FORDOMME
Vi har dem alle, men har du tænkt over, om de er berettiget? De der fordomme.
^^Billeder har absolut intet med fordomme at gøre, men jeg tænker klart bedst over tingene når der er stilhed og natur omkring mig^^
Har du set DR2’s temaprogram om fordomme? Det kan jeg virkelig anbefale. Jeg brugte en time den anden dag på et streame det. Og jeg tog mig selv i at være enig i mangt af fordommene!
Tænk engang; her gik jeg og troede at jeg var så evig frelst og i hvert fald ingen fordomme har. Hah! Min underbevidsthed er vist ganske eftergivende for samfundets normer hvad angår fordomme.
Det synes jeg faktisk er rigtig skidt. Især fordi jeg selv er så pisse bange for, hvad folk synes om mig. Hvilke fordomme de har om mig. I programmet figurerer flere forskere og professorer, (antropologer, psykologer og deslige; jeps, det var min fordom, at de alle sammen hører til i den samme “boks”), og de forklarede begrebet ‘fordomme’; at det var domme man som menneske havde givet på forhånd. Det giver lidt sig selv ikke? Men alligevel gav det grobund for yderligere tankevækst omkring fordomme hos mig.
Jeg har aldrig betragtet fordomme som ‘domme’, mere end som dogmer omkring forskellige større eller mindre grupper af mennesker i samfundet. Men selvfølgelig er alle blondiner ikke dumme. Og alle folk med tatoveringer er ikke rockere. Men ligefrem ‘domme’. Det havde jeg ikke tænkt omkring fordomme. But of course er fordomme domme, der er givet på forhånd. Domme omkring mennesker, men enten endnu ikke har mødt eller kun perifert kender til. Domme givet ud fra socialt skabte værdier og betydninger. Domme om andre mennesker, folkefærd, køn.
Og det er nemt at dømme andre mennesker. Rigtig nemt. Jeg gør det så selv. Det er ikke i ond mening. Det sker ligesom bare. Ud fra mine tidligere erfaringer med lignende mennesker, ud fra erfaringer jeg har fået fortalt af andre, ud fra mediernes mediering af, for mig, fremmede mennesker. Netop den refleks; at dømme uden egentlig at vide, hvem det er man dømmer, fortalte de kloge mennesker i programmet var ganske naturligt. At man dømte, fordi man havde brug for at kunne skelne mennesker fra hinanden i samfundet. For at kunne begribe alle de forskellige slags mennesker, der findes. For at kunne skabe overblik og kohærens.
For mig handler fordomme i ligeså høj grad om, hvad folk synes om mig. Fordi de igennem fordommene måske allerede har dannet sig et indtryk af mig som person; og derigennem gjort sig tanker omkring, hvad de synes om mig. Hvilken stilling de har til mig. Og jeg gør præcis det samme med andre. Hvilket, nu jeg tænker over det, er lidt skræmmende. For jeg ønsker jo ikke, at andre mennesker skal placere mig i en kasse på forhånd. At de har fordomme om mig inden de allerede har mødt og tilbragt tid sammen med mig. At de har dømt mig.
Omvendt holder nogle fordomme stik. Der er vel en årsag til, at de findes. Men jeg tror, at de fordomme, der måske har noget på sig, kan gradbøjes. At de ikke er uigenkaldelige og sande. Måske er nogle fordomme sande for nogle, og fejlagtig for andre? Fordomme er for mig ikke kun en skidt ting. Det giver en sociologisk, omend ganske overfladisk, forståelse af samfundets indebyggere. Fordomme kan “guide” os imellem sociale betydninger, værdier og klasser. Hvis man kan mestre den pointe, at man skal tage fordomme med et gran salt. For jeg tror virkelig ikke, at det er sundt at leve efter ideer om stereotyper som fordomme uundgåeligt skaber.
Jeg vil i fremtiden forsøge at skrue ned for mine fordomme. For mine forhåndsindtryk af mennesker jeg aldrig har mødt. Det bliver lidt af en udfordring. For det ER svært ikke at gøre sig nogle tanker omkring andre mennesker (og menneskeklasser) ud fra ens egne (eller andres) erfaringer omkring dem. Jeg prøvede det virkelig selv på egen hånd for 14 dage siden, da jeg og Kafferisteriet havde inviteret en masse bloggere fra Odense til et bloggerevent. Der havde jeg sandt at sige allerede gjort mig en masse tanker omkring mange af bloggerne; ligeså vel som jeg forestiller mig, at de havde gjort sig en masse tanker omkring mig. Mange af bloggerne havde jeg ikke mødt, og så er det nemt at danne sig sit eget indtryk (eller fordomme) omkring dem. Især nu det er bloggere vi taler om. For hvordan er de i virkeligheden til forskel fra deres blog?
Jeg kan berette, at alle mine fordomme om andre bloggere totalt blev manet til jorden. I hvert fald alle de negative.
For hvem siger, at fordomme per say er negative? Det kan også være, at man har positive fordomme. Eller at fordommen er hverken eller. ‘Domme’ givet på forhånd klinger bare utrolig negativt right?
Hvis ikke jeg kan have positive fordomme, så vil jeg i hvert fald forsøge at mindske de negative. Stoppe mine spekulationer omkring andre mennesker og deres person. Vente med at fælde en dom indtil jeg har indsamlet nok kvalitativ empiri til at kunne kvalificere mig til at afsige en dom. Og være indstillingsparat til at justere mine opfattelser. Så de netop ikke ender med at være forstokkede fordomme. For at dømme andre siger mere om mig, end det gør om dem.
Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin
