GRL PWR – friheden i at hylde mine medkvinder
Jeg er godt i gang med at dyrke mit ord, der skal guide mig igennem dette år. Dette indlæg er en del af den proces.
For det her med GRL PWR – ‘Girl Power’ for dem, der ikke er nede med slang – er noget, der har ligget mig på sinde at snakke om i lang tid. Nok ligeså lang tid som jeg har haft min tatovering – og det er immervæk siden april 2017.
Og lige en indskydelse omkring det med tatoveringer – jeg lavede en livestory omkring mine tatoveringer på Instagram nogle uger tilbage, som var ret populær. Men jeg tænker, at et indlæg om dem alle sammen også kunne være interessant – oder was?
Jeg har jo alligevel et par stykker – og jeg tager ikke mine tatoveringer og “de sidder der jo resten af livet!”-kampagner alt for alvorligt. De er tænkt som statements, udsmykning og spas. Jeg har faktisk én, som jeg ikke er sååå glad for mere. Men hva’ fa’en – den er en del af mit og mit liv på det tidspunkt.
Min tatovering med GRL PWR er – som I måske kan regne ud – et statement. Både for mig selv og til andre.
Den er ganske uoriginal – og er set i mange forskellige udgaver. Men lige min udgave elsker jeg meget højt. Alle min tatoveringer sidder i øvrigt obskure og lidt pudsige steder, og denne sidder på min højre underarm, lige under albueledet og ind mod mig selv. Lige på det tynde hud… Jawsa det kunne også godt mærkes. Jeg hader i øvrigt at blive tatoveret! Jeg har aldrig forstået dem der “elsker at mærke smerten og nærmest bliver høj på det”. Det eneste jeg bliver høj på, når jeg bliver tatoveret er det bland-selv-slik og cola jeg plejer at tage med mig! Denne tatovering er lavet af Patrick fra Black Forest Tattoo (den ligger på Nørregade i Odense), og både Patrick og Rie derinde er skide dygtige.
Min GRL PWR sidder sådan, så hvis jeg står med armene ned langs siden af kroppen, så kan man ikke se den. Men ligeså snart jeg rækker armen lidt ud, er den tydelig.
Og den betyder alverden for mig.
For hver eneste dag minder den mig om rigtig mange ting.
Den husker mig på, at JEG er skide sej. At jeg er stærk og at jeg har POWER. Den husker mig på, at jeg er en selvstændig kvinde, der gør noget. Jeg er ikke en do nothing bitch. Jeg er en do something bitch. Jeg ligger ikke hjemme på sofaen og venter på, at appelsinerne falder i min turban. Det sker nogle gange jo – men oftest fordi jeg selv knokler røven ud af bukserne for det. Jeg planter appelsintræet, plejer og passer det og venter på, at der vokser appelsiner på det, som jeg senere selv plukker.
Nogle gange vokser der få eller slet ingen appelsiner på mit appelsintræ. Og så forsøger jeg bare igen. For som talemåden siger; if at first you don’t succeed – try, try and try again.
Og jeg er ikke længere bange for at være stolt af, hvad jeg opnår på min vej. Fuck Janteloven. Fuck de mennesker, der ikke kan tåle andres (min) succes. Fuck de negative stemninger, der kan opstå, fordi man arbejder hårdt og lykkes med ting.
Jeg er ogsåfærdig med at undskylde mine bedrifter. Og jeg er færdig med at tale dem ned og negligere dem. Både overfor mig selv og overfor andre.
For det er ellers noget, jeg har været god til. At tale mine egne bedrifter ned. Fordi jeg bliver fanget i stemningen af, at vi (kvinder) helst ikke skal tale for højt om vores bedrifter. Eller er det bare mig, der har haft denne følelse af, at vi skal være ydmyge og vente på, at andre roser os? I stedet for at rose os selv…
GRL PWR for mig betyder også, at vi kvinder skal stå sammen og støtte hinanden i livet! Vi skal heppe på hinanden og få hinanden til at lykkes.
Og nej – jeg kan ikke undslå mig, at jeg også helt sikkert har været en strigle overfor andre mennesker (kvinder). Jeg ved ikke, om det er hele ‘sladder-kulturen’ der lidt hænger over kvinder? Eller er det bare mig?
Men jeg har i mange år nu (og meget bevidst siden jeg fik min tatovering) været fortaler for, at vi kvinder skal droppe den negative stemning – og i stedet tale smukt om hinanden – selv når vi ikke er sammen.
Det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi mennesker er forskellige. Og vi kan og skal ikke kunne elske alle andre og lide hinanden. Men vi kan godt gøre en indsat for, at vi bliver bedre til, hvis ikke at tale dejligt om hinanden, så i det mindste droppe at ytre os, hvis vi ikke har noget pænt at sige.
Jeg tror også, at min tatovering betyder, at jeg husker mig selv på, at det er okay, at jeg tror og følger mine drømme i livet. At jeg ikke er fjollet, når jeg drømmer om at gøre og opleve ting. At jeg ikke skal undskylde mig selv, mine følelser og mine beslutninger overfor andre. At jeg ER sej! Og at de små ting også betyder meget. Og at andre menneskers meninger om mig ikke skal definere eller påvirke, hvad jeg gør.
Og så husker den mig på, at jeg aktivt vil vende talemåden ‘kvinde er kvinde værst” til “kvinde er kvinde bedst”. Jeg vil støtte mine medkvinder i deres eventyr. Hjælpe hvor jeg kan og råbe højt og bredt om de seje kvinder, jeg har i mit netværk.
Og så vil jeg tro på, at det, jeg gør, er godt nok.
Foto af: 
Foto af: Rebecca Brincker
Foto af: Rebecca Brincker
