Posts

NYT TIL HJEMMEKONTORET

Jeg har jo fablet om den der manglende lampe til mit lille kontorhjørne. Og det er der åbenbart nogen herhjemme, der har hørt. For da jeg kom hjem i går stod der den fineste pakke på mit bord. Og indeni. Den fineste lampe, der overhovedet findes til mit lille kontor. Jeg er faldet pladask for messing (i stedet for kobber!), og havde egentlig planer om at producere noget lampeværk selv (ja altså ikke selve lampen, men bare male en lampe messing eller noget), men så stod denne lige pludselig på mit bord i stedet. Er den ikke fin?!

IMG_8077 IMG_8078 IMG_8079 IMG_8080 IMG_8081 IMG_8082Lampen er købt i Sinnerup, hvis det skulle have interesse.
Så vil jeg også lige benytte lejligheden til at tippe om den fine trådkurv, som jeg købte i Netto. Godt nok i fredags, men måske den stadig findes nogle steder. Men hold lige øje med prisen – jeg var i to forskellige Netto’er; i den første kostede kurven 20 kr, men i den anden kostede den sgu 29 kr! Jeg havde købt den i den første, men ville have følt mig snydt, hvis jeg have måtte give 29 kr for den!

Og et andet tip; nemlig min nye “skraldespand”. Den fine Le sac en papier. Jeg købte den hos Decoristen. Og der har de altså en rigtig fin service med et fint halvt-håndskrevet kort – selvom kortet de sendte med er et standardkort, så elsker jeg tanken om at sende et kort med til hver enkelt kunde. Det er altså overskud. Thumbs up herfra Rasmus!

Nu vil jeg bruge nogle timer med en veninde, inden aftensmaden står på hjemmelavet korma med blomkålsris! Ha’ en god midtugedag derude.

INSPIRATION WORK LIGHT

I og med, at mit skrivebord er udskiftet nu, er der ikke plads til vores gamle store gulv-arkitektlampe. Den bliver derfor solgt, og jagten er gået ind på en ny lampe. Denne gang må det gerne være en lampe, der har en størrelse, så den kan stå på selve bordet.

Jeg har fundet drømmelampen. Men den koster også på den forkerte side af 3000 kr… Såh deeet tror jeg ikke lige kommer til at ske. Men jeg har fundet inspiration i denne lampe, og kunne godt finde på at lave en lignende selv. Finde en lampe med noget messing på sig, og så selv male nogle dele pastel lyserød. Savle savle! Nu må vi se. Jeg har uanset hvad samlet en lille collage af de kontorlamper, som jeg finder inspiration i. Det er vist ret tydeligt, at jeg er lidt influeret af min drømmelampe haha!

Inspiration kontorlamper

No. 1// No.2// No.3// No.4// No.5// No.6// No.7// No.8// No.9//

Lamperne ligger i et meget differienterende prisleje, så måske du også kan finde inspiration i collagen.

Min dag er gået med arbejde, og det kommer den også til i morgen. Efter indtagelsen af en sublim hjemmelavet Hawaii pizza hiver jeg stikket ud og flader den! Ha’ en rigtig god weekend!