Posts

HJEMMELAVET ISKAFFE (SAMT OPSKRIFT DERTIL) & KOLDBRYGGET ISTE MED ET KICK

GOD TIRSDAG!

Jeg har i hvert fald haft en skøn tirsdag. Jeg vågnede tidligere i morges end min alarm, der normalt bliver sat prompte til kl. 8.00. Jeg giver skylden på vores alarmerende dårlige gardin i soveværelset, der godt nok er sort, men virkelig er see-through. I hvert fald når solen skinner lige igennem som den tillader sig at gøre igennem vores soveværelses vindue fra tidligere på døgnet, end ham dernede får sko på!

Vi har et kæmpe vinduesparti bestående af to vinder og en terrassedør i vores soveværelse, og hele moletjavsen vender ret meget mod syd. Så vi nyder godt af de tidlige og pokkers varme stråler om morgenen. Om eftermiddagen sker det samme bare i vores stue.

Men den tidlige morgensol betyder også, at især jeg vågner møjt’ tidligt. Også selvom jeg har været vågen til de sene timer. Det scenarie gjaldt også i dag, hvor jeg sgu overgav mig og tog ned at for træne i de tidlige formiddagstimer. Inden det endnu nåede at blive alt for varmt.

IMG_0305

Da jeg kom hjem spiste Casper og jeg frokost sammen og nød ellers en stille stund og det skønne vejr i haven. Det er faktisk først her til eftermiddag, jeg åbnede computeren for at tjekke mails og blive opdateret på alt det online hejs. Men snappen kigger jeg selvfølgelig på hele dagen hah! Jeg er blevet virkelig glad for det lille gule spøgelse, og bruger det efterhånden RET flittigt. Følg endelig med derinde (mit brugernavn er JHARDIS)- jeg deler ofte ting og sager, der aldrig kommer hverken på bloggen eller ser skyggen af Instagram. Halleluja for, at alle de billeder/videoer er væk efter 24 timer!

Inden jeg satte mig til computeren lavede jeg en verdens nemmeste iskaffe. Som i – den er VIRKELIG nem at lave! Du kan finde opskriften her. Det er et indlæg fra nærværende side fra sidste år, og åh hvor jeg græmmes af de forfærdelige grimme billeder. Tænk engang, hvor mange billeder, der siden da er gået igennem kameraet og thank God for det. For hold da nu op, der er da vist en verden til forskel fra dengang og nu var? Eller er det kun mig selv, der synes jeg er blevet bedre til det der med at knipse motiver. I hope not!

Til min iskaffe drak jeg en lækker koldbrygget te fra Nordic Tea Firm. Det er et dansk firma, der laver forskellige produkter med et nordisk islæt – bl.a. koldbrygget te, hvor de kun anvender naturlige ingredienser. Det er virkelig noget jeg elsker at læse og indtage for den sags skyld. Herhjemme tænker vi mere og mere over, hvilken slags fødevarer vi spiser, hvor det kommer fra og hvad det er lavet af. Men den snak er en helt anden, og jeg kunne sludre derudad, men jeg stopper lige mig selv nu. Teen er btw en gave fra min tur til Smovseriet tidligere på året (læs mere her), men jeg har simpelthen ikke nået at få smagt på den før i dag, hvor en kold drik virkelig var guld værd.

Denne te er forresten med procenter. Den har nemlig rom som en del af ingredienslisten, og har faktisk en procent, der hedder 7,5%. A’ hvabehar’! Jeps. Den fåes selvfølgelig også uden alkohol, men til alle os semi-Børger, der kan godt tåle en fjer i ny og næ, så kan jeg altså anbefale denne koldbrygget te. Hvis du kan lide ingefær så kan jeg ISÆR anbefale denne. Jeg elsker ingefær og kan faktisk slet ikke få nok af smagen, og ej heller få det stærkt nok.

IMG_0324{ Den fineste lille guld-hval jeg har erhvervet mig i Riceteria på Mageløse. Den måtte jeg sgu lige vise her! Er den ikke bedårende? }

Nok om te og iskaffe. Nu vil jeg få fut under fejemøjet og cykle ned for at mødes med hende her til et fotoshoot! Der ligger nemlig en vej ikke langt fra mig, hvor jeg lige har set, kirsebærtræerne står i fuldt flor. Dem vil jeg gerne lige nå at fange inden det er for sent. Hvor overeksponeret de end er, så er de sgu fine!

Kan du have det skønt derude ♥

THURSDAY PICK ME UP: SWEET & STRONG ICECOFFEE

Thursday pick me up anden udgave standard tekstTHURSDAY PMU- ISKAFFE MED GALLIANO IMG_8860Ahh torsdag igen. Ikke lang tid til weekend, og ej heller lang tid til ferie for mit vedkommende. Inden vi tager afsted på mandag, hopper jeg hjem til mine forældre i weekenden og tager et pitstop. Det glæder jeg mig ret meget til. Inden skal jeg dog have styr på en masse praktiske ting – sådan er det vist altid inden man skal holde ferie.

IMG_8849I går var jeg en tur forbi en frisør som jeg fik anbefalet af én af jer, og det var virkelig en god anbefaling! Ens hår betyder virkelig meget for den daglige selvtillid, og min røg i vejret i går. Der kommer et indlæg op en af de næste dage omkring hele håroplevelsen. Måske I sidder nogle og selv leder efter en god frisør i Odense. Jeg har faktisk planlagt et par indlæg til i næste uge, hvor vi er afsted. Jeg er nemlig ikke sikker på, hvor sikkert internettet er på sådan et skib. Så de indlæg skal jeg også lige have gjort færdige til udgivelse inden jeg tager hjem. Og den der kuffert pakker heller ikke sig selv. Suk. Apropos tøj, der skal pakkes – jeg har tømt mit tøjskab og bl.a. lagt min Acnekjole og en populær nederdel fra Asos Salon på min Tictail.

IMG_8850Heldigvis er det fast tradition med en drink herinde om torsdagen (du kan læse de andre opskrifter her), så lige nu tager jeg mig faktisk dagens drink her ved skrivebordet; en lækker iskaffe med et tvist af vanilje. Jeg har nemlig lavet en udgave med Galliano! Dét er lækkert, og det er en nem upgradering af den klassiske iskaffe.

IMG_8852

INGREDIENSER

  • To shot espresso
  • Mælk – jeg brugte en økologisk skummet, men smagen ændres selvfølgelig lidt alt efter hvilken mælk du vælger.
  • Galliano
  • Masser isterninger

Derudover skal du bruge en shaker af en art

SÅDAN GØR DU

  • Fyld din shaker halvt med isterninger
  • Lav et espressoshot i shakeren
  • Hæld 3 cl Galliano i shakeren
  • Top af med mælk
  • Shake isterninger,Galliano, espresso og mælk sammen i ca 15 sek
  • Fyld et glas 1/3 med isterninger og hæld iskaffen op
  • Gentag indtil du har lavet nok!

Perfekt til disse dage, hvor solen er fremme og terrassen eller altanen kan indtages med en jakke over skuldrene og en bog.

Vil du se flere opskrifter på forskellige drinks så er det lige her, det går ned!

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

NEM HJEMMELAVET ISKAFFE & EN SNAK OM KAFFEKULTUR

Jeg er vokset op i et hjem, hvor der konsekvent er kaffe på kanden. Der går ikke en morgen, hvor det første min far gør er at sætte kaffe over til at starte dagen på. Kaffe mig her og kaffe mig der. I min fem år lange studietid har kaffe også været en stor faktor. Ligefra den mere og mere hypede to-go kop til den bitre og stærke kantine kop til den hjemmebryggede blide kop. Nu er der endda åbnet en Starbucks på Campus i Odense – det siger lidt om, at kvaliteten af kaffe har ændret sig for de studerende. Kæder som Baresso oplever mere og mere succes, men der skyder også flere og flere mindre og mere personlige butikker op, der kan være dig til undsætning med en god kop kaffe. Kaffe er ikke længere kun knuste bønner.

Det er en del af den måde vi samles på, udtrykker vores identitet med og viser hvem vi er.

Er du typen, der kun drikker filterkaffe af porcelænskrus? Måske stempelkander du den, eller slow-brygger den? Skal det gå hurtigt med at få lavet kaffen, fordi det skal være et fix? Eller drikker du kaffe fordi du nyder de ofte lidt bitre toner på tungen? Eller er du mere til den søde sirupspåvirkede? Måske ynder du at spadsere ned ad gågaden med en kop fra Coffee and Eat i Odense? Eller er du mere til en latté tiramisu fra vores alle sammens Baresso? Eller er du en basic bitch med din Starbuckskaffe? Du har måske dit eget to-go krus du fylder hver morgen med kaffe?

Måske er det dig, der står og laver kaffen til alle os koffein (og nogle gange sirup) hungrende kaffeentusiaster? Hvilken kaffe foretrækker du?

Jeg drikker i snit 1-2 kopper kaffe hver dag. For nogle er det meget, for (min far) andre er det lidt. For mig er det passende. Min krop begynder simpelthen at sitre, kommer jeg for meget kaffe på maskineriet.

Her i sommervarmen (eller det, der skulle have været sommervarmen), ynder jeg at lave iskaffe. Min iskaffe må gerne smage af kaffe. Hvis du kan følge mig? Den skal helst ikke være alt for sød, hvorfor jeg ikke bruger sukker i min iskaffe (men ofte lidt sød, alt for bitter skal den ikke være). Derfor deler jeg nu den nemmeste og bedste opskrift på hjemmelavet iskaffe – uden du behøver at have hverken kaffemaskine eller andet fancy kaffeudstyr! Det eneste du skal bruge er noget helt almindeligt filterkaffe (gerne af en lidt god kvalitet).

IMG_1223 IMG_1225


Vej ca. 150 gram kaffe af i en stor skål
Kog ca. 1,5 liter vand og hæld over kaffen.
Rør rundt i blandingen og lad det stå til dagen efter for at trække
Filtrer nu kaffen fra (jeg bruger et viskestykke, der gerne må blive lidt misfarvet), og du har nu den perfekte kaffeekstrakt til en iskaffe.

Hæld ekstrakten på f.eks. en patentflaske og opbevar den i køleskabet. Jeg rystede patentflasken med lidt atamon inden jeg hældte ekstrakten på. Når du vil have en iskaffe blander du ekstrakten med koldt mælk og isterninger. Forholdene varierer efter, hvor stærk du vil have den. Bland sød eller sukker i og du har nu lavet en nem iskaffe!

Det gode ved denne fremgangsmåde er, at du ikke behøver nogle kaffemaskiner og du skal ikke lave kaffe hver gang du vil have et glas iskaffe. Ekstrakten står parat i køleskabet.

Iskaffen kan nemt piftes op med f.eks. nogle kugler vaniljeis eller lidt Baileys. Mums!