Posts

Lidt (meget) om min uddannelse som designleder

/2 Comments/in , , /by

Jeg har tidligere skrevet en del omkring det at være studerende. Det fylder ikke mere synderligt herinde fordi, surprise, jeg blev færdig med min kandidat tilbage i januar i år. Men jeg har faktisk aldrig uddybet, hvad min uddannelse indebærer, og hvad jeg egentlig er uddannet som eksakt.

Det er jeg blevet opfordret til (ønsker til indlæg er btw altid lækre!), og dette indlæg vil derfor omhandle, hvad jeg de sidste fem år har danderet tiden med til hverdag. Jeg har skrevet en laaang mail til en læser, der ønskede mere viden omkring mit uddannelsesforløb, og det er denne mail dette indlæg også tager afsæt i.

Jeg har en bahcelor i engelsk med tilvalg i designkultur fra Syddansk Universitet i Odense og Kolding. Jeg valgte til at starte med faget engelsk grundet dets kulturelle og kommunikative indhold, og ikke fordi jeg havde et ønske om at blive f.eks. underviser. Det er der nemlig mange, der ‘bruger’ deres engelsk BA til. Men ikke jeg, og derfor valgte jeg også et tilvalg på mit tredje år, der måske er lidt atypisk; designkultur.

Mit valg faldt på Designkultur i Kolding pga. dets indhold med design både som håndgribeligt begreb, men også som abstrakt begreb. Her havde jeg tre fag – designhistorie, designteori og designanalyse. Alle tre fag arbejder med design enten i fysisk eller abstrakt form. Det betyder praktisk, at jeg kan analysere et objekt, dette værende af mange forskellige karakterer fra klassiske designobjekter til brugsgenstande, huse, biler, tøj osv., med afsæt i forskellige analyseværktøjer. Jeg kan formidle viden og har forståelse omkring designhistorie i forskellige sammenhænge og hvilken betydning dette har for f.eks. designobjekter, og jeg har en faglig viden omkring, hvordan design kan praktiseres som et værktøj.

I den ene af mine to afsluttende opgave på designkultur skrev jeg omkring tendenser indenfor typografier. Det lyder måske nok lidt nørdet, og det er det vel i grunden også. Men både trends, tendenser og typografier har jeg stor interesse indenfor, og det var derfor oplagt at kombinere disse emner. Denne opgave to afsæt i fagene designhistorie og designanalyse. Her blev faglighederne fusioneret, og jeg gennemgik de historiske tendenser og trends, der har været fra typografiens spæde begyndelse til i dag. Opgaven indeholdte derfor både tendensanalyser, designanalyser og havde det historiske aspekt med, hvordan den teknologiske udvikling også har haft indflydelse på designet af typografier.

Den anden opgave handlede om Coca Cola’s succesfulde markedsføringskampagne, hvor vi som forbrugere kunne købe en Coca Cola flaske med vores eget navn på. Her diskuterede jeg bl.a. den individualisering af det enkelte individ og dennes udvikling, der har fundet sted i samfundet og ikke mindst, hvordan dette har påvirket Coca Cola’s kampagne. Samtidig kommenterede jeg på den samfundstendens, hvor vi skaber vores identitet via de genstande vi omgiver os med, og samtidig personificerer os med f.eks. brands som gennem personlige mærkninger på Coca Cola’s flasker.

Langt væk fra disse emner var min bacheloropgave. Her jeg skrev omkring forfatteren Sylvia Plath med afsæt i hendes værk ‘The Bell Jar’. Jeg analyserede hendes litterære udvikling og vurderede, hvordan denne havde sammenfald med hendes personlige udvikling gennem livet. Til de af jer, der ikke kender Sylvia Plath, så var hun en amerikansk forfatter, der tog sit eget liv i 1663 ved at stikke hendes hoved i en gasovn. Hendes liv var præget af en klinisk depression, og dette var emnet og afsæt i hendes tekster.

Jeg har derfor arbejdet med to noget forskellige fagligheder på min bachelor, og designkultur som tilvalg er i øvrigt en del af bacheloren Designkultur & Økonomi. Havde jeg vidst, at denne bachelor fandtes dengang jeg søgte ind på engelsk, havde jeg muligvis valgt den, men faktisk er kombinationen af engelsk og designkultur, noget jeg betragter som en af mine forcer. At jeg både har faglighed omkring kulturforståelse, litteratur og design i forskellige scenarier.

Efter min bachelor valgte jeg kandidaten Designledelse. Denne var en naturlig forlængelse af designkultur som kandidat, og selvom der var andre muligheder oppe at vende, var jeg tiltrukket af flere aspekter ved designledelse.

Uddannelsen var opbygget omkring et tværfagligt projekt hvert semester, da jeg studerede. Jeg kan dog se nu, i uddannelses opbygning (det kan ses her), at de har ændret dette så det nu kun foregår på 3. og 4. semester. Generelt havde vi meget gruppe- og tværfagligt arbejde, hvilket også er en stor del af hele mindsettet omkring designledelse. Samarbejde, brugerinvolvering, fusionering af forskellige fagområder og synergi fra dette. Samtidig kan jeg konstatere, at der er mindre økonomi nu, end da jeg studerede.

Designledelse kan være udfordrende at skulle forklare ’udefrakommende’. Det er ikke en ’typisk’ uddannelse i den forstand, at jeg ikke ender med at ’blive’ noget. Hvis man læser medicin bliver man læge, læser man journalistik bliver man journalist – kan Ifølge mig? Selvfølgelig er jeg designleder, men det er ikke min daglige ’titel’.

20141218_102742
^^ Et billede i virkelig ringe kvalitet, MEN her skal vi lige til at aflevere vores tværfaglige rapport på 3. semester. Vi var trætte, udmattede, klatøjede, glade, overstadige og lettede! 

Grundlæggende handler designledelse om at have et åbent sind, og om at kunne anskue verden fra forskellige vinkler. Alt i hele verden er i større eller mindre grad designet af nogen eller noget. Det værende almindelige objekter som vi kender dem fra hverdagen og ikke mindst for deres ret tydelige designpåvirkning; sofaer, stole, gulve, huse, biler, tøj. Men også lidt mere abstrakte ting som byplanlægning, virksomhedsstruktur eller den rute du vælger hver dag på vej til studie eller arbejde. Din daglige rute har du designet. Bevidst eller ubevidst. En designleders job er bl.a. at være undrende overfor dette design. Er din daglige rute på vej ned for at aflevere børn, på vej ned for at handle eller på vej til kontoret virkelig den bedste for dig? Og med ’bedste’ mener jeg ikke, at det skal være den mest effektive løsning. Måske den bedste rute for dig går forbi en smuk sø med omkringliggende hængepile, der giver dig et smil på læben? Også selvom det betyder, at du skal tage en omvej….

En misforståelse jeg ofte møder er, at designledelse indebærer, at jeg sidder og designer f.eks. møbler. Men det er altså for det første ikke et krav, at jeg som designleder kan tegne, og for det andet så er klassisk møbeldesign en lille brøkdel af, hvad designledelse er.

Til gengæld arbejde vi meget med de metoder designere anvender under deres designproces. Dette indebar også, at jeg havde to fag på Designskolen Kolding. Der blev vi virkelig sat på nogle kreative og krævende opgaver, og det var en stor oplevelse og del af uddannelsen. Især min tid på designskolen lærte mig at være rummelig, åbensindet og ikke mindst, at det er okay at være lidt af et unika. Der er nemlig nogle virkelig specielle og unikke mennesker på designskolen. De er fandme seje, for de tror på deres projekter og dem selv i en sådan grad, at de hviler i dem selv så meget, at de er fuldstændig ligeglade med, hvad andre mener om dem. De var så opslugte af deres kreative processer, at de virkelig ikke havde tid til at tage stilling til andres meninger om dem som personer. Nu skal det ikke lyde som om, at de var en bunke narcissister, der ingen realitetssans havde, for det må I ikke tro. De var bare så sikre på dem selv, og var samtidig meget rummelige overfor andre mennesker og deres verden.

Generelt omhandler designledelse meget kreativitet, men også projektstyrelse og facilitering, konkrete designanalyseværktøjer både til objekter og uhåndgribeligt design, procesmetoder, designprocesser, brugerinddragelse, økonomi, designmetoder og en overordnet forståelse af, at design findes i alt.

Mit speciale, som jeg skrev med en god veninde, omhandlede i grove træk fødevareemballagedesign, og hvordan vi som forbrugere anvender fødevarer og disses emballager som en del af vores personlige identitetsudvikling og udtryk. Det lyder lidt langhåret, men for mig var det et slaraffenland af brugerstudier, designanalyser og metodeanvendelse.

Rent praktisk havde jeg nogle lange dage på min kandidat. Ofte høres det, at studerende har mindre timer på kandidaten og mere selvstudie, og det var i og for sig også rigtigt. Vi havde måske ikke så mange timers undervisning som andre kandidatfag, men vi havde stadig mange flere end gennemsnittet og vi havde et but load gruppearbejde også. Det betød ofte dage fra 8-17 i hverdagen, og en del længere dage i eksamensperioder. Det var ikke unormalt når vi skrev rapport, at vi praktisk taget spiste morgenmad, frokost, aftensmad og natsnack sammen. Derfor lærte jeg også meget omkring samarbejde, kompromiser og lederskab. Og hvad jeg kan gøre, når min studiegruppe lige pludselig falder fra fire til to medlemmer midt i semestret.

Designledelse har altså ikke kun givet mig en masse faglig og teoretisk viden, hvor jeg har udviklet mig meget. Jeg har også fået erfaring, der har udviklet mig personligt, og i dag kunne jeg ikke forestille mig at have studeret nogen anden kandidat. Jeg bruger dagligt værdier jeg erfarede mig under min kandidat i mit daglige arbejde,

Hvis I vil have mere føling for, hvad Designledelse er kan jeg anbefale jer at tjekke uddannelsen ud på SDU’s hjemmeside lige her. 

Og hvad synes I så ellers om dette indlæg? Det er langt, I know, men det er en stor del af, hvem jeg er som person og betyder derfor meget for mig. 

5 RÅD TIL AT VÆLGE DEN RIGTIGE UDDANNELSE, OG LIDT OM MINE EGNE VALG

/4 Comments/in /by

IMG_8317
Hold nu op, hvor har vejret bare været skønt i dag i Odense var?

Jeg har siddet med en veninde på en café i Odense og opsat CV på en pæn, men professionel facon hah! Og jo – det kan lade sig gøre. Med lidt finesse og tålmodighed.

Det er netop grunden til denne aktivitet jeg vil snakke om i dag. Nemlig uddannelse – eller rettere sagt færdiggørelse af den. Som mange af jer sikkert ved, så blev jeg færdiguddannet for halvanden måned siden.

En begivenhed jeg har set frem til i mange år! Det var en af de største forløsninger jeg nogensinde har oplevet, og den er på sin vis stadig ved at finde sted. For efter SÅ mange år i uddannelse tror jeg ikke, at jeg på en måned forstår, at jeg rent faktisk er færdig. At jeg aldrig mere skal til forelæsning på samme vis. At eksaminer er en saga blot. At studiegrupper ikke længere er en del af min hverdag. At studie ikke længere er min hverdag som det har været på universitetet de sidste fem år. Det er vildt. Andre, der sidder med den følelse i kroppen? At det er helt absurd og surrealistisk, at man er færdig med at studere?

IMG_8356

Med den forestående kvote 2 ansøgningsfrist, der nærmer sig med hastige skridt, tænkte jeg, at det var oplagt at komme med lidt gode råd angående overvejelser inden du måske sender din ansøgning afsted. Eller måske bare sidder med tvivl i forhold til, hvad din fremtid skal indeholde.

Jeg vil dog lige starte med at fortælle kort om min egen uddannelsesbaggrund.

For fem år siden søgte jeg selv ind på to meget forskellige studier. Meget forskellige. Jeg var i vildrede angående min uddannelsesmæssige fremtid, og sendte derfor en ansøgning afsted mod Odense på Engelskstudiet, og en ansøgning afsted mod København på Klassisk Arkæologi.

I know. To MEGET forskellige bacheloruddannelser i to byer beliggende i hver deres landsdel. Skæbnen ville, at jeg blev optager på arkæologi i København. Min uddannelse skulle derfor være fyldt med jord og historie, og jeg indstillede mig på at skulle bo i København. Det passede ganske fint da jeg på den måde heller ikke skulle undvære min familie på samme måde som skulle jeg bo i Odense.

IMG_8326

Men kort inden svarfristen for, om jeg ville sige ja tak til pladsen fik jeg tilbudt en plads på engelsk også. Nu var gode råd dyre, for jeg ville faktisk gerne begge studier, men kunne af gode grunde kun vælge ét.

Jeg brugte derfor en weekend på at overveje for og imod, og endte altså med at vælge engelsk i Odense. En beslutning jeg aldrig har fortrudt, men som samtidig har givet mange udfordringer og hovedpiner. Min beslutning kan jeg ikke begrunde – det føltes bare rigtigt på en måde.

Efter to år med engelske studier, der både indebar sprog, kultur, historie og kommunikation var på det tide at vælge et tilvalg. Mange uddannelser er opbygget således, at det 3. år af bacheloren, vælger man et tilvalgsfag. Et andet fag end ens hovedfag som man læser ét år. Jeg skrev også min bacheloropgave imellem 2.og 3. år af min bachelor og havde derfor reelt ingen sommerferie imellem de to år. Men opbyggelsen af uddannelserne er meget forskellige, og hvad der gælder for et fakultet gælder ikke nødvendigvis for et andet.

IMG_8341

På mit tilvalg valgte jeg Designkultur. Det blev ikke udbudt i Odense, men på SDU i Kolding. På daværende tidspunkt havde jeg allerede boet to forskellige steder i Odense, og var faldet rigtig godt til i byen (læs evt. mine gode råd, hvis du er tilflytter til en ny by eller ved, at du snart skal flytte måske pga. studie). Jeg boede sammen med Casper og jeg ville faktisk ikke flytte fra Odense igen. Derfor pendlede jeg resten af min uddannelsestid (jeg havde allerede pendlet det første år af min bachelor fra Sjælland til Odense, så DSB og jeg var ikke fjerne bekendtskaber).

Designkultur var klart en hylde, hvor jeg var landet rigtigt. På engelsk følte jeg først det sidste halve år af uddannelsen, at jeg “hørte til” og det var mest på 2. år, at fagene virkelig var interessante. På designkultur havde jeg en naturlig interesse for fagene både fagligt og personligt allerede fra første dag, og jeg kunne mærke, at det var et godt valg for mig.

Nu var jeg færdig med min bachelor og kunne i realiteten stoppe min uddannelse. Jeg følte dog ikke, at mine kompetencer var et sted, hvor jeg var klar til erhvervslivet, eller at jeg overhovedet ville kunne få et arbejde. Derfor kastede mig ud i en kandidat.

IMG_8312
{ Cowboyjakke Vintage // Kjole Mads Nørgaard // Sneakers Deichmann }

Valget omkring hvilken retning min videre uddannelse skulle pege imod var på det tidspunkt ganske ligetil. Jeg ville gerne stadig have fag indenfor design, og samtidig var jeg rigtig glad for kommunikations- og formidlingsdelen jeg havde haft på min bachelor.

Derfor valgte jeg at sende en motiveret ansøgning til Designledelse. Denne kandidat bliver også udbudt i Kolding, og jeg beredte mig derfor på endnu to år med pendling. Det var en lille pris for en uddannelse jeg virkelig blev glad for.

Igen følte jeg, at jeg var “landet på den rette hylde” som klichéen fortæller det. Der er nok også en grund til, at en sætning som denne bliver til en kliché og gentaget så mange gange – for det er rigtigt. Der var selvfølgelig fag og dele ved uddannelsen, jeg var mere glad for end andre. Sådan tror jeg altid det vil være. Man kan ikke elske alt ubetinget uanset, hvilken uddannelse man læser. Der vil altid være elementer man holder mere eller mindre af.

Har nogle af jer interesse i at høre mere om, hvad Designledelse er for en størrelse? Ellers virker det omsonst at skrive om herinde.

IMG_8331

Efter fem år på universitetet og fire valg angående uddannelse undervejs synes jeg, at jeg har oparbejdet noget erfaring indenfor netop uddannelsesvalg. Den erfaring vil jeg gerne give videre  – for måske I selv sidder lige nu og skal vælge? Eller går med nogle overvejelser angående uddannelse.

De fem gode råd jeg har taget med mig fra mine oplevelser er overordnet generelle angående uddannelsesvalg, og mønter sig derfor ikke på f.eks. universitetsuddannelser. De bunder på refleksioner, jeg har gjort mig efter jeg er blevet færdiguddannet.

  • Lad ikke en flytning komme i vejen for din drømmeuddannelse. Nu er det ikke fordi jeg er flyttet SÅ langt væk fra min familie og den base jeg havde, men især pga. Storebæltsbroen virker afstanden stor. Jeg ventede også et år inden jeg flyttede i min egen lejlighed i Odense, men jeg er sikker på, at var jeg flyttet med det samme, var jeg faldet mere til på engelskstudiet. Er du nervøs for at flytte til en by, hvor du ingen kender, kan du læse disse råd vedrørende det emne.
  • Lad ikke en kæreste/familie/vennekreds holde dig tilbage fra at flytte/søge ind på et studie. Selvom du skal flytte fra en evt. kæreste eller hjemmefra mor og fars kødgryder, så må du ikke gå på kompromis med dine egne ambitioner og fremtidshåb. Jeg ved godt, at man selvfølgelig altid tror og håber på, at et forhold holder for evigt – men at give afkald på en uddannelse for et andet menneske, uanset hvem, det må man aldrig gøre!
  • Drop prestigeræset og vælg med hjertet. Jeg ved godt, at nogle uddannelser “lyder” bedre end andre, men tro mig man bliver ikke lykkelig af at udleve andres drømme, hvad angår uddannelse. Hverken hvad angår samfundets normer omkring prestige eller venner og families. Det er DIG, der skal have og gennemføre denne uddannelse. Ingen andre. Kun dig. Derfor skal valget tages kun af dig. Ikke af andre eller på baggrund af andres drømme, håb og meninger.
  • Undersøg dine muligheder GRUNDIGT inden du sætter dig fast på noget – uden at det skal lyde som om, at alting er skrevet i sten. Det er blot en god ide at undersøge, om du lever op til uddannelses adgangskrav og hvor realistisk det er at blive optaget i god tid. Det kan være du skal have en lignende uddannelse i baghovedet såfremt du ikke kan komme ind på din drømmeuddannelse. Undersøger du uddannelsernes adgangskrav i god nok tid, har du måske mulighed for at ændre noget ved din nuværende uddannelse, så du opfylder alle adgangskravene. Måske mangler du matematik på et højere niveau, og det kan sagtens lade sig gøre at læse dette som enkeltfag og derved ikke give afkald på en uddannelse du virkelig ønsker at studere.
  • Udvid din horisont ved at deltage til åben hus arrangementer og lignende på forskellige uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Måske du får af- eller bekræftet nogle ideer omkring forskellige uddannelser. Det kan være det viser sig, at studiet som biokemiker slet ikke var som du forestillede dig. Ofte har man nogle scenarier i hovedet omkring uddannelserne som ikke passer i virkeligheden. Det ville være ærgerligt at bruge tid på en uddannelse som slet ikke er som du gik og troede. Samtidig er det også ærgerligt at have skyklapper på, og måske misse en uddannelse som ville være lige dig!

Skulle jeg selv gøre noget om, hvad angår mit uddannelsesvalg, kunne det være at undersøge udbuddet bedre. Havde jeg vist for fem år siden, at bacheloren Designkultur & Økonomi eksisterede havde jeg måske slet ikke valgt engelsk. Samtidig har engelsk givet mig så utrolig mange faglige og personlige oplevelser, erfaringer og kompetencer som jeg slet ikke ville være foruden. Var jeg ikke startet på engelsk ville Casper og jeg formentlig aldrig have mødt hinanden – en oplevelse jeg heller aldrig ville være foruden.

IMG_8307

Men det man ikke ved, det har man ikke ondt af, og man kan altid sige HVIS, HVIS, HVIS. Derfor er det netop en god ide at gøre forarbejdet grundigt. Så du kommer omkring så meget som muligt, hvad angår uddannelsesvalg.

Jeg håber, at dette indlæg har været brugbart bare for nogle af jer! Så er min lykke gjort.

Og til de af jer, der er i gang med at skrive ansøgninger eller overvejer, hvad fremtiden skal bringe; rigtig meget held og lykke til jer og jeres uddannelsesvalg. Jeg håber, at I lander på den “rigtige hylde”, og bliver glade på jeres studie ♥

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

Lidt om min uddannelse som designleder

/0 Comments/in /by

Jeg har tidligere skrevet en del omkring det at være studerende. Det fylder ikke mere synderligt herinde fordi, surprise, jeg blev færdig med min kandidat tilbage i januar i år. Men jeg har faktisk aldrig uddybet, hvad min uddannelse indebærer, og hvad jeg egentlig er uddannet som eksakt.

Det er jeg blevet opfordret til (ønsker til indlæg er btw altid lækre!), og dette indlæg vil derfor omhandle, hvad jeg de sidste fem år har danderet tiden med til hverdag. Jeg har skrevet en laaang mail til en læser, der ønskede mere viden omkring mit uddannelsesforløb, og det er denne mail dette indlæg også tager afsæt i.

Jeg har en bahcelor i engelsk med tilvalg i designkultur fra Syddansk Universitet i Odense og Kolding. Jeg valgte til at starte med faget engelsk grundet dets kulturelle og kommunikative indhold, og ikke fordi jeg havde et ønske om at blive f.eks. underviser. Det er der nemlig mange, der ‘bruger’ deres engelsk BA til. Men ikke jeg, og derfor valgte jeg også et tilvalg på mit tredje år, der måske er lidt atypisk; designkultur.

Mit valg faldt på Designkultur i Kolding pga. dets indhold med design både som håndgribeligt begreb, men også som abstrakt begreb. Her havde jeg tre fag – designhistorie, designteori og designanalyse. Alle tre fag arbejder med design enten i fysisk eller abstrakt form. Det betyder praktisk, at jeg kan analysere et objekt, dette værende af mange forskellige karakterer fra klassiske designobjekter til brugsgenstande, huse, biler, tøj osv., med afsæt i forskellige analyseværktøjer. Jeg kan formidle viden og har forståelse omkring designhistorie i forskellige sammenhænge og hvilken betydning dette har for f.eks. designobjekter, og jeg har en faglig viden omkring, hvordan design kan praktiseres som et værktøj.

I den ene af mine to afsluttende opgave på designkultur skrev jeg omkring tendenser indenfor typografier. Det lyder måske nok lidt nørdet, og det er det vel i grunden også. Men både trends, tendenser og typografier har jeg stor interesse indenfor, og det var derfor oplagt at kombinere disse emner. Denne opgave to afsæt i fagene designhistorie og designanalyse. Her blev faglighederne fusioneret, og jeg gennemgik de historiske tendenser og trends, der har været fra typografiens spæde begyndelse til i dag. Opgaven indeholdte derfor både tendensanalyser, designanalyser og havde det historiske aspekt med, hvordan den teknologiske udvikling også har haft indflydelse på designet af typografier.

Den anden opgave handlede om Coca Cola’s succesfulde markedsføringskampagne, hvor vi som forbrugere kunne købe en Coca Cola flaske med vores eget navn på. Her diskuterede jeg bl.a. den individualisering af det enkelte individ og dennes udvikling, der har fundet sted i samfundet og ikke mindst, hvordan dette har påvirket Coca Cola’s kampagne. Samtidig kommenterede jeg på den samfundstendens, hvor vi skaber vores identitet via de genstande vi omgiver os med, og samtidig personificerer os med f.eks. brands som gennem personlige mærkninger på Coca Cola’s flasker.

Langt væk fra disse emner var min bacheloropgave. Her jeg skrev omkring forfatteren Sylvia Plath med afsæt i hendes værk ‘The Bell Jar’. Jeg analyserede hendes litterære udvikling og vurderede, hvordan denne havde sammenfald med hendes personlige udvikling gennem livet. Til de af jer, der ikke kender Sylvia Plath, så var hun en amerikansk forfatter, der tog sit eget liv i 1663 ved at stikke hendes hoved i en gasovn. Hendes liv var præget af en klinisk depression, og dette var emnet og afsæt i hendes tekster.

Jeg har derfor arbejdet med to noget forskellige fagligheder på min bachelor, og designkultur som tilvalg er i øvrigt en del af bacheloren Designkultur & Økonomi. Havde jeg vidst, at denne bachelor fandtes dengang jeg søgte ind på engelsk, havde jeg muligvis valgt den, men faktisk er kombinationen af engelsk og designkultur, noget jeg betragter som en af mine forcer. At jeg både har faglighed omkring kulturforståelse, litteratur og design i forskellige scenarier.

Efter min bachelor valgte jeg kandidaten Designledelse. Denne var en naturlig forlængelse af designkultur som kandidat, og selvom der var andre muligheder oppe at vende, var jeg tiltrukket af flere aspekter ved designledelse.

Uddannelsen var opbygget omkring et tværfagligt projekt hvert semester, da jeg studerede. Jeg kan dog se nu, i uddannelses opbygning (det kan ses her), at de har ændret dette så det nu kun foregår på 3. og 4. semester. Generelt havde vi meget gruppe- og tværfagligt arbejde, hvilket også er en stor del af hele mind-settet omkring designledelse. Samarbejde, brugerinvolvering, fusionering af forskellige fagområder og synergi fra dette. Samtidig kan jeg konstatere, at der er mindre økonomi nu, end da jeg studerede.

Designledelse kan være udfordrende at skulle forklare ’udefrakommende’. Det er ikke en ’typisk’ uddannelse i den forstand, at jeg ikke ender med at ’blive’ noget. Hvis man læser medicin bliver man læge, læser man journalistik bliver man journalist – kan Ifølge mig? Selvfølgelig er jeg designleder, men det er ikke min daglige ’titel’.

20141218_102742
^^ Et billede af virkelig dårlig kvalitet, MEN her skal vi lige til at aflevere vores tværfaglige rapport på 3. semester, og vi var trætte, udmattede, glade og overstadige!

Grundlæggende handler designledelse om at have et åbent sind, og om at kunne anskue verden fra forskellige vinkler. Alt i hele verden er i større eller mindre grad designet af nogen eller noget. Det værende almindelige objekter som vi kender dem fra hverdagen og ikke mindst for deres ret tydelige designpåvirkning; sofaer, stole, gulve, huse, biler, tøj. Men også lidt mere abstrakte ting som byplanlægning, virksomhedsstruktur eller den rute du vælger hver dag på vej til studie eller arbejde. Din daglige rute har du designet. Bevidst eller ubevidst. En designleders job er bl.a. at være undrende overfor dette design. Er din daglige rute på vej ned for at aflevere børn, på vej ned for at handle eller på vej til kontoret virkelig den bedste for dig? Og med ’bedste’ mener jeg ikke, at det skal være den mest effektive løsning. Måske den bedste rute for dig går forbi en smuk sø med omkringliggende hængepile, der giver dig et smil på læben? Også selvom det betyder, at du skal tage en omvej….

En misforståelse jeg ofte møder er, at designledelse indebærer, at jeg sidder og designer f.eks. møbler. Men det er altså for det første ikke et krav, at jeg som designleder kan tegne, og for det andet så er klassisk møbeldesign en lille brøkdel af, hvad designledelse er.

Til gengæld arbejde vi meget med de metoder designere anvender under deres designproces. Dette indebar også, at jeg havde to fag på Designskolen Kolding. Der blev vi virkelig sat på nogle kreative og krævende opgaver, og det var en stor oplevelse og del af uddannelsen. Især min tid på designskolen lærte mig at være rummelig, åbensindet og ikke mindst, at det er okay at være lidt af et unika. Der er nemlig nogle virkelig specielle og unikke mennesker på designskolen. De er fandme seje, for de tror på deres projekter og dem selv i en sådan grad, at de hviler i dem selv så meget, at de er fuldstændig ligeglade med, hvad andre mener om dem. De var så opslugte af deres kreative processer, at de virkelig ikke havde tid til at tage stilling til andres meninger om dem som personer. Nu skal det ikke lyde som om, at de var en bunke narcissister, der ingen realitetssans havde, for det må I ikke tro. De var bare så sikre på dem selv, og var samtidig meget rummelige overfor andre mennesker og deres verden.

Generelt omhandler designledelse meget kreativitet, men også projektstyrelse og facilitering, konkrete designanalyseværktøjer både til objekter og uhåndgribelig design, procesmetoder, designprocesser, brugerinddragelse, økonomi, designmetoder og en overordnet forståelse af, at design findes i alt.

Mit speciale, som jeg skrev med en god veninde, omhandlede i grove træk fødevareemballagedesign, og hvordan vi som forbrugere anvender fødevarer og disses emballager som en del af vores personlige identitetsudvikling og udtryk. Det lyder lidt langhåret, men for mig var det et slaraffenland af brugerstudier, designanalyser og metodeanvendelse.

Rent praktisk havde jeg nogle lange dage på min kandidat. Ofte høres det, at studerende har mindre timer på kandidaten og mere selvstudie, og det var i og for sig også rigtigt. Vi havde måske ikke så mange timers undervisning som andre kandidatfag, men vi havde stadig mange flere end gennemsnittet og vi havde et but load gruppearbejde også. Det betød ofte dage fra 8-17 i hverdagen, og en del længere dage i eksamenperioder. Det var ikke unormalt når vi skrev rapport, at vi praktisk taget spiste morgenmad, frokost, aftensmad og natsnack sammen. Derfor lærte jeg også meget omkring samarbejde, kompromiser og lederskab. Og hvad jeg kan gøre, når min studiegruppe lige pludselig falder fra fire til to medlemmer midt i semestret.

Designledelse har altså ikke kun givet mig en masse faglig og teoretisk viden, hvor jeg har udviklet mig meget. Jeg har også fået erfaring, der har udviklet mig personligt, og i dag kunne jeg ikke forestille mig at have studeret nogen anden kandidat. Jeg bruger dagligt værdier jeg erfarede mig under min kandidat i mit daglige arbejde,

Hvis I vil have mere føling for, hvad Designledelse er kan jeg anbefale jer at tjekke uddannelsen ud på SDU’s hjemmeside lige her. 

Ovenstående link er til studerende ved Designledelse og herunder kan du læse fagbeskrivelser og se, hvilken materialer der undervises i. Det er altid nogle gode pejlemærker.

Og hvad synes I så ellers om dette indlæg? Det er langt, I know, men det har ligget mig på sinde i lang tid nu, og er en stor del af, hvem jeg er som person.