Posts

Farvel 2019 – året der gik

Så gik der lige et år. Puf så var 2019 væk. Det er så meget kliché, men shit hvor går tiden hurtigt. Åbenbart især lige nu.

Jeg savner helt vildt meget at skrive herinde, og en af mine intentioner for 2020 er at udgive flere indlæg. Ikke for andre skyld, men for min egen skyld. For som jeg sidder her og mine fingre klimprer afsted på tastaturet, kan jeg mærke, at det gør godt. Så det vil jeg gerne fortsætte med.

Anyways 2019… Sikke et år! Der er sket en masse mega kedelige ting, som jeg slet ikke har delt hverken herinde eller nogen andre steder. Men det kommer helt sikkert. Det er bare ting, der også vedrører andre mennesker, der ikke har besluttet, at deres kreative outlet og håndtering af livet skal foregå online. Hvilket jeg respekterer så højt. Derfor er jeg også påpasselig med, hvad jeg deler og hvorfor.

Jeg skal helt bestemt nok fortælle mere, og det er egentlig ikke fordi, det er forfærdelige ting. Men det er private omstændigheder, der alligevel har ændret hele min verden. Sååhh deeet, hah!

Året har heldigvis også budt på rigtig mange dejlige oplevelser og mennesker. Det har været en stor fornøjelse at se min niece vokse sig større. Hun er simpelthen det mest bedårende, jeg i lang tid har set. Hvilket jeg nok helt naturligt synes, nu hun er min niece. Jeg har også brugt mere tid med min søster, hvilket jeg er så glad for. Og generelt har jeg brugt mere tid med mennesker, som jeg holder af.

Jeg var med i en reklame for Fynbus. Det var så sjovt og spændende en oplevelse. Der kom et lille filmhold hjem til mig og filmede, at jeg gjorde mig klar til en aften med Lisbeth og Malene. Vi skulle til en koncert i byen og jeg hoppede på bussen derind. Jeg er så stolt af at have været med – også selvom det “bare” var en lille film.

Nicolai og jeg er flyttet sammen her i Odense. Det går over alt forventning – selvom der altid er nogle rutiner, der lige skal tilpasses, så går det virkelig godt. Hvilket jeg er klar over, lyder for godt til at være sandt og dem der deler deres lykke alt for offentligt er dem, der har de mest rådne forhold… All that jazz.

Og en eller anden dag ændrer det sig måske også. Men lige ny nyder jeg virkelig bare, at vi fungerer så godt sammen, at vi dyrker kærligheden, at vi griner sammen hver eneste dag.

Jeg nåede også at nyde Svendborg lidt i 2019. Det er virkelig en hyggelig og dejlig by, som jeg gerne vil være bedre til at besøge i år.

Jeg blev nogle tatoveringer rigere og er vist snart ved at være færdig med min ene arm.

Jeg fyldte 30 år! Og blev fejret af mange skønne mennesker! Jeg fik blomster fra nær og fjern <3 Og så mange lykkeønskninger, at jeg faldt bagover af alt den kærlighed, der findes rundt omkring mig.

Fynske Influencers har udviklet sig og både netværket og teamet er helt fantastisk. Jeg er så glad for at kunne drive så fedt et netværk med de sejeste mennesker. Jeg har brugt mange timer i 2019 på det frivillige arbejde, der ligger bag netværket og glæder mig til et spændende 2020.

Jeg begyndte at løbe, købte nye, gode løbesko og erhvervede mere og mere løbetøj og løbegear. Det faldt så fint sammen med et samarbejde med Hunkemöller, hvor jeg viste noget af deres gode træningstøj. Som jeg glæder mig til at bruge igen, når det bliver lidt varmere. Jeg løb mere og mere og endte med længere og længere ture udenfor i det danske vejr. Jeg løb mit første rigtige løb til Feminas kvindeløb, hvor jeg blev inviteret af hayu og blev virkelig bidt af en gal løber.

løbetræning

Jeg dansede rundt i rapsmarker og min mor agerede fotograf og jeg nød, at sommeren var på vej.

Og så tog jeg på Heartland for allerførste gang med de skønneste damer Lisbeth og Nikki. Det var første gang, at jeg skulle sove til en festival (yas yas festivalnovice), og skulle det være med nogen, skulle det være med dem. Trods vådt vejr og et semigennemblødt telt, så var det simpelthen så hyggeligt at være afsted med damerne <3 Og sikke en festival! Æstetik, mad, musik, kultur i en pærevælling. Helt perfekt. Jeg arbejdede på medieholdet, så jeg brugte en eftermiddag og aften på deres sociale medier. Det var mega spændende at være med behind the scenes på så stor en festival!

Jeg var til sommerreception hos sødeste AM, der forfulgte sine drømme og nu har sit blomsterkreatørstudie Hofbauer Flora. Her henter jeg sommetider de smukkeste buketter, både friske og tørrede, og nyder synet af hendes farverige værker.

Så blev det tid til Tinderbox og sikke en weekend! Igen fyldt med en håndfuld rigtig gode mennesker. Bl.a. min veninde Regina. Vi lærte hinanden at kende gennem agility her i Odense, og fandt ud af, at vi havde mange andre fælles interesser end at løbe med hunde. De sir’ man skal omgive sig med mennesker, der er klogere end en selv, mennesker der inspirerer og fordrer til udvikling, mennesker der gerne må være anderledes. Og det er Regina.

Straks efter Tinderbox fulgte Roskilde Festival. Det var første år for mit vedkommende og jeg hev Nicolai med under armen. For et første år på Roskilde, så fik jeg vist også voksenudgaven, hah! Vi tog til og fra Festivalen hver dag og fordi jeg er sådan en heldig skid, så havde vi fået armbånd til deres medieby og Tuborgområdet – så vi gik ret meget i dén bar og hyggede os med selv at skænke fadøl og lave drinks på tap. Derfra kunne vi gå ud på festivalområdet, hvor jeg nok fik en lidt mere realistisk oplevelse haha!

Jeg er stadigvæk ikke kommet mig over, hvor mange mænd, der bare hiver dén frem alle steder for at tisse. De er fuldstændig ligeglade… Jeg fik også prøvet de nye “kvindelige” pissoir. De er… spændende at tisse i. Mest fordi jeg kunne følge med overalt. Jeg var nemlig kun “dækket til” op til skuldrene, og kunne derfor frit sidde og nikke til pigen ved siden af mig. Eller gutterne på vejen haha. Så liiidt grænseoverskridende må jeg nok indrømme. Men selvfølgelig noget mere praktisk end at tisse i hegnet.

Også til Roskilde mødt vi Regina (og hendes mand Tue), og brugte størstedelen af en af dagene med at drikke (mange) øl i solen med dem og komme i rigtig godt humør. Der var masser god musik, men klarest i min hukommelse står altså Alma. Hende elsker jeg og det var en oplevelse at se hende live.

Sommerferien startede derfor også med et brag og vi gled langsomt i ferieland. Med ture på stranden, til fynske seværdigheder og test af de nye, udskældte elløbehjul i byen. Vi elsker altså de løbehjul. Det er så skidesmart at kunne hapse et, hvis jeg er kommet afsted på gåben eller bare finder mig i en omstændighed, hvor jeg ikke er på cykel. At ikke alle er lige gode til at finde en god plads til dem igen, når de er færdige, det er super ærgerligt. For det er nu praktisk.

Jeg fandt en pluk-selv-blomster-mark og fik de fineste blomster med hjem, og sådan forsvandt dagene ind i hinanden indtil vi igen startede på arbejde.

Nikki, Lisbeth og jeg tog til Kick Off hos Odense Filmfestival og var smukke, smukke damer! Min niece fyldte et år og vi fejrede hende på Sjælland.

Jeg havde debut på nationalt, live tv da jeg var i Go’ Morgen Danmark for at snakke om ensomhed. Det udsprang af dette indlæg. Ensomhed er stadig et emne, der er vigtigt for mig at snakke om. For det er okay at føle sig ensom, men hvad gør vi ved det? Der er også, for mig forskel, fra at føle sig ensom og være alene. For jeg elsker at være alene, men jeg hader at føle mig ensom.

Vi holdt også en masse events med Fynske Influencers – bl.a. i samarbejde med Anarkist Beer & Food Lab.

Jeg udviklede også flere andre venskaber. Og spiste brunch, drak kaffe og mad over lange samtaler om feminisme, selvudvikling, virksomhed, selvstændighed og meget andet. Det har været et meget berigende år på menneskefronten. Hvis man kan sige det?

Og så snød min mor, søster, svoger, niece og jeg alle andre, da vi i al hemmelig tog fem dage til Spanien. Vi ville overraske min mormor og morfar (og onkel Niels) og det kan vi vist mildt sige, at vi gjorde!

Vi kunne ikke huske, hvornår vi sidst havde holdt ferie sammen hele banden og besluttede, at det vist var på tide igen på. Derfor planlagde vi i foråret 2019 at tage til Spanien, da “de gamle” var på ferie dernede. Men i min familie er vi glade for overraskelser, og hvilken bedre end at kunne banke på deres hoteldør og spørge om de gav kaffe?

De blev heldigvis virkelig glade for at se os, og vi havde de skønneste dage sammen. Det har klart været et af årets største højdepunkter. At planlægge det hele uden at røbe noget som helst, at tage derned, finde ud af, hvor de boede, finde deres værelse og overraske dem. Du kan tro, at mit hjerte bankede hårdt sekunderne inden!

Jeg tog en weekend til KBH for at besøge min veninde Charlotte. Vi skrev speciale sammen og har delt op- og nedture sammen lige siden. Især under specialeperioden haha.

Og så kom julen faktisk med hastige skridt. Jeg kørte hjem til min mor og vi holdt jul med noget mere familie. Juleaften kørte jeg hjem til Nicolais familie og nåede at være med til lidt julehygge også. Så stod den på julefrokost både 25. og 26. december. Dagene mellem jul og nytår forsvandt vitterligt som dug for en varm sol.

Nytår brugte jeg med Nicolai og et af hans vennepar (som måske egentlig også er mine. Det er lidt spøjst med de relationer, der starter gennem et forhold ikke? Man skal lige lære hinanden at kende og se, om der er et match. Men det er der vist). Vi kom dejligt og hyggeligt ind i det nye år.

Der skete mange flere store og små ting i 2019, men det hele kan der ikke altid være plads til haha. Så var jeg nok aldrig blevet færdig med dette indlæg.

Nu gælder det 2020. Jeg har nogle ambitioner, intentioner, drømme og håb for 2020 som jeg gerne vil dele også. Men det bliver i et andet indlæg. Ellers ender det jo med en roman.

Tak fordi du læser med <3 Det gør mig så glad. Jeg håber, at du finder inspiration, underholdning eller andet godt i mine indlæg og ord. Må du have et fabelagtigt 2020.

Mit ord for 2018 (endelig right!?)

Hey peeps! Første indlæg i det nye år! Det tog alligevel sin tid før jeg fik sat mig ned og fik startet bloggen op igen. Men gode ting tager tid, har jeg lært. Så det er vist okay.

Årets første indlæg kommer til at handle om noget, jeg har talt meget om. Både herinde og på Instagram.

Jeg vil nemlig fortælle, hvad mit ord for 2018 skal være!

Det har været en længere proces at finde mit ord – men det var det også sidste år. Processen, tror jeg, er meget sund. Det gør nemlig, at jeg reflekterer meget over, hvad jeg ønsker for året. Udover de klassiske og kliché nytårsforsætter som mere træning, mere grønt og mere balance.

Det er ingen hemmelighed, at mit 2017 var et lidt hårdere år. Året bød på en del sværere perioder. Et kærestebrud efter seks års forhold, min farfar blev syg med kræft og fik en terminaldom – vi måtte sige farvel til ham i efteråret – mit hjerte led lidt nød over en mand. Men året var også fyldt med mange indsigtsfulde oplevelser – min solorejse til Marrakech, at jeg åbnede mig for et andet menneske og tillod mig selv at føle romantiske følelser igen, jeg begyndte at meditere (og gør det hver dag – nu dage i streg) gode oplevelser sammen med min familie og venner, mit arbejde på Kansas City, hvor jeg har udviklet mig meget og ikke mindst projektet Fynske Influencers sammen med Rebecca. 

Så jeg har grublet meget over, hvordan jeg godt kunne tænke mig, at mit 2018 skal være. Hvad året skal indeholde, og især hvilket ord, jeg gerne vil lade mig guide igennem året.

Jeg har en notesbog med mig alle vegne, og i den skriver jeg alt ned. Lister over ting jeg skal, møder, tanker, blogindlæg. I den har jeg også hele min udvælgelsesproces for mit ord for 2018.

Foto af: Rebecca Brincker

Hvis du også kunne tænke dig at vælge et ord, har jeg lavet en rigtig fin guide, som du kan printe ud og bruge. Den er jeg selv meget glad for. Den tvinger mig nemlig til at tænke aktivt over processen i at vælge at ord.

Og nuvel – jeg kan ikke trække den længere. Ordet, der skal guide mig igennem dette år er

FRIHED

I ordet ‘frihed’ ligger der, for mig, mange forskellige følelser. Og måske jeg slet ikke får dem alle udpenslet i dette indlæg. Måske jeg skal tage emnet op igen om nogle måneder, og evaluerer. Reflektere og dele over flere aspekter af ordet.

Hvor jeg sidste år valgte ordet ‘courage’ og gerne ville være mere modig i de beslutninger jeg tog, og den måde jeg handlede på, vil jeg i år gerne dyrke ‘frihed’.

Jeg vil gerne være fri på mange måder.

Jeg vil gerne dyrke den frihed, jeg oplever ved ikke at være i et forhold. Det er en frihed, jeg endelig nyder nu. Det har taget mig lang vej at hvile i “bare at være mig selv”. Og den frihed vil jeg gerne udnytte i år. At jeg ikke har nogen derhjemme, der venter på mig. Eller som jeg skal lave aftaler med, planlægge ind i hverdagen at ses med. Jeg er bare mig selv. Og den frihed i at være mig selv, efter mange års (ellers rigtig godt) forhold vil jeg gerne glædes over nu. Jeg vil planlægge ting og oplevelser for mig selv og bare gøre ting.

På et mindre lavpraktisk plan, vil jeg gerne være fri for de restriktioner jeg pålægger mig selv. Jeg er god til at overveje, reflektere og være påpasselig med, hvordan andre mennesker opfatter mig. Og jeg er rigtig god til at handle efter det. I stedet for at droppe, hvad andre mennesker tænker om mig og “bare” være mig selv.

Mest af alt fordi jeg er en pleaser. Jeg er god til at please andre mennesker. Hvilket i og for sig er en sympatisk egenskab – men den medvirker desværre også, at jeg ofte glemmer at please mig selv. Jeg sætter mig selv i anden, tredje, fjerde række.

Men i år vil jeg dyrke min egen frihed! Jeg vil dyrke min handlefrihed, dyrke min selvstændighed og uafhængighed. Jeg vil ikke være afhængig af andre menneskers meninger og tolkninger af mig som person. Jeg vil være fri til at være lige den Jeanette, jeg har lyst til at være.

Foto af: Rebecca Brincker

For mig handler det også om, at jeg er god til at lægge begrænsninger for mig selv. Fordi jeg måske godt kan skamme mig eller være flov over, hvem jeg i virkeligheden er. Men jeg ER god nok som jeg er.

Og den personlige frihed vil jeg gerne nære og lade vækste i år.

For mig er frihed, at jeg giver mig selv lov til at gøre noget, uden at spørge andre om lov først. Også uden at spørge mig selv om lov først. Kan I følge mig?

Jeg er nemlig god til både at sætte mit eget lys under en skæppe og til at punke mig selv for mine valg, meninger og handlinger. For hvad nu hvis, det ikke er godt nok? Hvad nu, hvis andre ikke billiger. Hvad nu, hvis det jeg gør ikke er det rigtige?

Men jeg vil gerne dyrke den følelse af, at mine valg er okay – så længe de er rigtige for mig.

Jeg vil gerne fralægge mig mine egne opfattelser og ideer om, hvad sociale konventioner og normer dikterer. Jeg vil gerne være fri for negative tanker og handlemønstre – især dem jeg er så god til selv at opstille og dyrke.

Jeg vil gerne være mig selv – og have friheden til det.

Foto af: Rebecca Brincker

Jeg vil gerne kunne råbe pik og ikke kere mig om, hvad andre tænker om mig. Mine handlinger og min person, skal ikke dikteres af min opfattelse af, hvad andre mennesker måske eller måske ikke tænker om mig. Om det så er positive eller negative tanker.

For det er ikke kun de negative tanker, jeg kan lade mig diktere af. Det er også, om andre mennesker virkelig synes om mig. Om de synes nok om mig. Og ikke mindst, hvordan jeg kan få dem til at synes bedre om mig.

Og givet – jeg vil ikke begynde at opføre mig som en egoistisk idiot overfor andre mennesker. For sådan en person er jeg slet ikke. Men jeg vil gerne blive bedre til ikke at agere efter, at jeg så gerne vil have, at andre skal kunne lide mig.

For jeg er perfekt – præcis som jeg er. Og jeg vil ikke længere lade min ide om andres meninger lægge en dæmper for, at jeg står på en bjergtop og råber ud i dalen, at jeg ER pisse sej!

2017 var startskuddet på, at jeg begynder at sætte mig selv og mine følelser først (selvom det stadig var et effin hårdt år, hvor andre mennesker ofte kom først).

Jeg vil gerne have friheden til at vælge mig – til at vælge for mig selv og til at sige nej.

Og jeg vil gerne blive bedre til at åbne mig op – både overfor andre mennesker, men også overfor mig selv. Dén frihed er meget vigtig for mig i år – at jeg vil give mig selv friheden til at åbne op, tage imod mine følelser og oplevelser på min vej. Og ikke mindst give mig selv friheden til at lukke andre mennesker (og deres følelser) ind.

For er der noget, jeg er god til, så er det at holde mennesker på afstand. Jeg lukker meget sjældent folk ind, hvor der er rum for sårede følelser. Hvor jeg viser sårbarhed. På den måde er jeg lidt en gammel træmand. Jeg vil helst ikke vise mine dybe og store følelser for andre mennesker. Jeg vil helst ikke vise, at jeg også har mine ting at slåes med. At jeg også bliver ked af det. Jeg vil helst ikke vise, at jeg kan være svag. Selvom det er en kæmpe styrke at kunne gøre netop det med andre mennesker. Og jeg vil gerne give slip på de stramme bånd, jeg lægger på mig selv – og blive fri for dem.

Jeg er på den anden side mægtig god til at lukke mig selv ind hos andre! Jeg er fuld af kærlighed til de mennesker, jeg har i mit liv. Jeg er meget kærlig, betænksom og glad – og går langt for andre mennesker. Nu skal jeg lære at gå langt for mig selv.

 

Har nogle af jer valgt et ord for året? Og vil I dele det her? Det vil være virkelig spændende at høre jeres ord og tanker omkring det.