En mandag på farten og lidt personligt

Jeg sidder i toget på vej hjem fra et besøg på Sjælland. Kan I huske det familiemedlem, der er syg? Det er hun stadig, men det er heldigvis i noget bedring nu. I dag har hun fødselsdag så jeg gik tidligt fra arbejde, cyklede til banegården og hoppede på et tog til Slagelse for at besøge hende. I Slagelse blev jeg hentet af min søster og svoger, og vi kørte med mine forældre på hospitalsvisit. Det var super hyggeligt lige at få sagt tillykke personligt, få krammet og få grint sammen igen. Som sagt er tingene heldigvis i bedring nu, men det har været ret slemt. Jeg ved stadig ikke rigtig, hvor meget jeg kan eller har lyst til at dele herinde. Mest fordi det stadig er utrolig tæt på, og der er stadig en proces i gang, som langtfra er afsluttet. Men som sagt det hele ser noget lysere ud nu.

Det gør det i øvrigt også med det andet familiemedlem jeg har, der også har været slemt ramt i år. Det hele har bare ramlet i år, og det har været SÅ svært at sidde her på den anden side af broen og følge med på afstand. Det er bare svært når min hverdag er i Odense. I dag måtte jeg dog tage en afstikker til Sjælland, og det er jeg glad for.

Samtidig fik jeg nemlig lige hurtigt krammet mine forældre, og jeg fik hygget nogle timer med min søster og svoger. Jeg har en lillesøster to år og en dag yngre end mig. Det tror jeg, at jeg har delt herinde før, men min lillesøster er født dagen efter mig. Vi er derfor næsten opvokset som pseudotvillinger. Vi har altid holdt fødselsdage sammen, og har ret tit måtte stå med ryggen til hinanden for at pakke gaver op. For to piger med to års mellemrum giver man åbenbart ofte de samme gaver. Det gør gaveudvælgelsen noget lettere, men det har sgu indimellem været lidt kedeligt. Det er vi heldigvis vokset fra. Og vi er samtidig vokset fra vores forhold, der faktisk var som hund og kat. Hold kæft nogle diskussioner vi har haft. Da vi var mindre kunne vi også komme op at toppes virkelig voldsomt. Det gør vi heldigvis ikke mere, og jeg ved, at min søster bakker mig op i alt. Og selvom det faktisk altid har været hende, der har beskyttet mig, så har jeg også en kæmpe beskyttertrang overfor hende. Da vi var børn, var det bare lidt omvendt. Vi har ret tit fået fortalt historien om, at da vi gik i børnehave sammen (vi overlappede en lille tid), blev jeg drillet meget af en dreng, der var ret grov ved mig. Lige indtil min søster svang en ‘lege-dametaske’ i hans ansigt, så han vist nok flækkede en læbe. Upsi. Men så kan han sgu lære det. Der var i hvert fald ingen, der drillede mig efter den episode haha!

Fik jeg sagt, at jeg sidder i toget hjem nu? Her er, modsat min tur herhen, masser pladser, og jeg elsker faktisk at tage toget. Men helst alene. Her kan jeg få arbejdet lidt, set et afsnit af en serie, eller bare glo ud af vinduet. Som ekspendler har jeg et lidt særligt forhold til DSB. Hvis man kan have det? Jeg har i hvert fald. Jeg hører totalt alle de klager, der er over DSB, men samtidig så ryger deres forsinkelser faktisk bare ind af det ene øre og ud af det andet. Måske fordi jeg er vant til det, og faktisk ikke rigtig bliver så generet af det mere. Jeg ved det ikke. Men som jeg sidder her, ret alene, på min tosædeplads, så hygger jeg mig faktisk. Måske er det bare fordi jeg skriver her til bloggen. Måske er det fordi, jeg kan skrive her? Fordi der ingen forstyrrelser er? Det er i hvert fald bare dejligt at få koblet lidt af. Der er nok at se til på arbejde i øjeblikket også, og nogle ting jeg skal have nået inden jeg med god samvittighed kan gå på juleferie d. 16. december. Og hvilken juleferie! Uden eksaminer, uden speciale, uden dårlig samvittighed. Bare ferie. Spørg lige om jeg glæder mig til den første ferie, hvor jeg ikke studerer! Suk det bliver godt.

Nå, nu vil jeg smutte igen. Jeg er lige kørt fra Nyborg, og vil gerne nå at kigge lidt på den chokolade, jeg har i min taske. En adventsgave fra mine forældre, og det er jo ikke helt dårligt. I må have en skøn, sen mandag aften. Husk at tjekke bloggen i morgen tidlig for det vanlige tirsdagsindlæg.

PS. Nu gik lyset sgu i toget!

3 replies
  1. Rikke Simonsen
    Rikke Simonsen says:

    Det er simpelthen så rart at følge med på din blog. Du er så dejligt nede på jorden og så ærlig! Det sætter jeg virkelig pris på <3

    Kæmpe krammer. Jeg håber, at alt det med din familie snart bliver godt igen.

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *