Posts

GUILTY PLEASURE #3

Igen et syndigt, hemmeligt, “nej-det-gør-jeg-aldrig-og-dog”-indlæg.De ting man gør, som helst ikke skal vides af alt for mange mennesker. Hvis nogen overhovedet. Denne guilty pleasure er også en jeg både dyrker alene, men faktisk også, og oftest, sammen med andre syndere.

Jeg ynder nemlig, fra tid til anden, at besøge Den Gyldne Måge, Micky D’s, transfedtsyrelandenes konge, de saltede pomfritters idol, tømmermændenes helligånde; ja kært barn har mange navne, men det er selvfølgelig McDonalds jeg her taler om!


hero_pdt_value_au


Jeg dyrker meget motion, jeg spiser sundt, og jeg overvejer og kan mærke, hvilke fødevarer min krop fungerer bedst på. Men nogle gange ikke, der fungerer kroppen bare bedst på transfedtsyre. Jeg kan ikke gøre for det. Den beordrer mig nærmest til at svinge forbi disken, hvor alle mine usunde drømme mareridt bliver til virkelighed så let som var det magi. På under to minutter står jeg med ét måltid i hånden, der indeholder nok kalorier til at holde mig kørende i tre dage. Og jeg spiser det hele på én gang! For nogle gange, så skal man give efter for sine kolesterol-drivende små monstre. Hvis ikke jeg gør det, så begynder de at brokke sig, truer om alverdens ulykker med bål og brand. Og nogle gange, bare ind imellem, så må man godt. De kalorier, transfedtsyrerne og kolesterolbomberne tæller først i morgen. Og der har jeg alligevel glemt det.

Der er heller ikke noget ved syndige fornøjelser, hvis ikke de er syndige. Men hvis du drister dig til at spørge mig, så fornægter jeg på det pureste, at jeg nogensinde har været i nærheden af den knitrende lyd papiret rundt om en cheeseburger laver når man pakker den ud, og placerer den yndefuldt imellem hænderne.

GUILTY PLEASURES
Åh jeg har et par. Ahem. Svagheder er det ikke, men måske mere ting som jeg er (svært) begejstret for, der måske ikke lige falder i de flestes smag.  Det kan også godt være, at de gør, men at folk (ja, jeg ved at I er derude), bare ikke vil indrømme det. Men jeg har åbenbart ingen skam i livet, for i disse indlæg deler jeg gladeligt mine egne syndige fornøjelser. Du kan læse de andre indlæg her #1 og her #2 

GUILTY PLEASURE #2

Vi har dem alle. Jeg har skrevet det første indlæg om det lige her. Men der er flere. Selvfølgelig er der det!

Denne gang skal det handle om musik. For kender vi det ikke allesammen? Det der med at vi ynder at lytte til noget bestemt musik, som vores omgangskreds måske ikke sætter lige så stor pris på som os. Måske de endda synes at musikken er dårlig, eller ligefrem latterlig. Det kender jeg hvert fald. Ret tit griner jeg bare med når folk laver jokes om “dårlig” musik, men nogle gange stemmer jeg imod og bekendtgør kulør. At mine øre faktisk godt kan lide det nymodens pop, der af mange ikke kan klassificeres som musik. En af dem jeg har oplevet flest hævede øjenbryn over når jeg resolut skruer radioen op, er ….

taylor-swift_3240514bTaylor Swift

Jeg synes altså, at hun klarer sig pænt godt. Og nu kan alle I haters bare hate – jeg nyder at høre hendes glade melodier og teen-problematik-inspireret tekster både når jeg cykler, gør rent og træner. Jeg er ret selektiv i mit musikvalg, så det er ikke alt hendes musik jeg lytter til. Jeg vælger til og fra, men i sidste ende er jeg altså pro Taylor Swift. Sådan ligger landet.

Hvordan ligger det for dig? Kender du det med, at man ikke altid er helt enig med menneskerne omkring en mht. musikvalg? Det er for mit vedkommende ofte til fest eller sammenkomster, at disse konfliktende meninger virkelig kommer til overfladen.

GUILTY PLEASURE #1

Åh jeg har et par. Ahem. Svagheder er det ikke, men måske mere ting som jeg er (svært) begejstret for, der måske ikke lige falder i de flestes smag.  Det kan også godt være, at de gør, men at folk (ja, jeg ved at I er derude), bare ikke vil indrømme det. Men jeg har åbenbart ingen skam i livet, for nu deler jeg altså en af mine guilty pleasure. Yikes! Og har vi dem ikke alle sammen! En af mine er. Drum roll!…..

REALITY TV!

1330983919027267400-iPad_1400kbit_96_640x480_3941_2_splash 1349260999012175900jpg_splash landscape_GE__948342
Bom There I said it. Jeg håber ikke, at I synes mindre om mig nu. Jeg håber faktisk lidt, at der sidder nogle derude, der kender til dette ømtåelige emne? Jeg bliver bare SÅ forarget når jeg f.eks. ser Sommer  i Sunny Bitch. Og jeg ELSKER det! ” Neeeej det gjorde hun bare ikke! Så kysser hun både med ham OG ham den anden på SAMME aften!” Ja, bare kald mig mormor. Men forarget bliver jeg altså.

Hvilket vel egentlig også er meningen med de programmer? At vi andre “fornuftige” kan sidde på den anden side af skærmen og være “de voksne”, der hvert fald ikke opfører sig så uhæmmet! Og samtidig er det en utrolig fascination af de menneske, der lader alle deres grænser udviske og erstatte med en mental lovløs tilstand, der tilnærmelsesvis læner sig op ad en Det Vilde Vesten. De er ligeglade med alle konsekvenser, såfremt der overhovedet er nogen.

Samtidig sidder jeg, som det empatiske menneske jeg er, (jeg kan få ondt af fluen vi klasker ihjel!), og føler med disse mennesker som jeg betrager i deres op- og nedture. Når de græder over deres frataget børn eller forliste forhold i De Unge Mødre, når de skændes med deres mor i Mig og min Mor, eller når de bliver fyret fra Den Glade Viking i Sommer i Sunny Beach. Jeg hepper også på mange af “deltagerne” i disse programmer. Håber at det lykkes for dem. Griner med dem (og af dem who am I kidding!).Ser at de også kun er mennsker. Respektere, at de tør udstille sig selv på den måde. Nogle gange undrer jeg mig også over de kamera- og lydmænd, der uundgåeligt må opleve lidt af hvert under optagelserne. Jeg gad godt være en flue på væggen.

Jeg er altså en realitysucker! Min øjne slubrer det i sig på samme måde jeg tømmer en chipspose; når den først er åbnet kan jeg ikke stoppe, og min hænder bevæger sig i en cyklisk bevægelse, der først stopper når posen er fuld af krummer og luft. Eller når rulleteksterne ruller over skærmen når det drejer sig om reality.

Er jeg virkelig den eneste? Husk at du kan kommentere anonymt hæhæ.