Posts

Heartland dag to og tre (og lidt om den største blomsterkrans i verdenshistorien)

Nu er det vist på tide med en opdatering på resten af den smukke Heartland Festival. Jeg fik lige øje på i dag, at festivalen har brugt et af de fotos jeg tog under festivalen på deres Instagram <3 Spørg mig lige, om jeg er stolt?!

Festivalcampingnovicer og lækker morgenmad

Du kan læse om den første dag lige her. Det var en virkelig hyggelig dag, hvor jeg for allerførste gang oplevede Heartland. Jeg arbejdede også første dag, så jeg oplevede meget af festivalen gennem sociale medier, hah! Men det var nu også rigtig fint.

Fredag, som var anden dag på festivalen, vågnede jeg og hadede, at jeg sov i telt. Jeg var vågnet SÅ mange gange i løbet af natten. For som de festivalnovicer vi er (i hvert fald, hvad angår camping), så placerede Nikki og jeg vores telte ret tæt på gangen, hvor folk går. Dvs. jeg lå til konstant til lyden af folk, der gik forbi og snakkede non stop. Shoot. Me. Now. Tænkte jeg det meste af natten. For ikke at tale om, at jeg tydeligvis er fyldt 30 år, for min krop jamrede noget ved det ujævne underlag. Jeg skal klart investere i en virkelig tyk luftmadras, hvis det cirkus skal sættes på igen!

Heldigvis er også campingområdet på festivalen virkelig gennemført. Så jeg hapsede Grød til morgenmad både fredag og lørdag. Lørdag noget mere anstrengt end fredag. Der var tømmermændende til at føle.

Fredag med talk, vin, bobler og musik

Men fredag er helt sikkert synderen for dette! Vi startede nemlig fredag ret tidligt med en cider, fortsatte over i øl, vin og slutteligt champagne. En opadstigende skala jeg forstår, hah.

Jeg nåede at opleve en enkelt talk fredag – What Happens When Real Life Becomes ‘True Crime’?. Den var virkelig spændende, og var en nuanceret samtale omkring den “nye” fascination af kriminalitet. For som snakken også gik på, så er det jo ikke noget nyt, at vi mennesker finder kriminalitet og narrativet omkring dét interessant. Der er bare kommet langt flere kanaler, der kan formidle kriminalitet end der var før i tiden. Streamingtjenester og podcast er populære, som aldrig før. Og samtidig formidles true crime mere og mere som en del af vores underholdningsudbud. Hvilket også var en del af samtalen. For hvor går grænsen for, hvornår formidlingen af historierne er for at sprede kendskab og viden og hvornår det er ren og skær underholdning?

Fredag nåede jeg også at sige hej til nogle kloge damer, gå mere på opdagelse på festivalpladsen, opdage kunst og tage en masse fine fotos. En virkelig dejlig festivaldag!

Fredag var også ret fin på musikfronten! Jeg nåede både en bid med The Raconteurs, Danny Brown, Den Sorte Skole og halvanden nummer Minds of 99. Inden jeg kapitulerede og krøb under soveposen med en burger. Selvfølgelig! Den Sorte Skole var virkelig en oplevelse, jeg havde glædet mig meget til. Det var også den eneste koncert, hvor jeg VILLE foran! Så jeg sleb Lisbeth og Elise med helt op foran, hvor jeg så stod i en time i min egen lille verden og dansede. Det var perfekt.

Foto: Nikki Lund

Blomsterkrans med ondt i håret

Lørdag startede så med en anelse ondt i håret, og jeg var virkelig sløv om at komme op! Jeg havde igen haft en rimelig urolig nat, med en masse mennesker, der gik forbi teltet. Og måske er jeg også bare blevet en gammel, sur prut, men når de sidste mennesker stopper med at snakke højt på campingområdet kl. 6 om morgenen, og de første begynder at snakke igen kl. 7.00, så efterlader det ikke meget stilhed. Og åbenbart har jeg brug for min stilhed for at kunne sove! Det hjælper heller ikke på det, at der reelt set kun er et stykke tyndt stof mellem mig selv og resten af verden. Det er ligesom ikke særlig isolerende på hverken den ene eller anden måde.

Foto: Lisbeth Vestergård
Foto: Lisbeth Vestergård
Foto: Lisbeth Vestergård

Anyways, så brugte jeg også det meste af lørdag morgen på at binde den blomsterkrans, jeg havde på hele lørdag. Det var vel ret beset et lille stykke kunst. Jeg blev i hvert fald tilbudt 1000kr for kransen! Jeg takkede nej, for hvad skulle jeg ellers have på resten af dagen?

Den stjal virkelig blikke, min buket på hovedet. Jeg fik virkelig mange kommentarer omkring den, og jeg tror, at mit blomsterkranshjerte slog et ekstra slag, da to kvinder fra H&M kom hen og sagde, at de elskede kransen! <3 Det er altså vildt i min verden! (Ja, måske det er en lille verden, men hey det er min…!).

Folk var vist mest på r*ven over, at jeg selv havde bundet kransen og at jeg havde haft buketter med hjemmefra. For lørdag holdt H&M, pudsigt nok, en workshop i deres Conscious Escape område, hvor man kunne binde sin egen blomsterkrans. Derfor var vi flere, der gik rundt med smukke kranse på hovedet om lørdagen. Og så mig, Mother of Flowers haha! Jeg har lagt en video i mine højdepunkter fra festivalen, hvor du kan se, hvordan jeg binder kransen. Men måske der er interesse for noget mere uddybning? Jeg har endda overvejet at holde en “sådan binder du en flot blomsterkrans”-workshop inden Tinderbox. Har du interesse i det? Jeg er også ude i at binde nogle blomsterkranse, man kan købe inden fx. Tinderbox. Kunne du finde på det?

Lørdagstalks!

Nå, men jeg nåede faktisk også meget andet lørdag! Jeg oplevede også talken med Vivienne Westwood, selvom det dælme var tæt på, at en kaffe fra Nelles skulle være skyld i, at jeg ikke nåede det! Lisbeth stod nemlig i kø ind til talken, imens jeg stod i kø hos Nelles for lige at få dagens koffeinfix. Men ak – da dørene åbnede til talken stod jeg stadig i kø! Og jeg var SÅ tæt på at droppe vores kaffe. Jeg mener – det er Vivienne Westwood! Hvornår får jeg nogensinde muligheden igen for at opleve hende?! Heldigvis nåede vi både kaffe og talk! Hun fortalte om bæredygtighed, miljø og økonomi. En talk, der satte tankerne igang.

Lørdag var faktisk en dag fyldt med talks for mit vedkommende. For jeg nåede næsten kun ud, kun for at finde plads igen til talken med Dan Reed og Nanna Balslev, “Can We Still Dance to Michael Jackson?“. En meget aktuel talk, der virkelig skilte vandene i teltet. Desværre også en ret ensidig og unuanceret talk. Reed er overbevidst om, at MJ er overlagt pædofil, hvilket han ikke lagde skjul på under talken. Hvor Nanna fortalte meget om sine personlige oplevelser med MJ og hvorfor hun som DJ, stadig beundrede ham. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt MJ er skyldig eller ej, men en ting er sikkert for mig; han led under nogle psykiske udfordringer, som han ikke fik den rigtige hjælp til at håndtere. Jeg føler ikke rigtig, at talken havde et endegyldigt svar på titelspørgsmålet, men det er også en meget kompliceret sag, som vi nok aldrig får et sandfærdigt svar på.

Nå, men jeg nåede også talken med Judith Butler, der handlede om fremtidens kønsrollepolitik. Jeg sad med spidsede ører under hele denne talk. Niveauet var højt, det gik hurtigt og det hele var selvfølgelig på engelsk. Og det var SÅ fedt! Jeg er selv offensiv (og nogle vil helt sikkert mene agressiv) i min feminisme, men kvinder må f*andme gerne være vrede med tanke på vores historie. Talken tog afsæt i, hvordan vi definerer køn og hvad det vil sige at være mand og kvinde. Butler sætter ikke spørgsmålstegn ved den fysiske forskel, der er mellem kønnene, men mener ellers at alle andre forskellige er socialt konstrueret, og noget vi kun kan ændre, ved at ændre vores indoktrinerede opfattelser af kønnet. Hun kom også omkring, hvordan vi i fremtiden kommer til at snakke om kønsidentitet på. Hvad er maskulint og hvad er feminint? Og hvordan definerer vi kønsroller og identitet. Spændende!

Jeg nåede at lytte lidt til Interpol (jeg har været til koncert med dem før, så jeg følte ikke, at jeg missede helt ud), The Smashing Pumpkins og Seinabo Sey. Og uden at træde nogen over tæerne, så var Seinabo Sey for mig den smukkeste musikoplevelse lørdag. Jeg elsker hendes musik, hendes stemme og hendes væsen. Så at få lov til at opleve hende live gav mig faktisk gåsehud på armene. #girlcrush

Lørdag sluttede for mit vedkommende omkring midnat, hvor jeg var så heldig at kunne få et lift med hjem af Nikki og hendes kæreste! Tak for det! Det var virkelig dejligt at sove i min egen seng og vågne op derhjemme søndag morgen. Hvilken fornøjelse det er at kunne ligge i sin bløde seng, uden at få ondt i sine hofter. Og så var det jo også ret dejligt at kunne kysse og kramme på Nicolai igen <3

Alt i alt har det været et helt fantastik Heartland for mit vedkommende. Det var interessant at være med bag scenen og se, hvordan sådan et stort event afvikles på SoMe-delen. Man er jo kun en lille brik i puslespillet, men det var fedt at få lov til at være den brik. Det var desuden også virkelig hyggeligt at være afsted sammen med Lisbeth og Nikki. Det var en rigtig venindetur, hvor vi virkelig blev rystet mere sammen og lærte hinanden bedre at kende. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg vil opleve Heartland.

Har du været på Heartland enten i år eller før? Hvad er det bedste ved festivalen?

Er du blogger (eller læser du blogge) på Fyn? Så spids ører her

Jeg har for lang tid siden oprettet en gruppe på Facebook, der er tiltænkt alle bloggere på Fyn. Her kan vi dele vores indlæg med hinanden. Meningen er helt sikkert også at kunne tiltrække en samlet skare af læsere fra Fyn, der kan nyde godt af alle de kompetente bloggeres indlæg.

Så hvis du er blogger her på Fyn, så skal du altså være med! Ikke?

Du finder gruppen lige her – bare anmod om at blive medlem.

Og hvis du ikke er blogger, men gerne vil holde dig opdateret på de Fynske bloggere og alle de gode indlæg samlet ét sted, så blive også endelig en del af siden på Facebook!

Jeg håber, at gruppen kan give et bedre overblik over de fynske bloggere. Ofte kan jeg godt lide at følge med hos lokale bloggere, for de deler tit relevante tips til ting i lokalområdet. Og så er det også bare hyggeligt, at det er nogle bloggere, jeg kan ‘risikere’ at møde i virkeligheden. Det synes jeg altid har været ret sjovt. Det der med at ‘spotte bloggeren’ 😉 Det kan jeg ikke være den eneste, der kender vel?

Anyways – hop med ind på siden og bliv medlem. OG glædelig 2. søndag i advent ♥

NOGET OM SAVN: ET MERE PERSONLIGT INDLÆG

IMG_7949 Jeg forsøger at være ganske personlig herinde. Det må gerne være min person, der skinner igennem mine indlæg. Det er trods alt min blog; det må den gerne afspejle. Men for mig er der også en ganske fin grænse imellem det private og det personlige, og emnet i dag er ganske personligt og noget, der til tider fylder meget hos mig. Nemlig savn.

Som jeg skrev om i dette indlæg, så bor hele min familie nemlig på Sjælland imens jeg er bosat i Odense. Det er et valg jeg har taget grundet praktiske omstændigheder. Men rent praktisk betyder det også, at jeg ikke ser min familie så tit som jeg måske kunne ønske. Faktisk slet ikke så tit.

Og det er her, at savnet kommer ind i billedet. For det betyder nemlig også, at jeg savner. Jeg savner min familie rigtig meget. Måske endda især i denne periode, hvor specialet optager enormt meget tid, og mange mentale ressourcer. Det betyder, at jeg ikke får talt så ofte med min familie som jeg gerne vil, og jeg har måtte melde pas til fødselsdage og kom-sammen fordi hverken tiden eller overskuddet var til en tur til Sjælland.

Jeg mærkede især savnet den anden dag, da jeg havde den dumme oplevelse i trafikkenKort efter jeg var kommet hjem ringede jeg min mor op, og lyden af hendes stemme fik tårerne til at pible frem i øjenkrogen. Jeg savnede så det gjorde helt ondt i maven. Den der knugende fornemmelse i brystkassen, der på én og samme tid føles som et dybt sort hul, der suger alt energi fra kroppen og en knugende følelse af et tykt reb, der er bundet så stramt i en knude, at det ikke vil løsne sig.

Det er nok også især i perioder, hvor jeg har ekstra meget at se til. Misforstå mig ikke; jeg elsker at have travlt. Eller rettere sagt, jeg elsker at have noget at se til. Jeg fungerer ikke så godt med alt for megen fritid. Jeg bliver rastløs, og med rastløsheden kommer savnet måske krybende. Samtidig ville jeg ønske, at tiden var der til flere visit østover. Det er vist lidt en ond cirkel.

Pointen med dette indlæg er vist også at komme lidt ud med savnet. Få det til at flyde igennem mine fingre ned på tastaturet og væk fra mig selv. Jeg ved ikke rigtig om det virker. Eller om klumpen i mit hals bare bliver større? Måske det også er årstiden lige nu? Julen, der står for døren. Jeg savner enormt meget at pynte op i mine forældres hus. Der er traditioner for pyntningen. Hvor det forskellige pynt skal hænge og hvordan. Hvor julebamserne skal stå på sofaen, og de skinnende glaskugler i røde, gule, grønne og blå farver, der minder mig om Disneys Juleshow skal hænge henne. Jeg er et familiemenneske, og lige nu føles min familie bare så langt væk. Ikke kun et smut over broen. Som jeg kan forstå skal være en endnu mere bekostelig affære at manøvre sig over. Lige nu kunne min familie ligeså godt være i Kina. For de føles ligeså langt væk.

Heldigvis har moderne teknologi gjort det rigtig nemt at være i kontakt med dem. Det har bare ikke helt den samme følelse at ringe sammen som det har at give dem et tiltrængt kram. Jeg håber, at tiden vil være til en masse besøg når specialet er færdigt – jeg skal heldigvis holde jul hjemme, og min mor og far er så søde at hente mig, hundene og alle gaverne nogle dage før juleaften. Jeg glæder mig SÅ meget. Til at kunne fjolle med dem alle sammen. Høre julemusik om morgenen med mine forældre de sidste par dage, hvor de skal arbejde inden juleaften. Se alt julepynten i og udenfor huset. 

Savnet til ens familie er svær at beskrive. Den er heller ikke lige stor altid. Har jeg været hjemme hos mine forældre nogle dage bliver mine familie-depoter fyldt op, og jeg kan tage en turnus igen på Fyn. Men lige nu er depoterne godt nok slunkne. Det skal gøre godt at få dem fyldt op til randen og mere når jeg kommer hjem til jul. Indtil da vil jeg prøve at kanalisere savnet til energi til speciale. Det er heller ikke fordi, jeg ikke er omgivet af skønne og fantastiske mennesker her på Fyn. Og de værdsætter jeg enormt meget. Vi får f.eks. meget hjælp af Caspers familie, og jeg elsker at de bor så tæt på os. Ligeså meget som jeg synes det er irriterende nogle gange, at mine forældre bor så “langt” væk.

Jeg er lidt nervøs for at trykke udgiv på dette indlæg, for det er virkelig personligt. Men nu gør jeg det sgu.

Er jeg den eneste, der nogle gange har denne følelse af savn?

NYD DIN SITUATION LIGE NU

Endnu en dag i Fåborg. Alt vores fritid går med specialet. Endnu er vi på et tidspunkt i processen, hvor det er til at have med at gøre. Jeg er sikker på, at tidspunktet kommer, hvor det er knapt så meget til at have med at gøre. Hvor processen bliver knapt så behagelig. Men lige her, i idylliske Fåborg, der er der ret så behageligt. IMG_6017 IMG_6047 IMG_6050 IMG_6080^^Smukkeste solnedgang her vores sidste aften i sommerhus^^

Jeg skrev tidligere på dagen med en veninde omkring netop dette. Hvornår tiden er behagelig når man skriver speciale. Jeg måtte nemlig melde afbud til en invitation i KBH til hende og hendes kærestes indflytningsfest pga. igangværende speciale. Jeg ved, at de sidste par måneder op til aflevering bliver mentalt hårdt. Selvom det “bare” er en opgave, der skal løses, så vil vi gerne gøre det godt. Og det kræver indsats og ikke mindst tid.

Allerede nu har jeg derfor gjort klart for mine nærmeste, og ikke mindst for mig selv, at jeg de næste par måneder vil være lidt under radaren. Jeg vil komme til at sige nej tak til mange arrangementer, ganske simpelt fordi det mentale overskud ikke vil være der. Jeg har lært af mit sidste efterår, hvor jeg virkelig var et dårligt og usikkert sted rent mentalt (læs mine tanker omkring dette her og her), og der skal jeg ikke ned igen. Bunden er blevet skrabet, og der er ikke rart dernede.

Jeg kommer derfor til at prioritere ting, der gør mig glad. Ting, der ikke kræver af mig, men som giver. Som bloggen. Jeg er kommet ind i en virkelig fornuftig blogrytme, og jeg elsker det. Jeg elsker mine faste indlæg, jeg elsker alle jeres kommentarer og den kontakt og respons jeg får til og fra jer, og jeg elsker at tage billeder og at producere tekst.

Det gør mig glad. Og jeg er den eneste, der kan sørge for min lykke. Det er mit ansvar, at jeg er glad. Så jeg har allerede foretaget nogle fravalg, så min hverdag med speciale bliver en proces jeg kommer til at nyde.

Og netop det råd fik jeg fra min veninde i dag. At nyde. Jeg måtte som sagt melde afbud på hendes invitation til en formentlig ellers hyggelig aften, og var faktisk lidt bange for at skuffe hende over min begrundelse; at det risikerede at blive for presset med et speciale, der i øjeblikket bare er vigtigst. Jeg ville slet ikke sidde og nyde aftenen (og turen til kbh), fordi jeg enten a) ville sidde og tænke over alt det jeg kunne skrive på speciale eller b) hellere ville sove, og slippe fra tanker om speciale.

Og ved I, hvad hun svarede?

Fokuser og bliv færdig og kom op til overfladen igen bagefter. Og nyd det! Nyd tiden nu, og nyd at være studerende.

Ingen bebrejdelse. Ingen sure miner. Bare et velmenende råd. At jeg ikke måtte lade processen styre mig, men at jeg skulle styre processen. Og nyde, at jeg lige nu lever et liv, hvor jeg (næsten) er uafhængig og selv strukturerer min hverdag. Der er ingen faste mødetider. Ingen chef. Ingen tidspunkter af døgnet, hvor jeg SKAL være et sted. Og det er kun mig (og min specialemakker jow jow) der bestemmer (og ved) hvad, der er det rigtige lige nu. Hvad der skal til for at nyde processen. Så må folk blive skuffet over, at jeg lige nu og de næste par måneder muligvis er fraværende eller knapt så fuld af energi når jeg holder fri. Men lige nu er tiden for, at jeg skal tænke på at have en god proces. Og ikke på andres forventninger til mig. Forventninger som jeg sikkert alligevel selv har opstillet i mit hoved.

Så selvom det er svært at nyde lige nu, fordi jeg konstant tænker over deadlines, afsnit der skal skrives, interviews der skal foretages, forventninger der skal indfries; så vil jeg prøve at nyde det. Nyde, at jeg kan drikke en G&T en helt almindelig tirsdag aften. Nyde, at det er okay at sidde i jogginbukser når det passer mig for det er mig, der bestemmer hvornår jeg skal ud af døren. Nyde, at livet lige nu kan være lidt rodet og at det er okay!

BERETNINGER FRA KAJAKTUR

Så kom vi tørskindet på fast grund igen. Vi har haft en rigtig dejlig tur på åbent vand med to overnatninger på en lille ø i Odense fjord. Med undtagelse af en enkelt tur ud på vandet med lidt for høje bølger, så var vi rigtig heldige med vejret. På ud- og hjemrejsedagene var der forholdsvis lidt vind, og især på vej hjem oplevede vi flot solskinsvejr. Jeg har aldrig nogensinde siddet i en havkajak, for slet ikke at tale om at sejle i en. Jeg har glædet mig rigtig meget til turen, men da tiden var inde, og jeg skulle sætte mig i kajakken, der drog modet fra mig. Jeg forestillede mig mange scenarier, hvor min kajak væltede og jeg lå med hovedet under, uden en chance for at kunne komme op igen.
Men ned i kajakken kom jeg, og da jeg endelig sad der var det faktisk ikke så slemt endda. Den vippede selvsagt, men ikke på et eneste tidspunkt kæntrede jeg. Succes!

Naturoplevelserne var helt vidunderlige, og at vågne op til fuglekvidder og udsigt til solopgang var uforglemmeligt. Her er et lille udpluk af de billeder vi tog under turen. Nogle af dem er fra et GoPro kamera, og er derfor af knapt så god kvalitet, men jeg håber at idyllen skinner igennem alligevel.

2015-07-31 08.38.16{Udsigten fra vores bivuak hver morgen }

2015-07-31 08.38.35 2015-07-31 08.41.42{En nøje plantet skov med træer på rad og række}

2015-07-31 08.42.55{Udsigten fra vores bålplads}

2015-07-31 08.43.12 2015-07-31 08.52.01 2015-08-01 20.29.49{På åbent vand}

2015-08-01 20.30.45{På vej under Odins bro på hjemturen}

2015-08-01 20.30.49Er det ikke noget af nogle udsigter vi havde under turen? 

Det var skidehårdt at finde ud af, hvordan jeg skulle bruge den rette teknik i kajakken, så mine arme ikke syrede til. Det er nemlig langt fra armene, der skal gøre arbejdet, som det er skuldre og ryg. Det handler meget om den rette teknik, og den skulle jeg bruge nogle timer på at greje. På vej hjem gav Casper mig nogle cues og næsten inde i Odense havn forstod jeg den helt rigtige teknik til at kunne komme hurtigt fremad UDEN at syre helt til i armene. Det er typisk, at det er tæt på målstregen, at man oplever en åbenbaring og endelig forstår. Nu kan jeg det til næste gang, for ud på vandet skal vi igen! Det er en super måde at dyrke motion på, og det var derudover rigtig hyggeligt at være afsted sammen. Det kan klart anbefales!

Jeg valgte de tre dage vi var afsted stort set at have min mobil slukket. Hvordan dét gik har jeg også skrevet et indlæg om, der snart kommer på bloggen.

Er der nogle derude, der selv har prøvet havkajak og har nogle erfaringer jeg måske kan tage med mig til næste gang?