Posts

OOTD: STRIPES & FLOWERS

ootd- stripes and flowers

God fredag aften

Først lige TAK for jeres søde ord og tanker i går! Der skete heldigvis ikke noget, men det, der ligeså meget forskrækkede mig var vist også, hvad der kunne have været sket. Puha man skal altså se sig for i trafikken – også selvom men tror, at folk har set én.

I dag har jeg igen brugt dagen på mere speciale. Det er også, hvad weekenden kommer til at stå på. Det tror jeg nu bliver ganske hygsomt med det forestående snevejr taget i betragtning. Så føles det lidt mere julet, og det må det gerne for min skyld.

I dag fik vi klemt en tur på biblioteket ind midt imellem vores analyser. Odense Centralbibliotek ligger lige overfor Kongens Have, hvor denne fine lokation findes. Vi fik heldigvis klaret vores ærinder i byen imellem regnvejret. Jeg har egentlig ikke så forfærdeligt meget mere at sige for nu, for mit hoved et helt fyldt op af tanke omkring speciale, og vores snarlige deadline. Det skal gøre godt at blive færdige!IMG_7014

^^Jeg har i dag en lang Mads Nørgaard kjole og min 3d-blomster trøje fra eBay på, samt min læderjakke fra Barneys udover, og mine fine lyserøde herresko med kobberhælen som fix detalje fra Asos^^

Jeg er blevet ganske fornøjet over at kunne forlænge mine kjolers anvendelse her over vinteren ved at kombinere dem med trøjer og sweaters i ellers umage par. I dag blev det derfor min 3d-blomstertrøje ud over kjolen. Den anden dag kombinerede jeg en højhalset, langærmet trøje indenunder en sort kjole med korte ærmer. Jeg er nemlig ikke så meget til at smække en cardigan ud over en kjole eller top. Men bare arme det kan jeg altså ikke have her i den kolde periode. Jeg hader når min hud er bar medmindre det er virkelig varmt! På den led er det perfekt med en langærmet trøje på indenunder  – det kan i hvert fald anbefales til de kuldeskær af os. Brr.  IMG_7026 IMG_7034

Jeg vil hoppe videre i dagen agenda med mere speciale og en hjemmelavet burger til aften. Mums!
Hvis du mangler inspiration til aftenens drinks, så husk, at jeg hver torsdag udgiver et indlæg omkring selvsamme. Se dem alle her. I går var det en lækker (!) Mojito, der stod på programmet.

………………………………………………………………………………………

Følg med på Facebook // Følg med på Instagram // Følg med på Snapchat @jhardis // Følg bloggen på Bloglovin

OUTFIT // KIRSEBÆRTRÆERNE I ODENSE

kirsebærtræer

Jeps. De er skam også i Odense. De fine japanske kirsebærtræer. De findes, så vidt jeg har spurgt mig rundt og fundet frem til, på to forskelliger gader i Odense. Ny Kongevej og J. L. Heibergsvejs. Men de var godt nok svære at lokalisere. Man skulle tro, at de havde hemmelig adresse. Kun ved et rent tilfælde fandt jeg ud af, hvor i Odense de smukke træer findes. Jeg er nemlig så  heldig, at min specialemakker bor i nærheden af J.L. Heibergsvej. I min desperation på selv at se et sådan fint træ, spurgte jeg hende om hun kendte til nogle gader eller stræder, hvor træerne huserede. Odense måtte da også være med på det lyserøde beat!  Og sandelig om byen ikke er det!
Så jeg fik min søde makker lokket til at skyde nogle billeder under de fine træer. Jeg vil også være med på de fine lyserøde noder. Og det er faktisk lidt nemmere her i Odense.  Her er hverken kirkegårde eller tusind andre mennesker i billedet. Der var den lejlighedsvise bil, der kom forbi og de to vinduespudsere, der lurede lidt som vi kom gående ned ad vejen og poserede. De har nok tænkt deres. Men et rend af mennesker var der altså ikke. De Odenseanske kirsebærtræer skuler måske nok misundeligt til de københavnske, der uden tvivl har haft deres del i kendislagkagen. 15 minutes of fame må det være. For lige så hurtigt som de blev eksponeret på instagram og blogge, ligeså hurtigt blev de glemt igen. Stakkels små træer. Nu gør jeg hvert fald mit for, at de odenseanske japanske kirsebærtræer får deres berømmelse!

Indtil videre tror jeg dog, at der er ganske fredeligt på vejen. Jeg kan klart anbefale, hvis du ikke allerede har været forbi, at du sætter det lange ben foran og når at gå en tur under de smukke træer inden de afblomstrer og lader et helt år gå før de igen viser deres organiske, lyserøde kunst. Billederne er fra i dag, så du burde kunne nå det en af de næste par dage.

Vejret i Odense i dag er helt skørt. Det opfører sig som en pms-ramt kvinde, der ikke har fået sin humørsvinge-dulmende medicin i form af Ben & Jerry’s og de der chocolate chip cookies i den blå indpakning fra Netto. Eller det er måske bare mig…
Anyhoodles så nåede vi netop at tage disse billeder inden et regnskyl kom forbi Odense lige før. Om der rent faktisk kommer de regnskyl som DMI så troligt har lovet aner ingen. Det har en PMS-ramt kvinde og DMI til fælles. Man kan aldrig vide om de ændrer udsigten i sidste øjeblik. kirsebærtræer 2Jeg tænkte, at de smukke og sprudlende blomster ville være den perfekte baggrund til et par sko, som jeg erhvervede mig i Tyrkiet. Nemlig de fine, blå og lyserøde ruskindssko. Jeg ved, at de formentlig deler vandene. Men jeg kunne slet ikke stå for dem! Og de var  billige. Ca. 200 danske kroner for et par unikke ruskindssko. Det skal man være tosset for at lade gå forbi! Og selvom nogle nok vil mene, at det er jeg. Tosset altså. Så hoppede jeg med det vuns i dem. Hvad synes du? Er du lige så utosset som mig, og elsker dem?

Ud over at glo mig blind på lyserøde blomster har jeg i dag læst lidt sammen med min specialemakker, og i aften skal jeg mødes med en gruppe dejlige veninder til kaffe. Så nu vil jeg pakke min computer sammen, spise noget mad og komme ud ad døren til en dejlig omgang tirsdagshygge. Ha en rigtig god regnvejrs tirsdag aften 🙂