Posts

THE CURSE OF THE IPHONE

/0 Comments/in /by

iphone forbandelse
Jeg er forbandet. Eller rettere sagt. Min telefon må være det. Og jeg tror, at den lader det gå ud over mig.

Jeg er den heldige ejer af en iPhone 6s. Skulle man da tro (såfremt man er til iPhone selvfølgelig). Jeg har før været indehaver af en 4’er model. En lille og handsome mobil. Men den led altså flænge-i-skærmen-død. Det gjorde den vist nok et par gange, men til sidst blev den så hærget, at den næsten ikke kunne hænge sammen. Den blev “upgraded” til en HTC. Upgraded i gåsetegn (det er altså hva jeg kalder disse “” tegn), fordi den da var ny og sår’n. Men helt god var den altså ikke. Den tog nogle ret grumsede billeder. Til gengæld virkede den upåklageligt. Indtil den vist nok begyndte at skabe sig en smule og skulle oplades konstant.

Så jeg dykkede i den dybe lomme, og hos Telenor fik jeg en våd mobilfantasi opfyldt; en spritny iPhone 6s. En større og mere maskulin iPhone en den foregående 4’er jeg havde haft i hænde. Den tager fantastiske billeder. Kan køre alle mine uundværlige apps. Tillod mig at snakke i telefon med min mor flere have timer i træk.

Men den her iPhone. Den har sgu en forbandelse hvilende over sig. Det må være den eneste forklaring!

Den er ikke mere end 3 måneder gammel. Alligevel har jeg haft et par udfordringer forsaget af den. I starten var det ganske uskyldigt, og jeg studsede ikke som sådan over det. Hjemme hos mine forældre kunne den f.eks. have RET svært ved at finde dækning. Mine forældre bor nu også derude, hvor kragerne ikke kun vender, men simpelthen har madpakke med. For de ved, altså kragerne, at de ikke kan nå tilbage, hvor de kom fra samme dag alligevel. Så manglende dækning DERUDE – det var til at have med at gøre. Og HURRA for wifi! Jeg tjekkede Telenors dækning derude på landet, og den var heller ikke sat ret højt. Det kunne jeg måske have sagt mig selv. Men der var i det mindste dækning.

Dækningen forsvandt nemlig efterfølgende helt ved flere lejligheder. Endda inde midt i Odense C. Der blev jeg faktisk lidt muggen. Jeg hader at stå i Fakta og ikke lige kunne google en given opskrift. Eller stå i H&M og ikke kunne benytte mig af deres SMS-kode med 25% rabat på det næste køb. Det skete tilfældige steder, og gav absolut ingen mening. Nu begyndte jeg at tænke lidt mere over den manglende dækning. Og ikke mindst, hvad den skyldtes.

Men endnu var jeg ikke ude i, at en forbandelse kunne være årsagen.

Det endda selvom telefonen nu begyndte at opføre sig endnu mere mærkværdigt. Selvom den havde masser strøm på batteriet, oplevede jeg, at den på det pureste nægtede at betjene mig. Den gik så vidt som at nedlægge veto og ganske enkelt slukke for sig selv! Midt imens jeg var ved at snappe! Men sgu også imens jeg var ved at sms’e. Og instagramme. Det gik mig liiidt på. Især fordi den gjorde det på virkelig uransagelige tidspunkter. Mens jeg gik tur. Når jeg var nede at træne. I sofaen. Den havde ingen præferencer eller foretrukne lokationer, hvor den valgte at strejke. Ej eller nogen foretrukken batteristatus. 23%. 74%. 53%. Det var ligemeget, hvor meget eller lidt strøm, der var tilbage på monstrumet.

Den bad fandme endda om at blive sat til opladning hver gang! På trods af masser strøm! Så kunne jeg pænt sætte den i stikket og vente tre minutter. Så ville den gerne lege med igen. Der begyndte mine nerver at rykke på sig, og tålmodighed at løbe ud. For ét er, at den nogle gange nægtede at hoppe på netværket. Noget andet er, at den bare vælger at stoppe med at virke. But why? Jeg havde ingen ide, og måtte gå den irriterende, men nødvendige gang ned til den nærmeste Telenorbutik her i Odense. For mig er det den, er ligger på Kongensgade.

Jeg hev derfor den umulige iPhone med i byen, og blev efter en ganske fin snak med en Telenormedarbejder enig om, at den måtte hjem til moderhuset og blive opdraget lidt på. Ergo blev den sendt til reparation. Den var afsted på opdragelseslejr i en uge, og jeg kunne således hente den i mandags, hvor den kom hjem med et nyt mindset. Den var blevet kørt igennem diverse tests, og bestod dem alle med bravur! Jamen, hvad skal men så forvente andet, end at den da opfører sig eksemplarisk fremover?

Ikke dét åbenbart i hvert fald. For den gode stil holdt sgu kun i to dage! Igen i dag begyndte den at lave løjer, og med 70% strøm tilbage valgte den at opføre sig utidigt igen og slukke sig selv. Arrrr for pokker!

Ikke nok med det. Men to timer senere. Der røg den sgu en tur ned fra bænken inde i omklædningsrummet i mit træningscenter. For fanden altså. Ikke nok med, at den slukker for sig selv i tide og utide. Nu har den også tre store flænger på skærmen. Dét kan jeg så takke for mig selv. Eller…?

Efter den hændelse blev jeg nemlig enig med mig selv om, at der må være en forbandelse på spil. En iPhoneforbandelse. Om den hviler over mig, eller telefonen skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved bare, at den er der. Og jeg føler mig ret uheldig. Og truffet. Hvad pokker har jeg nu engang gjort Apple andet end at smide penge efter deres produkter. Og i ret dyre domme skulle jeg mene.

Jeg måtte derfor IGEN i dag gå den sure gang ind til Kongensgade og IGEN forklare, at trods alle de pæne testresultater, så gav den mig, hvad der føltes som en våd vaskeklud i ansigtet. Så nu har jeg IGEN en fin lånetelefon. En iphone 5c. Den havde jeg også i sidste uge. Og den opfører sig sgu ret pænt. Så måske jeg bare skulle beholde den! Og se hvad min iPhone 6s så siger til det!

Okay. Det var en trussel. Jeg håber, at den virker selvom det var en cybertrussel imod min iPhone. Please kom hjem igen og vær fikset og sød! Så lover jeg ikke at skubbe dig ud over flere bænkekante. Ama’r og halshug.

Det værste ved hele denne affære er faktisk følelsen af, ikke at kunne bruge min telefon, hvis det VIRKELIG er nødvendigt. Hvis der sker en ulykke, og jeg ikke kan ringe efter hjælp, fordi min Iphone har valgt lige at give mig fem minutters time out. Den tanke synes jeg ikke er særlig rar.

Til gengæld må jeg rose de ansatte i Telenor på Kongensgade. De er sgu søde derinde og meget forstående. Det fik de også at vide i dag. For hvad telemedarbejdere nok ikke svømmer i, det må være roser. Og de fortjener sgu en buket i dén butik. De gav mig god tid til forklaring af mine udfordringer, og jeg blev betjent med et smil, hver gang jeg har været i butikken. Og det skal de altså have!

Nu venter jeg altså igen. På et svar. På en iPhone som jeg håber ikke opfører sig utidigt mere. På at forbandelsen ophører. Har du nogle tips til at hæve en forbandelse? Jeg er lidt ude i noget med at brænde nogle fjer af og samtidig gå baglæns rundt om huset med et billede af en iPhone i hånden. Jeg ved sgu ikke rigtig, men lige nu er jeg villig til det. Teknik er godt. Når det virker. Når det har forbandelser over sig, så er det bare lidt op ad bakke.

ODENSETIP // DEN LILLE SMALLE – KAFFECAFE

/7 Comments/in /by

12483512_10153322764980920_665895438_nI går afleverede vi officielt speciale i Kolding. Det var en total lækker følelse, omend igen ganske antiklimaks. Studiesekretæren holdt i hvert fald igen med både glimmer og trompeter. Ikke engang et skulderklap kunne der falde af. Pff. Vi skal op på et tidspunkt i januar og forsvare det, og det bliver {forhåbentlig} et punktum for min karriere indenfor uddannelse i skoleregi. Det bliver virkelig mærkeligt ikke længere at skulle være elev. studerende. aspirant. discipel. lærling. Min jeditræning er færdig, og jeg skal nu selv agere Yoda. Ganske angstprovokerende. Jeg håber, at jeg er rustet til et nyt kapitel. Endnu befinder jeg mig i ingenmandsland. Med et ben på hver side af kløften. Jeg hænger i en monkeybar med begge hænder, og ved, at jeg skal række ud med en hånd, tage fat om en ny bar, og turde give slip med den anden hånd før jeg kan komme videre. Men det er svært. Onde lyneme svært.

Det skete selvsagt ikke i går. Jeg hænger stadig samme sted. Og kigger på den næste bar. Overvejer mit næste træk. Det varer nok lidt endnu. Indtil da prøver jeg at nyde situationen som den er. Lige nu og her. Da vi havde afleveret i går, og jeg var hoppet af toget i Odense satte jeg derfor retning imod byen. Vejret var så smukt ,men pisse koldt, {nu kom vinteren da !}, og jeg hoppede derfor direkte indenfor i en ny café her i Odense. Dem, der følger med på Instagram og snapchat {@jhardis} kunne følge lidt med i går. 12483347_10153322764950920_701066663_n 12483495_10153322764825920_1058401370_nDer er nemlig lige åbnet en ny café på Vestergade 5 – Den Lille Smalle. Den måtte jeg straks tjekke ud. Navnet på caféen er i overensstemmelse med stedets fysiske formåen. Lokalet er langt, smalt og småt. Men, hvad det ikke har i bredde har det så sandelig i atmosfære, stemning og ånd ♥

Jeg blev budt velkommen af caféens ejer Maria, der selv står bag disken i caféen. Jeg fik afklædt mig alle mine tusind lag grundet kulden {jeg beholdte de nødvendige lag på bare rolig}, og fandt en fin plads ved vinduet. Her kunne jeg i fred og ro sidde og fundere over livets uransagelige veje. Dvs. hvor mange fejl, der sikkert var i det speciale, der lå ved min side, og hvordan jeg skulle formulere det næste blogindlæg. 12498508_10153322764640920_1562356382_n 12459881_10153322764460920_1214259956_n 12463526_10153322764325920_8679727_n Stemningen er sprød, blød, rolig, New Yorkish. Musikken, der flyder ud af højtalerne giver mig følelsen af at sidde i en forårskåd bøgeskov, med sagte rislen fra et lille åløb. Fred. Ro. Dæmpet belysning med levende lys, smukke sukkulenter – jeg var ved at hapse én af dem med i tasken –  og naturmaterialer som træ, beton og marmor bidrager yderligere til denne følelse af frihed, naturoplevelser, og kreativitet. Det ligger i forlængelse af Trendbazaar {den der butik med virkelig lækre designklassikere og smukke nye items, hvor man skal have den store pung med ind}, og caféen er betragteligt fint indrettet. Jeg er en sucker for indretningen sådanne steder, og kaffen kan være nok så god! – hvis ikke stedet drager mig ind, skaber en boble, hvori jeg kan være mig selv – så bruger jeg ikke mange sekunder dét sted.

Jeg kan på det varmeste anbefale et besøg på Den Lille Smalle. Stedet findes selvfølgelig både på facebook og Instagram. Du kan få alskens slags kaffe – det kan man jo altid sådanne steder – og lækkert hjemmebag. Haps. Det hele kan fåes både to-stay og to-go. Jeg kan i særdeleshed anbefale en plads i deres sofaer helt nede i enden eller en fin plads ved langbordet foran vinduet ud til gaden. Her sad jeg og betragtede Odenseanere i deres daglige gøremål. Traven op og ned ad Vestergade. Babyer, der skulle sove. Cykler, der væltede pga. blæsten. People-watching er én af mine yndlingsbeskæftigelser.

Netop som jeg skrev de sidste ord på dette indlæg, blev én af mine yndlingssange spillet i de rislende højtalere; Feeling Good af Nina Simone. It’s a new dawn and I’m feeling good! Mandagen var en god én af slagsens. Jeg håber, at I har fået en ligeså skøn start på mandagen som jeg havde. Bl.a. efter et par timer på Den Lille Smalle.

Stedet ligger som sagt på Vestergade 5, og har åbent mandag-fredag kl. 9-18 og lørdag kl. 9-17.

TOO GOOD TO GO // ODENSE TIP

/2 Comments/in , , /by

toogoodtogo“Too good to to” er et koncept jeg blev introduceret for i går. Det er forholdsvist nyt, så det kom noget bag på mig, at det var min far, der skulle fortælle mig om det, og ikke omvendt! Nogle gange så er mine forældre altså hurtigere ude end mig, hvad angår nyheder fra de sociale medier. De har virkelig forstået at tage Facebook til sig, hvor de holder sig opdateret på stort og småt. Jeg bliver ofte opdateret om de lokale nyheder fra mine forældre, fordi de kan følge med på Facebook. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor jeg overhovedet selv følger med i min feed, for tit fortæller de mig nyheder inden jeg selv ser dem.

Det er vist sådan med den generation, at enten bruger de slet ikke Facebook, og synes måske endda det er et overflødeligt og tidskrævende medie (sidstnævne er jeg tilbøjelig til at give dem ret i). Eller også anvender de Facebook til stort og småt, følger med i både børns (og børnebørns), naboers og venners  liv, poster quotes, og typiske “forældre”-opdateringer.

Jeg bruger efterhånden den sociale interaktionside mere som et nyhedsmedie. Jeg poster ikke selv forfærdeligt mange ting derinde, men nyder at kunne følge med i venner og bekendtes liv. På det sidste er jeg dog begyndt at rydde ud i vennelisten. Måske mere fordi jeg har en del “venner”, der faktisk kun er bekendte. Mennesker som jeg engang har gået i folkeskole med, men som jeg slet ikke snakker med, eller måske slet ikke snakkede med dengang. Men da man oprettede sin Facebookprofil så gjaldt det altså om at have så mange venner som muligt. Jo flere jo bedre. Kvantitet over kvalitet.

Den trend er vist ved at ændre sig. Jeg fornemmer, at flere og flere sorterer ud i deres offentlige, online sociale interaktioner. For hvem har egentlig 500 gode venner? Ikke mig, og det er jeg faktisk ganske glad for. Jeg ville få stress. At skulle følge med i så mange menneskers liv. Det bliver alt for overfladisk for mig. Så jeg rydder ud. I gamle bekendtskaber, der ikke længere er bekendtskaber. I lange lister af mennesker, hvis liv jeg ikke længere er en del af. Hvis liv ikke længere er en del af mit. Jeg bruger derimod Facebook til at følge nyhedsmedier, blogge og deslige.

Nogle mennesker er selvskrevne på vennelisten. Som min far. Så jeg kan følge med når han lægger gode links i hans feed. Som han gjorde i går. Og selvfølgelig også fordi han er min far. Selvom der var et tidspunkt i min Facebookkarriere, hvor det vist nok var lidt pinligt. Det der med at være venner med ens forældre på Facebook. Eller var det kun mig?

Regardless så delte min far et rigtig interessant link i går. Og det bliver jeg altså nødt til at dele herinde.

Too Good to Go er et “stop madspild” koncept, og jeg elsker det allerede, selvom jeg ikke har prøvet det endnu. Hele konceptet om ikke at smide ud tiltaler mig enormt. Jeg har altid været, og er til dato, typen, der ikke smider ud eller udskifter mine ting, medmindre de er gået i stykker. Således endte jeg med at have et stort, tungt og lettere flimrende billedrørstv indtil for fem år siden. Her havde alle fladskærme af den ene eller anden størrelse. Mit billedrørstv fungerede dog udemærket, og jeg så ingen grund for at skifte det ud.

Too Good to Go opererer også med denne tanke. At ting, og mad, ikke blot skal smides ud. De samarbejder derfor med en masse restauranter i hele Danmark. Når en restaurant har mad til overs kan man købe en boks take away for helt ned til 20,- Og boksen; den er selvfølgelig bionedbrydelig. Arhmen altså bliver det bedre! Nope det tror jeg ikke.

I Odense er der lige nu to restauranter med i ordningen, men mon ikke, at det bliver flere med tiden? Restauranterne kan få solgt deres overskydende mad, og forbrugerne (som studerende) kan spare en masse penge, og stadig få god mad. Win win!

Jeg håber virkelig, at Casper og jeg kan få afprøvet dette koncept i den nærmeste fremtid. Én af restauranterne ligger i Bazar Fyn, og der henter vi nogle gange mad fra deres autentiske madsteder. Det ligger fem minutter fra, hvor vi bor, og det ville være perfekt en doven dag at kunne hente en boks fra den persiske restaurant, der er med i konceptet.

Kender nogle af jer konceptet, og har måske prøvet det?

På deres Facebookside (se Facebook kan faktisk være ret anvendeligt) er der mange gode anmeldelser, så det tegner godt. Det må afprøves!

stregHusk forresten, at du kan følge bloggens facebook side lige her, følge med på Instagram her, finde bloggen på Bloglovin, og finde mig på snappen @jhardis.

KEEPING MY FINGERS WARM: GLOVES FROM H&M

/4 Comments/in /by

Tusind tak! For alle jeres fine tanker til mit sidste indlæg omkring savn. Det blev jeg virkelig glad for! Og selvom det selvfølgelig ikke altid er lige rart at savne, så var det dejligt at mærke, at jeg ikke er den eneste med denne følelse indimellem.

I dag har tiden til savn slet ikke været der. Jeg startede nemlig min morgen med kig på speciale, efterfulgt af et møde i byen, efterfulgt af mere speciale. Som jeg også kigger videre på når aftensmaden er indtaget. Åh det bliver SÅ dejligt og befriende når vi er færdige. Lige nu er jeg godt nok ved at være lidt træt af det for at være ærlig. Andre, der sidder med denne følelse lige nu med skoleopgaver? Suk altså.

Jeg ville dog lige hoppe herind forbi for at vise jer et par handsker, som jeg viste jer i dette indlæg. Jeg havde nemlig allerede nappet et par af handskerne fra collagen for nogle uger siden. Mine hænder reagerer nemlig meget på kulden, og mit forbrug af håndcreme stiger eksponentielt med faldet af graderne udenfor.

IMG_7088 IMG_7090 IMG_7092^^Handsker i ruskind H&M^^

Heldigvis hjælper det meget at huske handskerne. Og disse er alt for fine til, at jeg glemmer dem. I ruskind med frynser. Meget i tidens trend. Er I begyndt at huske handskerne? Og huerne for den sags skyld.

Nu vil jeg hoppe videre i mit worddokument. Åh jeg skriver lige igen – gud, hvor jeg glæder mig til, at vi er færdige.

Rigtig god aften derude i stuerne.

……………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

NOGET OM SAVN: ET MERE PERSONLIGT INDLÆG

/2 Comments/in , /by

IMG_7949 Jeg forsøger at være ganske personlig herinde. Det må gerne være min person, der skinner igennem mine indlæg. Det er trods alt min blog; det må den gerne afspejle. Men for mig er der også en ganske fin grænse imellem det private og det personlige, og emnet i dag er ganske personligt og noget, der til tider fylder meget hos mig. Nemlig savn.

Som jeg skrev om i dette indlæg, så bor hele min familie nemlig på Sjælland imens jeg er bosat i Odense. Det er et valg jeg har taget grundet praktiske omstændigheder. Men rent praktisk betyder det også, at jeg ikke ser min familie så tit som jeg måske kunne ønske. Faktisk slet ikke så tit.

Og det er her, at savnet kommer ind i billedet. For det betyder nemlig også, at jeg savner. Jeg savner min familie rigtig meget. Måske endda især i denne periode, hvor specialet optager enormt meget tid, og mange mentale ressourcer. Det betyder, at jeg ikke får talt så ofte med min familie som jeg gerne vil, og jeg har måtte melde pas til fødselsdage og kom-sammen fordi hverken tiden eller overskuddet var til en tur til Sjælland.

Jeg mærkede især savnet den anden dag, da jeg havde den dumme oplevelse i trafikken. Kort efter jeg var kommet hjem ringede jeg min mor op, og lyden af hendes stemme fik tårerne til at pible frem i øjenkrogen. Jeg savnede så det gjorde helt ondt i maven. Den der knugende fornemmelse i brystkassen, der på én og samme tid føles som et dybt sort hul, der suger alt energi fra kroppen og en knugende følelse af et tykt reb, der er bundet så stramt i en knude, at det ikke vil løsne sig.

Det er nok også især i perioder, hvor jeg har ekstra meget at se til. Misforstå mig ikke; jeg elsker at have travlt. Eller rettere sagt, jeg elsker at have noget at se til. Jeg fungerer ikke så godt med alt for megen fritid. Jeg bliver rastløs, og med rastløsheden kommer savnet måske krybende. Samtidig ville jeg ønske, at tiden var der til flere visit østover. Det er vist lidt en ond cirkel.

Pointen med dette indlæg er vist også at komme lidt ud med savnet. Få det til at flyde igennem mine fingre ned på tastaturet og væk fra mig selv. Jeg ved ikke rigtig om det virker. Eller om klumpen i mit hals bare bliver større? Måske det også er årstiden lige nu? Julen, der står for døren. Jeg savner enormt meget at pynte op i mine forældres hus. Der er traditioner for pyntningen. Hvor det forskellige pynt skal hænge og hvordan. Hvor julebamserne skal stå på sofaen, og de skinnende glaskugler i røde, gule, grønne og blå farver, der minder mig om Disneys Juleshow skal hænge henne. Jeg er et familiemenneske, og lige nu føles min familie bare så langt væk. Ikke kun et smut over broen. Som jeg kan forstå skal være en endnu mere bekostelig affære at manøvre sig over. Lige nu kunne min familie ligeså godt være i Kina. For de føles ligeså langt væk.

Heldigvis har moderne teknologi gjort det rigtig nemt at være i kontakt med dem. Det har bare ikke helt den samme følelse at ringe sammen som det har at give dem et tiltrængt kram. Jeg håber, at tiden vil være til en masse besøg når specialet er færdigt – jeg skal heldigvis holde jul hjemme, og min mor og far er så søde at hente mig, hundene og alle gaverne nogle dage før juleaften. Jeg glæder mig SÅ meget. Til at kunne fjolle med dem alle sammen. Høre julemusik om morgenen med mine forældre de sidste par dage, hvor de skal arbejde inden juleaften. Se alt julepynten i og udenfor huset. 

Savnet til ens familie er svær at beskrive. Den er heller ikke lige stor altid. Har jeg været hjemme hos mine forældre nogle dage bliver mine familie-depoter fyldt op, og jeg kan tage en turnus igen på Fyn. Men lige nu er depoterne godt nok slunkne. Det skal gøre godt at få dem fyldt op til randen og mere når jeg kommer hjem til jul. Indtil da vil jeg prøve at kanalisere savnet til energi til speciale. Det er heller ikke fordi, jeg ikke er omgivet af skønne og fantastiske mennesker her på Fyn. Og de værdsætter jeg enormt meget. Vi får f.eks. meget hjælp af Caspers familie, og jeg elsker at de bor så tæt på os. Ligeså meget som jeg synes det er irriterende nogle gange, at mine forældre bor så “langt” væk.

Jeg er lidt nervøs for at trykke udgiv på dette indlæg, for det er virkelig personligt. Men nu gør jeg det sgu.

Er jeg den eneste, der nogle gange har denne følelse af savn?

INSTANT COFFEE: ENHVER STUDERENDES REDNING

/6 Comments/in , /by

instant coffeeAs we speak (write?) sidder jeg på Nelles og nyder en virkelig skøn kop kaffe. Den ene  af de to cafeér ligger på Overgade, og det er kun 7 min væk fra mig. De har wifi, og en lækker Chok Orange som jeg næsten altid hopper på når jeg ynder at sætte mig her. Jeg har et par forskellige steder i byen, hvor jeg søger hen og skriver opgave når de hjemlige rammer bliver lidt for hyggelige. Jeg frekventerer også kaffebaren Kafferisteriet, og til en hurtig kop kaffe igennem byen nyder jeg også at hoppe forbi Coffee & Eat.

Men – pengepungen kan altså ikke altid være til baristakaffe, også selvom det giver en anden stemning at sidde ude. Derfor er jeg selvfølgelig storforbruger af alskens forskellige slags kaffer i alskens forskellige slags udgaver til hjemmet. Jeg har før skrevet om mit forhold til kaffe lige her. Jeg er nemlig opvokset i et sandt kaffehjem. Og i et sådan er instant kaffe altså bandlyst. I hvert fald ifølge min far. Han fortæller tit, at han på hans arbejde bliver budt kaffe diverse steder han kommer, og gladeligt hver gang siger ja tak. Smilet blegner dog en anelse, hvis folk hiver elkogere og pulveret frem hah! Det ér han altså bare ikke til. Som den høflige mand han er, drikker han selvfølgelig kaffen alligevel. Måske bare en anelse misfornøjet hæh.

Jeg har lidt arvet den samme aversion imod pulverkaffe, men har dog måtte synke pulvervandet non the less i mange sammenhænge. Især hen imod de sene eftermiddage når vi har siddet på uni, og skrevet rapporter har det været nødvendigt med instant kaffe. Min gruppe og jeg har de sidste par semestre haft en elkoger og pulverkaffe stående i et dertil indrettet skab på uni udelukkende med det forhold at kunne brygge kaffe hurtigere og billigere, end havde vi skulle købe det til 7 kr pr kop i kantinen. Derudover sad vi ofte til de sene timer på dagen – og her havde kantinen ganske simpelthen lukket.

Jeg har derfor været en del forskellige slags instant kaffe igennem. Med bedre og mindre gode resultater som følge. Nu tror jeg dog, at mit instant kaffe hjerte banker for én eneste fabrikant.

Grunden for min overbevisning er disse lækre Instant Coffees fra Beanies. Casper havde dem med hjem fra et julemarked på Egeskov Slot. Og hvilken julefryd de bragte frem!

De smager virkelig godt! Normalt er instant kaffe med smag ikke altid lige heldige og gode i smagen, men disse er vidunderlige. Og perfekte til denne kommende periode med fart på specialet. Det er nemt og hurtigt at “brygge” en enkelt kop kaffe, i stedet for en hel kande. Og så er det vildt hyggeligt med lidt forskellige smage til kaffen. Derudover er de perfekte til den kaloriebevidste, da de kun indeholder 2 kalorier pr. kop! Selv med en skvit mælk oveni er det ikke mange kalorier pr. kop kaffe. Selvom det nu ikke er dét, der er vigtigt ved en kop kaffe for mig.   IMG_7054 IMG_7061 IMG_7062 IMG_7063

Derudover er jeg helt faldet for den søde emballage – det er klart en erhvervsskade her imens vi skriver om selvsamme i specialet. Men ER de ikke fine?

Nu er den gode oplevelse i hvert fald givet videre. Måske nogle af jer skal til julemarked på Egeskov Slot; så skal I i hvert fald prøve en af disse. Jeg mener, at Casper sagde, at de kostede 110,- for tre. Det er derfor heller ikke den billigste instant kaffe (det er der faktisk ikke rigtig nogle instant kaffe, der er), men de er alle pengene værd! Vil du læse mere om dem, er hjemmesiden lige her. De sender dog ikke til Danmark, men jeg kan se, at de har én forhandler i DK, og de kan under alle omstændigheder erhverves på julemarkedet på Egeskov Slot.

Nu er denne overspringshandling vist nok for denne eftermiddag, og jeg vil hoppe videre i min komparative næranalyse. Yipi yeah (eller noget….). Rigtig skøn lørdag derude – er der nogen, der skal se juletræet blive tændt her i Odense? Det er så hyggelig en tradition synes jeg.

……………………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

OOTD: WEEKEND FEVER

/2 Comments/in , /by

IMG_6883Halløj derude bag skærmene!

Glædelig weekend! Jeg håber, at I nyder denne lidt grå lørdag ligeså meget som jeg gør. Min morgen startede dog lidt atypisk. Tidligt i morges (altså kl. 9, men alt er vel relativt) ringede det nemlig på døren. Jeg havde knapt fået øjne på det tidspunkt, og de øjne jeg havde fået var min resterende mascara, der hang nede på kinderne fordi sofaen fik krammet på mig i går inden jeg fik gjort noget ved min makeup (så nej, jeg var ikke typen, der rendte rundt i byen i går med en nissehuse på hovedet). Jeg mindedes ikke at vente hverken gæster eller pakker denne sløve lørdag morgen, og for at stille min nysgerrighed for, hvem det monstro så var, der ringede på døren måtte jeg fluks hoppe i et par slappe bukser og drøne ned ad trappen.

For at finde to ældre herrer, der med et forskrækket udtryk i øjnene vist nok fik sagt noget om at de ville tale med mig om Gud, men at de ville komme tilbage en anden dag. Jeg mistænker deres hurtige retræte mit lørdagsmorgen udseende. Og her gik jeg og troede, at de forkyndende ikke gik op i det ydre! Hah! Nu jeg tænker mig om var det måske det faktum, at jeg endnu ikke havde haft chancen af at være i nærheden af en tandbørste. Men altså, det var virkelig deres egen skyld! Ingen kan forvente, at man står op før Mads og Monopolet om lørdagen. Give a girl a break!

Under alle omstændigheder gik de i hvert fald hurtigt igen, og så var den lørdag ligesom startet. Jeg fortsatte min lørdag med kaffe (og en tandbørste!) og en opvask, der har terroriseret lejligheden de sidste par dage. Man skal aldrig give efter for terrorister og ej heller denne gang fik den taget under mig. IMG_6888I går, hvor disse billeder er taget, tilbragte jeg dagen med Charlotte (specialepartner in crime) og jeg fik lokket hende til at tage disse billeder bag Brandts, efter vi havde være forbi Studenterhuset for at hente og aflevere bøger til specialet.  Der er bare så fint i området lige deromkring, og er du studerende og endnu ikke har været forbi Studenterhuset så vamos! Der er billig kaffe, og du kan medbringe alle dine egne kulinariske oplevelser aka du kan tage din egen mad med! Vi frekventerer stedet jævnligt både for at skifte rammerne for, hvor vi sidder og arbejder, men også fordi vi kan bestille og aflevere bøger der, så vi ikke absolut skal ud til uni. IMG_6889 IMG_6895 IMG_6897 IMG_6904 IMG_6914^^Sweater Envii // Bukser Selected Femme // Sko fra Tyrkiet // Jakke H&M^^ IMG_6920Jeg vil hoppe videre i dagens program; mere kaffe, gåtur med hunde og ren afslapning! Hav en rigtig skøn lørdag derude. Husk, at du kan vinde et gavekort til 2 kaffer OG kage til Kafferisteriet lige her! Der er stadig store chancer for at vinde, og jeg udlover TO gavekort så, der er dobbelt op chance!

Følg med på Facebook // Følge med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis

OOTD: ONE TIRED CAMPER

/6 Comments/in , /by

IMG_6782 IMG_6785Halløj derude bag skærmen denne onsdag aften.

Nu er halvdelen af arbejdsugen gået, og der er kun to dage til weekend. Og oh boy; den weekend er kærkommen. Charlotte, min specialemakker og jeg begynder at løbe hurtigere og hurtigere med det speciale. Eller, vi taster hurtigere og hurtigere. Det er efterhånden mærkbart, at vores interne deadline for færdiggørelsen af specialebassen nærmer sig med hastige skridt.

Men ligeså meget vi bare gerne vil være færdige, ligeså meget har vi brug for at kunne mærke os selv i processen. Det lyder rigtig fancy i teori, men rent praktisk er det faktisk rigtig svært. For hvornår er man med i processen, når processen drejer sig om at skynde sig? Den undren er vi selv i gang med at besvare, men der er nok ikke nogen endegyldig facit på et sådan spørgsmål.

Lige i øjeblikket fylder specialet meget. Både fysisk, i form af masser bøger, papirer og rod omkring mit skrivebord, men også mentalt. Livet føles nogle gange som et spil Tetris. Kontinuerligt fremkommer brikkerne, og jeg forsøger i alt hast at placere de enkelte brikker de rigtige steder, alt i mens jeg med et forjaget udtryk i øjnene forsøger at holde øje med de nye tetrisbrikker, der kommer flyvende fra oven. Og selvom jeg formår at placere mange brikker på de mest indlysende og givtige steder, så hænder det altså, at en brik eller to bliver placeret et fuldstændig ineffektivt og tåbeligt sted i puslespillet. Et puslespil, der gerne skulle ende med at alle brikkerne bliver anbragt til et sammensat mønster. Det er bare ikke altid, at jeg når det før tiden er gået. Og da slet ikke med hverken en tilfredsstillende indsats eller udfald deraf.

Min hjerne føles som en skraldespand man bliver ved med at fylde nyt i, selvom man godt ved, at den er fyldt til bristepunktet. Man orker bare ikke at gå ned med posen. Så derfor prøver man lige at presse mælkekartonen godt sammen og smyge ned ad plastikposen side. For der kan den da godt lige være. Denne manøvre viser sig desværre bare at give bagslag for posens side sprækker under overbelastningen, og alt skraldet ligger spredt ud på gulvet. I stedet for i den store skraldecontainer.

Der kan med andre ord snart ikke være mere i mit lille hoved. Jeg elsker heldigvis det emne vi skriver om! Og det er en kæmpe motivationsfaktor. Men det ændrer ikke på, at livet lige nu er en stram skraldepose, der ikke kan proppes meget mere i.

Min normalt kreative “skraldepose” er derfor i øjeblikket fyldt op med tanker om speciale. Næsten helt til randen faktisk. Min inspiration er derfor også på et meget lille sted. Så hvis der er noget I gerne vil se mere af på bloggen, vide noget om, eller har nogle emner I gerne vil have, at jeg tager op, så lang dem endelig over disken! Aka læg meget gerne en kommentar under dette indlæg!

For i øjeblikket er jeg en happy, men træt camper. En gåtur i den stadig lyse dag gør underværker, på skrivebordskramperne, og hvis andre derude sidder i samme situation, så kan jeg på det varmeste anbefale en gåtur i området omkring Eventyrhaven ved Kronprinsensgade. Der gik Charlotte og jeg tur i dag, og jeg _elsker_ det fine kvarter.

IMG_6788 IMG_6790^^Jakke Ebay // Skjorte Inwear // Bukser + sko H&M^^ IMG_6794 IMG_6795 IMG_6808 IMG_6843Følg med på Instagram // Følg med på Facebook // Følg med på Bloglovin

BLOGGEREVENT PÅ KAFFERISTERIET & GIVE AWAY

/3 Comments/in , /by

I torsdags var en masse søde og dygtige bloggere (primært) fra Odense samlet til et event her i Odense. Det var de fordi jeg og kaffebaren Kafferisteriet havde inviteret til en hyggelig aften over en god kop kaffe. Ud over, at det var hyggeligt at møde en masse andre bloggere fra Odense, så var det en god lejlighed til at lære en masse omkring den kaffe, som vi alle er så glade for holder os kørende i løbet af dagen.IMG_5759IMG_6690IMG_6697IMG_6716IMG_6729IMG_6736 IMG_5760 IMG_5788

Hos Kafferisteriet ved de nemlig, hvad de snakker om når det det drejer sig om kaffe! De er (så vidt jeg ved) det eneste sted i Odense, der rister deres egen kaffe. Kaffebaren ligger lige ned til Mosen, og det er perfekt for mig når jeg går tur med mine hunde. Med en kaffe i den ene hånd og hundene i den anden, så kan en gåtur kun blive god. Har du været dernede?

Hvis ikke, så har du altså chancen nu! På bloggens facebookside kan du nemlig vinde et gavekort til den hyggelig kaffebar. Hop med over på facebook lige her; så har du måske chancen for at kunne forkæle dig selv og en ven med en rigtig god kop kaffe OG kage! Og hey; hvem siger nej til kage?!

Hav en rigtig god mandag derude! Jeg vil igen dykke næsen i mit worddokument og skrive videre på det speciale.

OOTD: PANCAKE HAPPY

/1 Comment/in /by

IMG_6599 IMG_6601Halløj derude.
Er der nogen, der ligesom jeg har siddet klistret til skærmen den sidste time for at se på lækre kager? Uhh jeg ærgrer mig altså på Mickis vegne! I mine øjne var han altså den rigtig vinder; både ud fra hans kager, men også ud fra hans personlighed. Han er da om nogen en herlig bager. Inden den store finale havde jeg “bagt” proteinpandekager til os herhjemme som vi kunne mæske os i, imens vi så på lækre kager. Der er altså ikke noget som pandekager.

Pandekager minder mig altid om min far (han lever stadig den kære mand!). Da var jeg barn husker jeg en periode, hvor min far stod for aftensmaden, da min mor ikke var hjemme på det tidspunkt af dagen. I og med, at min mor var den der normalt tog sig af den slags ting, (hvilket hun forøvrigt stadig gør – heldige asen til min far!), så skulle min far tage over og sørge for, at både jeg og min lillesøster blev fodret af om aftenen. Dyrene går ikke i seng uden mad. Jeg husker tydeligt, at vi en (sikkert flere) af disse aftener fik pandekager. For selvom min far ikke begik sig meget i køkkenet, så kunne manden lave pandekager. Helt perfekte tynde og varme pandekager med marmelade og sukker. Det er så dejligt at have den slags minder fra ens barndom, man som semivoksen kan tænke tilbage på med glæde. Især når det involverer søde sager hah!

I dag har jeg siddet ved skærmen mestedelen af tiden. Det speciale tager alt vores tid. Så en gåtur i Skibhuskvarteret, (som du kan læse mine holdningsændringer omkring lige her), i den friske efterårsluft var lige, hvad jeg trængte til her til eftermiddag. Både Casper og jeg sidder i øjeblikket foran hver vores skærm hele dagen. Han arbejder på en eksamen, og det er bare så hyggeligt, at stå op sammen og drikke morgenkaffen og sætte os i gang med hver vores opgave; sammen.

IMG_6604 ^^Top og nederdel H&M // Jakke Y.A.S. // Sko Bianco^^ IMG_6655Jeg vil lukke ned for skærmen nu. De firkantede øjne nærmer sig vist snart deres endelig form. Desuden skal jeg op til en tidlig (!) morgentræning inden den igen står på specialeskrivning. Den kommer dog ikke til at stå på skrivning hele dagen. Jeg er nemlig arrangør og medvært sammen med kaffebaren Kafferisteriet til et forhåbentlig hyggeligt bloggerevent her i Odense i morgen. Det glæder jeg mig rigtig meget til – især fordi det også vil komme nogle af jer til gode i form af en lille konkurrence – så stay tuned!

Følg med på snapchat @jhardis // Følg med på Instagram @jeanettehardis

VIND VIP-BILLETTER TIL FINDERS KEEPERS I ODENSE

/7 Comments/in /by

12132881_1626970410886923_1693905042_nSidste gang FINDERS KEEPERS var i Odense lærte jeg konceptet virkelig godt at kende. Jeg arbejdede nemlig som frivillig hele weekenden. Det var en utrolig lærerig oplevelse, der bragte mange gode bekendtskaber med sig; og jeg fik selvfølgelig lidt design med hjem. Jeg skrev om det populære marked i et indlæg lige her.

Nu kommer FINDERS KEEPERS tilbage til Odense; faktisk denne weekend.

Denne gang skal jeg ikke selv være med bag kulissen, men jeg skal ned på havnen og besøge det fine marked, der i mine øjne er den nordiske udgave af en østens souk. Et marked fyldt med alskens unikke varer, som alle ens venner vil beundre med en snert af misundelse i blikket når man kommer hjem og viser sine indkøb frem.

VIND 2 VIP-BILLETTER TIL FINDERS KEEPERS

Jeg har fået 2 VIP-billetter sponsoreret af FINDERS KEEPERS som én af jer derude kan vinde! Dvs. du og én anden kommer på VIP-listen og kan derfor komme ind på markedet 15 min før alle andre enten lørdag eller søndag.

Markedet løber af stablen på DOK5000 på havnen kl. 11-17 begge dage. Du kan altså komme ind kl. 10.45 og slipper for at stå i kø.

Alt du skal gøre for at vinde 2 VIP-billetter, er at lægge en kommentar til dette indlæg og like bloggens facebook side lige her. Så bliver det altså ikke nemmere!

Jeg trækker en heldig vinder fredag kl. 12.00 så du har indtil da til at være med. Vinderen bliver offentliggjort her på bloggen, og jeg sender vedkommende en mail og sikrer mig, at den heldige kartoffel stadig kan deltage i markedet. Dit navn bliver derefter skrevet på VIP-indgangen, og du skal bare dukke op med en ven under armen, og kigge på flot design her i Odense!

Jeg håber, at mange af jer enten har været eller skal afsted til markedet i denne omgang, hvor det er i Odense. Jeg glæder mig selv rigtig meget til at se nye designere, og ikke mindst til deres nye koncept FINDERS EATERS! Masser god mad med kvaliteten i højsæde. Mums!

PÅ DET SENESTE // HVAD JEG RENDER RUNDT OG LAVER

/2 Comments/in /by

Phew tiden går virkelig hurtigt for tiden. Det er som om, at tiden løber igennem mine fingre som sandkorn; for at bruge en sand (pund intended) retorisk kliché.

De sidste par dage er gået med lidt længere dages specialeskrivning og aftenerne er gået ligeså hurtigt med både træning, gåture med hundene og spændende møder. 12167948_10153198540190920_2026415049_n^^Min specialemakker bruger den (over)eksponerede Hayhånd til lidt alternative anvendelser^^ 12167963_10153198540180920_1974175627_n^^Jeg er forelsket i de grønne vægge på nogle af altanerne på Sdu i Kolding^^12179388_10153198565745920_2084084335_n

^^Lækker kaffe og passionsflødebolle på Kafferisteriet i Odense^^

Specialets deadline nærmer sig med hastige skridt og vores arbejdsdage bliver derfor automatisk længere og længere. Vi vil så nødig gå på kompromis med noget som helst i forbindelse med denne sidste opgave i skoleøjemed. Samtidig er vi utrolig opmærksomme på, at vores proces skal være positiv og vi forsøger (så vidt som muligt) at betragte denne opgave som netop det; en opgave, der skal løses med det bedst mulige resultat. Selvom det nogle gange kan føles som værende en bestigning af Mount Everest uden udstyr that is. Jeg er sikker på, at vi nok skal komme over målstregen i god behold, om end et maraton, som denne proces er, nok skal afstedkomme nogle vabler og lidt midlertidige mén hist og her.

Billedet foran den fine levende væg er faktisk fra Syddansk Universitet i Kolding, hvor min uddannelse bor. Hvis det er gået nogens næse forbi, så er jeg lige nu specialestuderende på designledelse. I tirsdags tog min specialemakker og jeg turen til Kolding, hvor vi både skulle besøge vores vejleder og foretage nogle interviews til opgaven. Er væggen ikke fantastisk? Den er meget større end det ses på billedet, og består af en blanding af mange forskellige grønne planter. Det nye uni i Kolding er faktisk utrolig smukt, og selvom campus i Odense har sin charme (her har jeg også læst i to år), så foretrækker jeg altså bygningen i Kolding rent udseendemæssigt.

Udover Kolding har jeg også aflagt visit på et forholdsvist nyt og intimt kaffested i Odense. Så sent som i dag har jeg været til et hyggeligt blogrelateret møde. Faktisk er det et bloggerrelateret møde, for i næste uge sker der nemlig spændende sager for mange af Odenses bloggere. Jeg glæder mig super meget, især fordi det også er noget, der vil komme nogle af jer til gode.

Jeg har også brugt aftenen på Den Store Bagedyst. Holy molly nogle kager de producerer i det program. Jeg er trofast seer, og hepper i denne omgang på Micki – han virker så sympatisk og laver altså i min optik nogle virkelig flotte værker. Gid jeg kunne smage dem allesammen igennem tv’et! For at bage dem selv det sker altså ikke foreløbig.

Nu vil jeg pakke dynen på sofaen sammen og hoppe direkte ind og putte videre til en god film inden Ole kalder. Kan I have en god sen aften derude.

Husk, at I kan følge mig på Instagram og tilføje mig på snapchat @jhardis – der kan I se alle de små hverdagsglimt jeg lægger op 🙂

KØBENHAVN TUR/RETUR

/2 Comments/in /by

IMG_6171^^Smukke Nyhavn, hvor frokosten blev indtaget^^ 

I går hoppede jeg tidligt på et tog til hovedstaden, hvor jeg skulle tilbringe hele dagen. Grunden var, at der skulle foretages observationer og undersøgelser til vores speciale. Det var en ganske udmærket måde at starte ugen på, selvom tirsdag morgen nu er ret flad!

Jeg havde for to uger siden bestilt klapsædebilletter, hvilket betyder, at man skal tage toget til den tid og på den plads man har bestilt. Jeg var derfor først på Odense banegård i går aftes kl. halv ni. Hvilket var relativt lang tid efter, at jeg var taget afsted! Efter en dag, hvor vi også gik og stod rigtig meget følte jeg mig derfor som en kvast blomst under sandalen på græsplænen en varm sommerdag. Ret udmattet og med ingen forhåbning om, at kunne rejse mig igen!

Men tiden venter på ingen, og her sidder jeg så igen. Stadig med en mast følelse, men i det mindste med kaffen tanket op til mit forsvar imod denne tirsdag! I går delte jeg en masse in-the-moment billeder fra dagen på Instagram – se dem her! IMG_6173 IMG_6196 IMG_6205 IMG_6210^^Fineste blå dør, der passede perfekt til min trøje fra Envii^^ IMG_6217^^Elsker de pastelfarvede huse og brosten!^^ IMG_6235 IMG_6236^^Vor Frue Kirke gik ikke fri for typiske bloggerbilleder^^

Jeg fik igen, igen overtalt min specialemakker til at knipse billeder af mig. Jeg tilbringer langt størstedelen af min tid med hende, og så er det virkelig rart, at hun forstår vigtigheden af pæne baggrunde til billeder! Og er villig til at gå efter det sammen med mig!

Vor Frue Kirke var to fluer med ét smæk, da jeg virkelig gerne ville se kirken (som jeg, med skam i stemmen – eller fingrerne? – må erkende jeg aldrig har set rigtigt før), og min specialemakker gerne ville ind og se kirkens smukke indre. Hvilket var virkelig smukt!

Det går op for mig, nu jeg ser disse billeder, at jeg virkelig snart må få gjort noget ved den mørke bund! At forblive helt blondine er bare en omkostelig affære, som min SU-pengepung ikke helt indvilliger i at være med på. I hvert fald ikke, hvis jeg vil være sikker på ikke at ende med en orange/gul farve som hjemmefarvning desværre ofte kan ende ud med! For nu holder jeg på, at ombré stadig er in!

Men er der nogen, der kan anbefale en god, men studiepris-venlig frisør i Odense? Jeg synes efterhånden det er blevet SÅ dyrt at blive klippet også! Jeg mener; de fjerner hår! De sætter det altså ikke på! HVOR dyrt kan det være at få foretaget en ambulant fjernelse af spidser? Åbenbart dyrt.

Jeg vil sluge resten af min kaffe, og hoppe på cyklen ud i Odenses verden og mødes med mit speciale og min specialemakker. Hav en rigtig god tirsdag derude 🙂

OOTD: OPEN BY NIGHT

/0 Comments/in /by

IMG_6097

I går blev dagen brugt på lidt speciale og træning. Vi er nemlig igen vel hjemme efter vores speciale-sommerhustur. Jeg havde inden vores afgang gjort mig nogle tanker omkring det at skulle være sammen med en veninde 24/7 i alle disse dage. ofte har man nogle små særheder, der normalt ikke bliver afsløret i løbet af en normal arbejdsdag, men når man lige pludselig skal dele hybel og overnatte flere nætter sammen; ja så kommer de særheder altså ud i lyset! Ofte uden, at man tænker over det. Det er indgroede vaner og rutiner, man ikke selv skænker en tanke, men som for andre kan virke absolut besynderlige!

Men det gik over alt forventning! Det har simpelthen været sådan en hyggelig, om end arbejdsom uge, og min specialemakker er en fryd at dele hus med. Den ene aften rullede vi rundt af grin i sofaen over leg med app’en Dubsmash! Vi producerede ret mange film, som jeg er sikker på, er nomineringer værd et eller andet sted! Da vi tog afsked den anden dag med hinanden og sommerhus for denne gang, kunne jeg endda mærke, at hendes skønne selskab allerede var lidt savnet. Så må det have været en god tur!

I går aftes blev spenderet i Odense by. Der var nemlig kulturnat OG Open by Night i Odense i går. Casper og jeg så derfor på dans og hørte jazz ved Brandts, og derfra dansede vi selv videre rundt i byen. Odense summede af liv og glade dage, og at kalenderen siger efterår, lader vejret ikke mærke sig af. Det var så smukt vejr i går, og de dage skal man udnytte og nyde!

Så det gjorde vi. Med en lille fotosession ved Munke Mose. Her gik vi efterfølgende en tur med kaffe i hånden fra kaffebaren Kafferisteriet. Den ligger lige ned til Mosen, men kun en spytklat fra gågaden (og jeg spytter virkelig ringe!), hvilket er perfekt, for så når kaffen ikke at blive kold til en tur rundt i de smukke omgivelser!

IMG_6106 IMG_6115Jeg sporter: Jakke eBay // T-shirt vintage fra min mors garderobeskab // Bukser Weekday // Sko Asos // 

 IMG_6145Jeg bruger min weekend på at arbejde. De penge kommer jo ikke dryssende af dem selv ind på kontoen. Hvis bare de ville!

Hav en rigtig skøn weekend derude!

SØNDAG PÅ HAVNEN I ODENSE

/3 Comments/in /by

I dag startede vi dagen med en slow morning. Solens stråler fik lov til at vække os. Ingen alarmer. Ingen kunstige lyde. Bare solstråler og lyden af hunde, der gerne ville ud at gå tur.

Så jeg rullede ud af sengen og lod Casper snuse lidt videre. Hoppede i røjserne og gik en smuk morgen formiddags tur med de to pelstotter. Jeg ynder at gå nede ved en lokal sø – Svanesøen tror jeg vist nok, at den hedder. Her er masser plads til hundene, og ikke mindst utrolig smukt! Især på en dag som denne, hvor solen virkelig har fået lov til at brage igennem.

Vel hjemme igen varmede jeg nogle boller jeg bagte i går, og sammen vågnede Casper og jeg foran tv’et med morgenboller og kaffe.

Men en sådan smuk dag skal bestemt ikke bruges indenfor, så vi tøjlede op, og tog afsted til loppemarked på havnen.IMG_5871^^Næsten stemning fra Camden Lock med disse crêpes^^ IMG_5878^^En bod med de fineste planter og potter^^ IMG_5879^^Selfiespejl^^ IMG_5883^^Fine lamper og keramik^^ IMG_5884^^Skindsko, hvis støvlerne klemmer^^ IMG_5885^^Endnu mere fint keramik^^ IMG_5887^^Der er altid mange mennesker og boder til loppe på havnen^^ IMG_5894^^De fineste to skamler vi fik med hjem til lejligheden^^

Hver søndag kl. 9-15 indtil d. 18. oktober kan private købe en plads på havnen og sælge deres guld. Og vi andre kan købe det! I dag kom vi nemlig hjem med de fineste skamler. Du kan læse meget mere om loppemarkedet lige her – måske du selv skal have en stand dernede en dag? Det overvejer vi kraftigt med alt det skrammel guld vi har liggende herhjemme som vi ikke bruger, og som er for godt til at smide ud.

Har du været til loppis med havnen før?

WEEKEND SCHMEEKEND

/0 Comments/in /by

2015-09-16 14.46.59^^Jakke Y.A.S. /  Bukser Selected Femme / Trøje eBay / Bumbag Daniel Silfen^^

Hvad synes I om det sidste indlæg omkring ikke at behøve at leve i overflod og de forskellige subjektive holdninger omkring, hvornår man gør det?

Jeg har selv tænkt rigtig meget over det siden i går, hvor jeg skrev indlægget. Jeg prøver på at lade bloggen være et billede af, hvordan jeg betragter livet og de ting jeg oplever. Både de sjove og fine, men også de lidt mere alvorlige og dybe. For jeg er nemlig en god kompleks blanding af alt det. Fine tasker, sko og makeup, lækker mad og drinks, men også tanker omkring samtiden, den måde vi mennesker agerer på, og på hvilken måde det påvirker mig. Det håber jeg meget, at I vil tage imod og selv bidrage med jeres tanker, som jeg er sikker på også indeholder mere end hvad dagens outfit skal bestå af 😉

Med det sagt, så er ovenstående billede et hurtigt knips foran den fineste grønne dør jeg måtte foreviges sammen med! Der er et kvarter ikke langt fra Eventyrhaven fyldt med de fineste bygninger, huse og døre, og jeg forelsker mig fuldstændig i dem alle sammen. Er det mærkeligt at have en dørfetish? I så fald er jeg mærkelig.

2015-09-18 14.19.17^^Lækker kaffe og speciale undervejs^^

I dag sidder jeg på cafeén Nelles i Odense, hvor kaffen hurtigt bliver lavet og der ingen distraheringer er (hunde med bedende gå-tur øjne, tøj der skal vaskes, opvasken der skal tages, køleskab der skal tjekkes for mad hvert 10ende minut). Her sidder jeg og skriver på det speciale min partner in crime og jeg gerne skulle aflevere først i 2016. Jovist det lyder som langt ude i fremtiden, men når man ser på det, så er det faktisk lige om lidt! I hvert fald for to specialestuderende, hvis tidsplan er ret iterativ!

Men det skal da ikke forhindre mig i lige at skrive et indlæg. Og endda udgive TO indlæg på én dag! Bum bum!

Nu venter også kyllingefars, der skal transformeres til kyllingedeller derhjemme, så jeg vil klappe min Mac sammen, drikke kaffen ud (kan forresten anbefale en Choc Orange til de chokoladeglade!) og hoppe ud i det fine vejr!

Hav en rigtig skøn weekend.

OOTD: BYENS BRO

/0 Comments/in , , /by

IMG_5175Den anden dag cyklede Casper og jeg en tur op til byen. Jeg trængte sådan til en Ginger Latté som kun Joe And the Juice kan lave dem, og samtidig gik vi på inspirationsrunde i Magasin. Vejret var perfekt til min overgangsjakke fra eBay. Nogle gange har man altså lov at være heldig med de varer man bestiller derfra. Andre gange; not so much!

Men denne jakke er jeg utrolig glad for, og den passede perfekt til vejret. Jeg elsker vejret på denne tid af året. Luften er helt sprød og frisk – det har samme følelse som når man bider bider et friskt stykke icebergsalatblad over. Samtidig kan man mærke, at vi går lidt koldere tider i møde. Og ærligt; de tider er jeg rent outfit-mæssigt mest glad for. Det dur bare ikke med lag på lag, hatte, huer og flotte støvler om sommeren. Det er alt for varmt, og så ser det også ret dumt ud!

Men den friske luft der huserer i øjeblikket sammen med solens varme og gyldne stråler; det er perfekt synes jeg. Jeg elsker at gå en tur med mine to hunde i den slags vejr. Og det tror jeg også, at de gør. Der er i hvert fald beviser for hundeleg på mine bukser. Livet som hundeejer er en fin blanding af pæne kjoler med nylonstrømper, der har en levetid på halvanden gangs iførelse, førend der er en lille hundeklo, der får fat og laver et hul, konstant støvsugning fordi de to pelsdyr beslutter sig for at smide pelsen på absolut tilfældige tidspunkter af året, og gerne på skift, sporadiske pletter af indtørret mudder på bukserne. Ahh ja liver som hundejer byder på diversitet i hverdagen (og i farven på pletterne!).

Hvad der ikke er plettet (se den fine overgang der!), det er Byens Bro. For den funkler endnu og står helt som ny. Jeg mener at have læst mig til, at den hedder Byens Bro efter en konkurrence, hvor borgerne i Odense kunne komme med forslag til navnet på broen. Navnet “Byens Bro” blev valgt fordi det netop var, hvad broen skulle være; Byens. I modsætning til, hvis den f.eks. skulle hedde H.C. Andersens bro. Det skulle ikke være “nogens” bro på den måde, eller være dedikeret til én person. Tværtimod skulle broen være vores alle sammens. Den tanke synes jeg er rigtig fin, og det fordrer også til en lille snert af ejerskabsfornemmelse for os alle sammen.

Har du været på den endnu; Byens Bro? Udsigten derfra synes jeg er så inspirerende. Med togbanerne på den ene side, byen på den anden, havnen på den tredje, og en bygningsplads på den fjerde. Jeg synes, at især udsigten til bygningspladsen er rigtig fin. Det betyder for mig, at der er liv i byen, at der sker noget. Det giver følelsen af storby for mig. Men måske det bare er mig?

Jeg vil stoppe min sludder for en sladder, og hoppe på min cykel ud i det blæsende vejr her i Odense.
Hav en rigtig skøn efterårssøndag derude; luften er perfekt sprød! IMG_5172 IMG_5188 IMG_5208IMG_5180 IMG_5222 IMG_5240

ENVII WANTIES

/0 Comments/in /by

envii

/1 /2 /3 /4 /5 /6 /7 /8 /9 /10

Jeg har altid været rigtig glad for Envii. Jeg synes, at de laver nogle spændende og smukke kollektioner, og jeg har faktisk efterhånden en lille samling af tøj fra mærket. Det er især spændende de gange, hvor de har lavet samarbejder med interessante personer indenfor modeverdenen. Der har virkelig været hype omkring de styles, der udkommer i de specielle kollektioner, og Envii er selv gode til at afholde events og arrangementer, der skaber præcis den rette opmærksomhed til mærket.

Vi har før i tiden haft to butikker i Odense, men den i Rosengårdcentret er mig bekendt helt lukket. Der er til gengæld en butik inde i centrum. Den var jeg inde og besøge i dag. Vejret var bare så herligt, så da jeg havde overstået dagens vigtigste ting på min to-do liste (støvsugning, rengøring og skiftning af sengetøj ahh. Der er ikke noget bedre end at lægge sig til rette i rent sengetøj), så hoppede jeg altså på cyklen og bragte min weekend-popo ind til byen.

Gaderne var fulde af liv, og jeg kunne ikke andet end at nyde den dejlige sensommerstemning, der summede i Odense. I Envii butikken var der også mange mennesker, og det overraskede mig faktisk lidt, hvor rangerende aldersgruppen derinde var. Jeg var lidt af den overbevisning, at deres tøj ramte et segment i en bestemt aldersgruppe, men der tog jeg altså fejl. None the less, så hoppede jeg selv i et par af deres styles, og jeg endte faktisk med at hapse noget med hjem. Det er en ting på den overstående collage – kan du gætte hvilken?

Betjeningen i butikken var yderst kvalificeret, og hverken for pågående eller fuldstændig ignorerende. Hvilket jeg sætter stor pris på. Der er ikke noget værre end at stå derinde i prøverummet, med det mest utaknemmelige og ærlige lys i verden, der virkelig gør én opmærksom på alle de uheldige vinkler man kan have, alt imens der står en ivrig salgsassistent lige udenfor det flagrende gardin, der helt ærligt altid mangler lidt i den ene side, så man ufrivilligt flasher hud til alle, der går forbi  alt imens man prøver at masse sig ned i en lidt for stram kjole.

Men i butikken i Kongensgade stod de sødeste piger. Jeg fik kompetent og hvad der virkede som ærlig vejledning, og fik endda en kompliment af mine sko med på vejen. (Ja ja, det var sikkert bare et salgstrick, men jeg vælger at tro på at det var oprigtig ment!). Jeg ærgrer mig faktisk lidt over, at jeg ikke fik sagt til den søde pige, at hendes læbestift klædte hende vildt godt. Komplimenter skal jeg være bedre til både at tage imod og give!

Anyways, jeg har udvalgt et par stykker tøj fra deres hjemmeside som jeg snildt kunne hoppe i her til sensommer og efteråret. Handler du hos Envii og hvad synes du om mærket?

7O’ER OUTFIT OG MORMORHUMOR

/0 Comments/in /by

IMG_3114 kopiIMG_3069Jeg har i et lille stykke tid ledt lidt på må og få efter en højtaljet, gerne cognacfarvet, nederdel. Men det rigtige snit og den rigtige farve lod sig ikke finde. Indtil jeg gik en tur i H&M – de har seriøst noget til alle stiltyper. Det kan både være godt og skidt – de har rigtig meget at vælge imellem og ofte er de med på de nye trends, så de kan afprøves en del billigere end ved de high end mærker, men ofte finder jeg mig selv med et vildfarent udtryk i øjnene over alle de valgmuligheder, der er.

Jeg tror, at H&M er bedst for mig, når jeg rent faktisk har tiden til at browse igennem deres uendelige tøjstativer, der nogle gange føles som et sort hul lavet af tekstiler. Eller når jeg ved præcist, hvad jeg går efter. Ofte trisser jeg dog igennem alligevel uden et egentligt formål. Ser, hvad der er nyt og betragter nye fristelser. De fleste af gangene går jeg tomhændet derfra, for selvom det uomtvisteligt er billigt i H&M, så løber det alligevel op og kan hurtigt komme til at sluge en stor del af SU’en/ den supplerende løn.

Men jeg kunne altså ikke holde mig tilbage da jeg spottede denne nederdel, der opfyldte mine indre kriterier til en ny nederdel. Tit har jeg bare en forestilling i hovedet omkring, hvordan et stykke tøj skal se ud, og det kan være svært at finde lige præcis det style så. Desværre evner jeg ikke at sy selv, og mine håndarbejdsevner rækker sig ikke til længere end at kunne sy lettere rustikt i hånden. Men det kan jeg til gengæld, og jeg syede så sent som for to uger siden en bæltestrop i min fars bukser. Ja; jeg valgte den lilla tråd til hans blå bukser. Og ja; det var virkelig rustikt. Men det holdte da. Og heldigvis er min far typen, der griner af lilla tråde i bukserne.

  Open by nightOutfittet her minder mig om tv-serien “That 70’s show”. Kender I den? Ashton Kutcher spiller bl.a. i  den, og den foregår selvsagt i 70’erne. Jeg føler mig fuldstændig som et medlem af deres cast med denne nærmest rulam brune nederdel og den stribede t-shirt. Hvad synes I om stylingen?

Jeg har brugt dagen i dag på lidt speciale, lidt læsning i skønlitterær bog, lidt gåtur op i Skibhuskvarteret, hvor der har været open by night, og for lidt siden blev jeg kongeligt underholdt af Linje 3. Jeg er en mormor, jeg ved det godt. Jeg har i hvert fald åbenbart mormorhumor. For da hele orkestret valser ind på scenen i lyserøde trikoter og balletsko for at danse en miniudgave af svanesøen, der hopper mit mormorhjerte tre slag over og jeg klukker af grin under mit mormortæppe i sofaen. Er jeg virkelig den eneste, der stadig synes, at de er sjove?

Jeg vil forsætte mit aften-tv-marathon og prøve at overbevise mig selv om, at filmen på tv2, der starter med at en mand er utro med hans kærestes bedste veninde, rent faktisk er min stille fredag aften værd.

God weekend derude.   IMG_3064 IMG_3068

SATURDAY NIGHT AT THE HARBOR

/2 Comments/in , /by

IMG_2822Et lidt sendt indlæg fra mine hænder. Hele weekenden er gået med arbejde. Bortset fra i går aftes. Der tog jeg en frisk salat og hundene under armen. Destinationen var Odense havn. Vi bor ret tæt på havnen, og ynder lægge vores rute til aftengåturen deromkring ret ofte. I går var der 90’er koncerter inde i byen, og det kunne jeg sidde og høre nede i havnen. Med dertilhørende ekko. Dobbelt op på 90’er musik!

Der var utrolig fredeligt og stille på havnen i går udover lige ekkoet. I hvert fald der hvor jeg havde placeret mig. Jeg indtog min mad lige ved vandets sagte brusen, og to andefamilier, der uden besvær gled forbi. Og er disse billeder fra lokationen ikke også fine og fredfylde?
Jeg vil lade billederne tale for dem selv og ønske en god søndag aften, og en dejlig start på ugen.IMG_2831 IMG_2833 IMG_2885 IMG_2886 IMG_2890