Tuesday Talk | Louise Ravn – Sludrechatol

Så starter vi altså op igen med denne føljeton “Tuesday Talk“. Her deler jeg hver uge et interview med en blogger fra Odense. 

Det er der flere grunde til, og jeg er helt sikker på, at jeg gentager mig selv lige nu, men jeg gør det bl.a. fordi, vi har så mange kompetente bloggere i Odense, som skal frem i lyset. Derudover så har lidt bloggermedkærlighed aldrig skadet nogen, og jeg tror ikke, at jeg “mister” læsere ved at dele links til andre bloggere. 

Jeg opdager tit selv nye bloggere at læse med hos, når andre bloggere linker til dem. Så det håber jeg selvfølgelig også sker med denne føljeton. Er du gået glip af nogle af de andre interviews, kan du finde dem lige her. 

Der er ret mange gode i blandt. For lige at nævne et par stykker, så finder du Miss Jeanett, Moonlitmadness, Sabina Zink, Maria Vestergaard & Glutenfri Magi. 

Jeg har aldrig selv deltaget i min føljeton, men jeg har til gengæld for nyligt svaret på en række spørgsmål hos Jane, der blogger på Papirflyet.dk. Så hvis I er nysgerrige, kan i læse mere om mig lige her. 

I dag skal vi stifte bekendtskab med en fin, lille blog, der ikke har så lang tid på bagen. Det er Louise, der blogger på Sludrechatol. Hun skal lige straks til Indien, og jeg glæder mig til at følge hende nogle uger der! Derudover er hun sygeplejestuderende, og hun er faktisk ret sjov! Læs derfor endelig videre og lær Louise at kende, og slut af med at hoppe videre over til hendes domæne ♥

FIRST THE BASICS:
NAVN: LOUISE RAUN
ALDER: 23 ÅR
BLOG: SLUDRECHATOL
BY: ODENSE

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Da jeg for snart fire år siden fik konstateret diabetes type 1. Jeg kommer fra en familie, hvor diabetes har ramt tre andre før mig. Så man kan vist roligt sige at det ligger til familien 😉 Netop af denne grund var diabetes ikke helt nyt for mig og derfor en ”mild” omvæltning, men ikke desto mindre et vendepunkt. Da min bror fik diabetes i en alder af to år, og jeg selv var næsten nitten, da jeg fik sygdommen konstateret, troede jeg (og resten af min familie) at jeg var gået fri. Dog begyndte jeg i starten af mit 3.g år, i oktober 2012, at opleve symptomer på højt blodsukker. Det skal siges at diabetes type 1 IKKE er en selvforskyldt sygdom, men derimod en kronisk, autoimmunsygdom, hvilket vil sige at mit immunforsvar har vendt sig mod sig selv og ”dræbt” mine insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Jeg lever derfor nu med at måle mit blodsukker mindst fem gange om dagen og tage insulin herefter, samt tælle kulhydrater i min mad. Det var et vendepunkt for mig, da jeg for resten af mit liv skal kontrollere mit blodsukker og sørge for at tilføre insulin til min krop og tælle kulhydrater. Det er en livsstilændring, der dog ikke har ændret på, at jeg spiser, hvad jeg vil – for det kan jeg godt. Jeg skal bare liiiige huske at regne kulhydratmængden ud først 😉

Hvad vil du være når du bliver stor?
Hvis du spørger min kære kæreste vil jeg gerne være fuldtidsblogger, så han kan være hjemmegående husfar, men hvis du spørger mig vil jeg nu bare gerne være sygeplejerske. Hvilken slags sygeplejerske mangler jeg stadig at afdække, men jeg ved at mit hjerte bl.a. banker for sygepleje til misbrugere og socialt udsatte, derfor er det ikke helt utænkeligt, at jeg i fremtiden vil finde mig selv netop dér.

Hvad er dit største talent?
Jeg er mega skarp til Harry Potter! Try me! Og så er jeg stædig og velholden, hvilket faktisk kan være ganske positivt. Jeg er en fighter og min mor har lært mig at overleve. Så cliché som det nu engang lyder.

… og så er jeg også ret god til det der med at passe mine mange Pileaer.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
”Skal vi ikke se en gyser?!” N E J T A K.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Nok det samme som jeg ville fortælle mig selv, hvis jeg rejste tilbage i tiden i dag: slap af, det skal nok gå. Alt falder på plads til sidst. Don’t stress. Er det meningen det skal ske, så skal det nok ske. Det er ord jeg prøver at huske, når tingene ikke lige går, som jeg synes de skal.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager rigtig mange billeder af det, som jeg ser rundt om i Odense – gerne det som ser lidt anderledes ud. Her er et billede inde fra Kramboden. Den er da sjov!

Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Jeg glad for Dalum Kirkegård. Jeg plejede at komme der om onsdagen med min farmor, da jeg var barn. Vi ville gå lange ture rundt på kirkegården og kigge på gravstederne, de flotte såvel som rigtig gamle. Særligt i efteråret. Her introducerede min farmor mig også til Kærlighedsstien der løber bag kirkegårdens hække, lige over åen. Der ligger en gammel kilde på stien, som er omsluttet af vildt buskads og et stort stenhoved – ”Marie-kilden” J. Den kan jeg godt lide, men jeg tror ikke der kommer vand ud af den længere.

Jeg kan ikke lide…
Folk, der i trafikken har lidt for travlt med at have travlt eller lave noget andet, end at køre/cykle/gå ordentligt…

Din største guilty pleasure?
Bland-selv-slik! Åååhh…

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
Jeg er helt pjattet med alle de loppemarkeder, der dukker op i Odense! Jeg kommer rigtig gerne til de fleste – for evigt på jagt efter det helt rigtige bord til køkkenet… De er ofte om søndagen, så om lørdagen sover jeg gerne længere, end jeg gør i hverdagene, står langsomt op og nyder en langsom morgen med kaffe i sofaen. Lige for tiden læser jeg Harry Potter bøgerne (igen), og når jeg først kommer rigtig i gang har jeg svært ved at slippe dem igen.

Jeg er bestemt også stor fan af eftermiddagskaffe og/eller -øl med mine veninder, min familie eller min kæreste. Og så tager jeg trilliarder af billeder, som konstant skal barberes ned og sorteres.

TUSIND tak til Louise for at ville være med i denne føljeton! I kan læse mere fra Louise lige her. 
Sidder du selv derude og er blogger, og vil være med i denne føljeton, så smid mig en mail på letsbsomeshit@gmail.com. Eller måske kender du én blogger, der kunne være kandidat til serien – så smid mig også en mail.