nok hellere bruge den der uddannelse til noget. Og jeg vil gerne blive ved med at skrive og underholde.

Hvad er dit største talent?
Min humor (i mangel på bedre talent). Og det er virkelig mærkeligt at sige, at jeg er sjov, men folk der bliver udsat for mit materiale, siger ofte at jeg er genial, og det er der fandme aldrig nogen der siger, når jeg snakker om geografi.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Okay gutter, skal vi ikke lige prøve at være seriøse i bare 5 minutter?”

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg ville rejse tilbage i tiden og iføre mig et forklædende overskæg (jeg er let at narre), og slå mit pizzaslice ud af hånden på mig selv, med ordene ”så slapper vi lige af, tykke” og store armbevægelser, efterfulgt af et dramatisk exit.

Hvilket motiv tager du flest billeder af? 
Tæller skærmbilleder? Jeg har i hvert fald taget et skærmbillede af mine skærmbilleder. Jeg tager generelt ikke så mange billeder, da det bare ville være forskellige vinkler fra min seng. Det er kun sjovt de første 45 gange.

Til gengæld tager jeg skærmbilleder af næsten alle jokes jeg eller andre laver, eller ting som jeg skal huske, i stedet for bare at skrive det ned (det er så lige 800 billeder fra Rejseplan).

Jeg har også omkring 40 Pingu billeder gemt på min telefon, fra da jeg kun svarede på beskeder med dem. Det er meget svært at skrive ”Jeg kommer for sent, bussen er langsom” kun med Pingu, but I made it work.

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Heidis, for de spiller tit Year 3000 af Busted. Jeg er ret genkendelig, når det sker. Jeg er hende trolden, der udsætter alle for livsfare, når jeg går amok på dansegulvet. Det er endnu ikke lykkedes dørmændene at fange mig.

Jeg kan ikke lide….
Der er mange ting jeg ikke kan lide. Hvis det er mærkeligt at putte på en pizza, så kan jeg sikkert ikke lide det. Og så har jeg det virkelig stramt med at skulle stå tidligt op. Der kommer mange grimme ord ud af min mund, hvis mit vækkeur ringer inden kl. 10. Men det er okay, for jeg plejer at blive glad igen ved 16-tiden.

Din største guilty pleasure?
Jeg ser tv-serien Friends like there’s no tomorrow. Dette er ikke en rigtig guilty pleasure, men det kan godt være lidt pinligt, når jeg ikke bruger min tid mere fornuftigt. Når jeg ser Friends, sidder jeg og griner inden joken kommer eller mumler med på alle replikker. Folk synes både det er imponerende og irriterende. Selvfølgelig mest imponerende. Og når jeg har set sidste afsnit, starter jeg bare forfra igen med det samme. Tager da også lige en Friends quiz i ny og næ, bare lige for at opnå topkarakter i et eller andet. Mine forældre er meget stolte.

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på….
Jeg prøver på at få nogenlunde styr på alt det rod, der er opstået i løbet af ugen, både i mit hoved og i min lejlighed. Mine organiseringsevner kan klart forbedres, så der er mange løse ender, når vi rammer weekenden. Jeg kan heldigvis multitaske, så det bliver alt sammen ordnet til perfektion, mens jeg spiller PlayStation eller danser grimt på Heidis.

En gang imellem tager jeg også til Lolland, for at besøge min familie og venner og lige spise en roe eller to samt køre lidt markræs.

Min veninde, Rikke, synes det er mærkeligt, at jeg bliver ved med at nævne roer, når jeg snakker om Lolland. Men det er sgu da ikke for sjov. Da jeg gik i fritidshjem, spiste vi altså roer. Jeg gjorde da i hvert fald, og så kan det måske godt være, at der var en voksen der skulle have stoppet mig… Men vi lavede i hvert fald roelygter i stedet for at bruge græskar, som almindelige mennesker. Og roer er fucking hårde og besværlige at arbejde med, skulle jeg hilse og sige fra alle børn på Lolland. #StopRoeTortur

Tusind tak til dig Kristine for at ville være med. Og husk – hvis DU sidder derude og kender en blogger, der skal være med, eller hvis du selv blogger og er fra Odense eller omegn, så skriv mig en mail på jeanette@letsblogsomeshit.dk og hør nærmere! Ingen er for store, ingen er for små.