Posts

LIGGER MIN IDENTITET VIRKELIG I ET SMYKKE? (og kan jeg i så fald købe mig til en ny?)

smykker collage jeanette hardis lets blog some shit odense blogger { 1 Hvisk 600,- // 2 Jane Kønig 2 kæde + 2 vedhæng 800,- // 3 Jane Kønig Love Letter kæde 900,- // 4 Maanesten 350,- // 5 Hvisk 500,- // }

Jeg føler mig nøgen uden mine ‘hverdags’ smykker

Jeg har det sidste år virkelig luget ud i min smykkesamling. Halvdelen af objekterne, der er blevet frasorteret fra den faste bestandel af smykkeskrinet tangerede til ikke at kunne klassificeres som smykker. Jovist de blev båret som smykker, men udseendet på dem var knapt så smykkelignende i den klassiske forstand.

Der var store halskæder med plexiglas i diverse rædselsfulde markante farver. Kæmpe øreringe, der ikke kun gav blågrønne øreflipper, men også ufrivillige stretches grundet deres overdådige vægt. Så var der alle de monstrøse armbånd, der ville gøre enhver festivalgænger misundelig.

En oprydning og frasortering var vist på sin plads i det efterhånden propfyldte smykketempel. Enkle, endog minimalistiske, smykker blev valgt til fordel for de mere eklektiske udgaver, der tidligere herskede samlingen af kropslig udsmykning.

Parallet med, min smykkesamling blev luget ud og opdateret, således blev jeg selv det. Hvor jeg tidligere følte mig hjemme i de farverige, store og højtråbende smykker, fandt jeg nu en glæde og tilfredsstillelse i de simple, men udtryksfulde pyntegenstande.

De nye ‘keywords’ for min nuværende samling af metalliske identitetskabere er således “guld, minimalisme, renhed, historie, klassisk, moderne”. Umiddelbart nogle ord, der syner modstridende, men som i praksis lever i fredelig symbiose.

Mit Daniel Wellington ur er et produkt heraf. Det emmer af nutidigt og enkelt design med dets hvide urskive uden synderlige dikkedarer. Det opfylder objektets intenderede formål; at kunne fortælle klokken. Samtidig er det indhyllet i en form for klassisk udtryk i form af den lettere bastante og smukke læderrem. Et ‘All in one’ item kan man vel fristes til at betragte det som.

Mine smykker formidler deraf ikke kun en fortælling om dem selv, men også om mig. Jeg har som følge heraf en ‘smykkeuniform’, om man vil. Specifikke smykker jeg ifører mig til daglig, og som jeg kender mig selv i og føler mig tilpas i. Det er bl.a. min lillefingerring arvet fra min (nulevende!) mormor. Det er en guldring med en lilla sten påsat på båndet. Det ligner ikke noget, man kan få i nutidens smykkeudvalg, men det er mig. Det repræsenterer min familie.

Nu er sagen dog blot den, at en del af min faste smykkeuniform har forladt mig. Hvortil vides ikke. Hvornår er endnu en ukendt faktor. Hvorfor er endnu en del af ligningen, jeg ikke kan få til at gå op. Jeg er kun vidende om, at de mangler.

Det drejer sig om to halskæder. To halskæder, jeg har gået med både sammen og hver for sig. Den ene er flere år gammel, hvor den anden kun er få måneder gammel. Men på trods af deres kontrære modsætninger og alder er de begge væk.

Den ene er vist en klassisk ‘bloggerhalskæde’. Det drejer sig om en Jane Kønig guldkæde med to lovetags. Selvfølgelig med mit og Casper forbogstav. Det var et køb jeg gjorde mig for godt og vel tre år siden. Det smykke viste på sin enkle facon det forhold jeg til daglig levede i. Det viste en del af mig.

Den anden kæde er af nyere karakter. Den er kun få måneder gammel. Alligevel betød den så meget. Den fortalte så meget. Det er en guldkæde, jeg fik foræret under vores krydstogt dette forår. Krydstogtet blev oplevet sammen med Casper forældre og søskende, og det var fra dem denne halskæde oprandt. Det var en fødselsdagsgave jeg fik foræret, da jeg fyldte 27 år den sidste dag vi tilbragte ferien sammen. Og nu er den væk.

Det er besynderligt, hvordan enkle og små genstande kan få så meget betydning. At de kan indeholde så mange følelser. I så få gram. At de kan få mig til at føle mig hel. Og nu, hvor de er væk, kan give mig følelsen af at mangle noget. At mangle en del af mig selv.

Mine tanker går så på; “Hvis et bortkomment smykke kan give mig en identitetsmanglende følelse, kan jeg så overhovedet være hel uden mine bortkomne halskæder? Eller kan jeg finde samme stykke af mig selv i et andet smykke?”

Jeg ved det ikke. For indtil nu har jeg ikke turde tænke tanken, at mine halskæder for evigt har forladt mig. Det er virkelig et first world problem, jeg i disse tider belemrer mit liv med. Alligevel er det et problem. Det afføder sågar drømme om natten. Drømme, hvor jeg med bankende hjerte ved fler lejligheder lyner en taske på, og “tadaa”, så ligger begge halskæder der. Jeg har i mine drømme igen fundet dem.

Men når jeg vågner er de væk. Som de hele tiden har været det. De er ikke på mystisk vis dukket frem. Måske de ligger et virkelig åbenlyst sted. I ved. Sådan et “så lægger jeg dem hér, for SÅ ved jeg, hvor de er. Og det sted kan jeg ALTID huske”.

Det er typisk ikk’? At man ‘gemmer’ sine ting steder, man er helt sikker på, man nok skal kunne huske. Jeg mener. Man er jo ikke dum! Vel?

Nogle gange tror jeg det sgu. For de halskæder er væk. Jeg kan ikke engang genkalde mig, hvornår jeg sidst har set dem Endsige at jeg skulle have gemt dem nogen steder. Gode råd er dyre i øjeblikket.

Mit næste træk må være at finde nogle erstatningskæder. Jeg ved bare, at i samme øjeblik jeg har besluttet mig for, at “nu er jagten forbi. De kæder ER væk”, så dukker de helt sikkert op.

Så måske var det egentlig planen? Måske skal jeg bare ud og finde nogle nye halskæder. Måske er det faktisk også på tide. Jeg mener. Jeg er måske en anden person, end jeg var for tre år siden. Måske er det på sin plads, jeg finder nogle nye kæder at iklæde min hals? Måske skal jeg bare til at komme videre.

Jeg tror nu jeg giver det et par uger endnu. Hvem ved. Måske dukker mine manglende identitetsskabere på, når jeg mindst venter det. Det har man da hørt om før ik? IKK!

BIRTHDAY WISHES // JEWELRY

Yes yes jeg har lige haft fødselsdag. Men vi var ude at rejse imens, og jeg har ikke fået holdt nogen form for fejring herhjemme. Da vi var afsted blev jeg fejret med både morgensang og lækker mad på restaurant om aftenen, hvilket var fantastisk. Alligevel var det min første fødselsdag udenlands, hvilket på én og samme tid var en mærkelig, hyggelig og ud-af-kroppen-oplevelsen.

Bare fordi man fylder 27 år betyder det ikke, at jeg savner mine forældres fødselsdagskram mindre 😉 Thank God for sociale medier og internetforbindelser! Online fødselsdagskram er en fantastisk opfindelse! Men fordi vi var afsted imens kunne jeg af gode grunde ikke invitere folk til kaffe og kage. Jeg tager heldigvis revanche senere, og nu har jeg endda også fået udarbejdet noget af en ønskeseddel.

Jeg har i lang tid sukket efter nye øreringe, og i min søgen efter mulige kandidater faldt jeg også over tre halskæder, der gerne måtte blive en del af min smykkesamling (som du kan få et nærmere blik på her).

fødselsdagsønsker{ //1 //2 //3 //4 //5 //6 //7 //8 //9 //10 //11 }

Samtidig har jeg i laaang tid sendt dybe blikke og lange suk efter de fine tallerkner fra Suite One Studio. Disse jeg viser her, er deres smykkefade. De er mindst ligeså smukke som de smykker, der kan ligge på IMO.

Den fine halskæde med plissé og halskæden med pladen og påsatte sten fra Maanesten er jeg helt forelsket i! De to og øreringene, der passer til står højt på ønskesedlen, men ærligt kunne jeg hapse hver del.

Samtidig er det nok lidt afslørende, at jeg tenderer til gyldne smykker. Det er ikke fordi jeg ikke bryder mig om selv, jeg er vist bare inde i en guldfase for tiden.

Jeg vil stikke snuden i en opvask og dernæst kigge på nogle ansøgninger inden den står på weekeden i det lille hjem. GOD WEEKEND 🙂

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

 

HVERDAGSSMYKKER & ET NYT UR

SMYKKERI mine teenageår eksperimenterede jeg meget med forskellige slags smykker. Især H&M’s udvalg trevlede jeg igennem, hvis der var store fester eller begivenheder i horisonten. Til hverdag kunne jeg også finde på at placere alskens halskæder med vedhæng så store rundt om halen, at jeg næsten fik ondt i nakken. Eller øreringe med så mange dimser og dutter limet på, at mine øreflipper på det nærmeste fik lavet naturligt strech. Det var nok ikke altid lige kønt. Set i retrospekt.

Jeg har uden tvivl ment dengang, at jeg var herresej med mine statementssmykker. Plastik eller ej!

IMG_8422Igennem de sidste par år har mit forhold til smykker dog ændret sig drastisk. Det er vist mere blevet en less is more udførelse. Måske det har noget at gøre med min “overpytning” i mine teenår, for i dag skal der ikke mange smykker til, før jeg føler mig alt for “pyntet”. Derfor er jeg nok også ret dårlig til at finde nye smykker jeg kan udvide min samling med.

Før i tiden talte samlingen også virkelig mange forskellige slags smykker, og jeg købte ofte billige smykker på eBay f.eks. Det gør jeg næsten aldrig mere. Faktisk er det lang tid siden, jeg sidst har købt et smykke i det hele taget.

IMG_8423

I dag viser jeg dette “sæt” af smykker, som jeg skifter imellem til hverdag. Samlingen blev faktisk udvidet her for halvanden måned siden da jeg blev færdiguddannet. Casper havde nemlig været så generøs at forære mig et nyt ur!

Han var der ikke selv til at give mig det, da han selvfølgelig på dagen for vores specialeforsvar skulle ud at rejse. Rejsen var bestilt lang tid inden vi fik vores eksamensdato at vide, så det var altså ikke fordi han ikke ville med! Tværtimod tror jeg.

IMG_8425Derfor havde han givet mig en mystisk og mærkelig udseende æske inden han tog afsted, og den åbnede jeg i bilen på vej hjem fra specialeforsvar. Min søster filmede hele seancen så jeg kunne sende filmen til ham – på den måde føltes det næsten som om, at han var med ♥ Og når det ikke kunne være anderledes, så var dette en rigtig hyggelig og god måde at gøre det på.

I æsken lå det fine Daniel Wellington ur som I kan se på billederne. Jeg elsker i dag uret så højt, men jeg skulle faktisk lige bruge en uge på at beslutte mig for, om det nu også skulle være den model han havde valgt ud.

Jeg går nemlig som regel med smykker af guld, og jeg var ikke helt sikker på, at et ur med en skive af sølv ville kunne gå til mine guldsmykker.

Jeg vejede derfor for og imod og, som I kan se, så endte det altså med, at jeg beholdte uret. Mest fordi det var så smukt i sølv med den fine mørke, læderrem, men også fordi jeg gerne ville skubbe til mine egen konventioner om, at man ikke blander guld og sølv. For selvfølgelig kan man godt det. Jeg tror ikke at der findes et smykkepoliti, der kommer efter mig fordi jeg blander de to ædelmetaller. Thank god!

Jeg har nemlig nærmest ikke haft uret af mit håndled lige siden. Jeg har også det her ur, som jeg selv købte for tre år tilbage. Det er jeg også meget glad for, men det er en helt anden stil, og jeg er ret glad for Daniel Wellingtons simple, minimalistiske og klassiske udseende. Det “larmer” ikke alt for meget, men giver alligevel noget til håndledet.

Margueritringen er et smykke, jeg fik i studentergave af min familie, så den har efterhånden nogle år på bagen. Øreringene tilføjede jeg selv til samlingen. Det var på dét tidspunkt, hvor Margueritsmykker var DET hotteste blandt os piger. Er jeg den eneste, der kan huske det? I en periode blev jeg liiidt træt af at se på smykkerne, men jeg er stadig glad for dem i dag, så de holder nok i mange år endnu. De er også klassiske.

Guldringen med kuglerne sat sammen i en cirkel er blot fra en guldsmed her i Odense, og er faktisk ikke så gammel. Jeg syntes, at den var så fint, og igen enkel, men sød. Den lille guldring med den lilla sten er et arvestykke fra min mormor. Hun lever stadig i bedste velgående (og har bare at gøre det i mange år endnu dame!), men den er så lille, ringen, at den enten kun passer på en barnehånd eller på en voksen lillefinger. Jeg fik den derfor allerede da jeg var barn, og kunne passe den dengang på ringefingeren. I dag sidder den næsten altid på min venstre lillefinger.

Armbåndet med evighedssymbolet er fra min søster, og var også en kandidatgave ♥ Det symboliserer, at vi for altid vil være søstre, og altid vil være i hinandens liv. Selvom hun bor på Sjælland, så er hun et af de mennesker i mit liv, som jeg ved altid vil være der for mig. Det er virkelig en stor tryghed at have sådanne mennesker i sit liv. Og det er dejligt at blive mindet om, hver gang jeg kigger på mit håndled.

Det andet armbånd samt de mindre ørestikker er begge nogle jeg har købt til Finders Keepers i Odense hos Handcraftet cph, og de er, som mine andre smykker, enkle og minimalistiske.

Generelt kan jeg se, at min smykkestil er ganske enkel, holdt i moderne, men klassiske designs. Der er heller ikke de store udskejelser i farver eller kæmpe halskæder.

Måske jeg skal udfordre mig selv lidt på smykkefronten, og kigge på lidt anderledes smykker. Forandring fryder siger de kloge hoveder.

Hvilke slags smykker går du med? Hvis du overhovedet går med smykker?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

ODENSE TIP//HAY DIMSER

Jeg er (åbenbart) en sucker for dyre, men fine ting. Og (åbenbart) især, hvis der står Hay i bunden på dem. Jeg klappede i hvert fald i mine små fede hænder, da jeg i går gik forbi den nye Bahne i Odense med en dertilhørende Hay afdeling! På Sjælland, hvor jeg jo har boet 21 af mine 25 år, er Bahne ikke et nyt koncept, men det er altså den første Bahne jeg har set i Odense. Jeg ææælsker den butik! Lidt a’la Sinnerup, men bedre haha! Så jeg blev nødt til at gå ind og se, hvad de havde at byde på. Jeg kom lige fra Magasin, hvor jeg også der havde kigget på nogle Hay ting. De havde dog ikke rigtig de farver, jeg søgte så jeg gik videre. Og sikke et held! Jeg var på udkig efter deres “Kaleido” bakker, men faldt så over deres “Bits and Bobs”  små glasskåle med låg, som jeg straks forelskede mig i! Jeg har hørt, at Hay finder mange af deres produkter rigtig billigt udenlands, men om det også gælder for disse fine glasskåle jeg erhvervede mig i går, det ved jeg ikke. Fine er de uanset hvad!

IMG_6586 IMG_6589 IMG_6590 IMG_6593 IMG_6594Jeg vil, som du kan se på det nederste billede, bruge disse fine skåle til mine daglige smykker and what not! Så kan de ligge trygt og sikkert når jeg ikke har dem på. Andre der har været inde i den fine nye Bahne i Odense og lure lidt? Synes det er så dejligt, at der åbner sådan fine butikker i Odense.