Posts

CAROL – SE DEN HVIS…

carolposter New York, 1952.

Et forbudt forhold har sin spæde start på begyndelse til en stormende og smuk, men uholdbar oplevelse.

Salgsassistenten Therese opdager nye, men forbudte følelser for en anden kvinde. Carol. Hun lever et overklasseliv alene, skilt fra sin mand og datter.

Deres møder føles forkerte. Selv for dem. De kæmper imod konventionerne. Imod tankengangen om, at det de gør er forbudt. Men hvordan kan kærlighed være forbudt?

De to kvinder prøver at pakke deres kærlighed væk, prøver at pakke deres forhold ind. Men samtidig forsøger de at vise, at de holder af hinanden.

carol

For 14 dage siden var jeg i biografen og se filmen “Carol”. En film, der handler om homoseksualitet, konventioner i amerikanernes 50’ere. Om at føle skam, men samtidig vælge med hjertet. Det er ikke en klassisk film i den forstand, at man bliver fanget af et udspekuleret eller genialt plot.

Man bliver fanget af filmens æstetiske univers. De visuelle stærke træk som filmen indeholder. Den måde skuespillerne medierer samfundets normer på.

Det er derfor heller ikke en voldsomt underholdende film i den forstand, at der ikke er en handling, men det er en stor filmoplevelse, og sætter man pris på fantastisk skuespil og et smukt univers, så er denne film en biograftur værd.

Det er måske endda denne slags film, der er værd at se i biografen. Her kommer dens æstetiske arbejde virkelig frem.

CAROL_GALECA_DORIAN_AWARDS_2016

Du skal se denne film, hvis du sætter pris på eminent skuespil, USA i 50’erne, at skubbe til konventionerne og smukke scener.

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }