Posts

LIFE HACK REVIEW – DÆRVEL TRICKET!

Sååh gik der lige lidt tid inden jeg huskede, at jeg da også havde den der blog. Men her er jeg igen! Jeg var blevet slugt råt af mine eksaminer. Det har de desværre en tendens til at gøre. Men jeg tror at jeg er ret besk i smagen for her er jeg igen! Nu er der heldigvis også kun én eneste eksamen tilbage i næste uge, før jeg efterhånden kan kalde mig specialestuderende! Ihh det er på én og samme gang meget spændende og meget angstprovokerende hah!

Men det her indlæg skulle slet ikke handle om min nuværende studiesituation, men om et review af en “Life hack”. Kender du dem? Altså konceptet eller begrebet life hacks. Det er ting, der på den ene eller anden måde gør hverdagen lettere. Men ikke nødvendigvis fordi de er lavet til det, men fordi de er blevet anvendt på andre måder end deres tiltænkte formål. I denne omgang Life Hack Review har jeg afprøvet at bruge en “dærvel” eller “trækkeringen” fra en sodavandsdåse i klædeskabet. Forstås på den måde, at denne lille åbningsdims (altså min googlesøgning fortæller mig, at flere mener det hedder en dærvel, men jeg har virkelig ingen bekræftelse på dette såhh her kalder vi det lige på dansk “dåseåbningsdimmer” – så kan alle li’som også være med ikk), kan bruges til at skabe mere plads i dit klædeskab. Jeps du. Kig blot med lige nedenunder hvordan ——>life hacks

Og ved du hvad? Det virker fandme! Og jeg ved det for jeg har haft brugt det her life hack de sidste par uger, og det skaber altså mere plads! Jeg har også fundet ud af, at det ikke er alle dåseåbningsdimmere, der rent faktisk kan bruges. Dem jeg har brugt er fra dåser med danskvand. Nogle dåseåbningsdimmere havde simpelthen ikke plads til, at mine tøjbøjlekroge kunne gå igennem hullet.

Men det her fungerer altså! Du hænger én bøjle og på dennes krog placerer du en dåseåbningsdimmer. Så kan du hænge en anden bøjle i dåseåbningsdimmerens andet hul og på den måde hænger bøjler nr. to længere nede. Det gør, at du kan have flere bøjler hængende i dit skab – og det ved vi alle sammen godt, hvad betyder! At du kan have mere tøj i dit skab! Win for the win!

Hvis du prøver denne life hack så skriv endelig og fortæl om du ikke også synes, at det er pisse smart!