Posts

Lange frakker til (lave) piger

Indlægget indeholder affiliatelinks

^^1 ASOS, 949,98.- // 2, ASOS, 449,89.- // 3, ZARA, 899.- // 4, ASOS, 999,98.- // 5, ASOS, 899,98.- // 6, ASOS, 849, 98.- // 7, ZARA, 999.- // 8, MONKI, 749,99.- ^^

Det er ingen hemmelighed, at jeg, rent højdemæssigt, er i den lidt lave ende. R*ven blev sat tidligt kan vi vist godt sige. Jeg er ethundredefemogtres cm ifølge mit pas, og jeg holder på min ret til at håndhæve passets troværdighed. Men ethundredefemogtres cm er jo ikke møjt’ taget i betragtning af, hvor højt der er op til den øverste hylde i Kvickly. Nogle gange må jeg vælge chips med sour creme & onion i stedet for dem med salt. Som jeg i virkeligheden hellere ville have. Men “ingen arme, ingen sour creme & opion chips”. Så jeg må nøjes. Det tror jeg nu også, at jeg overlever, men I ved.. Livet som lav har altså bare nogle ulemper.

Nå jo, fordele er der da også at tage af som lav ikke? Vi kan sagtens sidde ved et flysæde uden kvaler (de lange ben betaler!). Vi behøver ikke at investere i en ekstra lang dyne. Småt ER godt. Og især til en tendens, jeg har bemærket i modebilledet denne vinter; den lange frakke!

For her er vi nemlig sikre på, at den i hvert fald altid vil være lang NOK til os. Der er ikke noget værre end en lang frakke, der er for kort. Det skulle da lige være en kort jakke, der er for lang. For det hænder det jo sommetider når man er et lille menneske.

Men de lange frakker de dur altså til de små personer. Jeg er selv helt forelsket i tendensen med den lange frakke, og jeg lyder med lys og lygte (og en pengepung, der snart bliver mishandlet under julegaveshoppingen) efter den helt perfekte. Den jagt har vist sig at være en anelse svær. For selvom der er mange lange frakker i alle mulige forskellige butikker, så er der virkelig mange modeller, jeg overhovedet ikke kan li’. Om det er fordi min smag indenfor lange frakker er for snæver, eller om det er fordi der mest er grimme lange frakker ved jeg ikke? Det er alligevel lykkes mig at finde i hvert fald otte modeller, som jeg godt ville kunne leve med at svøbe mig selv ind i. Jeg vil endda gå så langt at sige, at jeg faktisk synes de allesammen er ret flotte. Så jeg overvejer at klikke en af dem hjem. Så jeg også kan svøbe mig ordentlig i en lang frakke, og skotte mig imens jeg bander lidt over det kolde vejr. Imens jeg tænker over, hvor hyggeligt jeg egentlig synes det er. Sådan at gå rundt at fryse. Det er en mærkelig ting at finde hyggelig. Men jeg er vist også lidt mærkelig, så de hænger sikkert fint sammen.

Hvad synes I om de lange frakker? Er nogle af jer hoppet i én? Holder man ikke bare varmen skide godt i sådan en lang sag?

Den perfekte taske til dig, der har alting med dig overalt

Tasken er modtaget som gave fra norjiin

Glædelig 2. december og glædelig fredag! YAY! Jeg har fri i dag, og har faktisk halvt weekend. Ikke helt weekend (endnu) for jeg har lige en koncert i morgen på Kansas City, som jeg er ansvarlig for. Den må jeg nok hellere dukke op til så. Især, hvis jeg vil have min løn. That’s the dealio.

Men min fridag har givet mig noget tid til at arbejde på nogle projekter jeg har ved siden af arbejdet, og jeg er vist generelt lidt en arbejdsbi. Jeg elsker, at jeg har 30 timer hos Kansas City, for det giver mig nemlig nogle timer, som jeg kan bruge bl.a. på bloggen og på en masse andre ting, der ellers ikke havde været overskud til. Ret ofte kører jeg fra kontoret ved 15.30 tiden, og så arbejder jeg ellers videre enten derhjemme eller på en café et sted i byen.

Fordi jeg er sådan en, der altid skal have alting med mig rundt, så manglede jeg virkelig en taske jeg kunne bruge både som ‘pæn’ taske til kontoret, men også når jeg skulle videre fra kontoret, hjem til mine forældre eller ud at handle. I ved; alle de ting, vi nu engang gør i løbet af en uge. Og det er egentlig det, som det her indlæg skulle handle om. Nemlig en taske, der kan hjælpe mig med at opbevare alt mit lort habengut, mens jeg er out and about.

norjiin-taske-november-16-49-of-90
Jeg er nemlig typen, der liiige skal have alt muligt med i tasken. Både store og små ting. Jeg har ofte min Mac med mig rundt, for jeg ved aldrig, hvornår jeg lige får noget tid til at skrive indlæg, tjekke og besvare mails, eller se serier. Og der er jeg bare bedst på min Mac. Min iPhone bliver sgu lidt for besværlig synes jeg. Jeg har 6s’eren og næste opgradering overvejer jeg kraftigt skal være 7plus’eren.

Anyways, det er en helt anden snak. Jeg kom til den taske der. Jeg har nemlig tidligere brugt og været mægtig glad for min store Shopper fra Decadent. Men hold nu fast, den er simpelthen så tung! Allerede inden jeg læsser mine ting i den, så vejer den et ondt år. Derfor måtte en ny taske gerne være noget lettere, gerne med flere stropper og meget gerne stadig være pæn. For æstetikken går jeg altså ikke ned på. Nok er jeg en praktisk gris, men jeg har jo ikke studeret design for ingenting vel?

IMG_5278norjiin-taske-november-16-30-of-90IMG_5283
Og denne smukke taske, EVY,  fra det nye danske mærke norjiin faldt lige i mine æstetiske OG praktiske øjne. Den er udført i et minimalistisk, men interessant design med dens rene linjer, og lidt mere rå detaljer i form af de store hængsler på skulderstroppen, og de udvendige syninger, der er brugt som en del af tasken design. Det kan jeg ret godt li’. I stedet for at gemme syningerne væk, så bliver de brugt aktiv som en del af taskens udseende. Så er det forresten skide smart, at den både har skulderstropper OG mindre hanke. Den kan derfor både bæres crossbody – altså hænges skråt over skulderen, den kan hænge frit på den ene skulder, og du kan tage den i hænderne og gå med den som en håndtaske. Smart, smart og smart. Jeg blev derfor SÅ glad for at indgå samarbejde med de to søde (og pisse seje!) damer bag mærket, Andrea og Ditte. Det er tydeligt at se på designet, af både denne taske, EVY, men også deres andre tasker på deres webshop, at de er inspireret af det nordiske islæt, minimalisme og ikke mindst kvalitet!

norjiin-taske-november-16-59-of-90IMG_5293
Noget andet helt vildt smart  ved EVY er det indbyggede computersleeve. Jeg har ellers altid haft min Mac i et seperat computersleeve, men det fylder unødigt i alle tasker, og ved EVY har de altså været forudseende i designet, og skabt et sikkert rum til computeren. Det er forret, så maskinen ligger godt beskyttet, men uden at fylde noget overhovedet i tasken. Der faktisk har plads til alt mellem himmel og jord. Jeg bruger både EVY når jeg skal rundt i byen og arbejde, men også når jeg skal hjem på weekend hos mine forældre. Der har jeg flere gange valgt at bruge EVY i stedet for Caspers rygsæk, som jeg ellers normalt ‘låner’. Der kan bare være alt i den her taske. Både tøj til overnatning, computer, kamera, scones til togturen, vandflaske, læbepomade (der ikke bliver væk pga. den mindre lomme med lynlås indvendigt) og et par ekstra sko i bunden. Der i øvrigt er en fast bund, så tasken ikke slasker i bunden. Det gør den til gengæld lidt ellers pga. det lækre bløde læder, og jeg er vild med, at den er så organisk i dens udseende, samtidig med, at den er stilren.

IMG_5290
Og ja, man kan nok godt høre på mine ordvalg, at jeg er vant til at analysere objekter. Det er vist lidt en uddannelsesskade. Men EVY er bare en virkelig æstetisk og praktisk taske uanset hvad. Alle taskerne fra norjiin er desuden håndlavede, hvilket virkelig giver en lækkerhedsfølelse. Jeg elsker, at der er lagt så mange overvejelser i ikke kun designet, men også håndarbejdet. EVY tasken findes altså også i farverne sort og smoky blue. Jeg er ret vild med, at de giver deres tasker ‘navne’ på den måde. Det personificerer dem lidt, og jeg betragter næsten min EVY som et lille dyr haha. Det lyder lidt tåbeligt, men jeg passer godt på hende, for hun skal jo have det godt! Jeg har lige fået et mindre crush på EDDA i farven powder pink. Er den ikke smuk? Og hvad synes I om EVY?

Mine favoritter fra ZARA (en af dem bor hos mig nu)

^^Vendbar jakke i skind, 1499,-  // Kort prikket kjole, 299,-  // Oversize jakke med lys ruskind, 899,-  // Bikerjakke med krave, 799,-  //  Blå top med sømkant, 199,- // Taske med vedhæng // Kjole i tyl med prikker, 299,-  // Stribet skjorte med øjne, 179,-  //  Lyserød, lang frakke, 449,-  ^^

Den anden dag var jeg et smut forbi ZARA i Rosengårdcentret. Jeg arbejder næsten lige ved siden af centret, så det hænder altså, at jeg smutter forbi og kigger i de butikker byen ikke byder på. 

Jeg faldt over den fineste ting i ZARA, som jeg vil vise senere på ugen i et LOOK-indlæg, men smutter du hen på min Instagram kan du måske spotte, hvad det er allerede nu. Hop med over her. Det er en af tingene på ovenstående collage, så du kan måske genkende den. 

Jeg faldt over SÅ mange fine ting i ZARA, så jeg kunne slet ikke lade være med at dele noget af det herinde. Især jakkerne med ruskind sukker jeg ret meget over. Sådan en måtte altså gerne hoppe over mine skuldre denne vinter. 

Den lange lyserøde frakke er også lige i min boldgade, og ville da virkelig lyse vinteren lidt op. Det samme for den fine posetaske med lange kæder op. En perfekt taske til hverdag eller fest alt efter, hvordan den styles. 

Den blå skjorte med det fine broderi af øjne vil også være perfekt til en dag på kontoret for mig. Den er klassisk, men med et virkelig humoristisk tvist. 

Generelt synes jeg, at ZARA leverer styles med mange forskellige udtryk, og i forskellige prisklasser. Jeg finder i hvert fald altid et eller andet, når jeg tager en tur forbi butikken. Er jeg den eneste, der er glad for, at kæden har åbnet i Odense? 

7 THINGS CARRIE TAUGHT US ABOUT FASHION

Jeg kan umuligt være den eneste, der har set Sex and the City-serien til ukendelighed. Når den kører som julekalender, hver december forsøger jeg også at følge med hver eneste aften. Jeg har nok set serien 10 gange nu – hvis det kan gøre det!

For ikke at nævne filmene. Jeg er på det hold, der synes, at begge film er gode! Mange bryder sig ikke om nr. 2, men jeg sluger den råt. Den bedste er dog den 1., og den har jeg set så mange gange, at den første dvd jeg havde med filmen til sidst blev så slidt, at den ikke længere kunne afspilles!

Jeg elsker SATC. Jeg elsker alle de forskellige outfits – ikke kun dem som Carrie bærer, men også de andre karakterer og deres outfits.

Men. For der er altså en men. Jeg kan virkelig godt følge de kritiske røster, der er imod hele plottet, og den kvinde Carrie er. For hvilken 30-some-thing kvinde skriver en fast klumme, og bruger ALLE sine penge på sko? Og derudover virker hun som en ret klynkende, opmærksomhedskrævende, over-analyserende og egoistiske kvinde, der desværre bare bekræfter et par dumme fordumme omkring kvinder generelt! Jeg mener – ét er at hun er Aidan utro; det er bare dumt! Don’t do that! Men noget andet er den måde hun i det første lange stykke tid lader Big behandle hende! Ain’t nobody got time for that! Enten vil han dig, eller også vil han ikke! Move. on.

Set bort fra alt dette, så synes jeg nu, at Carries stil ofte er værd at beundre. Hendes sans for mode lader sig ikke skuffe, og gang på gang sidder jeg tilbage med kæben faldende imod bordet af beundring over hendes (usandsynligt!) fantastiske garderobe. Den er også ganske overdådig, og fuldstændig absurd urealistisk. F.eks. har ingen af kvinderne det samme outfit på i løbet af serien. Undtagelsen, der bekræfter den regel er Carries store pels, som hun har på ved flere lejligheder og hendes sorte brede bælte med nitter, som hun bærer i den første film et par gange. Både pels og bælte er også misundelsesværdig!

Med min store passion for SATC og Carries outfit syntes jeg derfor, at det var på sin plads med en liste af de ting, jeg har lært omkring mode af fashionista’en herself!

Så her goes; en fuldstændig subjektiv liste over fashion-advice jeg har lært af Carrie!CARRIE OUTFIT