KEJSERENS NYE KLÆDER #1

Hold nu op, hvor findes der mange mange grimme tøjstykker! Mange tøjstykker som bliver lovprist af diverse mennesker med indflydelse, så en skjorte til, not even kidding you, 2300 kr bliver et must-have! Det er selvfølgelig den hypede skovmandsskjorte med sten foran fra Malene Birger, jeg her taler om.

q55570001_631_main_zoom_1

Men åh, hvor ville jeg ønske, at der i stedet for møl var tusindkronesedler i min pung! For hvor grim og dyr den end er, så ville jeg ønske, at jeg kunne spadsere rundt med intet andet end denne skjorte på min krop. Det er sjovt som ens hjerne og øjne starter med at synes, at noget er forfærdeligt, til at overbevise en om, at man da ikke kan leve uden det selv samme! Men er det ikke også sådan det fungerer? Jo flere gange man ser noget, jo mere man vænner sig til det, jo bedre kan man tolerere det, og ja sågar begynde at synes om det. Sådan har jeg det ofte med især tendenser indenfor beklædning. Men hvor meget jeg end gerne ville iføre mig dette modsætningsfyldte stykke tøj, så kniber det altså med at være villig til, at smide 2300 bobs efter en skjorte. Hvert fald på SU. En mulighed kunne være en købe en skjorte, måske på ebay, for derefter selv at påsætte nogle sten på den (der helt sikkert også kan erhverves på ebay). En halv måneds husleje for en skjorte i bomuld og et Malene Birger mærke i nakken er hvert fald ikke inden for rækkevidde (desværre) lige nu.

Er der andre end mig der har et forhold til nye trends og tendenser, som var de Kejserens Nye Klæder? Altså at der er super meget hype om et stykke tøj, som måske i virkeligheden er helt mærkeligt, grimt, upraktisk? Men som man bare MÅ EJE!

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *