Posts

Tinderbox 2018 – et samsurium af (næsten kun) kærlighed

Det obligatoriske foto foran Tinderboxbogstaverne

Alle fotos i indlægget er taget af Malene Nelting – Skovdal Nordic. Find hende på IG her og her.

SÅ er jeg ved at være nogenlunde tilbage i form igen efter tre dage på Tinderbox. Det tager altså hårdt på kroppen at ligge i sprit i 72 timer. Og nå ja plus den komsammen jeg holdt i haven i søndags for noget af crewet jeg var afsted med til festival. PostTinderboxfest var den perfekte afslutning på festivalen.

But I’m feeling oooold! Men dette års Tinderbox tror jeg, har været det bedste so far. Jeg var ikke med første år, men har været afsted de sidste tre gange. Første gang var det sammen med en blanding af min ekskæreste, nogle venner, andre bloggere og mig selv. Sidste år hang jeg meget ud sammen med en masse skønne mennesker fra Kansas, og det var et VILDT Tinderbox! I år mødtes jeg med dejlige mennesker på kryds og tværs af mine vennegrupper. Apropos dét – kender I ikke også det med, at man har forskellige grupper af mennesker i sit liv? Som ikke nødvendigvis kender hinanden, og hvor det er mega fedt, når de så mødes og bare kan sammen? Det skete nemlig under Tinderbox og det var så nice.

Nå men i år var det altså sammen med en masse forskellige mennesker jeg var afsted, og jeg fik sagt hej til nogle venner og veninder, der normalt ikke er i Odense. Det var virkelig hyggeligt. Generelt har dette års Tinderbox båret præg af en masse kærlighed.

Kærlighed til andre mennesker, kærlighed til musikken og kærlighed til universet.

Øllene var kolde, pigerne søde og musikken stemte

Hyggeligste stemning i smutvejen

Mig der er vigtig i VIP-baren og køber (forbudte) øl – læs mere om hvorfor de var forbudte senere i indlægget

Fotografkærlighed
Jeg var så skide priviligeret, at jeg i år havde Malene Nelting med som fotograf. Dvs. hun dokumenterede min færd på festivalen, og fik skudt de VILDESTE fotos! Hun er seriøst så dygtig. Vi havde godt nok en bøvs torsdag aften/nat, hvor Malene lavede en SD-kort-gate!

Hun havde tabt sit SD-kort hvor ALLE fotos fra torsdag lå på. Og der var mange fotos! Det var en katastrofe – mest for Malene for hun havde det så dårligt over det. Jeg havde mere en “sket er sket” attitude og bad Malene om at droppe den dårlige samvittighed. Det var jo bare fotos for pokker!

MEN!
Vi mødtes fredag eftermiddag og skulle skyde nye fotos. Vi havde et skab i presseområdet, som vi havde lagt kamerataske og udstyr i, og det skulle vi lige hente. Da vi står derinde har vi et sidste håb om, at kortet måske er blevet indleveret i i den bar, der lå i presseområdet. Selvom Malene havde fået at vide, at alle fundne ting blev indleveret i informationen, prøvede vi alligevel at spørge efter kortet. Og der var fandme nogle, der havde indleveret det! Alle fotos lå på kortet og alt var reddet!

Det var lidt en rutsjebanetur, der heldigvis endte godt. Og derfor kan jeg nu dele billeder herinde også fra torsdag! Torsdag var en glimmerdag, hvor den ikke fik for lidt. Jeg havde besluttet mig for, at når nu jeg havde Malene med som fotograf, så skulle den ikke have for lidt med festivalstyles!

Jeg vil gå i dybden med mine looks i et andet indlæg – lige nu vil jeg egentlig bare lige vise lidt billeder fra festivalen. Der kommer et musikindlæg senere – for jeg fik hørt noget god musik også!

Generelt synes jeg, at Tinderbox har klaret det udmærket i år. Der var mange mennesker, og nogle gange fik jeg lidt klaus af at være omringet af så mange mennesker. Men jeg oplevede ikke på noget tidspunkt særlig lange køer, og det eneste tidspunkt jeg duftede lidt skuffelse var, da de lukkede Magicbox inden jeg nåede derind. Men sådan er det, og sikkerheden skal selvfølgelig være det vigtigste.

Ellers var jeg ret glad for Groovebox, hvor jeg to aftener fik danset hoppedans. Moonshine nåede jeg kun forbi en enkelt gang, og det fangede ærlig talt ikke. Jeg ville også gerne have hørt noget mere stand-up, men lyden i teltet var ikke optimal IMO. Det er ellers et fedt koncept – det blev bare overdøvet af musikken fra de andre telte. Men generelt er jeg ret stor fan er pladsens design. Smutvejen er genial, og der hang jeg også noget tid inde. Altså den ginbar, der ligger derinde trækker jo.

Selfiemode var stærkt i år og min blomsterkrans skulle dælme foreviges!

Noget af det bedste i verden – fritter, kolde øl og bare ben!

Foodie på festival
Mht. mad så er jeg jo en burger + cheese kinda gal. Så jeg smagte burger fra både Anarchy og Bulls. De var begge perfekte, men Anarchy’s får altså en ekstra tommel op.

Jeg tror, at dette års festivals oplevelse bærer præg af generel god stemning. Altså sådan virkelig – alt er love. Jeg havde så mange fine oplevelser, samtaler, kram, hyggestunder, grin og latter, jeg mødte så mange skønne mennesker og det hele var seriøst en fest.

Cons
Det eneste negative jeg har, lige nu, om de tre dage, var den lidt unødvendigt negative tone, jeg oplevede i presseområdet den ene dag. Vi var inde for at hente udstyr og finde et toilet, og jeg havde, som man nu engang har på festivaler, en øl i hånden. Men det måtte jeg så sandelig ikke have derinde! Jeg fik nærmest skældt hæder og ære fra, og gik faktisk ud på pladsen med en virkelig æv-følelse i maven. Selvfølgelig er det et arbejdsområde, som så mange andre, men vi befinder os altså på en festival, og jeg dansede ikke på bordene. Jeg prøvede et finde et toilet, og var ellers på vej ud igen for at tage billeder. Men jeg endte med at have følelsen af, at jeg skulle bevise, at min berettigelse var okay.

Jeps – jeg og Malene havde presseadgang – eller… 


Min smukke fotograf og veninde ♥ Det her foto er taget af ligeså dygtige og sindsygt smukke Enneke (og ja den store rygsæk Malene sidder med var til fotoudstyr – så vi var nødsaget til at bruge presseområdet til at sætte ting af, selvom vi var i bad standing). 

Det hele er endda ret ironisk, for om fredagen var jeg inviteret af Visit Odense en backstagetur rundt på festivalen, hvor vi alle fik en øl med i hånden. Her blev vi vist rundt af talsmanden for Tinderbox, John Fogde, bl.a. i presseområdet…  Og så måtte jeg pludselig godt have en øl i hånden – sammen med alle de andre, der også havde øl med. Måske er det også bare mig, der er god til at tage ting nært lige for tiden. Men det var stadig en virkelig dum oplevelse, og en unødvendig irettesættelse. Det var også hele måden, det blev sagt på – pisse surt, for at være ærlig. Og hvis der er noget, ingen skal være på en festival, så er det fandme at være sur. Det kommer man generelt ikke langt med i livet.

Anyyyyways! Udover den oplevelse, så havde jeg en fantastisk festival!

Var nogle af jer afsted til dette års Tinderbox? Fortæl, fortæl endelig! Fik I hørt noget god musik, spist noget lækkert mad, scoret ham den søde?!

 

Musikanbefalinger til Pure + Tinderbox (+ playliste)

De nærmer sig. Alle festivalerne. Det kan jeg mærke på flere forskellige måder. Både til hverdag på kontoret på Kansas. Her er vi ved at gøre klar til vores kultur festival Pure. Den starter med en markedsdag 31. maj (hvor du i øvrigt kan booke en gratis stand) og fortsætter med to dages musik 1. og 2. juni.

PURE FESTIVAL

Musikken de dage er up-coming musik og fokus er musik fra Fyn. Det er derfor alle bands, der har tilknytning til Fyn, hvilket jeg egentlig ret godt kan li’. Jeg sidder i øjeblikket og laver playliste til Pure Festival til promovering og får derfor også lyttet alt musikken godt igennem. Her er der nogle bands, der har bidt sig ekstra fast.

Der er fx. det helt lokale metalband Dead Witch, som jeg efterhånden har forelsket mig godt og grundigt i. Altså i musikken guys – ikke i musikkerne. Min forelskelse i musikere prøver jeg at lægge en dæmper for. Der kommer alligevel ikke noget godt ud af det…

Nå men det var musikken vi kom fra. Dead Witch er metalmusik når det er bedst. Der er lidt godt blandet fra metalbolsjerne, så dyk hånden ned og find de numre fra bandet, du synes fanger mest. Mit favoritnummer er Grave. Hør den lige ikk.

Udover metal kommer der også soul/R’n’B i form af Simone S. Rolsted. Hun spillede en intimkoncert til min 29års fødselsdag tilbage i april. Jeg havde inviteret til fest på Kansas City, og her fik jeg så en koncert af Simone. Det er en af de bedste fødselsdage jeg nogensinde har holdt, og en koncert med Simone var virkelig kirsebærret på toppen af min isdessert. En af vores lydmænd, kære Holger, lavede lyden på hende, så alt var tip top.

Og Simone kommer og spiller til Pure også. Hun spiller klaver og synger – og hun synger fandme godt! Altså som i.. Virkelig godt!

Festivalen er fyldt med god musik. Det eneste fælles er som skrevet, at det er vækstlagsmusik. Så vil du gerne have en finger på det fynske musikmiljø, så er Pure Festival lige for dig.

TINDERBOX

Så kommer vi selvfølgelig ikke uden om Tinderbox! Der skal jeg selvfølgelig med. Jeg var selv med til at afvikle Tinderbox Band Battle på Kansas City. Her sad jeg også i juryen, og var med til at stemme Timur videre til Tinderbox.

Timur er, IMO, et friskt pust til den danske rapscene. Jeg hører en rimelig mængde rap efterhånden – også en del dansk. Men meget af det danske jeg hører er det “gamle” rap. Det nyere er også rigtig fint. Men forestil dig, at du ligger på en solseng placeret ved siden af en blåbundet pool på en sydhavsø. Solen bager på dig. Dine solbriller er ved at glide ned af dit ansigt pga. sved. Du er lige ved at forgå af solstik, varme, dehydrering.

Men så lige pludselig, som et fatamorgana, bliver dit glas fyldt op med eksotisk drikkelse, parasollen rykkes tættere på din solseng og en blid brise kysser dit sveddryppende korpus.

SÅDAN føles Timur lige nu for mig. Så ham skal jeg selvfølgelig se igen på Tinderbox.

På Tinderbox skal jeg også se Yungblud. Ham så jeg til Gaffa-prisen tidligere på året, og det var den vildeste koncert i verden! Han er en lettere vred, overgearet, punket ung mand, der gennem hans musik ikke kun stiller spørgsmålstegn ved samfundets normer, men råber dem i ansigtet! Men lad dig ikke skræmme af det tilsyneladende lettere skræmmende omslag – han indeholder mange facetter, så der er lidt for enhver faktisk.

Okay nu vil jeg prøve at komme lidt hurtigt igennem den vigtigste musik. jeg vil opleve til Tinderbox, for ellers kan jeg godt se på det hele, at det her indlæg bliver en roman.

Nå men. Jeg skal helt bestemt også se Scarlet Pleasure. Altså – hvem har ikke danset en mellemsen morgentimer på Deja Vu?

Vi kommer virkelig heller ikke udenom Craig David! Indbegrebet af mine sene teen-år. Med følsomme følelser på mit sårbare teenage korpus.

Whomadewho spiller på Magicbox (og de er den eneste anbefaling fra Magicbox jeg har plads til at tage med her, for ellers bliver vi aldrig færdige). De spiller her med et DJ-sæt. Jeg oplevede hele bandet til Norhtside sidste år, så jeg glæder mig faktisk til at opleve dem lidt mere spartansk.

Vi kommer ikke udenom Carpark North. Sådan er det bare. French Montana skal jeg helt sikkert også opleve.

Så kommer vi til Wiz Khalifa! Jeg er jo blød i knæene når det kommer til rap, og den amerikanske rapper er en af de foretrukne. (Sammen med Kendric Lamar, jeg oplevede tidligere på året). Så hr. Khalifa er også på min MUST SEE liste!

Kygo vil jeg helt sikkert også gerne lægge et smut forbi. Det er bare sådan en rigtig festival “jeg ligger lige på et tæppe eller står og danser lidt med en fadøl i hånden” stemning over hans musik.

Vi kommer heller ikke udenom Dizzy Mizz Lizzy, der praktisk taget er indbegrebet af min midtteenageår. (Sammen med Suspekt altså. Balance du ved).

Kesi skal også opleves. Endnu en af de “nyere” drenge i rap/grimegenren på den danske scene. Hans musik er mere poprap og har droppet den mere hårde stil, men det holder altså stadig.

Nå ja så kommer vi til nogle, jeg egentlig ikke heeelt vil stå ved, at jeg gerne vil opleve. Men. Altså. For pokker. Jeg var jo for lækker, hot og boingede gennem meget af min teenperiode til Nik & Jay. Så de skal selvfølgelig også med på listen. Jeg vil sige, at jeg dør ikke, hvis jeg går glip af dem, men det kunne være ret nice med nogle minutter foran deres scene.

Snavs vil jeg virkelig også gerne opleve live. Det er en dansk trapproducer, der virkelig har formået at bryde landegrænserne med hans beskidte trap musik. Han spiller også på Magixbox og måtte altså lige med her på listen. Jeg er ret meget nede med trapgenren også, og han har fandme skabt en succes, der ikke kan måle sig med nogle andre danskeres.

Vi afslutter Tinderbox med Tiësto. Altså jeg er jo fra Sorø, og der spillede vi sgu meget forskelligt elektronisk musik. Tiësto er bare en af dem, der formår at blive på toppen både som producer og DJ.

 

Hvis du vil lytte til mere af musikken har jeg lavet en playliste på Spotify både til Pure og til Tinderbox.

Det er ret tydeligt fra mine anbefalinger, at min musiksmag er meget varierende. Jeg lytter til praktisk taget alt slags musik. Det kommer lidt an på mit humør, hvad jeg lytter til fra dag til dag, men jeg prøver bevidst at udvide min musiske horisont hele tiden og opdrage mig selv til at lytte til og holde af meget forskelligt musik.

Jeg troede sgu aldrig, at jeg ville komme til at gå så meget op i musik, som jeg gør i dag. Men på en eller anden underlig og ret velformet facon, så passer det bare meget godt til mig.

Skal du på nogle festivaler i år og hvilke? Måske vi ses til Pure eller Tinderbox?

 

MIT TB ’16 // Dag et var…

{ De bloggere jeg mødtes med i går – fra venstre mod højre // Pernille // Cecilie // mig // Mia // Jeanett // Mads // Martin. Billedet af venligst lånt af Jeanett }

…en virkelig fed dag! Jeg var ikke med til Tinderbox sidste år, så I år havde jeg både virkelig store forventninger og forhåbninger.

Forvetninger fordi, jeg sidste år hørte SÅ mange fine ting om festivalen. De indlysende som musikken og scenerne var rigtig fedt sidste år, og de lavpraktiske som toiletter, oprydning og madudvalg skulle også have været rigtig gode.

Forhåbninger fordi jeg selvfølgelig håbede på, festivalen ville leve op til mine forventninger. Og fordi jeg selvsagt håbede på en god festival sammen med en masse søde mennesker.

I år er jeg ikke blot afsted til Tinderbox – jeg er sgu også presseakkrediteret. Hvilket vil sige, jeg har samme kår som ethvert andet medie/journalister, og bliver betraget som . Jeg blev selvfølgelig skide glad for min akkreditering, men mine indlæg omkring festivalen er altså ikke blevet betalt! Anyways – min akkreditering betyder, jeg kan benytte presseområdet, hvilket jeg tror, kommer på tale i morgen. Der har jeg nemlig håb og planer om at dække ret live fra festivalen. Bl.a. i form af helt friske festivalstyle-indlæg med seje outfits fra festivalgængere.

For nu får I dog lidt om min dag i går på festivalpladsen! Jeg startede hele min dag med nogle timer på arbejde. Jeg fik skidetravlt til sidst, og måtte haste fra kontoret da jeg havde en drinksaftale med en masse søde bloggere fra Odense. Jeg synes det er SÅ fedt med det sammenhold vi har, og vi ses ofte på kryds og tværs. Anyways – vi mødtes en håndfuld ved Vin & Champagnebaren for lige at skåle festivalen ind. Jeg var dog i tørstnød og vurderede, at en fadøl var på rette sted, hah! Man kan tage pigen ud af Sorø, men man kan ikke tage Sorø ud af pigen 😉

TB'16 dag 1 billede 1Mht. mit look til dag et havde jeg iført mig et par sorte, og ovenud behagelige culottes fra Zara. De har dem stadig i centret til den nette sum af 179,- skulle de friste nogen. Overdelen blev en sporty top fra H&M. Det var parret med et par sneaks, jeg ikke er ømme overfor, og et par seje sunnies også fra H&M. Et look, der kan tåle at blive spildt lidt øl og mad på, uden jeg ville få et flip pga. pletter. Det var også perfekt med de løse bukser, der gav luft til benene i de varme timer, men stadig varmede lidt om aftenen og natten på vej hjem på cykel.

TB'16 dag 1 billde 2

Efter mit møde med de rare damer og mænd, hookede jeg op med Casper. Vi har begge VIP-billetter, og vi benyttede os et PAR gange af at kunne trække os tilbage til det seje VIP-område. Det er bygget op som en lille westernby med saloons og det hele. RET gennemført! Derinde fik vi begge i løbet af dagen en lækker iskaffe fra Peter Larsen Kaffe, der har bod både på pladsen og i VIP-området. Og se lige det fine sølvglitrende VIP-armbånd. Jeg synes det er SÅ fint haha! Og det ved vi jo alle sammen er vigtigt 😉

TB'16 dag 1 billede 3

Vi hørte delvise koncerter hele dagen. Bl.a. The National, der startede med de mere stille melodier, men bevægede sig henimod lidt toner med lidt hurtigere rytme i. De spiller genren post-rock (fortalte Casper mig. Han er en totalt musiknørd, så det ret heldigt, jeg kan holde ham i hånden disse dage!), og det var en fin koncert. Vi hørte lidt Flogging Molly men brugte egentlig mest tiden under deres koncert på at se alle de sjove mennesker, der dansede en blanding af træskodans og noget irsk, linedance tror jeg haha! De var i hvert fald festlige!

Derudover brugte vi en time i MagicBox, hvor vi gik AMOK! Jeg er fra Vestsjælland, og fra landet, og i mine teenagedage har jeg hørt meget techno og trance. Og drukket mange øl, hah! Stemningen i MagixBox var virkelig fed, og i en time glemte jeg alt omkring mig, og gav den fuld basarm. Vi var dernede mens Bassjackers spillede, og det var en virkelig fed time! Især da mørket faldt på, og de skarpe og farverige lys kom til sin ret, var det en fest i området omkring Friluftsbadet.

Jeg ER klar over, den slags musik ikke er for alle. Nogle vil enddog helt sikkert påstå, det ikke er musik. Men selvom det måske ikke er for dig, så prøv at vær rummelig overfor de mennesker, der er nede med den genre. Jeg forstår ikke dem, der skal nedgøre musik de ikke selv lytter til. Jeg nægter i hvert fald at tro på, deres egen musikoplevelse bliver bedre af det!

Efter dans og flere øl ventede vi på, at Rammstein skulle spille. Jeg har ikke selv Rammstein på min playliste herhjemme, men hold nu kæft en oplevelse! Deres sceneshow er for sindsygt, og de er SÅ profesionelle. Det var en fantastisk oplevelse, og selvom jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville være at stå midt i publikum til lige dén koncert, så var der ingen problemer. I hvert fald ikke der, hvor vi stod. Ved siden af os stod er par, der tydeligvis havde været til deres del Rammsteinkoncerter. De havde begge trøjer på med Rammsteins logo, og de stod endda med en set-liste fra deres sidste koncert. Velforberedt ja tak! Jeg tog bare oplevelsen som den kom. Jeg kunne også genkende et par numre, og ellers sugede jeg bare til mig af hele atmosfæren omkring koncerten.

I løbet af dagen fik vi selvfølgelig også mad! Jeg kan derfor anbefale en tur forbi Ammi Jees, hvor jeg fik deres Butter Chicken. Det var ganske udmærket. Især hvis man vil have et lidt sundere måltid. Det mættede også fint, og jeg kørte faktisk på den portion hele aftenen. Casper hoppede på en Taco fra Spiselauget Taco. Det var en blød taco – vi blev enige om, den endda kunne defineres som en åben chimichanga. Udover en masse koriander, som JEG i hvert fald ikke har oplevet af i den mængde før på mexicansk, så var den virkelig god! Portionen var ret stor, så på mængdeskalaen kan den anbefales.

Jeg vil pakke sammen nu og drøne afsted igen i dag og se, hvad vi skal spise og lytte til i dag! Og så tror jeg, jeg skal overtale Casper til en tur i det fine pariserhjul på pladsen. Det kunne være hyggeligt. Hvis I ser mig derude, og har lyst, så sig endelig hej! ♥ Og ellers god Tinderbox!

SÅDAN FÅR DU FESTIVALLOOKET TIL TINDERBOX ’16

TB16 LOOK 1

{ Tee COS  125,-// Plisserede bukser Zara 199,- // Lang frakke H&M 299,- // Lædertaske Núnoo hos My Sisters // Sko Reebook hos Dr. Adams 1.100,- // Smykker Hvisk – halskæde, øreringe, ring }

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg i dag, skal jeg til Tinderbox i næste uge. Som enhver anden midttyverne, halvusikker-på-mig-selv-kvinde, fik jeg selvfølgelig straks en midlertidig kvartlivstalskrise over intet mindre end mine outfits til førnævnte festival.

Vi ved nemlig alle, at det casual, men feminint street festivallook kræver sin kvinde. Det er ligesom hårfrisuren ved navn ’bollehår’. Altså den udgave, hvor man har stylet det sådan. Så står man der å badeværelset, og møjsommeligt får ens hår til at være skødesløst rodet sammen. Alt sammen en illusion selvsagt. For det perfekte bollehår får man kun efter DE agter. Ahemn. Videre i teksten…!

Men det sammen gælder lidt for det skødesløst, perfekt uperfekte festivallook. Man skal helst ikke ligne, man har prøvet aaaalt for meget. Samtidig skulle det gerne være sådan, at man skiller sig ud fra mængden. Men kun i en sådan grad, at man stadig føler sig som en del af det ’seje’ klienten. Suk. En festival ER altså langt mere end musikken disse dage.

Bekymringer omkring mit look til næste uges TB16 afstedkom nærværende indlæg. Jeg tænkte, ”Hvis JEG har krise, har andre det sikkert også. Måske jeg skal dele mine tanker omkring looks til festivalen.” Som tænkt, som gjort. Derfor har jeg fundet tre looks jeg sagtens kunne se mig selv i torsdag, fredag og lørdag i næste uge. De tre looks vil jeg dele de næste dage, og vi starter i dag.

En af mine forcen ved TB16 er, at jeg bor i Odense. Dvs. jeg tager hjem hver dag. Jeg kan hoppe i min egen seng. Gå i bad i min egen brusekabine. Gøre mig klar igen hjemmefra hver dag, uden at skulle have pakket en taske med tøj til alle tre dage. Hvis det i løbet af festivalen skulle regne har jeg ikke langt hjem til tørt tøj, og jeg kan altid komme tilbage. Derfor er disse looks sammensat med udgangspunkt i dette. At man ikke skal pakke halvdelen af sin garderobe for at tage på festival. Det er en ret stor fordel, den kan blive derhjemme i skabet.

LOOK #1

Det første look jeg vil dele, er et meget enkelt og minimalistisk look. Samtidig er det moderne, og det er klart silhuetten, lag på lag og de forskellige materialer i tekstilerne. Dette giver, udover en spædende visuel æstetik, også en taktil oplevelse.

Underdelen, et par culottes fra Zara, er plisserede, hvilket giver dem et fint levende look. Jeg er SÅ tæt på at skynde mig ud i Rosengårdcentret og kigge butikken efter for dem. For bare et år siden havde jeg forsvoret, at jeg ALDRIG ville se mig selv i et par culottes. Men efter jeg faldt over dette par, under vores ferie i påsken, der er jeg altså solgt til denne beklædningsdel. De giver SÅ fint en look og slank silhuet. Samtidig er de perfekte på dage, hvor man gerne vil dække stængerne, men stadig have luft til dem. De er helt sikkert også gode til kontoret i de varme sommerdage. Jeg har i hvert fald haft mine stribede på et par gange efterhånden på de varme dage.

Den hvide tee fra COS er et godt basiskøb. Sådan én skal jeg KLART have fingrene i. De findes også med en V-udskæring, men jeg har altid været bedre til den runde. Det vel en smagssag.

Den lange jakke, (eller cardigan om man vil), fra H&M er jeg hovedkulds blevet forelsket i. Jeg leder i øjeblikket efter en lang sort, tynd jakke efter jeg så sådan én på en veninde den anden dag. Det så bare så lækkert ud med sådan en lang, lidt skødesløs jakke. Den kan parres til både dette sæt, men kan helt sikkert også bruges til meget andet denne sommer.

De sorte kicks fra Reebok synes jeg er SÅ SEJE! Og det er med vilje jeg anvender tillægsordet SEJ. For det er netop, hvad de er. De minder mig om ’Tilbage til Fremtiden’ og ord som kodylt! Haha. De bryder helt klart det mere klassiske look, outfittet ellers byder på. De bringer det mere ned på jorden, og det er jeg ret vild med. Denne model fås i den skønne butik Dr. Adams her i Odense. Derudover er de ganske praktiske. Jeg dur bare ikke til hverken helt flade eller høje sko til sådanne arrangementer. Det skal enten være gummirøjsere, hvis det står ned i stænger, eller sko jeg kan holde ud at gå og stå meget i.

Tasken er en fin måde at have alt sit nødvendige habengut med sig rundt på. Jeg påtænker helt klart at skulle slæbe mit spejlrefleks med alle tre dage, og der vil det være fint med en taske, hvor det kunne opbevares i.

Smykkerne giver det sidste touch af guld. Jeg er en ’guldsmykke’-pige, og smykkerne fra Hvisk er ikke kun virkelig omtalt blandt mange bloggere, men også rigtig smukke. Jeg har jo mistet to halskæder fra min samling, (de er stadig ikke dukket op. Piv.), så jeg kunne sagtens finde på at finde et par nye efterhånden som jeg mister håbet på, at de forsvundne dukker op.

Hver for sig er alle delene til dette outfit meget enkle, men sat sammen giver de en fin symbiose imellem de forskellige taktile oplevelser tekstilerne giver. Med sådan et minimalistisk outfit, hvor der hverken er farver, der skriger, eller linjer, der skiller sig for meget ud, er det altid en god ide at finde tekstiler, der kan give liv og udfordring til looket. Det er et look jeg sagtens kan se mig selv i, og det kan nemt up- eller downgrades alt efter, hvad man skal.

Til TB16 vil jeg virkelig gerne være iført et outfit lignende dette en af dagene. Udover at være ret stilet, er det også et meget behageligt og casual outfit. Er der noget, jeg ikke kan have til sådanne ting som koncerter og festivaler, så er det alt for stramt eller upraktisk tøj. Dette outfit er både lækkert og praktisk til festivaldage. Den sorte farve gør også, at JEG i hvert fald ville tænke lidt mindre over evt. græspletter eller ølspild på tøjet. Det kan næsten ikke undgås, der sker et eller andet, så jeg synes ikke det er det all white look man skal gå efter til festivaler. Det kan jeg i hvert fald ikke, hah!

Hvad synes I om look’et?

Jeg påtænker at lave en lookbook af outfits fra seje festivalgængere – en slags streetstyle, men i TB16 regi. Jeg glæder mig vildt til at se, sikkert mange, seje typer og deres udvalgte festivalstylinger.  Skal I med, og har i planlagt outfits? Måske I var med sidste år og kan give nogle gode tips?

OUTFIT – GULDBRYLLUP

guldbryllup 1

Meget af denne weekend har stået i kærlighedens tegn. Jeg har nemlig været med til en, synes jeg selv, ret stor begivenhed. Nemlig min mormor og morfars guldbryllup. 50 år du. Det er fandme mange års kærlighed imellem to mennesker, og var det ikke for deres kærlighed, så stod jeg ikke her i dag. De blev fejret med pomp og pragt hele fredagen! Med hornorkester fra morgenstunden, og fest og ballade resten af dagen. Det er ikke særlig ofte, at man får lov til at opleve et guldbryllup. Og det bliver formentlig mere og mere sjældent, at det sker. Men så er det godt, at kærlighed ikke er defineret af, hvor mange år man har været gift. Eller om, man er gift overhovedet.

Dagen var inddelt i to begivenheder; et (meget tidligt) morgenarrangement, der bestod af vækning af guldbryllupsparret og åbent hus til morgenmad, og efterfølgende om eftermiddagen og aftenen til god mad og drikke på en fin og lokal kro.

guldbryllup5

Om morgenen var jeg hoppet i jakkesæt og høje hæle. Det var måske lidt business sådan at troppe op i jakkesæt, men de nittede hæle og de skinnende runde solbriller bragte sættet lidt coolness og gjorde det lidt mindre foretningsish. Og så var det bare dejligt, at starte dagen i bukser. Og hvis Carrie kan pull off et jakkesæt til et bryllup, kan jeg vel gøre det samme til et guldbryllup?

guldbrylup3guldbryllup2IMG_0758

Om eftermiddagen havde jeg den fineste blå kjole på fra Acne – se den lige her. 
Og de mest behagelige sko jeg nogensinde har gået i! De er fra Deichmann, og de kan virkelig anbefales.

Sættet ovenover er, med undtagelse af skoene, alt sammen fra H&M. Skoene er fra min kære Ebay. Hvad man ikke kan finde der, er ikke værd at eje.

Dagen i går gik med regenerering efter den lange fest fredagen havde været. Jeg landede sent i går aftes igen i Odense. Og jeg er SLET ikke misundelig på alle de mennesker, der konstant lægger billeder på FB & Instagram (eller snappen!) fra Tinderbox. Nej nej, det ser vildt kedeligt ud, og slet ikke noget som jeg ville have været med til!
Sandheden er, at med et sidst-på-måneden-su-budget og et guldbryllup, der også fyldte, så var hverken tiden eller pengepungen til at kunne tage afsted. En mulighed havde været frivilligt arbejde, men det kunne praktisk ikke lade sig gøre nu jeg befandt mig størstedelen af tiden på Sjælland denne weekend. Ak – jeg håber, at næste år bliver en mulighed for det ser virkelig fedt ud! Og så må D-A-D så komme og spille i Odense en anden god gang. Pretty pls?!

Nogen, der har/er afsted til Tinderbox og kan berette om, hvordan festivalen er?