Posts

VIDSTE I DET OM BLOGLOVIN?

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 18.59.53Følger du bloggen via Bloglovin? Måske du endda læser via Bloglovins app på telefonen?

Så har du måske bemærket en ændring i måden du tilgår bloggen på her indenfor de sidste par dage?

Jeg har nemlig lavet en “Read more” knap til bloggen når du læser med via Bloglovin. Det betyder, at du i app’en kun kan læse et lille uddrag af det pågældende indlæg, og kan altså ikke kan læse bloggens hele indlæg direkte i app’en. Du skal derimod trykke på Read more for at kunne læse hele indlægget.

Det betyder for dig rent praktisk, at du skal klikke én ekstra gang for at læse indlægget. Hvilket jeg virkelig håber, at du gerne vil!

Grunden til denne ændring har nemlig STOR betydning for mig. Ser I – Bloglovin har nemlig for noget tid tilbage gjort sådan, at man som læser kan læse hele indlæg direkte i Bloglovins app. Man læser altså ikke med fra bloggens siden, men fra Bloglovins side. Det betyder samtidig, at det er Bloglovin og ikke bloggeren, altså forfatteren bag indlægget, der får besøgstallene! De “stjæler” altså bloggerens besøgstal og sidevisninger. Strengt!

Det er noget, jeg har været klar over i et stykke tid nu, men ikke vidst, hvordan jeg skulle reagere på. Det er der flere grund til. Dels fordi mit indtryk er, at mange af jer følger med via andre medier (som Facebook, hvor jeg også lægger nye indlæg op, og Instagram), dels fordi jeg ikke har vidst, hvad jeg rent faktisk har skulle gøre ved det. Og hvor mange besøgstal jeg egentlig “mister” ved Bloglovins lille snedige nummer.

Men nu har jeg grejet koden til at få en Read More knap tilføjet til Bloglovin. Det betyder altså at JEG får besøgstallene. Ikke bloglovin. Det giver mig et langt mere realistisk billede af, hvor mange I egentlig er der læser med derude. OG hvilke indlæg er er mest begejstret for at læse. Apropos det; 
Hvilke indlæg foretrækker I, at jeg skriver og deler herinde? 

Jeg vil gerne lave indhold både for min egen skyld – for at kunne få skabe et rum til mit kreative outlet – men også til jer. I skal gerne kunne finde inspiration i mine indlæg. Måske få sat nogle tanker i gang til refleksion. Måske I er glade for indlæg vedrørende Odense? Såfremt I er nogle fra Odense, der læser med.

For lige at vende tilbage til Bloglovinproblematiken; I, som læsere, kan aktivt gøre noget selv for, at det er bloggeren, der får besøgstallene, og ikke Bloglovin. På nedenstående billede kan I se, at jeg i min egen Bloglovinprofil i indstillinger har valgt IKKE at have Bloglovinsramme omkring de indlæg jeg selv læser. Hvis I krydser af i den rubrik vil bloggeren få besøgstallene, og I kan på denne enkle måde hjælpe de blogge som I læser med hos. Det er selvfølgelig ikke noget I SKAL gøre.

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 19.39.49

Jeg har som sagt ændret læseindstillingen, så min blog ikke kan læses direkte i Bloglovinapp’en, men får en Read More knap. Det er noget jeg virkelig håber, at I derude, der læser med via Bloglovin, vil lege med på og stadig læse med. Er det overhovedet noget I har lagt mærke til?

HER KAN DU FØLGE BLOGGEN

FØLG MIGDer er efterhånden et par sociale kanaler, hvor bloggen findes på, og hvor jeg opdaterer, hvis der kommer nye indlæg. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave dette lille serviceindlæg med link til de diverse sider og steder, hvor du kan finde bloggen og mig.

Bloglovin
På denne side kan du følge alle blogge. Det kræver blot en profil, og derefter kan du nemt følge de blogge, som du gerne vil holde dig opdateret på. Jeg er selv ret glad for Bloglovin og følger selv alle de blogge jeg læser derinde. Hver gang, der kommer et nyt indlæg på en blog, bliver Bloglovin opdateret, og du kan nemt og overskueligt se alle nye indlæg på siden der. Så skal du kun tjekke en eneste side når du skal opdateres på din bloglæsning. Følg Let’s Blog Some Shit lige her. 

Facebook
Bloggen kan du også følge på Facebook. Det er noget jeg også selv gør med de blogge jeg følger. Det værende, hvis de altså har en facebookside. Det er SÅ nemt på Facebook, for her poster jeg også nye indlæg, og de vil automatisk komme ind på dit feed, eller du kan nemt finde bloggen selv. Ud over nye indlæg, poster jeg også tit interessante, sjove og spændende links. Følg bloggen på Facebook lige her.

Instagram
Jeg er (selvfølgelig) også på Instagram. Her kommer der lidt sjældnere nye indlæg op, men der kommer til gengæld billeder fra min hverdag op, hver eneste dag. Det er lidt mere “in the moment” på Instagram, og jeg elsker selv mediet! Følg mig på Instagram lige her. 

FØLG MIG

Nu er denne blog jo relativ ny (og er kun ved sin spæde start), men jeg kan alligevel se nogle rigtig fine sidetal herinde. Det er jeg jo mægtig glad for, og vil i den forbindelse anbefale siden Bloglovin. Det er en side, hvor du kan oprette en profil, og derefter “følge” alle de blogs du læser. Hver gang der kommer et nyt indlæg på en blog vil det kort tid efter stå på din bloglovinfeed. Det er næsten ligesom facebook; i stedet for venner, vælger du bare de blog du vil følge. Det er en pisse smart måde, hvorpå du kan få samlet de forskellige sider du følger, og du er fri for at skulle bogmærke og tjekke forskellige sider for nye indlæg. Du kan følge bloggen lige her letsblogsomeshit. Det ville jeg blive så glad for!

Skærmbillede 2014-11-19 kl. 19.47.21