Ting der irriterer mig grusomt..
i trafikken…
- Når andre cyklister absolut skal overhale mig, kun for at nå først til det røde lys.
- Når føromtalte cyklister bruger deres tid ved det røde lys på at glo på bygningen ved siden af, og derfor ikke ser at lyset i mellemtiden er blevet grønt. fffnnngg!
- Cyklister der tror at de ingen arme har. Hvis du har tænkt dig at stoppe midt på cykelstien uden at række din arm i vejret, så kan du ikke tillade dig at blive sur når jeg jorder op i din bagskærm.
- Når cyklister bliver sure fordi jeg ikke bruger ringeklokken, når jeg vil overhale.
- Når samme cyklister bliver sure, når jeg bruger ringeklokken når jeg vil overhale. Så bestem Jer dog for h…..
- Cyklister der bliver ved med at overhale mig, kun for at jeg kan overhale dem igen. Stop. Nu.
- Når folk cykler i den forkerte side af vejen, og kigger surt på mig, når jeg demonstrativt nægter at give dem plads på MIN cykelsti! Kender I ikke færdselsloven?!
- Gamle damer og blød hat & briller der kører bil.
- Gamle damer i bil der holder i højresvingsbanen for så, når lyset bliver grønt, at køre lige ud og slet ikke opfatte at de nær var blevet kørt ind i af bilen i ligeudbanen. Damer… Do you even car?
- Unge mænd i bil der synes det er skidesmart liiiige at kunne nå et venstresving, mens lyset bliver rødt. Fint nok at du dyrker dødskørsel, men så gør det hjemme på marken.
- Politiet.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!