Posts

DIY BETON LYSESTAGER

Jeg har i et stykke tid arbejdet med denne DIY. Ikke fordi den er så omfattende, men det er mere lige det der med at få taget sig sammen til det haha!

Der har været ret meget DIY omhandlende beton i blogland, og jeg skulle selvfølgelig også forsøge mig. Synes det er endt ret fint, og det er faktisk ret nemt. Se selv…


Beton stager


Jeg brugte grå cement, strandsand og vand til blandingen. Og fandt alle (u)mulige forme at lave stagerne i. Kunne godt tænke mig at lave en omgang mere, men lave potter til planter f.eks. Til de fine guldfarvede felter har jeg bare anvendt malertape til at lave de områder som jeg brugte guldspraymaling til at male over. Jeg har en ting for guld i øjeblikket, så det synes jeg var et fint touch til betonen. Det giver det rå og rustikke look lidt fin kant.

Har du selv forsøgt dig med gør-det-selv beton, eller kunne du finde på at kaste dig ud i det?

 

INSPIRATION WORK LIGHT

I og med, at mit skrivebord er udskiftet nu, er der ikke plads til vores gamle store gulv-arkitektlampe. Den bliver derfor solgt, og jagten er gået ind på en ny lampe. Denne gang må det gerne være en lampe, der har en størrelse, så den kan stå på selve bordet.

Jeg har fundet drømmelampen. Men den koster også på den forkerte side af 3000 kr… Såh deeet tror jeg ikke lige kommer til at ske. Men jeg har fundet inspiration i denne lampe, og kunne godt finde på at lave en lignende selv. Finde en lampe med noget messing på sig, og så selv male nogle dele pastel lyserød. Savle savle! Nu må vi se. Jeg har uanset hvad samlet en lille collage af de kontorlamper, som jeg finder inspiration i. Det er vist ret tydeligt, at jeg er lidt influeret af min drømmelampe haha!

Inspiration kontorlamper

No. 1// No.2// No.3// No.4// No.5// No.6// No.7// No.8// No.9//

Lamperne ligger i et meget differienterende prisleje, så måske du også kan finde inspiration i collagen.

Min dag er gået med arbejde, og det kommer den også til i morgen. Efter indtagelsen af en sublim hjemmelavet Hawaii pizza hiver jeg stikket ud og flader den! Ha’ en rigtig god weekend!

PRE-JULEHYGGE

Allerede i sidste uge brugte jeg en hel dag på at høre julemusik. For ja, jeg er nok type nr. 1 på billedet når det gælder jul!

two-kindsJeg ved godt, at der er rigtig mange mennesker, der haaader når butikkerne begynder at pynte op til jul, at sælge juledimser og få folk til at bruge penge på julegaver. Men jeg er ligeglad. For jeg er alfen, og jeg glæder mig til 1. december! Jeg har allerede købt de tre første julegaver, pakket adventsgaver til flere forskellige personer, og købt nyt julepynt til samlingen. I år har vi en lejlighed stor nok til, at vi (jeg) rent faktisk kan gå juleamok med pyntningen. Derfor har jeg også besluttet, at i år skal være året, hvor jeg laver min første adventskrans! Den skal hænge fra loftet.. Eller stå på bordet. Mja den skal hvert fald være i gran. Eller mange julekugler. Jeg kan vist konkludere, at det eneste jeg har besluttet indtil nu, er at det skal være en krans. Eller nej. Måske skal det være fire lys på stribe? Uhhj jeg ved det ikke, men mon ikke jeg finder ud af det inden om 14 dage? Jeg har fundet lidt inspiration til forskellige udgaver af adventslys, som jeg kunne finde på at lave. Nu skal jeg bare beslutte mig…

adventEr jeg den eneste der opfører sig som en lille julealf, der klapper i sine små fede og fedtede hænder af bar begejstring for julens snarlige ankomst?