Jeg havde nogle ærinder inde i gågaden i Odense i dag. Jeg skulle bl.a. hente et par sko som jeg havde bestilt hos Deichmann. Normalt er det ikke en butik jeg visiterer, men for nylig er en veninde begyndt at arbejde derinde, og jeg måtte derfor ind og sige hej til hende. Og jeg faldt for SÅ mange fine sko mens jeg stod i butikken. Og de var pisse billige tilmed. Når det er SU-budgettet, der bestemmer prisen på de sko man køber, så har skoene en tendens til at ligge i den lidt mere billige ende. Og billige – det er skoene hos Deichmann altså. Men de er samtidig SÅ flotte og meget behagelige at gå med.
Jeg fik derfor hentet de bestilte sko – jeg kan ikke finde dem på nettet, men bor du i nærheden af en Deichmann kan jeg på det varmeste anbefale at du lægger et visit forbi.
Mens jeg cyklede ind til byen, lagde jeg mærke til, hvor glad Odense by egentlig gør mig. Jeg elsker, at byen er ved at udvikle sig til en storby, og ikke bare en stor by. Odense duftede af… New York. Barcelona. London. Den der varme du ved – som der er i storbyer om sommeren. Og osen og larmen fra bilerne, lysene fra blinklys, cyklerne, der svinger sig ind og ud mellem hinanden. En oxymoron følelse af samhørighed med alle menneskerne i byen, og selvstændighed af min egen person. Måske især en samhørighed med alle de ny udklækkede studenter. Tillykke til Jer og til Jer, der snart kan joine dem. Den følelse af at have udrettet noget, fået huen på, klaret det. Dén er sgu fed.
Min egen studentertid var fyldt med både gode og mindre mindeværdige sider. Ak som 19årig var mit liv fyldt med kompliceret kærligheder og drama. Men hjernen har det med kun at huske alle de gode ting. Og dette gælder heldigvis også for min studentertid. Følelsen af frihed og bedriften at have klaret det. At få huen sat på hovedet af min dejlige søster. Selvom dette også indebar drama! Jeg havde den dårligste oplevelse til min sidste mundtlige eksamen, at dette desværre resulterede i, at jeg stormede ud af lokalet og lige forbi min søster, der ellers stod smilende parat med huen. Heldigvis kom der ro på tingene igen, og min søster kunne stolt placere huen på mit hoved. Ligesom jeg fik lov at gøre med hende nogle år senere.
Nok om gamle minder og drama! Jeg fik klaret alle mine ærinder i dag, der bl.a. indebar at hente en basketball som ”tillykke-med-sommerferie”-gave til Casper. Utroligt som en bold kan gøre så megen lykke! Og jeg fik mærket helt nede i maven, hvor glad jeg egentlig er for at bo i Odense. Efter snart 4 år i byen, er jeg snart ved at falde rigtig til. Men det hjælper undelyneme også at solen er kommet frem her i Odense. Vejret i dag har været fantastisk, og byen bliver virkelig vist fra sin smukkeste side i bragende solskin.
Så nu vil jeg pakke sammen, spise noget æggekage og finde et bål at tilbringe aftenen ved siden af. Glædelig endelig sommer og god Sankt Hans aften.
Og så blev det da også til en lille snurretur så der kunne komme luft i de store ærmer.
