Posts

MY TOP 5 FACIAL PRODUCTS

Jeg har været (er) en rigtig dulle! Jeg elsker “pige-grej” i alle afskygninger, og har før i tiden virkelig kunne samle sammen af makeup, cremer, hårgrej, neglelakker osv. Jeg har stadig en ret stor samling af “dulle-grej”, og køber da også nyt til indimellem, men jeg forsøger at bruge det jeg allerede har først. Men det betyder også, at jeg får prøvet rigtig mange forskellige produkter af. Og jeg har her fundet min top 5 af produkter til ansigtet som jeg kan anbefale. Min hud er som sådan ganske fin, med mindre udbrud og lidt kamp med hudorme – måske også lidt lettere fedtet. Så ved du det!

My top 5 facial products

//1 Rensemousse fra Matas. Denne mousse bruger jeg for det meste i badet, og den er G.E.N.I.A.L! Den fjerner alle makeuprester og efterlader huden frisk og renset. Jeg bruger den både om morgenen i badet, og aften for at fjerne makeup. Du skal bruge vand til denne, og det er ikke alles hud, der er glad for dette. Jeg overvejer også, når denne er brugt, at prøve den berømte rensevand fra Bioderma.

//2 Smoothing Face Scrub fra Oriflame.  Denne face scrub er simpelthen så skøn! Den dufter som, hvis du træder ind ad døren på en wellness-klinik, og er bare fantastisk at bruge. Den har små korn og efterlader huden parat til næste step! Peel-off masken!

//3 Peel-off Maske fra Matas.  Jeg har for nylig købt denne peel-off maske og det er den bedste jeg har prøvet – jeg “lider” af det læææækre problem, der hedder hudorme. Denne peel-off maske hjælper altså på det! Den skal KUN lægges de steder, hvor du rent faktisk har uren hud, hudorme eller mindre udbrud. For den er faktisk lidt skrap, men den er til gengæld også effektiv!

//4 T-Zone Peeling fra Pudderdåserne.  Den her her med på listen fordi den også hjælper til at bekæmpe hudorme og udbrud af uren hud. Jeg bruger den i øjeblikket hver eneste dag. Og den hjælper også. Især sammen med peel-of masken fra Matas. Men den er også ret skrap, så det er kun i perioder jeg bruger den, og jeg sørger for at bruge en serum ovenpå, da huden godt kan tørre ind på de steder man bruger den.

//5 Ducray Kelual DS Creme fra apoteket.  Denne creme du kan købe hos apoteket, er en creme jeg fik anbefalet af netop en apoteksansat. Jeg havde en vinter sidste år, hvor min hud især omkring næse var virkelig tør! Det afhjælper denne creme, og der findes nogle forskellige udgaver til forskellige hudproblemer. Bl.a. også en shampoo, der afhjælper tør hovedbund som også er rigtig god!

Det har været rigtig svært at udvælge KUN fem produkter, men disse fem er de mest essentielle i min hudplejerutine. Som du også kan se, så er de ikke fra synderligt dyre mærker, ej heller samme mærke. Men de virker for mig og min hud.

Er der nogen derude, der har prøvet Biodermas rensevand og kan fortælle lidt om den? Om den virkelig er så god, som folk siger?