Posts

FØRSTE VIDEO PÅ BLOGGEN: INTERVIEW

Min weekend har været fyldt med tusind gøremål, udflugter, aftaler og lidt arbejde. Jeg sad bl.a. på havnen hele søndag sammen med Casper og min specialemakker. Her benyttede vi os af, at der hver søndag bliver afholdt et åbent loppemarked. Du kan komme og stille en bod op, og få lov til at sælge ud af dine ting fra gemmerne. Det koster kun 100 kr. Søndag var jeg derfor tidligt oppe, og kl. ni sad vi parate til at sælge ud. Tiden gik virkelig hurtigt, og det var få tidspunkter, hvor man fik et roligt øjeblik. Jeg kan virkelig anbefale, at tage derned en søndag og stille op.

Men dette indlæg skal faktisk handle om en anden dag i sidste uge. Tirsdag blev jeg nemlig kontaktet af to journaliststuderende. De ville gerne lave et interview med en blogger her fra Odense, og det sagde jeg ja til. To timer senere sad jeg derfor foran kameraet og svarede på alskens spørgsmål omkring bloggen.

Det tænker jeg måske kunne være rigtig sjovt for andre at se også. Jeg taler nemlig om nogle ting, der oftest er “behind the scenes” her fra bloggen. Det var rigtig sjovt at være med til, men super akavet. Foran et almindeligt kamera kan jeg sagtens stille mig op, men et videokamera gjorde altså opgaven lidt udfordrende.

Jeg har overvejet at lave et QA-indlæg her på bloggen; er det noget I kunne være interesseret i?
Hvis I har nogle spørgsmål I kunne tænke jer svar på, er I i hvert fald velkommen til at stille dem i dette indlæg.

Men først; Interview

HER KAN DU FØLGE BLOGGEN

FØLG MIGDer er efterhånden et par sociale kanaler, hvor bloggen findes på, og hvor jeg opdaterer, hvis der kommer nye indlæg. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave dette lille serviceindlæg med link til de diverse sider og steder, hvor du kan finde bloggen og mig.

Bloglovin
På denne side kan du følge alle blogge. Det kræver blot en profil, og derefter kan du nemt følge de blogge, som du gerne vil holde dig opdateret på. Jeg er selv ret glad for Bloglovin og følger selv alle de blogge jeg læser derinde. Hver gang, der kommer et nyt indlæg på en blog, bliver Bloglovin opdateret, og du kan nemt og overskueligt se alle nye indlæg på siden der. Så skal du kun tjekke en eneste side når du skal opdateres på din bloglæsning. Følg Let’s Blog Some Shit lige her. 

Facebook
Bloggen kan du også følge på Facebook. Det er noget jeg også selv gør med de blogge jeg følger. Det værende, hvis de altså har en facebookside. Det er SÅ nemt på Facebook, for her poster jeg også nye indlæg, og de vil automatisk komme ind på dit feed, eller du kan nemt finde bloggen selv. Ud over nye indlæg, poster jeg også tit interessante, sjove og spændende links. Følg bloggen på Facebook lige her.

Instagram
Jeg er (selvfølgelig) også på Instagram. Her kommer der lidt sjældnere nye indlæg op, men der kommer til gengæld billeder fra min hverdag op, hver eneste dag. Det er lidt mere “in the moment” på Instagram, og jeg elsker selv mediet! Følg mig på Instagram lige her.