VELVÆRE FRA BADEANSTALTEN

Under vores miniferie på Rømø kom vi selvfølgelig forbi den største by på øen – Lakolk. Det er altså ikke som sådan en by forstås – mere en minigågade med et par turistede butikker, og den kæmpe strand der ligger lige ved. I en af disse butikker faldt jeg over nogle produkter fra Badeanstalten. Produkter jeg udelukkende har hørt gode ting om hid og der. Jeg blev derfor nødt til at købe noget med hjem, især nu jeg kunne se, at der var produkter imellem produceret med (semi-) lokale naturlige råvarer.  Jeg købte derfor en af deres fantastisk smukke og håndlavede håndsæber – denne med ingredienser fra lyngblomst og lyngblomsthonnig, med det dertilhørende navn “Lyngblomst”. SÅ bliver det bare ikke mere naturligt! Derudover blev jeg nødt til at prøve en af deres saltskrubs. Jeg valgte “Bølgelængde” der er lavet med tang. Et oplagt valg nu vi var så tæt på stranden og havet. At produkternes indpakning er enkelt og rent, er bare en bonus oveni i deres forhåbentlige gode virkning!

  IMG_6322

IMG_6323

IMG_6324

IMG_6327

Jeg faldt også over over en fin neglebørste, der kunne erstatte den ellers virkelig fine lyserøde af plastik vi havde derhjemme. Den var ellers pæn, men nu må den vige for denne naturlige af træ. Det er jeg nu ret glad for. Tror at C herhjemme er pænt ligeglad haha! Det er utroligt at en neglebørste kan have betydning når man er pige, men være en ret ligegyldig ting når man er dreng. Måske er det utrolige egentlig at en sådan ting kan have en betydning overhovedet? Anyhoodles, så var det lidt køb jeg gjorde mig på Rømø, og jeg er rigtig spændt på, hvordan produkterne, der er naturlige, fri for parabener og mineralske olier og ikke testet på dyr, føles. Jeg kan kun forestille mig, at de er skønne at bruge, men nu må vi lade det komme an på en prøve.

Er der nogen af Jer derude, der har erfaringer med produkter fra Badeanstalten og kan fortælle lidt om oplevelserne omkring disse?

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *