Posts

KØBENHAVN TUR/RETUR

IMG_6171^^Smukke Nyhavn, hvor frokosten blev indtaget^^ 

I går hoppede jeg tidligt på et tog til hovedstaden, hvor jeg skulle tilbringe hele dagen. Grunden var, at der skulle foretages observationer og undersøgelser til vores speciale. Det var en ganske udmærket måde at starte ugen på, selvom tirsdag morgen nu er ret flad!

Jeg havde for to uger siden bestilt klapsædebilletter, hvilket betyder, at man skal tage toget til den tid og på den plads man har bestilt. Jeg var derfor først på Odense banegård i går aftes kl. halv ni. Hvilket var relativt lang tid efter, at jeg var taget afsted! Efter en dag, hvor vi også gik og stod rigtig meget følte jeg mig derfor som en kvast blomst under sandalen på græsplænen en varm sommerdag. Ret udmattet og med ingen forhåbning om, at kunne rejse mig igen!

Men tiden venter på ingen, og her sidder jeg så igen. Stadig med en mast følelse, men i det mindste med kaffen tanket op til mit forsvar imod denne tirsdag! I går delte jeg en masse in-the-moment billeder fra dagen på Instagram – se dem herIMG_6173 IMG_6196 IMG_6205 IMG_6210^^Fineste blå dør, der passede perfekt til min trøje fra Envii^^ IMG_6217^^Elsker de pastelfarvede huse og brosten!^^ IMG_6235 IMG_6236^^Vor Frue Kirke gik ikke fri for typiske bloggerbilleder^^

Jeg fik igen, igen overtalt min specialemakker til at knipse billeder af mig. Jeg tilbringer langt størstedelen af min tid med hende, og så er det virkelig rart, at hun forstår vigtigheden af pæne baggrunde til billeder! Og er villig til at gå efter det sammen med mig!

Vor Frue Kirke var to fluer med ét smæk, da jeg virkelig gerne ville se kirken (som jeg, med skam i stemmen – eller fingrerne? – må erkende jeg aldrig har set rigtigt før), og min specialemakker gerne ville ind og se kirkens smukke indre. Hvilket var virkelig smukt!

Det går op for mig, nu jeg ser disse billeder, at jeg virkelig snart må få gjort noget ved den mørke bund! At forblive helt blondine er bare en omkostelig affære, som min SU-pengepung ikke helt indvilliger i at være med på. I hvert fald ikke, hvis jeg vil være sikker på ikke at ende med en orange/gul farve som hjemmefarvning desværre ofte kan ende ud med! For nu holder jeg på, at ombré stadig er in!

Men er der nogen, der kan anbefale en god, men studiepris-venlig frisør i Odense? Jeg synes efterhånden det er blevet SÅ dyrt at blive klippet også! Jeg mener; de fjerner hår! De sætter det altså ikke på! HVOR dyrt kan det være at få foretaget en ambulant fjernelse af spidser? Åbenbart dyrt.

Jeg vil sluge resten af min kaffe, og hoppe på cyklen ud i Odenses verden og mødes med mit speciale og min specialemakker. Hav en rigtig god tirsdag derude 🙂