Ugen der gik || No. 13

1

….. mandag havde jeg den mindste hund med på job. Hun hedder Mercedes og er af racen Shetland Sheepdog. Hun er heldigvis en artig lille hund, så hun lagde sig faktisk bare til at sove, og hyggede ellers lidt om de andre på kontoret.

….. jeg var i løbet af ugen også til et møde på Posten omhandlende et nyt musikblad som Kansas City samarbejder med Posten, Harders og Tobaksgaard om. Det udkommer første gang til januar og jeg glæder mig virkelig meget til at se det!

….. så var det også ugen, hvor jeg overvejede at finde min turban og min ørevarmer frem fra gemmerne. For det er sgu blevet koldt nu om morgenen når jeg cykler på arbejde! Og det er vist noget med, at de har lovet vildt vintervejr det næste stykke tid også?

2

….. vi havde en dag herhjemme, hvor både Casper og jeg var sent hjemme! Derfor hoppede vi på en burger fra Mormors Burger – jeg har skrevet et indlæg om dem som I kan læse her. Det var perfekt en helt almindelig aften, hvor overskuddet ikke var til så meget andet end at hente mad udefra. Kender I det?

….. på kontoret kører der altid musik fra en eller andens computer til glæde for hele kontoret. Men de sidste par dage har jeg lukket mig selv lidt inde med mine Marshalls over ørerne og Sia og Iggy i mine ører. Jeg har lyttet meget til de to seje damer det sidste stykke tid, og jeg tror, at en opdatering af mine playliste ude i Menu’en til højre snart er ved at være på sin plads.

3

….. jeg var også et smut forbi Sephoras åbning i Magasin Odense. Hold. Nu. Kæft. der var mange mennesker! Jeg fik dog, hvad jeg kom efter. Nemlig en mascara jeg har købt nogle gange efterhånden fra deres eget mærke.

….. og det at Sephora har åbnet afdeling i Odense betyder ikke kun, at jeg ikke skal til KBH for at erhverve mig makeup – det betyder også, at Odense ER ved at forvandle sig fra stor by til storby! Og det er fandme fedt. Nu tænker du måske, “hvad pokker har en makeup-butik at gøre med Odenses udvikling?”, og der kan jeg svare, “en pokkers masse!”. Det betyder nemlig at større virksomheder får øjnene op for Odense, og at udbuddet i Odense bliver tilsvarende det i Kbh og Aarhus. Og dét kan jeg altså godt li’!

….. jeg har, som skrevet tidligere, glemt mit kamera hjemme hos mine forældre, men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke lokker mine veninder til at skyde lidt billeder, så jeg stillede velvilligt op foran Magasin og legede modellos nok en gang. Bare foran min iPhone.

….. jeg har til gengæld gode udsigter til at få mit kamera tilbage hurtigt. Der er nemlig en virkelig sød blogveninde, der er kommet mig til undsætning og har fragtet det med hjem fra mine forældre! Yasss sir’ jeg bare! Jeg har nemlig nogle indlæg i ærmet til jer, som jeg IKKE kan udgive uden nogle flotte billeder til, og der er det sgu bare bedst med mit kamera.

4

….. jeg får hver måned tilsendt det nyeste Elle. Det er en gave fra Casper, og den er fucker nice sådan en gave! Just keeps on giving! Det er så lækkert, at jeg kan tømme postkassen og finde glittede magasiner sendt herhjem hver måned. Og i denne måneds udgave lå også Elle’s nyeste tiltag; nemlig magasinet Dossier, der er henvendt til den modebevidste herre. Og selvom jeg ikke er en modebevidst herre, så læste jeg det sgu alligevel og spiste samtidig to ostemadder og drak en kop kaffe. Ahhh! Nogle gange er det de små ting, der tæller ik?

….. så har jeg selvfølgelig også brugt noget tid ved mit skrivebord på Kansas City. Og jeps; ovenstående billede er mit skrivebord. Følg evt. med på Snapchat @jhardis, hvor jeg tit deler fra behind-the-scenes hos Kansas City. 5

…. jeg arbejde da også i weekenden, hvor jeg var ansvarlig til en koncert med det odenseanske band For Akia. De leverede endnu en gang en smuk og blød koncert, hvor de virkelig fik publikum med. Og udover, at de er gode til at lave musik, så er de også rigtig søde, hvilket gør dem utrolig nemme at arbejde med. Så min lørdag aften var relativ najs.

….. søndag tog jeg Casper under armen og hev ham med ned på havnen. Ikke for at glo på fisk, men for at glo på design. Jeg var nemlig inviteret til Finders Keepers marked, og det skulle vi selvfølgelig ned at se.

….. om eftermiddagen hægtede vi os på Caspers forældre ud til Bilka, hvor vi startede med at smage burgere fra Carl’s. Jr. Jeg har været på Carl’s Jr. i Kolding, og det er fuldstændig samme koncept. Deres burgere er som forventet sådan et sted; de kan sagtens (!!!) spises, men det er altså ikke en kæmpe kulinarisk oplevelse. Vel mere en upgrade er Mc’noller og Burger Kongen, og jeg kunne sagtens spise derinde igen. Så værre var de heller ikke… 😉

 

I dag byder på arbejde og træning. Og en tur i Bilka for at bytte en router, der åbenbart ikke virker… . Yaaaaay.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *