Posts

LOKALT JULEHYGGE

I denne weekend er jeg hjemme hos mine forældre på Sjælland. Vi får en masse gæster på besøg i morgen, og det skulle der gøres klar til hele dagen i dag. Samtidig blev et stort rum i mine forældres hus tapetseret, så der har været nok at se til i dag! Over middag fik jeg dog lokket min kære mormor med til et lille, hyggeligt og meget lokalt julemarked. Faktisk så lokalt, at det kun tog os ca. 2 min i bil at køre derhen! Men om vi gad gå; nej! Nu er min kære mormor også i år fyldt 70 år, så vi tog altså bilen.

Vi kommer altså kørende og holder ind ved den fineste gård. Tre længer, fine små bænke udenfor, lys i lanternen og fine kranse rundt omkring. Allerede udenfor emmede det af jul og hygge. Turen går ind igennem en lille port, indtil en lille gård. Her er placeret et bord med fine hyacinter i krukker. Vi finder hurtigt indgangen til den hyggelige lade, hvori julemarkedet blev afholdt. Jeg åbner døren indtil, hvad der ser ud til at være en eksplosion af julemandens værksted. Med det samme jeg træder ind, bliver mit ansigt ramt af varme, der føles både tør og frisk på samme tid. Lidt ligesom duften af gran der bliver brændt. Uhm. Mine ører bliver forkælet af dæmpet julemusik, og min næse bliver med det samme ramt af liflige, men tunge noter fra en gløgg, der står og varmes henne i hjørnet af laden. Det var i sandhed en nisselade! Vi bliver budt velkommen til Jul i Den Gamle Lade og bliver spurgt om vi vil have en kop gløgg med rundt. JA TAK lyder svaret! Jeg har cravet gløgg de sidste par uger, og hvad er bedre en gløgg til at starte det første julemarked på? Gløggen bliver efterfulgt af; “og julekagerne står henne i hjørnet!.” Dem fandt vi hurtigt haha!

Jul i den gamle lade GløggdecorationsOg således tog jeg hul på årets julemarkeder! Ikke at jeg tror, at der kommer til at blive tid til særlig mange hyggelige julemarkedsstunder i år, (mine eksaminer plejer at sluge december med hud, hår, gran og duften af appelsin og nelliker!). Derfor brugte vi god tid i den hyggelige, varme og gløggduftende lade. For hvem ved, hvornår man næste gang bliver budt på gløgg og julekager?

SØNDAGSSPEKTAKLER

I dag er det søndag. Ikke at du sikkert ikke viste det. Men nogle gange er jeg sgu selv lidt i tvivl. Mine søndage bliver hvert fald ikke altid tilbragt som i drømmescenariet, hvor man nærmest ikke fjerner sig fra dynen, og hvis man gør, så er det kun for at hente morgenbrød, lave pandekager, sætte en ny serie eller dvd i gang, og sidst på aftenen åbne døren for pizzabuddet. Hveranden søndag arbejder jeg som regel. Jeg er afsted fra 10-16 og så er den dag hurtigt gået. Denne weekend har i går stået på min fætters 18års fødselsdag på Sjælland. Jeg hoppede derfor på et tog tidligt i morges, så jeg kunne nå at undervise agility i et par timer her i Odense, og selv lufte mine to basser.

Da jeg kom hjem fra det, gik der hurtigt en time med udpakning fra weekenden, og så gik turen ellers til IKEA. Her fik jeg brugt en masse penge. På stearinlys haha! Jeg synes nemlig, at årstiden nu indbyder til masser af efterårshygge. For mig er det altså tændte lys, lune tæpper, serier og god the. Efter vores sunde og velnærende aftensmad, aka. kødboller og laksestykker, IKEA’s finest, har den derfor stået på netop det; tændte stearinlys, lune tæpper, The Walking Dead og god the. Jeg begyndte at se TWD to minutter efter dens release. Det er drama OG zombier! What’s not to like?! Jeg har en ting for zombier – jeg ved, at alle omkring mig tror jeg er skingrende, når jeg højt proklamerer, at “denne bygning eller denne bygning er egnet eller ikke egnet under en zombieapocalypse”, men altså…Det ER en god ting at være beredt! Men jeg kan berette om min zombifrygt begrejstring en anden dag. Lige nu står der sofahygge og zombier på programmet. Har du nogle faste søndagsritualer eller tager du det også mere comme ci comme ca?

IMG_6580 IMG_6581 IMG_6583De fine “bladlys” er forresten fra IKEA, hvis du også skulle falde for fristelsen. De var så efterårsagtige, at jeg ikke kunne hvert fald!