FIRST CUP OF COFFEE IN A WEEK!
Så skete det altså! Der gik en uge siden dette indlæg, hvor jeg proklamerede, at jeg ganske simpelt var blevet alt for koffeinafhængig, og måtte på vandvognen. Næsten bogstavelig talt. Og nu har jeg fået den første kop kaffe efter tørken er forbi!
Jeg har heller ikke fået en eneste dråbe koffein i den forgange uge.
“Har det været hårdt?” – spørg’ du.
Egentlig ikke. I hvert fald ikke SÅ forfærdeligt som jeg havde forudsagt det ville være. Okay – de første tre dage var virkelig op ad bakke. Især torsdag (jeg startede faktisk torsdag) og fredag var jeg ret hårdt ramt. Men om det kun har været den manglende koffein eller måske det faktum, at min krop ikke længere fik masser brød og sukker, det skal jeg ikke kunne sige.
Jeg ved blot, at torsdag og fredag måtte jeg lægge mig om eftermiddagen i sengen fordi jeg havde SÅ ondt i hovedet. En ægte dundrende hovedpine, hvor hvert skridt bragte bølger af smerte ind over mit hoved. For hvert eneste skridt jeg tog føltes det som tusind sten blev braget ind i mit kranie. Så jeg valgte altså at sove fra det. Det var den eneste løsning.
Jeg er ellers ikke typen, der normalt henslænger mig til en morfar sådan midt på dagen. Faktisk hader jeg at sove midt på dagen. Jeg er altid mere kvæstet efter sådan en lur end inden. Og jeg synes egentlig også, det er spild af tid at sove. There, I said it! Jeg bryder mig ikke om det. Jeg er klart en snuser om morgenen, men jeg føler ikke, at jeg bruger min tid produktivt, hvis jeg f.eks. lægger på mig på sofaen midt på dagen. Men i de to dage var det altså et kærkomment afbræk fra den ellers massive hovedpine
Lørdag var hovedpinen bedre. Altså den var mindre ik’! Men jeg var ved flere lejligheder tæt på at rulle folk, der gik forbi mig i løbet af dagen såfremt de havde en kop kaffe i hånden. Punge og kontanter var ikke mit mål; men kaffekoppen de gik med i hånden. Duften, aromaen, den intense smag. Åh jeg var langt nede i afhængighedens dybe kløer. Min næse sniffede langt efter kaffen, der kom forbi mig.
Men ingen kopper til mig. Ingen koffein i det hele taget. Min vanlige pre-workout med koffein jeg normalt drikker før træning, har jeg derfor også skippet hele denne uge. Og det har faktisk været helt okay. Min træning har ikke været mærket af det.
Efter sådan en uge uden koffein og kaffe sætter det også lidt tankerne igang. Måske er det ikke helt så nødvendigt med alt det koffein eller kaffe. Men måske smager kaffe bare så fint, at det ikke kun er koffeinen det handler om.
Da jeg startede med at drikke kaffe var det ellers udelukkende med dét formål; at kunne fylde min universitetsdeprimerende krop med koffein. Brændstof til de lange dage og ikke mindst forfærdelig tidlige morgener når man er pendler.
De af jer, der pendler må desuden kende til den evige struggle for at finde det perfekte to-go termokrus, der både holder tæt så kaffen ikke ender på siderne af ens bøger, og samtidig kan holde drikkelsen varm fra hjemmet og op til togstationen. Ofte endte jeg med at drikke en lettere lunken kaffe om morgenen simpelthen fordi jeg ikke kunne finde et termokrus, der kunne opfylde ovenstående behov. And I’ve been around the block! Og der er skutte råd til fancy take-away kaffe hver morgen man skal med toget. Eller tid til det for den sags skyld. Hvis I ligger inde med tippet til det perfekte termokrus så sig lige til ik’?
Så lige nu sidder jeg på den nyåbnede BRØD her på Kongensgade. Og nyder min kaffe. Her i solen. Imens weekendens start oprinder. Og jeg glæder mig simpelthen så meget til at weekenden næsten går på hæld.
For på søndag skal jeg nemlig sammen hende her afholde et blogevent her i Odense. Det er ikke første gang jeg har haft fingrene i events til os søde bloggere i Odense, og jeg elsker det simpelthen!
Sidste efterår teamede jeg op med kaffebaren Kafferisteriet (find dem på Facebook her og Instagram her), og der var vi næsten 20 bloggere, der nød at få udvidet vores viden omkring kaffe og hvordan man brygger den bedste kop kaffe. Ret relevant for mange af os hah!
Jeg elsker simpelthen, at Odense er i rivende udvikling, men desværre er der lidt stille på bloggerfronten ifht. de store byer som København og Aarhus. Jeg ved ikke, hvor relevant det er for alle jer, men jeg tænker, at det måske er meget spændende at høre lidt “behind the scenes” indimellem? Hvis ikke er det heldigvis ikke værre end at I kan scrolle forbi 🙂
Jeg vil hoppe videre i dagens program for de sidste detaljer skal nemlig på plads til på søndag. OG de jobansøgninger skriver heller ikke sig selv har jeg desværre erfaret!
Rigtig god weekend!
PS. Hvis I ser mig nogle steder i Odense skal I altså være mere end velkommen til at råbe HEJ til mig. Såfremt I har lyst altså! Ingen social tvang her! Det kunne bare være hyggeligt, og nu kan jeg jo altså ikke ligefrem genkende jer der sidder der på den anden side af skærmen, som I måske kan genkende mig hah!
