Tag Archive for: PENDLER

For nogle af jer vil dette indlæg formentlig ikke være aktuelt. Men måske det bliver en dag, og så er det da meget fint lige at have i baghovedet. Jeg fornemmer nemlig en vis utålmodighed angående DSB i disse dage! Phew. Jeg er sgu ked af at sige det, men jeg er taknemmelig for, jeg ikke skal ud i pendlerræs foreløbig. Nej tak sir’ jeg bar’!

Jeg har været pendler igennem næsten hele min studietid på 5 år, og har derfor opsnappet et kærkomment pendlertræk eller tre. Det første år af min bachelor tog jeg toget fra Vestsjælland til Odense. Her var jeg tit med toget kl. 6.07 om morgenen. Jeg husker klokkeslættet ganske præcist, for jeg kørte med min mor om morgenen når hun skulle på arbejde. Hun kørte i bil og susede lige forbi en banegård, hvor jeg kunne hoppe på et tog imod Odense.

Efter det første år besluttede jeg at rykke teltpælene op fra min mors ellers kærkomne kødgryder og min fars altid varme kaffe på kanden. Jeg fandt mig en lejlighed i Odense, og nød i et år at kunne cykle ud til universitetet i Odense. Det var skønt, omend jeg savnede den daglige morgenkøretur med min mor.

Det var nu ganske hygsomt at starte morgenen med varm kaffe i bilen. Nu vil nogle nok protestere ved næste postulat, men jeg er i de fleste tilfælde et ganske friskt morgenmenneske, og har jeg først været vågen i fem minutter, er jeg frisk som en femårig, der har tømt slikposen foran Disneyshow en fredag aften. Samme statur har min kære moder, hvorfor vores morgenkøreture altid var af en frisk og humørfyldt karakter. Dét savner jeg om noget ved ikke at pendle hjemmefra mere.

Da jeg startede på mit 3. år af min bachelor skulle jeg dog igen stifte bekendtskab med pendleriets uransagelige og uforudsigelige veje. Jeg skulle nu hoppe på toget fra Odense imod Kolding, og dette gjorde jeg praktisk taget hver morgen de efterfølgende tre år. Odense banegård og jeg har derfor et ganske intimt forhold til hinanden vil jeg vove at påstå.

Nu ved jeg godt, at fire år på skinnerne ikke just gør mig til en kernehård pendler, men jeg vil alligevel vove at påstå, at jeg ingen novice er, hvad angår blade på skinnerne. Jeg har oplevet min del af DSB-pendleri til at vide, hvordan man slipper bedst afsted med kupéer, hvis varmesystem er stået af i hedebølge, eller forsinkelser, der giver stresssvedperler ned ad panden på størrelse med glaskugler. Derfor er det mig ingen sag at bistå med min lærdom fra mine fire år som pendler, og jeg vil her nedfælde de fem største erfaringer jeg har gjort mig som pendler.

1. Tålmodighed er i sandhed en dyd. Det gælder mangt og mange ting i livet, men måske især, hvad angår pendleri. Væbn dig med tålmodighed, og jeg sir’ dig, din pendlerkarriere vil allerede være en del lettere at overskue. Toget kommer ikke hurtigere ind på perronen af, at du får et hissy fit forårsaget af utålmodighed. Ej heller bliver din tur med toget bedre af, at du mister besindelse fordi du ikke gider vente mere. Jeg ved godt, det føles som spild af tid at stå der og vente. Men se på det den her måde; du bestemmer selv, hvad du bruger tiden på imens. Hvilket bringer mig til næste punkt.
2. Vær beredt på uforudsete hændelser, force majeure, blade på skinnerne, signalfejl. For det kommer til at ske, om du er beredt eller ej. Så kan man da ligeså godt forsøge at være bare lidt forudseende. Det kan gøres på mange måder. Én er netop at sørge for underholdning til disse situationer, så utålmodigheden netop ikke bliver en faktor. Det er nemlig oftest når man enten a) har pisse travlt eller b) ikke er forberedt på at vente, at man bliver utålmodig. Hvis du har travlt, så er der bare ikke noget at gøre. Der må du væbne dig med sindsro, og tro på, du nok skal nå dine aftaler. Den dag Charlotte og jeg skulle forsvare speciale i Kolding var der SELVFØLGELIG signalfejl, og thank god, at vi tog et meget (!) tidligt tog, for ellers var vi kommet for sent til vores eget specialeforsvar. Det havde været RET dårlig stil. Held i uheld skulle vores vejleder også med toget fra Odense til Kolding, og han var med et tog efter os, så vi var i det mindste foran ham. Hvis du dog ikke er forberedt på at opleve situationer, hvor toget holder stille, der er signalfejl eller det bare er forsinket, så kan fem minutter ekstra i toget føles som begyndelse på et femtimersjetlag. Derfor; hav et blad, en bog eller lignende med i tasken. Hav din mobiloplader på dig, så du ikke ender med at bruge alt strømmen på Instagram og Facebook og ender med at skulle løse kryds og tvær’sen i Ud & Se. Der ALTID en, der har forsøgt at løse den alligevel, fucked den op halvvejs og opgivet. Den person behøver ikke være dig vel?
3. Find en to-gotermokop og fyld den med sort guld. Jeg snakker selvfølgelig om kaffe her. Ikke, at nogle sikkert var i tvivl om det. Jeg har været igennem et utal at termokopper, og er lige nu endt med en fra Bodum med skruelåg. Den har vist sig at være den kop, der holder tættest. Men jeg vil ikke vove at påstå, at jeg har fundet den hellige gral, hvad angår termokopper. Ligger du inde med den viden, må du gerne lige dele! Gem take-awaykaffen til en dag, du ikke har så meget tid om morgenen. Dvs. når du har sovet over dig. Ellers bliver det simpelthen for dyrt et bekendtskab, hvis du altid liiige skal have kaffen på banegården. Det er fint indimellem, men hold det til de dage, hvor du VIRKELIG fortjener det.
4. Hav altid en ekstra snack med i tasken. Jeg var én af dem, der sad i toget under de voldsomme storme i efteråret ’14, og der sad jeg i seks stive timer. Uanset, hvor lang tid du måske kommer til at sidde, så er det altid godt med en håndfuld mandler, tørret frugt eller lignende som du altid kan have i tasken. Ligesom en fyldt vandflaske altid er en god ide at have med i toget. Du kan aldrig vide, hvornår den lille sult melder sig.
5. Uanset hvor fyldt toget er, er der ALTID en plads somewhere. Det gælder bare om ikke at give op. Rejser du alene kan du ligeså godt trave videre og masse dig forbi mængderne af brede skuldre når du går igennem gangen for at finde dén ledige plads. Den er derude. Det er ikke hverken gammel overtro eller fatamorgana. Det gælder bare om at gå langt nok. Hvilket samtidig minder mig om, at du ikke må lade dig narre af skiltet, der formidler at dørene er lukket imellem togvognene. Jeg ved ikke hvorfor, men i 80% af tilfældene lyver de små, informative piktogrammer. Det er i hvert fald ofte forsøget værd at vifte løst med dit håndled foran de regelmæssigt uduelige censorer, der sidder over alle de indendørs døre.

Jeg håber, at I kan bruge mine erfaringer til noget. Også hvis du ikke er pendler. Jeg mener. Hvornår skal man f.eks. IKKE have en snack liggende i tasken? Er I selv pendlere/har været/skal være?