Posts

JEG HAR HELT GLEMT AT FORTÆLLE

På torsdag skal Casper og jeg på kajaktur. Så jeg har selvfølgelig fået alt udstyret, så jeg kan være helt med!IMG_1244

{BPA-fri lyserød, glitrende drikkedunk // armbånd af faldskærmssnor // snor til kajakker // karabinhage til dimser // spork}
IMG_1247
Arhmen altså – bliver det pænere til friluftslivet? Casper har været afsted mange gange før på flere forskellige ture, så han har allerede alt udstyr. Han har derfor foræret mig en del, så jeg også kan være ved. Tror han er ved at forvandle mig til Friluftslivs Barbie haha! Jeg elsker nu også, at der er lidt farve på tingene, så det passer mig helt fint.

Vi skal sejle ud fra Odense hav, og overnatte to nætter på nogle mindre øer i Odense fjord. Jeg glæder mig meget – men er godt nok også lidt spændt på den der, “jeg-håber-ikke-at-jeg-drukner-måde”. Jeg har aldrig sådan sejlet før. Slet ikke havkajak. Det er selvfølgelig med redningsvest, våddragt og alt tænkeligt sikkerhedsudstyr – deraf bl.a. den fine lyserøde snor. Jeg håber sådan, at vi kommer til at se enten delfiner eller marsvin. Det kunne være helt fantastisk. Vilde delfiner har jeg set før på Filippinerne, men det vil virkelig være en oplevelse at se dem i danske farvande. I det hele taget glæder jeg mig bare til at koble af sammen med Casper, og slet ikke tænke på hverken computer, telefon, bøger, speciale eller noget som helst andet. Bare at kunne forsvinde i to dage med hinanden og naturen – det bliver skønt!

Men inden står den på speciale i et par dage, OG en lækker konkurrence her på bloggen!