Posts

BEAUTYBESØG HOS SKØNNE + GIVEAWAY

Behandlingerne er sponsoreret

GOD LØRDAG!

Er I kommet ud af lørdagsdynerne? Parat til aftenens udskejelser?

De vildste udskejelser jeg ser frem til i aften er en dyne i sofaen, Casper ved min side og TV’et, der viser en “slå-hjernen-fra“-film. I morgen går dagen med blogevent sammen med en masse søde bloggere fra Odense som hende her og jeg står for, og dagen er derfor planlagt med hjemmeaktiviteter. Bl.a. skal haven i eftermiddag studses lidt.

Det er altså ikke de store beretninger jeg har i dag, MEN jeg vil tilgengæld berette om mit besøg i klinikken SKØNNE her i Odense. For nogle uger tilbage var jeg nemlig afsted for at få lavet  lidt forskellige behandlinger af Jeanette som har klinikken. Det er ikke så tit jeg møder andre, der hedder Jeanette, så det morede jeg mig ret meget over! Små hjerner, små fornøjelser ik’?

IMG_8871

Anywaaays… Jeg fik lavet shellac på mine negle på både hænder og fødder, fået farvet og vokset mine øjenbryn OG fået vokset min overlæbe! Altså dunene over overlæben ik’?

IMG_8868

{ Jeanette har ALLE farver du overhovedet kan forestille dig som shellac }

12826069_482371901962580_15107882_n

Jeg valgte ovenstående fine farver til mine negle, imens tæerne fik en klassisk rød farve. Den går aldrig af mode når det gælder tæerne! Men jeg eksperimenterer ofte med forskellige farver til neglene på fingrene. Og jeg var i virkelig forårs- og pastelhumør da jeg valgte denne fine syrenfarve til fingrene. Er den ikke smuk?

Jeg ved ikke, hvor meget I ved om shellac? (af gode grunde egentlig vel?).

Shellac er en slags fusion imellem almindelig neglelak og en gelé. Jeanette anvender udelukkende produkter fra CND Shellac, der er den førende spiller indenfor markedet. Fordelene ved shellac fremfor gelé er mange! For det første ødelægger det ikke neglene. Hvis nogle af jer har fået lavet gelénegle ved I, at det kræver meget slibning på ens naturlige negl. Både når de skal påsættes, men bestemt også når de skal aftages igen! Been there, done that.

Mange risikerer også at miste noget af deres øverste lag på neglen, hvis geléneglen ikke bliver aftaget på rigtig vis, og ofte skal der altså en professionel til at fjerne neglene. Det skal der ikke med shellac. Det kan du nemlig godt fjerne selv helt uden skade på dine negle.

Shellac bliver lagt på ens negle som almindelig neglelak, men hærder under et UV-lys for at give det styrken, så det kan holde i 14 dage. Mit holdte faktisk tre uger, og kunne sagtnes have holdt i en uge til, hvis det ikke var fordi mine negle voksede så hurtigt, at man efterhånden tydeligt kunne se “udvoksningen” om man vil.

Jeanette skubbede mine neglebånd op, fjernede overskydende neglebånd, filede mine negle i en flot form, lagde en base coat, to lag farve og en top coat til slut. Hele behandlingen blev sluttet af med en omgang Solaroli, der hjælper med at forlænge shellac’ens holdbarhed.

IMG_8875

Mine negle blev således også længere imens jeg havde shellac på, fordi det, udover at give en smuk farve, også styrker ens egne negle, så de ikke ligeså let knækker. Den største grund for fjernelse hos mig var da også, at mine negle netop var vokset så meget, at der næsten var mere negl end farve til sidst.

Kun to negle havde lidt under tidens tand, og havde fået en lille afskalning. Men efter tre uger (!) var det faktisk ikke noget jeg var utilfreds med. Tværtimod har det været en stor fornøjelse ikke at skulle aftage og lægge neglelak konstant. Og så var lakken bare ALTID pæn og skinnende!

Jeg er typen, der ikke er særlig god til, hvis lakken skaller. Så hellere bare tage lakken af og enten lægge et nyt lag, eller undvære et par dage. Hvis det går hurtigt og tiden er presset, kan jeg også finde på at give neglene et ekstra lag ovenpå den eksisterende farve, og på den måde kunne vente en dag eller to med at starte forfra i “lægge-neglelak-projektet”. For det er sgu ofte et projekt for mig at lægge neglelak. I mindst 2/3 af gangene ender det nemlig med, at jeg på den ene eller anden måde formår at ødelægge lakken på mindst én negl.

Så kommer der et hår i den endnu halvvåde lak. Eller jeg tror, lakken er tør og prøver at foretage mig dagligdagsting med fingrene strittende ud til alle sider, fordi jeg prøver at undgå at ramme mine negle ind i noget. Selvfølgelig med det modsatte til resultat – at neglelakken ender med at få mærker og deslige.

IMG_8878

Det var derfor med en anelse mistro jeg gik ud fra klinikken for nogle uger tilbage med nye funklende negle. Jeg turde næsten ikke røre noget med mine fingre. Men lakken den var sgu tør, og den tog altså ikke skade af hverken træning, plantning af krydderurter eller andre obskure aktiviteter, der kunne være med til at skade lakken.

Tværtimod holdte den fantastisk godt! Og det var en befrielse at kunne tage på ferie velvidende, at jeg ikke skulle bekymre mig om at medbringe neglekittet fordi min neglelak skulle repareres eller udskiftes i ugens løb. Normalt tager jeg ALTID neglelak med på ferier, for jeg VED, at lakken skal skiftes i løbet af ugen. Da vi var afsted sidste år til Tyrkiet havde jeg også både neglelakfjerner og lak med for at kunne fikse negle i ugens løb.

Men ærlig talt, så er det sgu lidt irriterende at skulle bruge tid på ens ferie til det. Så hellere bare kunne have fine negle og nyde ikke at skulle bikse med neglelak selv.

Jeanette er simpelthen SÅ dygtig til at lægge shellac’en så den holder i hundrede år, og jeg gik fra klinikken og var ovenud begejstret for mine fine “nye” negle. Både på hænder og fødder. Jeg har fået så mange komplimenter for både farve og udførelse efterfølgende, at det halve kunne være nok.

IMG_8869

Hvad angår at få vokset mine bryn og overlæbe var det ikke noget jeg før havde stiftet bekendtskab med. Jeanette foreslog voks af overlæben, da det var en behandling hun gerne ville have testet lidt mere. Det var i hvert fald, hvad hun sagde til mig, men måske det bare var synet af alle de dun, der sad monteret over min læbe, der gjorde udslaget hah!

Hvorom alting er, så var det ret sjovt at prøve, og det gav et tydeligt resultat efterfølgende. Jeg er typen, der ret ofte iklæder mine læber diverse farver, og der giver immervæk lidt mere fokus på læbeområdet. At jeg har dun på overlæben er egentlig ikke noget jeg før har bemærket, men da Jeanette sagde det, kunne jeg selvfølgelig med det samme se tonvis af de små dunede sataner sidder der og håne mig og mine farvede læber med alt deres gloværdighed!

IMG_8882

Så de røg sgu væk. Med et smukt og glat resultat som følge. Jeg ved ikke, om det at få fjernet hår fra overlæben måske er lidt et tabu for kvinder? Det er i hvert fald ikke noget jeg normalt hører i samtalen når vi snakker diverse skønhedsbehandlinger. Men det er måske noget, der skal overvejes at indrages i rutinen? For det gør altså en forskel.

Ligesom jeg er bleve totalt afhængig af at få vokset mine bryn! Dét af flere grunde; Jeanetter er pisse dygtig til det, og mine bryn fik for første gang i fem år den pæneste form de nogensinde har haft. I ved; det der fine knæk ved 2/3 af brynet, som kan være svært selv at fremstille. Det klarede hun med et snuptag – og NEJ; det gør ikke ondt at få vokset hverken overlæbe eller bryn. Nu er jeg heller ikke typen, der ømmer mig ved sådanne behandlinger, men Jeanette brugte også sådan en slags afkølings-dimmer inden behandlingen, så huden var kold og det ikke gjorde ligeså ondt. (Og tak for det!).

Voksen hun bruger er en Lycin hot wax – ikke, at jeg overhovedet har forstand på den slags! Men den stivnede ligesom da hun lagde den på, så det er ikke noget med varm, flydende voks, der flyder alle mulige steder hen. Denne voks ER selve det stofstykke, der normalt skal lægges over voksen.

IMG_8888

Jeanette, der har klinikken SKØNNE er desuden selv en virkelig skøn dame. Hun er typen, der vader lige ind i ens hjerte, og jeg følte mig med det samme velkommen og taget godt imod i salonen. Og det kunne jeg se gjaldt for flere af hendes kunder i den tid jeg sad og ventede derinde på, at det blev min tur.

I kan finde Jeanette og hendes klinik SKØNNE på Facebook her, og på Instagram her. Klinikken ligger på Dronningsgade 12, og ligger derfor meget centralt i Odense c.

Har I nogle erfaringer med shellac eller få vokset overlæbe/bryn? Måske jeg ikke er den eneste med lidt dun på læben 😉

Og NU til noget af det sjove! For Jeanette har nemlig været så skøn (get it?!), at sponsorere en shellac-behandling + et valgfrit CND-produkt til en af mine læsere!

Giveaway’en foregår på min Instagramprofil lige her! For at blive den heldige skal du følge SKØNNE på Instagram her, og følge min Instagram samt lægge en kommentar på konkurrencebilledet.

Konkurrencen kører til og med lørdag d. 16. april kl. 16.00! Jeg håber meget, I vil være med og vinde en skøn forårsbehandling til neglene! Wup wup!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM // SNAPCHAT @JHARDIS

FIRST CUP OF COFFEE IN A WEEK!

12383376_606890836132340_1633226292_n
Så skete det altså! Der gik en uge siden dette indlæg, hvor jeg proklamerede, at jeg ganske simpelt var blevet alt for koffeinafhængig, og måtte på vandvognen. Næsten bogstavelig talt. Og nu har jeg fået den første kop kaffe efter tørken er forbi!

Jeg har heller ikke fået en eneste dråbe koffein i den forgange uge.

“Har det været hårdt?” – spørg’ du.

Egentlig ikke. I hvert fald ikke SÅ forfærdeligt som jeg havde forudsagt det ville være. Okay – de første tre dage var virkelig op ad bakke. Især torsdag (jeg startede faktisk torsdag) og fredag var jeg ret hårdt ramt. Men om det kun har været den manglende koffein eller måske det faktum, at min krop ikke længere fik masser brød og sukker, det skal jeg ikke kunne sige.

Jeg ved blot, at torsdag og fredag måtte jeg lægge mig om eftermiddagen i sengen fordi jeg havde SÅ ondt i hovedet. En ægte dundrende hovedpine, hvor hvert skridt bragte bølger af smerte ind over mit hoved. For hvert eneste skridt jeg tog føltes det som tusind sten blev braget ind i mit kranie. Så jeg valgte altså at sove fra det. Det var den eneste løsning.

Jeg er ellers ikke typen, der normalt henslænger mig til en morfar sådan midt på dagen. Faktisk hader jeg at sove midt på dagen. Jeg er altid mere kvæstet efter sådan en lur end inden. Og jeg synes egentlig også, det er spild af tid at sove. There, I said it! Jeg bryder mig ikke om det. Jeg er klart en snuser om morgenen, men jeg føler ikke, at jeg bruger min tid produktivt, hvis jeg f.eks. lægger på mig på sofaen midt på dagen. Men i de to dage var det altså et kærkomment afbræk fra den ellers massive hovedpine

Lørdag var hovedpinen bedre. Altså den var mindre ik’! Men jeg var ved flere lejligheder tæt på at rulle folk, der gik forbi mig i løbet af dagen såfremt de havde en kop kaffe i hånden. Punge og kontanter var ikke mit mål; men kaffekoppen de gik med i hånden. Duften, aromaen, den intense smag. Åh jeg var langt nede i afhængighedens dybe kløer. Min næse sniffede langt efter kaffen, der kom forbi mig.

Men ingen kopper til mig. Ingen koffein i det hele taget. Min vanlige pre-workout med koffein jeg normalt drikker før træning, har jeg derfor også skippet hele denne uge. Og det har faktisk været helt okay. Min træning har ikke været mærket af det.

Efter sådan en uge uden koffein og kaffe sætter det også lidt tankerne igang. Måske er det ikke helt så nødvendigt med alt det koffein eller kaffe. Men måske smager kaffe bare så fint, at det ikke kun er koffeinen det handler om.

Da jeg startede med at drikke kaffe var det ellers udelukkende med dét formål; at kunne fylde min universitetsdeprimerende krop med koffein. Brændstof til de lange dage og ikke mindst forfærdelig tidlige morgener når man er pendler.

De af jer, der pendler må desuden kende til den evige struggle for at finde det perfekte to-go termokrus, der både holder tæt så kaffen ikke ender på siderne af ens bøger, og samtidig kan holde drikkelsen varm fra hjemmet og op til togstationen. Ofte endte jeg med at drikke en lettere lunken kaffe om morgenen simpelthen fordi jeg ikke kunne finde et termokrus, der kunne opfylde ovenstående behov. And I’ve been around the block! Og der er skutte råd til fancy take-away kaffe hver morgen man skal med toget. Eller tid til det for den sags skyld. Hvis I ligger inde med tippet til det perfekte termokrus så sig lige til ik’?

Så lige nu sidder jeg på den nyåbnede BRØD her på Kongensgade. Og nyder min kaffe. Her i solen. Imens weekendens start oprinder. Og jeg glæder mig simpelthen så meget til at weekenden næsten går på hæld.

For på søndag skal jeg nemlig sammen hende her afholde et blogevent her i Odense. Det er ikke første gang jeg har haft fingrene i events til os søde bloggere i Odense, og jeg elsker det simpelthen!

Sidste efterår teamede jeg op med kaffebaren Kafferisteriet (find dem på Facebook her og Instagram her), og der var vi næsten 20 bloggere, der nød at få udvidet vores viden omkring kaffe og hvordan man brygger den bedste kop kaffe. Ret relevant for mange af os hah!

Jeg elsker simpelthen, at Odense er i rivende udvikling, men desværre er der lidt stille på bloggerfronten ifht. de store byer som København og Aarhus. Jeg ved ikke, hvor relevant det er for alle jer, men jeg tænker, at det måske er meget spændende at høre lidt “behind the scenes” indimellem? Hvis ikke er det heldigvis ikke værre end at I kan scrolle forbi 🙂

Jeg vil hoppe videre i dagens program for de sidste detaljer skal nemlig på plads til på søndag. OG de jobansøgninger skriver heller ikke sig selv har jeg desværre erfaret!

Rigtig god weekend!

PS. Hvis I ser mig nogle steder i Odense skal I altså være mere end velkommen til at råbe HEJ til mig. Såfremt I har lyst altså! Ingen social tvang her! Det kunne bare være hyggeligt, og nu kan jeg jo altså ikke ligefrem genkende jer der sidder der på den anden side af skærmen, som I måske kan genkende mig hah!

TUESDAY TALK // KRISTINA KRAGH

YAY! Endnu et indlæg, hvor vi lærer en blogger fra Odense lidt bedre at kende! Hver tirsdag udgiver jeg et indlæg, hvor en blogger fra Odense svarer på 10 spørgsmål. Spørgsmålene går igen fra blogger til blogger, men jeg har forsøgt at gøre dem lidt anderledes end normalt. Så vi kan lære bloggerne at kende på en ny måde.

Er du gået glip af de sidste ugers TUESDAY TALK, kan du se dem lige her.

I dag skal vi høre hvad dygtige og smukke Kristina har at fortælle os! Hun blogger på hendes blog; Kristinakragh.com, hvor hun skriver om hendes hverdag, deler smukke outfits og i øjeblikket deler hendes forløb med træning. Jeg er selv en trofast læser hos Kristina, og det er især hendes “nede-på-jorden”-attitude jeg elsker OG hendes smukke outfits, der er til evig inspiration herhjemme.

kristina kragh1

FIRST: THE BASICS
Navn: Kristina
Alder: 26 år
Blog: Kristinakragh.com
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det var helt klart da min kæreste og jeg var væk fra hinanden i et års tid. Det gav mig en form for selvindsigt og har gjort, at jeg den dag i dag kan være et meget bedre menneske og en bedre kæreste for ham. Trods det lyder basalt, så var det dét bedste som kunne ske – jeg/vi havde brug for det, for at kunne være bedre mennesker overfor hinanden.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Glad, rask og lykkelig ligesom jeg er nu. Jeg er sikker på, at ligemeget om du har dit drømmejob, så kan du køre surt i det på et tidspunkt – og her mener jeg, at det er hjemmefronten der altid er vigtigst. Hvis jeg er glad og lykkelig når jeg kommer hjem, har noget at glæde mig til og gør de kedelige hverdage spændende og sjove som nu, så er arbejde for mig ikke så vigtigt. Tag ud og spis, tag i bio, inviterer venner hjem – bare hyg hyg hyg, det kan virkelig skabe total god energi, som kan få selv de kedeligste dage til at gå hurtigt.

Hvad er dit største talent?
Det må hel klart være det, at jeg kan spille fodbold. Jeg har været professionel fodboldspiller fra jeg var 15 til 24. Jeg har aldrig været en ørn i skolen og på ingen måde elsket det – men på fodboldbanen har jeg altid følt mig hjemme. Her har jeg haft min succes, og jeg har altid kunne flygte til fodbold, hvis alt andet så sort ud.

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Nej tak, jeg er på kur.

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv?
Jeg tror jeg ville fortælle mig selv, at jeg skal gøre det jeg har lyst til. Jeg er meget impulsiv, men jeg er nok også alt for fornuftig engang imellem. Jeg skal sku bare gøre det – køb den rejse, køb den taske, tag ud og spis. Når jeg allerede nu tænker tilbage, så er det sku rejserne og minderne deraf, som popper op og gør mig super glad.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Jeg tager helt sikkert flest billeder af min hund.
kristina kragh billede
Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Min ynglingssted på være SnikSnak, fordi maden smager så hjernedødt godt. Min kæreste og jeg elsker at spise dernede, og gør det nok lidt for ofte.

Jeg kan ikke lide…
Mange ting! Ost, mandschauvinister, at stå tidligt op, at vaske tøj, at bruge penge på benzin, edderkopper, kræft, et tømt køleskab, at lave mad, at Storebæltsbroen er så hjernedødt dyr, eksaminer osv osv osv osv.

Din største guilty pleasure?
Kage, helt sikkert!

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på…
I weekenderne spiller jeg (næsten) altid fodboldkamp. Så enten bruger vi en hel dag på at køre til Sjælland og spille, eller så er vi heldige at spille hjemme. Udover det, så ser jeg gerne min kæreste spille kamp også. Så det korte svar må jo være; fodbold. Ellers hygger vi gerne ekstra med lidt god mad og en masse kærlighed.

Hvis I er blevet nysgerrige på, hvad Kristina mere kan fortælle, så hop med over på hendes blog; Kristinakragh.com.

TAK til dig Kristina for at ville være med på denne føljeton! Det har været ret sjovt at læse dine svar, og endda ganske lærerigt!

FOLLOW ON BLOGLOVIN // FACEBOOK // INSTAGRAM// SNAPCHAT @JHARDIS

TUESDAY TALK // LISBETH

tuesday talk sabina
Fik I læst sidste uges TUESDAY TALK med Sabina? Den var ret god, og jeg kan bestemt anbefale jer at svinge forbi Sabinas site.

Hvis I er gået glip af det første indlæg i denne nye føljeton, er I nok lidt på bar bund lige nu. Men I kan som sagt læse det første indlæg lige her, og læse mere om konceptet.

Det går godt sagt ud på, at jeg hver tirsdag deler 10 spørgsmål med dertilhørende svar fra en blogger her i Odense. Det er en perfekt måde at få spredt budskabet om de mange kompetente bloggere i Odense, og det er samtidig en god måde, hvorpå vi kan lære bloggerne at kende på en anderledes vis.

I dag skal vi lære Lisbeth, der blogger på moonlitmadness.dk, at kende. Here we go;

FIRST: THE BASICS

Navn: Lisbeth
Alder: 22 år
Blog: moonlitmadness.dk
By: Odense

Hvad er det største vendepunkt i dit liv?
Det største vendepunkt i mit liv var nok dengang, jeg indså, at jeg blev nødt til at droppe ud fra mit drømmestudie; journalistik. Jeg havde drømt om dét og intet andet i op mod seks år, og jeg var så vanvittigt stolt, da jeg bestod optagelsesprøven i første huk, og kom ind på studiet her i Odense. Lykken var dog kort, for jeg kunne ikke håndtere den enorme konkurrence, der er på studiet, så da jeg efter ni måneders studie stod med en lægehenvisning til hjertemedicinsk og begyndelsen til galoperende stress måtte jeg trække stikket og finde på noget nyt. Nu er jeg i stedet ved at færdiggøre min BA i kommunikation, og jeg kunne ikke være mere stolt af mig selv og den beslutning jeg tog dengang.

Hvad vil du være, når du bliver stor?
Er det for corny at sige fabulous? Jeg drømmer om en fed karriere inden for kommunikation og meget gerne på et dansk forlag. Min uddannelse er meget bred, så jeg ved ikke specifikt, hvad jeg kommer til at lave, men det er heller ikke det vigtigste. Hvis bare jeg får et job, som gør mig glad og nogle gode kolleger, så er min lykke gjort. Og heldigvis synes jeg jo at mit felt er det mest spændende i hele verden 😉  

Hvad er dit største talent?
Det er altid så nervepirrende at skrive, for det er jo på ingen måde sikkert, at folk er enige, men jeg mener selv, at mit største talent er at skrive. Jeg elsker at jonglere med både det danske og det engelske sprog og skabe billeder og stemninger med mine ord. Forhåbentligt er der nogen derude i den store verden, som er enige, og som en dag vil give mig penge for det, haha  

En sætning du aldrig kommer til at sige;
Jeg elsker bare Paradise Hotel, har du set det nye afsnit? Det var bare helt vildt spændende! 

Hvis du om 15 år kunne rejse tilbage i tiden, og tale med dit nutidige jeg, hvad tror du så, at du ville fortælle dig selv? 
Jeg håber, jeg ville kunne fortælle mig, at det er helt det rigtige, jeg har gang i, og at jeg bare skal kæmpe videre i samme stil, så skal det hele nok blive fantastisk. Og selvfølgelig at Justin Bieber er stoppet med at lave ”musik” og at Alexander Skarsgård stadig er hamrende lækker! 

Hvilket motiv tager du flest billeder af?
Det er uden tvivl bøger. Bøger er et af de mest medgørlige motiver, og fordi der er så stort fokus på design af forsider i dag, så er de jo ofte et helt lille kunstværk i sig selv! Det gør mig altid glad, at kigge på smukke bøger.LISBETH MOONLITMADNESS BILLEDE   Hvor er dit yndlingsspot i Odense?
Det er ikke synderligt originalt, men jeg knuselsker Munke Mose (aka. Mosen). Min kæreste og jeg er svineheldige at bo i en stor, lækker lejlighed lige midt i centrum, men vi har hverken altan eller have, så så snart solen skinner, så er jeg at finde i Mosen med et tæppe og en bog. Hvilket minder mig om; er det ikke snart sommer??  

Jeg kan ikke lide….
Nu er jeg generelt et meget aggressivt menneske (hvor meget jeg end forsøger at skjule det online), så der er ret mange ting, jeg ikke kan lide, men det kan nok opsummeres til dumme mennesker. Folk der sviner butiksekspedienter til, fordi de selv har ondt i røven, folk der kun tænker på sig selv, og ikke har blik resten af omverden, folk der spilder andre menneskers tid, folk der larmer uden grund, folk uden respekt for andre. Jeg kan virkelig ikke lide dumme mennesker.  

Din største guilty pleasure?
Uhf, den var svær. Lige for tiden tror jeg, min guilty pleasure er sådan rigtigt dårlige teenage-kærlighedshistorier. I ved, den slags man ser på tv eller læser i bøger, hvor man ikke kan lade være med at sidde og grine af, hvor dårligt det er, men det er på ingen måde nok til at få én til at stoppe med at dyrke det. Det er jeg ret slem til lige for tiden.  

Når jeg har weekend bruger jeg tiden på
Årh, hvor gad jeg godt sige et eller andet sejt som ”fester natten lang” eller ”luksus-brunch med veninderne”, men jeg er nok i virkeligheden tættere på 67 end de 23 år min fødselsattest påstår. I hvert fald sidder jeg de fleste weekender og ser X-factor med min kæreste og læser lange bøger i sofaen. Det er virkelig bare afslapning på højt niveau!

Tusind tak skønne Lisbeth, for at ville svare på disse spørgsmål. Det har været en fornøjelse at læse dem, og lære dig at kende på en anden måde 🙂

Hvis I derude har nogle ønsker til bloggere I kunne tænke jer som et indlæg på “Tuesday Talk” må I endelig sige til. Ellers kan I se de andre lige her.

OOTD // DENIM PÅ DENIM PÅ HAVNEN (OG LIDT OM FERIE & BLOGANBEFALINGER!)

havnen 1 GOD EFTERMIDDAG!

Har I sovet godt nat? Kommet i seng i god tid eller føjtet rundt hele natten?

Jeg er semi på det første hold. Jeg prøver at passe mine sengetider, og prøver at stå op i nogenlunde ordentlig tid også. Det er ikke altid det liiige lader sig gøre, nu jeg er på dagpenge, og ikke SKAL stå op til et vanligt klokkeslæt, men jeg elsker de dage, hvor jeg kan nyde mine morgener og få noget ud af dagen.

Det er sjovt som man mener, at man får mere ud af dagen fordi man står tidligere op. Jeg mener – det er jo ikke fordi døgnets timer bliver færre af, at man står senere op. Man går jo formentlig deraf også senere i seng, og får derfor mere aften at gøre godt med. Alligevel føles det sløset at sove længe. Livets store problematikker! Ak.IMG_8779I dag stod jeg også relativt tidligt op (alt efter hvem man er velsagtens) for min ferie begynder så småt i dag med et visit hos mine forældre på Sjælland. Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har været hjemme på visit, hvor der kun stod HYGGE på dagsordenen. Det gør der i dag, og jeg nyder det sådan! I aften aflægger vi min mormor og morfar et visit også, og det glæder jeg mig om muligt mere til end jeg har gjort til denne hyggeweekend med efterfølgende ferie! IMG_8824Min mormor og morfar er med i alle mine barndomsminder – især dem der involverer camping og endda også stærke drinks haha! Det er klar fra min morfar, jeg har en forkærlighed for at mixe og smage. Hvilket jeg vil argumentere er en ganske fin evne at have.

Mine mixerevner har dog ikke meget at gøre med disse billeder, som skønne Jeanett tog den anden dag (se de billeder jeg tog her), da vi igen gik en tur ned på havnen (se billeder fra sidste tur her). Jeg NYDER virkelig sådan, at vi har fundet ud af, at vi bor så tæt på havnen begge to, så vi kan gå ture derned og skyde billeder. Og sladre imens hah! Hvad skal to bloggere ellers gøre?

Ejj det gas! Så meget sladrer vi heller ikke (kun lidt, men vi er også kun mennesker right). Men det er dejligt at møde nogle “blogkollegaer”, der kan give gode tips til sådan en newbie som jeg stadig føler, at jeg er i det her bloggame.IMG_8839 Selvom jeg har luret på Miriams nyeste indlæg vedrørende en efterlysning af mindre blogge, at I er nogle derude, der har anbefalet MIG sgu! Og MIN blog. Hold nu magle jeg er beæret, glad og pisse stolt (det må man godt sige ik’?). Tusind, tusind tak. Tusind tak til jer, der mener, at I vil dele en anbefaling og mega tak til jer, der følger med.

Jeg er SÅ taknemmelig for, at I gider læse med herinde. Hvis I har konstruktiv kritik eller ROS (mest det sidste ik’), så må I endelig smide en kommentar. Jeg ved godt, at jeg “selvfølgelig blogger for min egen skyld“, og jada jada jada… Den typiske bloggersætning når vi fisker efter kommentarer hah! Hvorom alting er, så nyder jeg jeres input og ønsker til indlæg. Nogle gange skal folket befale, og så skal man sgu slå følge. Så befal endelig!

Nu vil jeg slå røven i sofaen og nyde, at mine forældre er typerne, der lige tager en lørdagsmorfar imens der kører en dum film i fjernsynet. Weekend. Ahh.

God lørdag ikk’

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

ODENSEGUIDE // FRISØRBESØG HOS LYNGAA

IMG_8590GOD FREDAG!

Kan I huske dette indlæg vedrørende min hårkrise? Jeg havde været hos en frisør i Odense som slet ikke forstod, hvad jeg ønskede med mit hår, og jeg gik derfra med en lille knude i maven.

Jeg har en “hårmission”, kan man vist godt kalde det, med mit hår. Et længeresigtet mål så at sige. For ca. 4 år siden var det blevet SÅ slidt efter gentagende hjemmeafblegninger, at min daværende frisør (på Sjælland) simpelthen blev nødt til at klippe det i en MEGET kort page. Og med meget kort, mener jeg, virkelig (!) kort. I nakken brugte hun en trimmer. Yikes.

Pagen var til gengæld rigtig godt klippet, selvom hun vist nok brokkede sig lidt over, at jeg ikke havde fået farvet håret hos hende. For jeg havde virkelig skamafbleget det! Det skulle nemlig have et par omgange med afblegningen, før den velkendte gule farve forsvandt, og det “kolde” look indfandt sig. Ups.

Så jeg svitsede mit hår gang på gang. Indtil det simpelthen sagde stop, og jeg lærte det på den hårde måde. Det var ikke sjovt. Det var tyndslidt til sidst, og lignede ærlig talt, at jeg havde dyppet mit hoved i en spand pis for derefter at sætte ild til det, og til sidst slukke det med et tørt håndklæde. Det var ikke kønt kan I nok forestille jer.

Så det blev klippet til en kort (!) page. Hvilket bringer mig tilbage til min hårmission. For det gælder med hår, som det gør alt andet i livet; det man ikke har, er det man længes efter. Og med min korte page kan I nok regne ud, hvad jeg ønskede med mit hår.

Jeg ville lade mit hår vokse til det tangerede Rapunzels hår. Langt, lyst og stærkt. Den mission holder jeg stadig (og stædigt) ved i dag. Selvom processen har været udfordrende, og ikke altid lige nemt.

Missionen blev også ret forpurret ved mit forrige frisørbesøg, hvor frisøren, som skrevet, godt nok klarede klipningen fint nok, men skamfarvede mit hår i tigerstriber. Jeg lignede lidt en kvindelig Nick Carter i hans Backstreet Boys æra. Not a good look!

Jeg gik derfor på jagt efter en frisør i Odense som kunne redde mit hår, og jeg spurgte også jer derude til råds. I var rigtig mange, der kom med gode råd og anbefalinger, og pisse mange gange TAK for dét! Det er simpelthen SÅ fed en fornemmelse, at I derude GIDER skrive en kommentar og anbefale mig gode steder i Odense. Tak tak tak! I er for seje!

Det er tit sådan med frisører, at en mundtlig og personlig anbefaling betyder SÅ meget mere, end hvad man kan fornemme på en salons hjemmeside. Én af jer anbefalede frisørsalonen Lyngaa i Nørregade, og den salon kendte jeg lidt til. Mest fordi jeg har kigget ind ad vinduerne hos dem, når jeg har cyklet forbi dem i Nørregade, hvor salonen ligger (jeps. Jeg lurer alle slags vinduer. Du kan ikke vide dig sikker!). Det er nemlig min direkte rute til gågaden når jeg er på cykel.

Jeg benyttede dog også en virtuel vindues-luring, og kiggede både deres Instagram og Facebookside igennem først. Jeg vil sgu gerne være sikker på, at mit hår ikke endte med endnu en massakre! Så jeg blev nødt til lige at se billeder af deres arbejde. Hvilket var ganske tilfredsstillende!

LYNGAA FØR & EFTERBILLEDE{ Før og efterbillede hos Salon Lyngaa, hvor dygtige Line stod for hele min behandling }

Jeg gik derfor ind hos dem en dag og spurgte til deres behandlinger. Jeg havde i forvejen læst mig frem til, at de er glade for at anvende produkter fri for sulfater og parabener, hvilket mit hår virkelig sætter pris på. Til daglig skifter jeg imellem forskellige shampoo og balsam – ikke fordi jeg tror på den skrøne, at bruger du et produkt lang tid nok, så bliver dit hår resistent overfor produktet (for det ER løgn), men mest fordi jeg er en beautynørd, der konstant skal prøve nye produkter. Jeg har en shampoo og balsam fri for parabener og sulfater, men med let parfume, og når jeg bruger de produkter, kan jeg mærke en tydelig forskel på mit hår. Det kruser mindre, og håret samler sig ligesom på en anden måde.

Jeg snakkede både med Carina, der har salonen og dygtige Line, der er frisør derinde, og snakken faldt selvfølgelig på mine erfaringer med frisører i Odense, og jeg er så møghamrende priviligeret, at de tilbød mig en behandling og en omgang produkter fra Artègo i deres Rain Dance serie (de er fri for parabener & sulfater). Det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til – ville I kunne det, hvis I gik rundt med den høstak på ovenstående billede? Puha! Det er fandme næsten helt pinligt. Og tænk sig – jeg gik rundt og tænkte, at det var fordi jeg dyrkede det lidt mere “rå” look. Ikke at jeg dyrkede det “slidte, jeg har tydeligvis intet håndspejl til at se mig selv i nakken” look.  

IMG_8565{ Dygtige og søde (!) Line, der stod for hele min behandling }  

Jeg var derfor derinde i onsdag, som flere af jer måske så på Instagram eller snappen (ta’ da lige at følge med derinde hvar’? Det er dér, jeg viser alle de grimme ting haha! Add mig på @JHARDIS).
Jeg fik en rigtig god snak med Line, der skulle stå for både farvning og klipning af mit hår. Hun lyttede meget til mine kvaler og ønsker, og hun er virkelig nem at snakke med. Det er noget, der betyder ret meget for mig, når jeg er hos en frisør. At de lytter til MINE ønsker og ikke bare overfuser mig med deres nyeste ideer fra tidens trends på diverse hårscener. Hvis jeg ønsker en lyserød hanekam, så skal jeg nok selv sige det….

Billede 2{ Rain Dance serien fra Artègo er fri for parabener og sulfater, og hvis du mangler shampoo/balsam/kur kan du få 4 produkter for 2 produkters pris,
hvis du nævner min blog inde hos Lyngaa (de på bor Nørregade 69) }

Jeg droppede altså drømmen om den lyserøde hanekam, og sammen med Line, kom jeg fremt til, at lyse og kolde reflekser samt en let klipning var den rette vej for min hårmission. Efter alle mine hjemmeafblegninger vil jeg gerne undgå at få farvet hele mit hår i én farve, og jeg sad derfor med en masse sølvpapir i håret, for at undgå det der “hjelm”-look man godt kan få, når man får en helfarvning. Udgroningen kan ses så hurtigt med en helfarvning, men det synes jeg, man undgår med reflekser.

Under farvningen brugte Line en behandling, der hedder multiphlex. Når man får afbleget sit hår, selv i reflekser, så er det klart, at det er en hård omgang. Denne behandling går ind og arbejder i dybden med håret, ved at regenerere svovlbroerne i hårets struktur – jeps, det er ret videnskabeligt, men det virker altså. Det kan ingen hårkur gøre kunsten efter. Mit hår har heller aldrig været blødere. Det føles som fløjl når jeg stryger fingrene igennem det. Og det har jeg gjort ret meget de sidste to dage hah!

IMG_8572{ Min lille plads i salonen med masser læsestof og selvfølgelig masser kaffe og Instagram! }

Produkterne fra Artègos serie, der hedder Rain Dance (jeg elsker det navn!) er som skrevet fri for parabener og sulfater og udover, at det er lækre produkter, så ser de sgu også ret pæne ud på min badeværelseshylde. Det er klart en erhvervsskade, at jeg næsten går ligeså meget op i produktets emballage som i selve produktet. Mit speciale omhandler fødevareemballagedesign, så indpakning og præsentation af produkter er noget, jeg virkelig har inde under huden.

Jeg er også, som skrevet, i forvejen glad for produkter uden diverse tilsætningsstoffer, og jeg påtænker at lave et indlæg omkring disse produkter, når de har været igennem mit hår et par uger. Jeg glæder mig især til at prøve deres Leave On Milk Spray. Den beskytter nemlig imod UV-stråler, og fra på mandag tilbringer jeg en uge i sydens sol og varme, så den kommer helt sikkert i brug! At beskytte mit hår imod solen er desværre noget jeg slet ikke tænker på, men det er jo ikke kun huden, der tager skade af de dejlige, men lumske stråler. Det gør håret også.

Hvis du kunne tænke dig at prøve serien Rain Dance fra Artégo kan du besøge Lyngaa i Nørregade, og fortælle, at du læser med her på bloggen, og få 4 produkter for prisen af 2. De bor i nr. 69 på Nørregade – det ligger næsten overfor Ungdomshuset, og på samme side som Fakta (så fik jeg også lige pralet med mine uovertrufne vejvisningsevner her i Odense hah!). Jeg synes selv, det er en ret god deal. Tit er det 3 produkter for 2’s pris, men her er det altså dobbelt op.

Line, der ordnede mit hår, kan virkelig sit kram, og er fandme dygtig! Hun er ikke kun en god frisør, men er også dygtig når det drejer sig om kundepleje. Jeg har arbejdet i servicefaget i 10+ år og ved, hvor meget kundepleje kan betyde for oplevelsen. Kunden ved ikke, at man måske har en dårlig dag, og det skal de så absolut heller ikke kunne bide mærke i! Det har jeg altid selv gjort til en dyd – at behandle alle kunder ens, uanset mit eget humør – og med ens, mener jeg selvfølgelig, at jeg smilede til dem alle. Ikke at jeg kiggede tvært på dem alle!

Jeg er sikker på, at det også er noget Line tænker på. Ikke fordi jeg tror, hun havde en dårlig dag og forsøgte at skjule det. Nærmere tværtimod – jeg kunne virkelig mærke på Line, at hun brændte for hendes job. For at give kunderne en dejlig oplevelse i salonen, og ikke mindst et smukt resultat når de gik derfra.

IMG_8550Jeg gik selv fra salonen og strålede! Simpelthen fordi min selvtillid var steget med flere meter. Jeg havde nok slet ikke lagt mærke til, hvor meget mit slidte hår egentlig påvirkede mig. Især efter min tur hos frisøren i januar var jeg ret ked af, hvordan mit hår så ud, men havde måske forliget mig med det. Det er der bare slet ingen grund til, når der jo findes så dygtige frisører som hos Lyngaa. Du kan finde dem her på Facebook og her på Instagram. De får i hvert fald min varmeste anbefaling! Jeg er simpelthen SÅ glad for mit hår nu!

Og resultatet taler vist for sig selv ik’?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

Behandling og produkter er modtaget som gave

OOTD: BLOGGERTUR PÅ HAVNEN OG NOGET MERE OM HÅR

DSC_0008

GOD FREDAG!

Så blev det fredag igen. Nu jeg spiller på dagpengeholdet kan det nogle gange være lidt op og ned mht. ugedagene, og hvornår det nu lige er de ligger hah!

Men jeg forsøger ihærdigt på at behandle min uge som stod jeg op og skulle arbejde mandag-fredag. Skrive ansøgninger og ordne CV til hverdag, og holde fri i weekenden med god samvittighed. Nu jeg ved, hvordan det er at skulle arbejde i weekenderne, sætter jeg virkelig pris på at kunne sige “god weekend!” om fredagen til alle og enhver, og få et “i lige måde” tilbage. Det er skønt.

DSC_0079

I onsdags havde jeg en aftale med denne dejlige dame. Vi bor begge i Skibhuskvarteret, og så vores snit til at gå en tur og tage billeder. En fellowblogger ved alt om det nødvendige lys, vinkler og lokationer 😉 Og så er det bare hyggeligt at udvide mit netværk i Odense med søde mennesker, der har samme interesse som jeg selv. Det er virkelig noget bloggen har medført – søde mennesker! For selvom, der sikkert er MANGE fordomme om bloggere, så kan jeg afsløre noget; de er faktisk ret søde.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke tale på vegne af ALLE bloggere i hele verden, men i hvert fald dem jeg har mødt. Og jeg synes egentlig også, at jeg er ganske rar nu vi er inde på søde bloggere 😉 #ananasiegenjuice

DSC_0040

Og nu vi snakker (eller, jeg skriver jo egentlig bare helt alene her ved kontoret uden nogen samtalepartner, men you get det drift) om bloggere og blogging så sker der en masse gode ting i øjeblikket med og pga. bloggen. Jeg glæder mig sådan til at kunne dele det med jer derude, for nogle af tingene kommer også jer til gode. Selvfølgelig! I er jo grunden til, at alle disse ting sker. Fordi I læser med. Så pisse mange tak for det! I er så seje, at I følger med herinde. Har I forresten nogle ønsker til indlæg? Så bare smid dem som en kommentar herunder, og jeg skal se, om jeg ikke kan gøre noget ved det.

Har I forresten set disse sko jeg har fået ind ad døren i dag? Hold nu kæft de er perfekte! Girly, glimmer og med en perfekt højde hæl. Dem glæder jeg mig til at få i brug, så snart vejret er til det. De skal klart med på krydstogt (læs om vores påskeferiedestination her), hvor der én aften er galla. Spørg lige om jeg glæder mig!

Sidder I forresten også i kø til SKAT lige nu? De har åbnet for dørene ind til showet, så at sige, men der er grum ventetid på at blive tjekket ind. Det blev jeg lidt overrasket over. Fredag aften. Weekend. Talentshow i tv og snolder på bordet – i hvert fald herhjemme (se selv på snappen @jhardis). Hvem tjekker SKAT nu? Mig og 24000 andre åbenbart! Christ man. Jeg tror, at jeg har lidt til gode. De skal gå til regninger. Suk. Velkommen til voksenlivet. Her, hvor vi prikker alle dine drømme til slatne balloner, forventer, at du bruger en alarm hver morgen og forresten også lige tager alle dine penge og flytter fra shoppebudgettet til ansvarsbudgettet. VELKOMMEN!

DSC_0068{ Kjole Monki // Sweater H&M // Jakke Barneys på Asos // Sko Deichmann }

DSC_0039

Jeg har dog lidt andre glæder denne fredag. Kan I huske dette indlæg angående min hårkrise? Som I også kan se på nogle af billederne i dette indlæg, (især på ovenstående), så er mit hår virkelig i forfald! Det er faktisk næsten pinligt. Jeg var til frisør midt i januar, men gik derfra med sådan en dårlig følelse i maven (læs om det her), for servicen og resultatet var, for at sige det pænt, virkelig skuffende! Jeg var helt ærlig grædefærdig tre dage efter.

Jeg hader at gå fra en frisør med en dårlig oplevelse og jeg gik faktisk næsten duknakket ud derfra. Har I nogensinde oplevet det?

Jeg ved godt, at det “bare” er hår. Men det bærer en stor del af ens identitet, og selvom det i realiteten og sat i perspektiv kan være fuldstændig ligegyldigt, så betyder mit hår meget for mig.

Som I kan se, så er mit hår meget gulligt lige nu, og “striberne” er VIRKELIG tydelige. Det var slet ikke mit ønske og bestemt heller ikke det jeg gav udtryk for overfor frisøren. Jeg mener; hvem går ind og siger “jo, bare stik mig 12 halvfede, ujævne striber, så det ligner noget fra 90’erne, og farv det samtidig lige, så det ligner, jeg har dyppet mit hoved i en spand brintoverilte tak!”. 

Gode råde er dyre, men I var virkelig gode til at komme med mange alligevel i dette indlæg, (og TAK for det forresten!), og I var mange, der anbefalede gode frisører i Odense. Det er vist lidt med frisører som det er med bland-selv-slik. Man har sine faste favoritter, gengangere, stykker, der altid lander i papirsposen (det er altså blasfemi at blande slik i en plastikpose, there I said it!), men nogle gange vover man sig ud på dybt vand og ofte på anbefaling fra andre, lander der ukendte stykker i posen.

Nogle gange ender det med at være en succes at “ryste posen”, mens det andre gange bekræfter én i, at man havde noget ret godt kørende med den blanding man normalt ender med.

Min “frisør-pose” er blevet rystet et par gange efter jeg er flyttet til Odense, og jeg har gjort det igen nu. På anbefaling fra én af jer. Derfor skal jeg i næste uge ind hos dem her, og jeg håber meget, at de er ligeså gode (og søde!), som jeg har fået at vide! Wish me luck!

Nu vil jeg smække skærmen i, og tage en hat på i morgen…

God weekend ikk!

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG – OG NOGET OM UNDERTØJ

 

Har I lagt mærke til at bloggen har været nede? Det er slet ikke sikkert, og hvis ikke så heldigvis for det! Det er mit webhosting, der har haft problemer, men det skulle altså være oppe at køre igen.

Hvilket jeg er glad for, for jeg har nemlig haft dette indlæg læggende parat til at udgive. Til ingen verdens nytte hele aftenen åbenbart. Nu kommer det op bedre sent end aldrig!

I dag havde jeg en aftale med denne dejlige dame. Vores ærinde, udover lækker mad hos Soup Stone Café, var noget jeg synes passer rigtig fint lige netop denne dag. På Kvindernes Internationale Kampdag.

Truth be told; så går jeg altså ikke til daglig og har de store tanker om ulighed imellem kønnene eller kampdage forbeholdt ét af kønnene. Generelt oplever jeg ikke at blive diskrimineret grundet mit køn.

Nogle gange oplever jeg det pga. hårfarven, men det ved jeg ikke helt om er relateret til klichéer om blondiner generelt, eller kun kvindelige blondiner.

Hvor om alting er, og hvor lidt jeg mærker til det i min dagligdag, så er det i dag Kvindernes Internationale Kampdag, og jeg er dybt taknemmelig for, hvad vores forgængere har gjort for, at jeg netop ikke mærker ulighed til daglig.

Ligestilling, lige løn og fri abort er blot få ord, der klinger af Kvindernes kampdag. Ting, der i min optik, bestemt har været og er kampene værd.

Rødstrømpebevægelsen i 70’erne er vist en mere ”moderne” udgave af disse kampe. Om de rent faktisk brændte bh’erne vides ikke med sikkerhed (de kan også være ret dyre sådan nogle, så måske man ikke behøver rent faktisk sætte ild til dem for at understrege pointen), men måske de i en metaforisk forstand gjorde det.

Frigjorte dem selv fra en beklædningsgenstand, der havde til formål at indramme og understrege, hvilken stilling, eller mangel på samme, de havde. Heldigvis bar deres kampe frugt, og som skrevet, så oplever jeg ikke personligt diskriminering kønnene imellem.

Men. Det betyder bestemt ikke, at der ikke stadig findes ulighed, og at kvinder i mange samfund ikke stadig kæmper imod uretfærdighed pga. deres køn. Heldigvis er der kun én vej; fremad og opad.

12837529_10153445092540920_990127376_o{ Sættet er fra Triumphs nye serie Magic Boost og det er absolut fantastisk at have på } 

Vores aftale i dag synes jeg var ganske passende idet vi skulle se på undertøj! Jeps vi havde simpelthen en undertøjsaftale.

Vi var sat i stævne midt i byen hos Tryde Andrés, hvor vi fik en fantastisk service og kom hjem med det lækreste sæt undertøj.

Det der med at købe undertøj i sæt er jeg ret dårlig til – faktisk også til at gå i sæt. Ofte finder jeg pæne sæt, men ender på mystisk vis med aldrig at kunne finde de matchende dele om morgenen når det skal gå hurtigt. Og underdele køber jeg tit flere af på én gang – gerne i basisfarver så de passer til det meste.

Der ryger bare lidt af fidussen ved sådan et sæt, hvis man ikke tager det på samlet. Derfor vil jeg prøve at bruge dette sæt som et SÆT. Og undgå at brænde BH’en ikk’.

Er du god til at købe undertøj i sæt eller er det slet ikke noget du tænker videre over? Det er ikke fordi det er en beklædningsdel andre går og lægger særlig meget mærke til jo. Men det var nu en god følelse i dag at være klædt godt på inderst inde også.

LAD OS SNAKKE OM BIOGRAFREGLEMENTET SKAL VI?

907e4b2b2b7f11536fd2beea7799dc09{ Billede fra Pinterest.com }

Som jeg skrev den anden dag, så var jeg og nogle andre søde bloggere fra Odense inviteret til forpremiere på filmen Carol. Vi var inviteret af Scanbox til arrangementet Tøsetirsdag i Cinemaxx i Rosengårdcentret. Vi måtte alle tage en ledsager med – ret fancy var?

Det er nu ikke altid, at jeg har haft de mest fancy oplevelser i biografen. Der var dengang, hvor jeg væltede hele vores popcornSPAND ud over tre sæder og gulvet inden filmen startede. Det var ret nederen. 10 sekundersreglen blev jeg lidt udfordret på i den situation.

Så var der også dengang, hvor jeg drak af sidemandens sodavand i stedet for min egen. Jeg syntes nu nok også, at den smagte lidt mærkeligt. Og hende den stakkels 13årige pige og hendes veninde hviskede også ret meget og kiggede i min retning. Jeg fattede intet. Indtil jeg 3. gang rakte ud efter papbægret, og hun lettere nervøst proklamerede, at det altså var hendes sodavand. Christ. Jeg kunne være krøbet i et musehul. Jeg havde åbenbart sat min egen cola light på gulvet foran mig, imens jeg tog jakken og tasken af. Så drak jeg velvilligt af hendes almindelige cola efterfølgende. Ganske pinligt jo tak. På den anden side fik jeg en del mere sodavand ganske kvit og frit (jeg tilbød at købe en ny til hende, men jeg tror simpelthen, at hun var så forundret over situationen, at hun sagde nej. Jeg havde nok gjort det samme. Og var btw lige så pinlig berørt, som hun var forundret).

Som jeg også skrev den anden dag, så var Casper altså ikke meget for sådan et tøsearrangement i tirsdags – jeg bebrejder ham ikke – så jeg spurgte en veninde om hun ikke ville med. Vi har nok måtte tage en ledsagder med, fordi det normalt er kutyme at gå i biografen flere mennesker sammen.

Det er også en hyggelig ting at gøre sammen selvom jeg egentlig ikke begriber, hvorfor vi dog ikke går noget mere alene i bio? Jeg har gjort det som en udfordring til mig selv. Det kan du læse om her. Men siden har jeg ikke været afsted alene. Det tror jeg nu snart jeg skal lave om på. For SÅ farligt er det faktisk ikke.

Jeg er med på, at når man går flere i biografen så deler man den oplevelse det er at se en film. Man deler måske også en bøtte popcorn sammen. Det gjorde min veninde og jeg den anden dag. Ingen af os fattede dog, at vi kunne kværne den STØRSTE bøtte popcorn vi nogensinde har set! Men det gik lige høh!

Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at man jo ikke rigtig taler sammen IMENS man er i biografen. Man taler nok sammen når valget angående slik og popcorn skal vurderes. Sikkert også imens reklamerne kører inden selve filmen. Og selvfølgelig efter på vej ud. Og nok også efter igen omkring selve filmen.

Okay. Jeg kan godt se, at jeg lidt skyder mig selv i foden her. For det at gå i biografen ER faktisk en ret social begivenhed. I hvert fald ud fra ovenstående oplevelser.

Men igen. Man taler altså ikke sammen imens man ser filmen. Det er i hvert fald ikke her de dybe og reflekterende samtaler finder sted vil jeg vove at påstå. Hvis det er – så gå lige et andet sted hen, for du er pisse irriterende for din ukendte biografsidemakker!

Det her med at gå i biografen alene er faktisk også et sidespor i dette indlæg. Det jeg nemlig gerne vil snakke lidt om, er de uskrevne regler, der findes, når man går i biografen. Biografreglementet om man vil.

For jo – der findes et biografreglement. Som du skal overholde. Tak.

Det er ikke fordi, jeg til daglig går og funderer dybe og underfundige tanker omkring dette uskrevne reglement. For uskrevent – det er det nemlig også. Men den anden aften i biografen fik alligevel min tanker til at vandre omkring biografregler.

Vi er alle med på de skrevne regler. Biografernes retningslinjer. De er nemme nok. Et par er som følger:

  • “Lad være med at tage dit eget slik og drikkevare med i biografen.”
    SOM OM – har du set, hvad bland-selv-slik koster pr. 100g i biografen?! Det er forrykt!
  • “Lad være med at tale i telefon eller sms’e under filmen.”
    Den er jeg faktisk med på. Når filmen starter stopper telefonen. Jeg kan sgu heller ikke BÅDE sms’e OG spise popcorn. Jeg skal bruge begge hænder til popcorn og cola, og mine fingre bliver alligevel så fedtede, at min telefon ville glide og skøjte rundt som en vandmand i en legetøjsspand en varm sommerdag. No can do.

  • “Du må ikke side med dine beskidte sko i nakken på vedkommende, der sidder på rækken foran dig.”
    Fair nok. Det ville jeg også selv synes var pisse irriterende. I det mindste lige tag skoene af ik’?

Men. Hvad med de uskrevne regler. Det uskrevne biografreglement. Som flere åbenbart ikke kender til. Lad mig oplyse jer!

  • “Hvis du ikke lægger din jakke på gulvet under dit sæde, men vælger at sidde på den så sørg for, at den ikke fylder hele din sidemands armlæn. Du er i forvejen kun berettiget ét armlæn – det hvor du stiller din cola.”
  • “Læg din jakke under dit sæde.”
  • “Skal du stjæle din ukendte sidemands sodavand, så sørg i det mindste for, at vedkommende har valgt samme slags som dig. Der er bare ikke noget værre, end at drikke Fanta når man faktisk havde lyst til en Cola.”
  • “Har du bland-selv-slik med skal dette være opbevaret i en plastikpose. Det larmer mindre end papir, og ofte kan du se igennem plastikken efter de bedste stykker, så du ikke skal rode rundt i posen med dine i forvejen fedtede fingre fra popcornene, og larme mere end højest nødvendigt. Begår du den fejl at vælge en papirspose, må du vente med at fylde din popcornsaltede mund indtil der er en scene med høj musik, eller bygninger, der bliver sprængt i luften.”
  • “Skal du på toilettet i løbet af filmen, så lad være. Er det VIRKELIG nødvendigt så sørg da i det mindste for at vælge et øjeblik, hvor du går glip af mindst muligt af filmen. Og nej – det kan man i realiteten ikke vide, hvornår er, da men normalt ikke har set filmen inden. Så.”
  • “Medmindre filmen lægger op til, at du skal grine højlydt, græde eller skrige så hold din kæft. Der er ingen, og jeg mener INGEN, der er interesseret i høre på, at du højlydt proklamerer, du synes filmen er sjov/trist/uhyggelig. Det kan vi nok selv regne ud. Vi er der.”
  • “Du skal heller ikke tale under filmen. Og gør du så forsøg da i det mindste at hviske til din sidemakker. Lavt. Men lad venligst være med at svare på retoriske spørgsmål skuespillerne i filmen stiller hinanden. Lad bare venligst være med at tale ik’?”
  • “Når filmen er slut, er der ingen konkurrencen om, hvem der kan komme hurtigst ud fra salen. Så du behøver ikke opføre dig som om de deler gratis cheeseburgere ud ved udgangen og kun har et begrænset antal. Pak dine ting sammen i roligt tempo, og sidder du inderst på rækken, så lad de forreste gå ud INDEN du masser de sørgelige rester af din popcornspand og halvanden liters sodavand forbi folk, der er ved at tage jakker på.”
  • “Tag dit skrald med ud til skraldespanden. SÅ svært er det heller ikke at rydde op efter sig selv vel?”

 

Det var mine uskrevne biografregler. Jeg er sikker på, at jeg har misset nogle. Kan du supplere? 


{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

L:A BRUKET

La bruket
God tirsdag derude ♥

Som skrevet i dette indlæg, var jeg i København til en kandidatfest for nogle uger tilbage. Til en sådan fejring hører selvfølgelig gaver, og kandidaten i denne omgang havde bl.a. ønsket sig produkter fra L:A BRUKET. Jeg havde set lidt til mærket inden, jeg øjnede det på ønskesedlen hos min veninde, men jeg havde ikke rigtig undersøgt det nærmere.

Måske fordi jeg ved første øjekast syntes, at priserne var lidt pebret for produkterne. Jovist, de var da pænt pakket ind og for mig, der har skrevet speciale omhandlende emballagedesign, så ved jeg, hvad emballage betyder for forbrugerens anvendelse af produkterne. Samtidig vil jeg gerne have value for ma’ money, og havde lidt svært ved at se, hvor den reelle værdi lå henne ved disse produkter.

Dette måske fordi jeg ikke undersøgte dem nærmere på egen foranledning. Det gjorde jeg dog da de, som skrevet, stod på denne kandidats ønskeseddel.

Jeg ved, at de fører produkterne hos Dr. Adams i Odense, og derfor slog jeg vejen der forbi. (Kender du ikke butikken er den et beklædningsslaraffenland indeholdende fantastiske designere og sødt personale).

Det var bl.a. en sød pige hos Dr. Adams, der fortalte mig, at L:A Bruket er økologisk produceret, og at alle materialerne i produkterne er naturlige. Det er et svensk firma, der er ophavsmand til produkterne, og naturmaterialer og økologi er den største prioritet for dem, når de skal udvikle produkter.

Nu stemte prisen lidt bedre overens med produkterne synes jeg. Det, at jeg ved, at der ingen kemiske stoffer er i produkter som sæbe, creme og generelt hudplejeprodukter, det er noget, jeg rigtig godt kan lide. Jeg skal ikke sige mig fri for at bruge produkter fyldt med farvestoffer og andre, sikkert kræftfremkaldende, stoffer, men det at, jeg indimellem kan bruge produkter, der er helt naturlige, det tiltaler mig.

Kender du i forvejen til L:A Bruket produkterne, og har måske en favorit? 

Jeg kunne i hvert fald godt finde på en dag at investere i nogle af produkterne. Især håndcremen ville være dejlig at prøve. Jeg får ret nemt tørre hænder. Især på denne tid af året, hvor årstiderne skifter og temperaturen er meget omskiftelig. Well well.

Resten af min dag skal bruges på at skrive en ansøgning og øve mig i InDesign. Jeg var på et minikursus i sidste uge, og jeg bliver jo kun bedre, hvis jeg øver mig. OG så skal jeg faktisk til et mindre event i aften.

Vi er nogle bloggere fra Odense, der er inviteret til forpremiere på filmen Carol der bliver vist til arrangementet Tøsetirsdag. Jeg ved bl.a. at denne søde kvinde skal med. Fordi man sikkert plejer at være to, der går i biffen sammen, så måtte jeg tage en ledsager med. Ret fancy må jeg sige. Umiddelbart spurgte jeg Casper om han ville med, men jeg havde måske lidt på forhånd regnet hans reaktion ud. En invitation til en pigefilm og tøseaften var ikke lige hans kop te.

Jeg vidste derefter straks, hvem jeg måtte spørge. Min gode og søde veninde Charlotte, som sidste år også fungerede som min specialemakker. Hvad hun ikke har måtte finde sig i mht. bloggen imens vi sad sammen hver dag imens vi skrev. Hun har taget rigtig mange billeder af mig til bloggen, gået længere ture for at finde lokations, fundet sig i mig, der stressede over indlæg. Hun lagde sågar en dag lejlighed til et tv-interview! (Det kan du se her). Derfor skal hun altså med i aften i biografen.

Jeg glæder mig til en hyggelig aften, og til at hygge lidt med Charlotte. Vi skal endnu finde ud af, at vi ikke længere er “kollegaer”, men veninder. Jeg kalder hende stadig min specialemakker i stedet for Charlotte hah! Det skal jeg altså lige vænne mig af med.

Er der nogen af jer, der tilfældigvis skal til forpremieren i aften? Så må i endelig lige sige hej! Husk, at du kan følge med på snappen også (jhardis) og Instagram, hvor jeg helt sikkert opdaterer i aften!

Nu vil jeg hoppe ind i ansøgningsdokumentet og samtidig lægge lak på neglene til i aften. De kan tørre imens jeg skriver. Win win!

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

HÅRKRISE & HÅRPRODUKTER

Jeg har lidt krise i øjeblikket over mit hår. Tænk, at sådan en lille ting kan fylde så meget. Virkelig first-world-problem, men none the less et problem. For ca. to måneder tilbage fik jeg det farvet og klippet. Klipningen var so and so – farvningen? Det er en helt anden snak! Det blev slet ikke som jeg havde udtrykt det overfor frisøren. Jeg gik derfra med en rigtig dum følelse i maven. Og jeg er desværre ikke en af de typer, der er god til at “brokke” mig over sådan noget.

Til gengæld er jeg god til at overbevise mig selv om, at det nok var mig, der ikke var klar nok i mælet overfor frisøren. Tåbeligt. For en frisør lever jo først og fremmest af kundetilfredshed skulle man mene. Og tilfreds var jeg desværre ikke.

Nu leder jeg derfor efter en kyndig og kompetent frisør. Ikke mindst en som rent faktisk lytter til sine kunder. Kan I anbefale nogle i Odense? For mit hår trænger virkelig til en kærlig omgang.

Det er underfundigt, at hår kan være så stor del af ens personlighed. Jeg har engang været farvet mørkhåret og det gav mig et helt andet, og lidt hårdere, udtryk end det lyse hår gør. Som barn og indtil 6års alderen var jeg helt hvidhåret. Tidens tand har formået at ændre på dette, og i dag besidder jeg naturligt en kommunefarve. Eller leverpostejsfarve som det også jævnt kaldes (det ligner det sgu også! Altså leverpostej).

Det er nu ikke fordi, der er noget forkert i den farve. Og mange vil sikkert mene, det endda er en ganske nydelig hårfarve. Jeg tenderer til at være enig. Alligevel elsker jeg muligheden for, at mit hår kan farves lidt lysere i forskellige reflekser.

Men farvning betyder også, at håret nogle gange kan trænge til lidt ekstra omsorg.

Jeg har før skrevet om, hvad man selv kan gøre for at holde sit hår sundt, og jeg følger selv alle disse gode og anvendelige råd. For de virker altså! Men det betyder ikke, at jeg ikke ofte søger efter nye produkter, og i særdeleshed den næste mirakelkur til håret. Den må findes derude!hårprodukter

{ Wet hairbrush // Tangle Teezer // Kokosolie (anden slags) // Batiste // Repair Rescue Shampoo · Sealed ends // Moisture Kick Shampoo · Treatment // Silver Shampoo // Aussie Mega Instant }

Jeg har samlet disse produkter, hvoraf nogle af dem er produkter jeg selv bruger, og andre er produkter jeg kunne tænke mig at afprøve. Har du selv prøvet nogle af dem og kan komme med en anmeldelse?

Jeg er især selv glad for dry-shampoo’en fra Batiste. . Men jeg synes nu ikke, at den er særlig drøj i brug. Bruger du dry-shampoo og kan anbefale en anden?

Silvershampooen bruger jeg jævnligt, og den er jeg meget glad for. Har du lyst hår, og vil undgå det gullige skær, så er en silvershampoo virkelig et effektivt værktøj.

Hvad angår hårbørsterne, så bruger jeg selv en Tangle Teezer, og den er mit hår vældigt glad for. Mit hår har en ubehagelig og irriterende tendens til at kruse, og jeg reder det faktisk nødigt. Er det mærkeligt? Ikke at rede sit hår særlig tit? Nu lyder det også som om, jeg  render rundt med uglet (og beskidt) hår. Det er nu ikke tilfældet. Men jeg tænker faktisk, at håret har ganske fint af ikke at blive rodet alt for meget ved.

Anyways – så trænger mit hår til en gevaldig omgang, og i kompetente hænder. SÅ – kan du anbefale en frisør i Odense?

Jeg ville ønske, at dagen skulle bruges i en frisørstol, men jeg hopper altså til træning i stedet. Og så satser jeg på noget Oscarkigning i aften/nat! YAY! Nu må vi se, om jeg kan få lokket Casper med til at være vågen det halve af natten. Det havde passet sig bedre, hvis det lå i går, men hvad skal man gøre?

 

OOTD // MANDEN PÅ MUREN

IMG_8279

Dagene flyver afsted for tiden føler jeg. Jeg er sikker på, tiden går præcis i det tempo, den plejer at gøre.Viseren på mit ur følger i hvert fald en kontinuerlig og fast rytme. Af hvad jeg kan se i hvert fald. Hverken hurtigere eller langsommere end vanligt.

Måske er det tiden lige nu. Som driller mig. Skubber til mig. Prikker til mig. Griner lettere hånligt af mig. For jeg tror, at jeg kan nå det hele på den halve tid. Det kan jeg ikke. Måske det netop er derfor, det føles som om, tiden går alt for hurtigt?

Fordi jeg prøver at nå alt for meget. De kloge hoveder, der mener, at det at gå på dagpenge er lig med slendriandri  er i hvert fald ikke så kloge som de går rundt og praler med. For der er tryk på. Der bliver givet fuld pedal. Og måske det faktisk er fordi, der er så meget tryk på, at tiden forsvinder ligeså hurtigt fra mig som liljerne i vasen på spisebordet herhjemme springer ud, og spreder deres liflige (og kraftige) duft.

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at tiden går hurtigt i øjeblikket.

IMG_8259

I går brugte jeg “arbejdsdagen” på at se på job og skrive ansøgning. Det kan virke ret intimiderende på mig. Det der med at skulle skrive en ansøgning. Konkretisere mine kompetencer. Sætte en værdi på mig selv.

Jeg tror, det er svært, fordi jeg er dårlig til at mene at min værdi er høj. Selvom jeg fra flere kanaler får bevidst, at min værdi ER høj. Igennem tidligere opgaver. Igennem studie. Men det er måske et typisk fænomen. At ens selvværd bliver slap som en regnorm når det drejer sig om at skulle sætte en værdi på det selv.

IMG_8292

Det er klart noget jeg skal blive bedre til. Altså – ikke at sætte min værdi lavt. Men at lære, at min værdi faktisk er ret fin. At jeg godt kan. At jeg dur. Så jeg vil fortsætte mine ansøgninger, og vide med mig selv, at jeg er mere end værd at ansætte! Kender du den følelse? At ens egen værdisættelse er svær at arbejde med – men man kan sagtens se værdien i andre mennesker.

IMG_8267

I går, efter ansøgningsskrivning, gik en veninde og jeg forbi den smukke væg på disse billeder. Her så jeg manden, der sidder under lampen og bliver oplyst af dens gule skær. Han sidder med en tallerken – med en steak gætter jeg på? Lidt mærkeligt. Ret fint. Så ham stillede jeg op ved siden af og blev foreviget. Det blev jeg nødt til.
IMG_8281

PÅ VISIT I KØBENHAVN, OG HVORFOR JEG ELSKER AT BO I ODENSE

københavn
{Den fine og Instagramworthy Magstræde i København til venstre, og en smuk og endeløs gang til højre}

Hej derude. Jeg er på farten i dag, og har startet min dag med kaffe og frokost med den søde blogger Mathilde. Nu sidder jeg på Uni i Kolding, hvor jeg senere skal til et Adobekursus! Det er jeg meget spændt på, og jeg glæder mig til at lære nye ting.

Jeg er ganske hjemmevant her i Kolding, da jeg har studeret de sidste tre år i byen. Det er på én og samme tid sjovt at sidde her på biblioteket igen, og virkelig mærkeligt. For jeg ER jo færdig med at studere, og har sagt farvel til uni. Så at vende tilbage til stedet som jeg har sagt farvel til er lidt ambivalent. På den måde, at jeg har haft mange gode, og spændende, timer her, men jeg er også “færdig”.

Men i dag skal det ikke handle om mine farveller. Omend det måske skal handle lidt om at sige “På Gensyn”.

Jeg kommer fra Sjælland, men flyttede til Odense for fire år tilbage. Jeg havde valgt at studere i Odense, og for mig gav det mest mening at bo i byen også. Der var også det faktum, at jeg mødte Casper og flyttede sammen med ham. Incitamentet for at flytte videre til Kolding, da jeg begyndte at studere der, var ikke eksisterende da jeg allerede boede sammen med Casper, og havde etableret en base i Odense. (Læs evt. mit indlæg om, hvordan det var at flytte alene til en by, hvor jeg praktisk taget ingen kendte).

Det betød dog samtidig, at jeg heller ikke havde (eller har) planer om foreløbig at flytte tilbage til Sjælland. Jeg ved ikke om det sker på et tidspunkt, for indrømmet, min jobsøgning har da bestemt også påvirkning på, hvor jeg/vi måske ender med at bo. Men for nu har jeg altså valgt at sige “På gensyn”, til Sjælland. Det er der faktisk flere grund til. Én af dem er, at Odense virkelig er vokset på mig.

For 14 dage siden var jeg på visit hos nogle veninder i den store by aka. København.
Jeg var inviteret til en kandidatfest hos en medstuderende, og når jeg nu ER i byen, så forsøger jeg altid at se så mange af mine venner som muligt.

IMG_7848{Ny Carlsberg Glypotek – et besøg værd er du i København}

En dag i København for mig løber derfor som regel af stablen med mig, der tager offentlig transport fra sted til sted og person til person, så jeg kan nå at få set flest muligt. Lidt stressende. Lidt presset. Men kærlighed til alle side ♥

Den lørdag for 14 dage siden var ikke ulig ovenstående scenarie. Jeg hoppede på toget tidligt (!!) og satte kurs mod byen som alle studerende får våde drømme om at have en penthouselejlighed i. Gerne omkring kastellet eller Sankt Hans Torv ikk’?

Jeg er ikke en af de personer, der drømmer om det. Og den lørdag for 14 dage siden fik mig virkelig overbevist om, hvorfor jeg elsker at bo i Odense!

Og ja – jeg ved godt, at der er MANGE flere steder at bo på Sjælland end i Kbh. Trust me – jeg har boet de steder. Og lige nu tiltaler de mig ikke, men man har selvfølgelig et standpunkt til man tager et nyt. (Hvilket in my opinion er ganske acceptabelt).

IMG_7856{Outfitbilleder i Vinterhaven i Glypoteket}

Jeg håber derfor virkelig, at jeg kan ende min jobsøgning et sted i Odense, på Fyn eller i pendlerafstand. Indtil da vil jeg nyde Odense, og det byen har at byde mig. Jeg elsker bl.a. Odense fordi;

  • Man kan rent faktisk godt betale for en lejlighed i Odense C selvom man er på SU. Bevares – andre områder og postnumre af Odense er ganske udmærket også. Hunderupkvarteret, Langelinie etc. er også steder jeg bestemt ikke ville have noget imod at skabe en tilværelse. Tæt på skoler kunne også være ganske favorabelt. Men Skibhuskvarteret kan bestemt også anbefales (jeg bor der, så det burde jeg vide).
  • De lejligheder man kan få som studerende har som ofte indbygget brusekabine. Det kom noget bag på mig, da jeg var på visit hos en veninde den dag for 14 dage siden, hvor små de berygtede og berømte københavnerbadeværelser egentlig er. Jeg blev VIRKELIG glad for vores brusekabine hjemme i Odense, da jeg så, hvordan de måtte tage bad ind over håndvask og nærmest også toilettet. Selvom det selvfølgelig kan betragtes som en win-win situation at kunne vaske toilettet af samtidig med, man er i bad. Nu skal det selvfølgelig ikke være badeværelsets størrelse det falder på, når man skal flytte, men jeg er glad for vores store 2værelses i Odense C med en fornuftig husleje OG brusekabine!
  • Odenses størrelse går, lige nu, i perfekt spænd med mit temperament. Jeg er opvokset i en lille “landsby”, hvor ALLE kendte alle. Men skulle ikke slå en skid, så vidste naboen det efter fem minutter. Man skulle helst heller ikke stikke ud fra normen, og man skulle SLET ikke tro, at man var noget! Det er jeg heldigvis vokset (nogenlunde) fra. Den der Jantelov. For den er virkelig nederen! Selvom jeg nogle gange godt kan føle, at Odense (og dens indbyggere) nogle gange har det bedst i trygge og vante ramme, så er det slet ikke i samme grad som jeg er vant til fra min fødeby. I Odense kan man nemt falde ind, og nemt skille sig ud. Man kan være sig selv, og blive accepteret.
  • Derudover så er Odense by virkelig i rivende udvikling! Det glæder mig SÅ meget. Jeg føler lidt, at jeg som tilflytter til byen, betragter Odense med andre, og mere friske, øjne end nogle af de indbyggere, der altid har boet i Odense. Det betyder også, at jeg lidt fornemmer en måske negativ stemning fra nogle af Odenses indbyggere, når der sker noget nyt i byen. Jeg støder måske nogle nu, men det er lidt som om, at Odenses indbyggere gerne vil have, at der sker noget nyt og efterspørger aktiviteter i byen. Men når der så sker noget, så er det bare ikke godt nok. Derudover kender alle odenseanere vist talemåden “der er gået Odense i den”. Aka. tingene sker ikke altid i det hurtigste tempo, og der er ingen grund for at ændre på tingene. Jeg er med på “if it ain’t broken, don’t fix it”, meeeen. Hvis Odense f.eks. gerne vil have studerende til de nye flotte faciliteter som SDU (og andre dygtige institutioner) byder ind med, og gerne vil have dem til at blive BOENDE i byen, så må byen også følge med. Her mener jeg ikke kun centrum, men hele byen. Derfor klapper jeg også i mine små donutindsmurte fingre over alle de tiltag, der sker i Odense som er med til at sætte byen på Danmarkskortet! For bare at nævne nogle få; Ny Odense, SPIS! Odense, Fra Gade til By, Cortex Park, Karrusel, Tinderbox og MANGE flere og andet. 
  • Odense rent faktisk gør noget for at forandre byens image fra en stor by til en STORBY. Ovenstående er fine eksempler. Samtidig og omvendt er jeg rigtig glad for, at gågaden i Odense er til at have med at gøre. Med det mener jeg, at der som regel er plads til, at man kan spadsere og ose i byen uden at blive skubbet og mast til. Jeg får ganske enkelt lidt midlertidig stress når jeg går på Strøget i Kbh. Men samtidig elsker jeg stemningen og følelsen af storby. Det føler jeg, at Odense er rigtig godt i gang med at blive uden, at byen taber dens hyggelig stemning og atmosfære.
  • For det er nemlig endnu en grund til, at jeg elsker Odense. Byen er SÅ hyggelig. Selvom brostenene ikke gør noget godt for høje hæle, så er de medvirkende til, at man virkelig fornemmer, hvor gammel Odense er. Og det er også noget jeg lægger vægt på ved Byen. De små stræder og gemte steder, hvor husene står limet til hinanden som folket gør på danskegulvet den første weekend på måneden hos Blomsten & Bien i Odense. De fine pastelfarver på murværket smelter mit hjerte, og de smukt bevarede bindingsværkshuse giver mig små glimt i øjnene og sus i maven over en svunden tid og en spændende byhistorie. Dét er også noget, man skal sætte pris på ved Odense. Byens historie.
  • Odense ligger derudover virkelig centralt i danmark. Lige midt imellem alting. Og selvom mange betragter Fyn, og Odense, som et “fartbump” på vejen, så er jeg nu glad for, at Odense ligger, hvor den gør.

IMG_7875

Jeg er sikker på, at jeg også vil falde til et nyt sted såfremt det bliver nødvendigt pga. job. Og hey; forandring fryder. Men det er måske netop min pointe med dette indlæg. At Odense gerne må forandre sig. Byen må gerne udvikle sig. For det fryder!

Er der nogle odenseanere derude, der kan nikke genkende til nogle af mine følelser? Eller I er måske helt uenige? 

   IMG_7911{Nederdel · Mads Nørgaard // Højhalset sweater · Zara // Sko · H&M}

PINDLE ODENSE: MINE BILLEDER

God mandag derude ♥

Min dag er indtil videre blev brugt på at træne, lykønske en studeveninde med hendes nye job og selv søge arbejde. Jeg vågnede til smukke solstråler, der kæmpede sin vej igennem gardinerne. Hvilken bedre måde at vågne op en mandag morgen? Det påvirker mig virkelig, at vejret er ved at vise sig fra sin mere strålende side her på det sidste. Luften er sprød og frisk på den der forårs-agtige måde. Jeg kan dufte, at der er forår i luften. Skønt!

Det gør selvfølgelig heller ikke noget, at jeg er forårsbarn, og har fødselsdag næste måned. Så nyder jeg foråret lidt ekstra.

Jeg har også nydt det fine vejr i sidste uge, hvor jeg foretog en takeover på Instagramprofilen @pindleodense. Profilen hører til gratisavisen af samme navn, der bliver udgivet hver 14. dag (om fredagen) her i Odense – som jeg også skrev i sidste indlæg omhandlende Instagramprofiler fra Odense, der er værd at følge med hos. . Nu på fredag bliver nogle af mine billeder fra min insta-takeover vist i avisen, og jeg tænkte, at jeg ville starte denne uge med at vise nogle af dem her også.

sushi og lerhavnen kaffe pindle odense

Har du været nogle af stederne som jeg besøgte sidste uge?
Husk, at du kan følge Pindle Odense på Instagram. Denne uge er det en ny blogger fra Odense, der laver takeover. Jeg synes det er så fint at kunne opleve Odense fra andres vinkel. Ofte opdager man nye stræder og steder i Odense som man ikke kendte i forvejen.

Nu vil jeg klappe computeren sammen, og gå en tur med hende her ♥ Hav en rigtig skøn mandag derude.

 { Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

ODENSEGUIDE // 5 INSTAGRAMPROFILER DU SKAL FØLGE #FRA ODENSE

Nu er det ikke fordi jeg skal sidde her og diktere, hvad du skal og ikke skal gøre på de sociale medier. MEN jeg vil alligevel komme med et input omkring, hvilke Instagramprofiler du måske kunne nye godt af at følge. Især, hvis du interesserer dig for eller måske endda er fra Odense.

For jeg vil nemlig i dag dele et tip til, hvilke Instagramprofiler fra Odense som jeg selv er glad for at følge med hos. Det være sig af flere årsager. Fordi de handler meget om Odense, og giver gode tip herom, fordi personen bag er spændende at følge (jeg ER nysgerrig jo), eller slet og ret af ren og skær fornøjelse. Without further ado; 5 Instagramprofiler fra Odense som er værd at slå et smut forbi:

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.29.55

{ Pindleodense – Dette er profilen for gratisavisen af samme navn, der udkommer hver 14. dag i Odense. Avisen har til formål at bringe fokus på Odense city, og de ting, der sker i byen. Et rigtig godt formål in my opinion. I øjeblikket opererer de med “takeovers”; altså en anden person/profil får lov til at overtage profilen for en periode. Dette for at skabe alsidighed på profilen, og i dette tilfælde hos Pindleodense at vise Odense fra en anden vinkel. Jeg har selv den sidste uge haft en takeover hos profilen, og fik lov til at vise MIT Odense frem og dele tips til steder i Odense som jeg er glad for. Følg profilen, hvis du vil være on the beat med, hvad der sker i Odense by. }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.38.37
{ Mitodense – Denne profil har efterhånden lidt tid på bagen. Konceptet er ganske enkelt; hver uge overtager en ny person profilen, og viser deres Odense aka. #mitodense. Profilen har altså ikke én person, der driver den, men drives af beboerne i Odense. Det synes jeg er et ret fedt koncept, og også her har jeg fået lov til at lege med. Sidste sommer havde jeg nemlig profilen i en uge, og de billeder kan du se lige her. Hver uge får du således Odense at se fra en ny persons vinkel. Det giver mulighed for at opdage mange nye steder i Odense som du måske ikke havde set ellers. Derfor; følg med der også! }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.44.47

{ Odensebloggers – Denne profil samler og deler billeder fra alle bloggere, der er bosiddende i Odense. Det er et genialt koncept, for her kan du nemlig finde inspiration fra bloggere, der alle bor i Odense. Du kan opdage nye profiler, du måske eller ikke ville havde set, og er du habil bloglæser, så er denne profil altså et must-follow! }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.51.29

{ Thisisodense – This Is Odense er Instagramprofilen bag websiden/facebooksiden af samme navn. Hver uge anbefaler folkene bag 5 begivenheder, der sker i Odense. For der sker nemlig masser i Odense – det handler bare om at flytte øjnene fra ligusterhækken og naboens irriterende skænderier, og komme ud i byen! Følg med hos Thisisodense, og bliv guidet hver eneste uge til begivenheder, der skubber grænserne, giver dig nye oplevelser og holder gang i byen! }

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 13.56.16odensespiseguide – Denne profil viser alskens af Odenses spisesteder frem. Mangler du inspiration til den næste date med kæresten, blinddaten eller slet og ret singledaten, så sving forbi denne profil og klik følg. Du bliver opdateret på både nye og “gamle” spisesteder i Odense, og nogle gange skal man bare huskes på, at stederne ligger der. Jeg i hvert fald selv en slem tendens til at glemme alle de gode spisesteder, der ligger i Odense. }


Jeg håber, at denne lille Odenseguide til profiler du skal følge på Instagram er noget du kan bruge til noget. Måske du følger dem alle sammen? Måske du slet ikke følger nogen?

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

FREDAGSMØDE OG WEEKENDPLANER

_MG_8785 copy{Alle billeder i dette indlæg er fotograferet og redigeret af Malene Nelting. Find hende på Facebook her, og på Instagram her}

Hej derude ♥

Du sidder og læser et indlæg, der er så live som det kan blive. Jeg sidder i skrivende stund på Nelles. Den  ved Brandts. Ikke at det gør den store forskel. Kaffen smager lige godt begge steder, og musikken strømmer på samme fløjsbløde måde ud af højtalerne.

Jeg sidder herinde fordi jeg blev sat i stævne. Af en (sød skulle det vise sig at være) studerende fra SDU. Hun havde skrevet og spurgt om hun måtte interview mig i forbindelse med bloggen og hendes studie. Jeg siger ikke nej til at hjælpe i en sådan situation. Og ville for guds skyld heller ikke forbipasse en chance for at snakke om mig selv!_MG_8861 copy

Det var også en ganske rar oplevelse at blive interviewet. Nu har jeg siddet på den anden side af diktafonen et par gange efterhånden, og det var ganske spændende at opleve det fra denne side. Det fik mig bl.a. til at reflektere lidt omkring bloggen, og hvad den egentlig er for en størrelse. Den har muliggjort en masse gode oplevelser. Den gør, at jeg kommer vidt omkring og møder nye spændende mennesker. Den gør også, at jeg reflekterer lidt mere over tingene, end jeg måske ellers ville have gjort.

Det tror jeg faktisk er ret sundt. Det gør f.eks., at jeg forsøger at være positiv i stedet for negativ. Prøve at se tingene fra en ny side. Være konstruktiv i stedet for destruktiv.

For jeg har nemlig haft en rigtig dum tendens med at se tingene fra den værst tænkelige vinkel. Det er mig. Der står henne i det sorte hjørne, og skuler. Skuler efter problemerne. Efter regnvejret. Efter dumme oplevelser.

Men den tendens er jeg efterhånden ved at have skubbet til side. Til fordel for en person, der hellere vil stå i midten af rummet. Og skue alle de muligheder, der konstant opstår. Jeg skuer ikke efter problemer, men udfordringer. Jeg skuler ikke efter regnvejret, men skuer de smukke dråber på den duggede rude i stuen. Nyder at se hundene, der er ligeglade med regn eller sne. Bare de kan komme ud er de glade. Jeg skuler ikke efter dumme oplevelser, men betragter dem som en del af processen. Noget jeg skal igennem. For at lære. For at udvikle mig.

12637162_10156606210285347_1420205567_o
{ Trøje H&M // Bukser H&M }

Det lyder ret kliché ikk’? “For at udvikle mig”. 
“Blaaah”, tænker du sikkert. Men det er sgu rigtigt nok. Jeg forsøger på bedste vis at betragte tingene fra en positiv vinkel.

Hvis det ikke helt kan lade sig gøre, for come on alle kan have dårlige dage og én person kan kun tage så meget dårligdom, så prøver jeg i det mindste, at lade være med at tage tingene så tungt. Som forløbet med min iPhone (læs om det her). Det er _virkelig_ op af bakke efterhånden. Jeg er på min 3. lånetelefon, og de prøver at give mig skylden for fejlen på telefonen. MEN, jeg prøver at tage det med oprejst pande, og sige til mig selv, at det blot er en telefon. Det går nok. Og det er netop spild er ressourcer at bekymre mig om det. I hvert fald alt for meget.

_MG_8818

Derfor prøver jeg at se det fra den lyse side. Snakke til min teleudbyder med et smil. Og forhindre, at det er noget, der går mig på. For det må det ikke. En sådan materiel ulykke må ikke overskygge alle de andre dejlige ting, der sker for tiden.

Som det interview jeg lige har givet. Eller, at jeg fik lov til at lave en Instagramtakeover henne hos Pindle Odense.

_MG_8828

Eller det faktum, at dagen i dag og weekenden bringer mange flere søde og gode oplevelser.
Dagen i dag har nemlig allerede været god. Jeg var tidligt (!!) oppe, og med toget hjem fra Sjælland (jeg har været på lynvisit over broen – følg med på Snappen @jhardis eller Instagram). Jeg nåede derfor en tidlig og frisk gåtur med en af hundene derhjemme i morges. Der var helt stille i Skibhuskvarteret, og den friske luft var så fugtig, at det næsten gav dråber på mine varme kinder.

Senere i dag står den på træning med Casper, og sikkert endnu en god gåtur med hundebassen. Lidt jobsøgning, og måske en drink. _MG_8847 copy

I morgen står den i hvert fald klart på drinks, for der skal jeg til hyggelig “jeg-er-færdig-med-studie-komsammen” hos en studieveninde. Dét glæder jeg mig meget til! Og så skal Casper nok holdes lidt i hånden også. Det tror jeg, at han og jeg trænger til. Det der håndholdning, det kan godt nogle gange forsvinde i hverdagen. Så må man tage revanche i weekenden.

_MG_8875 copy{ Et rigtig grinebiderbillede. Fanget i et ømt øjeblik af Malene. Det er hun ret god til }

Nu vil jeg klappe min Mac sammen. Sende god karme til min iPhone, der venter sin skæbne hos Apple. Hoppe på cyklen og tage ned og pumpe den i træningscentret. Rigtig god weekend til alle jer derude ♥ Jeg håber den bliver fyldt af perfekt lavede kopper kaffe, ekstra nougat i croissanten og cykellygter, der virker på vej hjem i de sene nattetimer.

// Alle billeder er som skrevet taget af Malene Nelting. Hun kan kontaktes både på Facebook og Instagram – hvor du også kan se hendes fine billeder. //

 

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

LERLEG I KULTURMASKINEN ODENSE

IMG_8040{ Mine værker fra lerværkstedetKulturmaskinen i Odense }

Jeg elsker at bo i en by, hvor der ikke er længere imellem tingene end, at jeg sagtens kan hoppe på cyklen til det jeg skal. Nu skal dette indlæg dog ikke handle om præcist, hvor mine vanlige cykelruter finder sted. Og så alligevel. For det gode ved at kunne cykle til alting er nemlig følelsen af at bo i en by, der på én og samme tid er stor og fyldt med dejlige steder og stræder, men samtidig så sammensat, at jeg kan hoppe på cyklen når jeg skal udforske alle de tilbud Odense byder mig.

De sidste par uger har jeg også haft en ganske bestemt rute til og fra det lille hjem. Jeg har nemlig cyklet i pendulfart frem og tilbage til og fra Kulturmaskinen i Odense.

Når jeg hopper af cyklen foran Kulturmaskinen  bringer mine to flade fødder mig op til 2. sal. På de dovne dage (ja. Dem findes der jævnt tit), der står jeg foran elevatoren og venter pænt på, at den bliver færdig med sit forehavende, så den kan fragte mig videre i mit.

IMG_8042

På 2. sal bliver jeg mødt af en grå lukket dør. Den virker ganske tilforladelig. Intet mystisk eller interessant over den. Ikke engang noget specielt. Bortset fra det informative skilt ved siden af døren, ser jeg ikke, at der på nogen måde kan gemme sig en helt ny verden bag døren. Men det lille skilt er en ledetråd i en større gåde. Lergåden. Den begynder det øjeblik jeg trykker dørhåndtaget ned og træder ind.

Til min venstre side står der lerfigurer i alskens farver, størrelser og formater. Ansigter og hoveder, skakspil, krukker og skåle, vaser og potter, bananer og saltkrukker. De glinser mig i møde og lergåden er allerede ved at udspille sig for mine øjne inden jeg overhovedet er klar over, hvad jeg har sat i gang ved at træde over dørtærsklen.

Jeg træder dog alligevel nogle skridt frem. Ser rækker af reoler på min højre side. FYLDT med endnu mere ler i form af flere finurlige figurer. Det er i sandhed kun fantasien, der sætter grænserne i denne verden fornemmer jeg.

IMG_8047{ Lerværkstedet har åbnet mandag-torsdag kl. 11-21.30, samt den 1. søndag i måneden kl. 11-16. Find mere info her på deres hjemmeside, og hold dig opdateret her på deres facebookside }

Mine næsebor sitrer. Der lugter af…. jord. Sand. Luften er tør og varm. Smilene fra ukendte ansigter udgør halvdelen af mit udsyn. Lange borde med brune klatter på udgør resten.

Jakken bliver hængt op. Forklædet bliver let og velmenende kommanderet på. Trøjen indenunder skulle nødig lide for min novicestatus her på værkstedet. For det er et værksted jeg er trådt ind på. Et varmt, glædelig, kreativt, værkstedsfyldt værksted. Hvor værktøjerne borer sig ind i det bløde materiale. Ler. 

IMG_8049

Det er på én og samme tid taknemligt og møgemsigt. Leret altså. Jeg finder hurtigt ud af, at behandler jeg det, som jeg selv vil behandles, så går det ganske fint. Men mine hænder er ikke vant til det fugtige materiale, der på mystisk vis udtørrer min hud. Ler skal æltes hårdt og blidt. Det er en håndværkers udgave af en bagers bolledej. Men forskellen stopper også her.

For ler skal hæve af flere omgange. Det skal æltes. Formes. Bearbejdes. Gøres blødt som babynumser. Overfladen skal smelte samme. Det skal tørre. Det skal forglødes. Det skal glaseres. Det skal brændes. Undervejs i denne proces kan materialet, leret, bedrage dig mangt en gang.

Jeg ved det. For jeg har prøvet det på egen krop. Følt, hvordan min tid med et enkelt “knæk” forsvandt. Det var dét. På den igen. Eller kast håndklædet i ringen. Det sidste er dumt. Gør dig hellere venner med det. Betragt det ikke som en modstander, men som en spiller på holdet. På det lille hold, der udgøres og dig og leret.

På den måde kan jeg få mange timer til at gå i det fine værksted. Med kompetent hjælp går det som regel også ganske glat med det ler. Når jeg sidder med hænderne begravet i en klump og former, glatter ud og retter til, så forsvinder sekunderne som dug for solen. Tiden står stille, men uret formår alligevel at springe flere timer frem af gangen. Tankerne kredser kun om materialet. Om legen om leret.

Mine hænder forsvinder i den brune farve. Indtil jeg er tilfreds. Indtil det jeg makker ret. For leret sætter også sine egne spilleregler. Som jeg ærbødigt må følge. Gør  jeg det ikke ender jeg blot med at blive skuffet. Så jeg giver mig hen. Og leger med. Og jeg synes da, at jeg er sluppet nogenlunde fra det. Fra den gode leg. Hvad synes du?

IMG_8050

Læs mere om Kulturmaskinen her, og om de andre værksteder, der findes (smykke-, tekstil- og mediegrafiskværksted)

 

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

BLOGEVENT I COMPANYS // AFFÄIRE & NYT OM MOBILOS


Blogevent Companys affaeir 1
Så blev det fredag! Wuhau! Jeg har tilbragt nogle timer med træning til formiddag. Jeg træner i OBBC, og det er skønt at starte weekenden med at tæske kroppen igennem. Du kan læse mere om mine træningsrutiner her, hvis det lokker 😉 Derefter blev en lækker frokost indtaget derhjemme inden den stod på en gåtur med hundepigerne (og nogle jobsøgninger) ♥

En ret stille og rolig start på weekenden. Selvom det faktisk føltes lidt som om, at jeg gik på weekend allerede i går. Der var jeg nemlig inviteret til en spændende blogevent af Companys og AffäireVi var en stor håndfuld Odensebloggers, der var afsted sammen, og det er så hyggeligt at få udvidet mit netværk igennem bloggen. Jeg brygger lidt på en indlæg vedrørende det at føle mig ensom grundet flytning. Det er måske lidt tabu at indrømme, men none the less så er det sådan landet ligger. Især af den grund elsker jeg at kunne deltage i arrangementer som i går, hvor jeg kan møde nye og spændende (og søde!) mennesker. 

I går var for mit vedkommende en rigtig hyggelig og ikke mindst interessant aften. Som I kan se, blev der disket op med lækker sushi! Det kan vi godt li’ og påvirkede i den grad weekendfølelsen. Derudover fik vi hos både Companys og Affäire ny viden omkring modens trends det kommende forår og sommer. De gennemgik de mest bemærkelsesværdige mærker som de har i de to butikker, og jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket. Måske er det mine egne fordomme, men Rosengårdcentret er for mig ikke en konkurrent til byens butikker. Det har både med min egen logistisk at gøre – jeg bor tæt på byen og kan nemt og hurtigt stå på gågaden – men også fordi udvalget af butikker for det første ikke er meget anderledes fra byens, og for det andet ikke byder med noget nyt.

Men. Jeg må tage mine ord i mig. Efter Zara er åbnet derude har jeg også tilbragt lidt mere tid i centret, og H&M’s nye beautyafdeling gør det altså også godt skulle jeg hilse at bemærke. (Læs lidt om det her). I går blev min viden endnu større omkring de lækre mærker som man rent faktisk kan erhverve sig i Rosengårdcentret. Jeg bed især mærke i Stine Goya, Baum und Pferdgarten, Munthe, Karen By Simonsen, Stella Nova, Ganni, Customemade og Malene Birger. Det er mærker jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne forestille mig fandtes i Rosengårdcentret. Det siger måske mere om min fantasi end noget andet… Ak.

blogevent 2{ Tre blondiner på stribe. Trip, trap, træsko (det er vist mig, der er træskoen her) }

For at give jer lidt trendinsiderbutiksviden (dét var et langt ord), så kan jeg fortælle at mønstre og print, især med mindre detaljer, er noget vi kommer til at se på gadebilledet. Flæser er stadig in, ligesom især prikker nægter at gå på retræte, men stædigt holder ved på især skjorter og overdele. Striber kommer vi altså heller ikke udenom dette forår og sommer, men det er især de tynde striber vi kommer til at se. Som på kjolen herover. Derudover er cowboybukser et tilbagevendende modefænomen, der igen, igen, igen kan anvendes til alt fra en grov strik til en fin skjorte.

Jeg bed især mærke i, at sko med spidse snuder igen kommer frem. Det har i et stykke tid været sko med mere runde snuder, der har gjort sit indtog. Slippers, ballerinaer, sneakers, loafers og stiletter med runde snuder har vi set meget, og nu kommer der altså en modreaktion og de mere spidse snuder stikker snuden frem igen (pun intended).

blogevent 3

{ Jeg er hos Companys hoppet i et virkelig lækkert og sexet hvidt sæt fra Karen By Simonsen med et par sko fra Ichi Fashion. Og nej – jeg har ingenting under jakken (abeimoji, der holder sig for øjnene!). Hos Affäire hoppede jeg i en nederdel og skjorte fra Baum Und Pferdgarten. Det sæt er SÅ fint, og begge dele var fulde af smukke detaljer. Skoene er fra Ivylee }

I løbet af aftenen blev vi udfordret i en stylingkonkurrence. Vi skulle i hver butik, Companys og Affäire, sammensætte et outfit ud fra deres styles i butikkerne. Vi fik alle taget et billede med vores styling og hver butik har lagt et billede på deres Instagram. Det billede med flest likes på hver profil vinder en lille præmie. (Jeps – vi ved alle, at det handler om de pokkers LIKES!). Jeg ville derfor blive så mægtig glad, hvis I gad hjælpe mig med at vinde! ♥ Hvis I har en IG-profil kan I like mit billede hos Affäire her og mit billede hos Companys her. Tak tak tak!

Apropos Instagram; så laver jeg, fra i dag og en uge frem, en takeover på Pindle Odenses Instagramprofil. Hop med over her, og bliv måske klogere på steder i Odense du ikke selv har været (endnu ik’?). Jeg kan afsløre, at Casper og jeg i aften skal høre musik et sted her i Odense. DET glæder jeg mig til at vise!

Oooog en update på mit lille iPhoneeventyr. Det er nemlig knapt så lille et eventyr efterhånden. Det er faktisk ikke rigtig et eventyr mere heller. Måske mere. Sådan en skrækhistorie man fortæller i mørket omkring bålet en sommerdag med en lommelygte lysende op i ansigtet fra hagen. Okay okay. Overdrivelse fremmer forståelse, men altså. Det er sgu op ad bakke må jeg indrømme.

Jeg var inde og hente den berygtede telefon i går hos Telenor. Igen. Med præcis samme svar som sidst. At de ikke kunne se nogle fejl. Christ man. Der begyndte mine løg at blive lange. Jeg begyndte i hvert fald at mærke nogle titte frem dernede. For der ER jo noget galt med den telefon. Ellers slukker den ikke tre gange om dagen af sig selv tænker jeg. Måske den er præmenstruel. Eller kommer i teenagealderen.
I don’t know. Men der er i hvert fald ikke fikset! De har ikke engang repareret noget på den. Og i går aftes slukkede den igen. Tre gange i streg. Med masser strøm på. Så nu skruer damen bissen på og må afsted igen efter weekenden. Det er virkelig besværligt, træls og spild af tid. Især når sådan noget teknologi bare skal virke. Arrgh. Jeg hader at skulle skrive en ny tekst til mit Instagramopslag, når telefonen vælger at kortslutte midt i mine litterære, online udskejelser hah!

TIP OM ZARADUFTE I ODENSE

IMG_7950

Det er faktisk efterhånden nogle uger siden at jeg købte disse parfumer fra Zara i Odense. Jeg har ville vente lidt med at skrive om dem, da jeg gerne først ville teste dem og se, hvordan de var i kvaliteten. Dén jeg kan konkludere, er udmærket. Især prisen taget i betragtning! Jeg mener, at jeg gav ca. 90 kr for hver duft, hvilket må siges at være noget af et scoop!

Jeg faldt egentlig først over Zara’s dufte hjemme hos min daværende specialemakker – nu KUN veninde! Men den proces, hvor man er veninder inden man tilgår en specialeproces, det er vist et helt indlæg for sig selv. Hun havde en duft stående på hendes badeværelse og ikke nok med, at den var æstetisk for mit øje som den stod der på badeværelseshylden, så duftede den også skønt. Det gjorde det ikke værre, at det var min venindes signaturduft, så oplevelser sammen med hende skyllede straks ind over mig.

IMG_7954 IMG_7955

Jeg måtte selv afsted til Zara i Rosengårdcentret for at se dufte giraffen an. Jeg faldt selv for disse to dufte som faktisk er lidt udenfor min normale duftkategori. Jeg er normalt til lidt tungere dufte med mange forskellige toner. Begge disse dufte er dog mere lette, og det fandt jeg ganske passende nu vi går foråret i møde. Der hører de tunge og kraftige dufte sig ikke rigtig til synes jeg.

Den ene har en sød duft af vanilje, men den anden har lidt flere forskellige toner i duften og dufter af blomster.

IMG_7961

Hermed et lille tip givet videre til dig, der gerne vil opgradere duftsamlingen. Jeg har som skrevet købt begge i Zara i Rosengårdcentret. Jeg skal faktisk også til centret her til aften. Det er dog under helt andre omstændigheder – der er nemlig et bloggerevent under opsejling i én af butikkerne derude. Dét glæder jeg mig til at fortælle mere om en af dagene! Hvis du er nysgerrig så kan du følge med på snappen (@JHARDIS) og Instagram, hvor jeg vil dele fra aftenen ♥

DET SØDE DAGPENGELIV

_MG_8633 copy
{Alle billeder i dette indlæg er fotograferet og redigeret af Malene Nelting. Find hende på Facebook her, og på Instagram her}

I sidste uge havde jeg en aftale med Malene. Malene er hånden bag alle billederne i dette indlæg. Er de ikke fine?
Hun har både taget billeder og redigeret. Derfor er billederne også lidt anderledes, end dem jeg selv plejer at lægge op. Men forandring fryder ikk’? Alle billederne er taget på Den Lille Smalle i Odense i Odense, Vestergade 5. Læs mit indlæg om caféen her. 

Disse billeder visualiserer fint, hvordan mine dage bliver brugt i øjeblikket. Jeg er gået på dagpenge, og det er the shit! Jeg holder fri hele tiden, jeg sidder på café hver dag, og jeg skal aldrig mere gå i skole. Alle mine bekymringer er borte.

Troede I på det?
De folk, der mener at dagpengelivet er sødt, de skulle have et spark bagi. For jovist; jeg har “fri” hver dag. Men “fri” indebærer en masse forpligtelser, ansvar og næsten endnu flere bekymringer end før jeg blev færdig med min uddannelse.

Nu lyder det som om, jeg brokker mig. Det gør jeg også. Men det må ikke misforstås. For jeg er dybt taknemmelig for, at jeg lever i et land, i et samfund, hvor jeg har kunne vælge at gøre lige, hvad jeg vil med mit liv. Der var frit valg på praktisk taget alle hylder for mig. Og her på den anden side af endt uddannelse kan jeg se tilbage og være glad. Glad for min uddannelse. Glad for mit valg. Og ikke mindst være glad NU for et system, der muliggør, at jeg får dagpenge, og ikke skal bekymre mig om manglende indtægt her imens jeg søger efter arbejde.

_MG_8737 copy _MG_8641 copy

Nuvel – jeg betaler også mit til systemet. Siden jeg var 13 år, og måtte besidde mit første job. Som kuglepenssamler. På akkord. I kid you not. Jeg samlede kuglepenne. Jeps. Det var pisse hårdt. Og mine forældre hjalp mig tit. Timelønnen var ussel medmindre man var mutant, og havde fire ekstra arme til at samle kuglepenene. Jeg har ikke ikke været i job siden da. Ved siden af mine studier har jeg altid holdt mig beskæftiget med arbejde.

I dag er første gang i 13 år, hvor jeg ikke har et job. Det er fandme mærkeligt. Det er SLET ikke det søde dagpengeliv. For det IKKE at have et job bliver en stor del af din identitet. Jo jo, “hvor længe var det nu lige du har været ledig? – tænker du sikkert. Kun lige knapt tre uger. De er på én og samme tid gået SÅ hurtigt og SÅ langsomt. Der er sket så mange nye ting, og samtidig er der ikke sket en skid.

_MG_8742 copy _MG_8660 copy

Den første uge gik med at fatte, at jeg nu var færdig. Havde en titel. Cand.mag. designleder skulle du undre dig.
Samtidig gik tiden med at gøre alting rigtigt i dagpengeverdenen. For der kan man nemt komme til at snuble og falde over regler, normer, huske dette og hint.

Jeg havde mit første CV-møde i fredags hos min a-kasse. Det er en sød a-kasse jeg har, og på den led har jeg et sødt dagpengeliv. På alle andre leder – not so much. Jeg ved heller ikke om folk tror, at de dersens jobs vokser på træerne? Det gør de sgu ikke skulle jeg hilse at sige!

Men igen. Det er ikke for at brokke mig. Folk skal bare ikke tro, at det at være på dagpenge er fryd og gammen. Der er SÅ mange regler, der konstant skal tages højde for. Med grunde sikkert! For vi skal jo helst have job hurtigst muligt. Gerne inden vi overhovedet er færdige med vores uddannelse. Jeg forstår det ikke. Jeg har knapt nok forstået, at jeg ikke længere er studerende. At jeg gjorde det! Alle de års skolegang. Folkeskole. Gymnasie. Universitet. Kandidatgrad! Det er for vildt! Og det er jeg først lige ved at opbygge en forståelse og ikke mindst stolthed for og af.

_MG_8670 copy_MG_8749 copy

Jeg lagde mig endda syg en uge efter vi var færdige med speciale og endeligt forsvar. Der røg lige fem dage på langs, hvor det eneste jeg kunne overskue var, hvad den næste film i flimmerkassen skulle være.

Nu går tiden med at finde jobopslag. Sende ansøgninger. Opdatere LinkedIn. Finde ud af, hvordan jeg begår mig i arbejdsløsheden. Det er en helt anden snak, hvor meget ens arbejde betyder for ens identitet. Hvad man laver til daglig er åbenbart en stor og vigtig indikator for, hvem man er. Ens arbejde er ikke kun længere noget man laver; det er noget man er. Men hvad er jeg? Det bruger jeg tiden på at finde ud af i øjeblikket.

Og indimellem det, bruger jeg tiden på at være. Bare være. Gå en tur med hundene. Kramme på Casper. Ringe til mine forældre midt på dagen. Lave lernot kidding you. Sidde på caféer eller studenterhuset i Odense og skrive. Skrive ansøgninger. Skrive blog. Reflektere. Det tror jeg tiden er til nu.

Dagpengelivet er formentlig, hvad man gør det til. Lige nu prøver jeg at gøre det spændende. Udbytterigt. Jeg melder mig til relevante kurser. Opsøger oplevelser, der kan give mig relevant erfaring. Måske det lidt er Det Søde Dagpengeliv.

_MG_8686 copy_MG_8755 copy _MG_8699 copy

Jeg ser i hvert fald fremad. Men lige nu er første gang i hele mit liv, hvor jeg ikke skal sætte en alarm hver morgen. Og det skal også værdsættes. Lige nu er tiden, hvor jeg kan nyde at bruge lang tid på en ansøgning. Nusse om det. Planlægge mine dage efter forgodtbefindende. Det nyder jeg også. Jeg tror, at jeg er kommet frem til, at der nemlig er både gode og dårlige sider ved dagpengelivet. Det er ikke lutter lagkage, men det er heldigvis heller ikke kun lort. Og sådan er det vel med meget i livet?

Er der nogen derude, der har erfaring med at være på dagpenge? Måske du sidder inde med gode råd?
_MG_8752 copy_MG_8722 copy

Alle billeder er som skrevet taget af Malene Nelting. Hun kan kontaktes både på Facebook og Instagram – hvor du også kan se hendes fine billeder.