Posts

CAROL – SE DEN HVIS…

carolposter New York, 1952.

Et forbudt forhold har sin spæde start på begyndelse til en stormende og smuk, men uholdbar oplevelse.

Salgsassistenten Therese opdager nye, men forbudte følelser for en anden kvinde. Carol. Hun lever et overklasseliv alene, skilt fra sin mand og datter.

Deres møder føles forkerte. Selv for dem. De kæmper imod konventionerne. Imod tankengangen om, at det de gør er forbudt. Men hvordan kan kærlighed være forbudt?

De to kvinder prøver at pakke deres kærlighed væk, prøver at pakke deres forhold ind. Men samtidig forsøger de at vise, at de holder af hinanden.

carol

For 14 dage siden var jeg i biografen og se filmen “Carol”. En film, der handler om homoseksualitet, konventioner i amerikanernes 50’ere. Om at føle skam, men samtidig vælge med hjertet. Det er ikke en klassisk film i den forstand, at man bliver fanget af et udspekuleret eller genialt plot.

Man bliver fanget af filmens æstetiske univers. De visuelle stærke træk som filmen indeholder. Den måde skuespillerne medierer samfundets normer på.

Det er derfor heller ikke en voldsomt underholdende film i den forstand, at der ikke er en handling, men det er en stor filmoplevelse, og sætter man pris på fantastisk skuespil og et smukt univers, så er denne film en biograftur værd.

Det er måske endda denne slags film, der er værd at se i biografen. Her kommer dens æstetiske arbejde virkelig frem.

CAROL_GALECA_DORIAN_AWARDS_2016

Du skal se denne film, hvis du sætter pris på eminent skuespil, USA i 50’erne, at skubbe til konventionerne og smukke scener.

{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }

LAD OS SNAKKE OM BIOGRAFREGLEMENTET SKAL VI?

907e4b2b2b7f11536fd2beea7799dc09{ Billede fra Pinterest.com }

Som jeg skrev den anden dag, så var jeg og nogle andre søde bloggere fra Odense inviteret til forpremiere på filmen Carol. Vi var inviteret af Scanbox til arrangementet Tøsetirsdag i Cinemaxx i Rosengårdcentret. Vi måtte alle tage en ledsager med – ret fancy var?

Det er nu ikke altid, at jeg har haft de mest fancy oplevelser i biografen. Der var dengang, hvor jeg væltede hele vores popcornSPAND ud over tre sæder og gulvet inden filmen startede. Det var ret nederen. 10 sekundersreglen blev jeg lidt udfordret på i den situation.

Så var der også dengang, hvor jeg drak af sidemandens sodavand i stedet for min egen. Jeg syntes nu nok også, at den smagte lidt mærkeligt. Og hende den stakkels 13årige pige og hendes veninde hviskede også ret meget og kiggede i min retning. Jeg fattede intet. Indtil jeg 3. gang rakte ud efter papbægret, og hun lettere nervøst proklamerede, at det altså var hendes sodavand. Christ. Jeg kunne være krøbet i et musehul. Jeg havde åbenbart sat min egen cola light på gulvet foran mig, imens jeg tog jakken og tasken af. Så drak jeg velvilligt af hendes almindelige cola efterfølgende. Ganske pinligt jo tak. På den anden side fik jeg en del mere sodavand ganske kvit og frit (jeg tilbød at købe en ny til hende, men jeg tror simpelthen, at hun var så forundret over situationen, at hun sagde nej. Jeg havde nok gjort det samme. Og var btw lige så pinlig berørt, som hun var forundret).

Som jeg også skrev den anden dag, så var Casper altså ikke meget for sådan et tøsearrangement i tirsdags – jeg bebrejder ham ikke – så jeg spurgte en veninde om hun ikke ville med. Vi har nok måtte tage en ledsagder med, fordi det normalt er kutyme at gå i biografen flere mennesker sammen.

Det er også en hyggelig ting at gøre sammen selvom jeg egentlig ikke begriber, hvorfor vi dog ikke går noget mere alene i bio? Jeg har gjort det som en udfordring til mig selv. Det kan du læse om her. Men siden har jeg ikke været afsted alene. Det tror jeg nu snart jeg skal lave om på. For SÅ farligt er det faktisk ikke.

Jeg er med på, at når man går flere i biografen så deler man den oplevelse det er at se en film. Man deler måske også en bøtte popcorn sammen. Det gjorde min veninde og jeg den anden dag. Ingen af os fattede dog, at vi kunne kværne den STØRSTE bøtte popcorn vi nogensinde har set! Men det gik lige høh!

Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på, at man jo ikke rigtig taler sammen IMENS man er i biografen. Man taler nok sammen når valget angående slik og popcorn skal vurderes. Sikkert også imens reklamerne kører inden selve filmen. Og selvfølgelig efter på vej ud. Og nok også efter igen omkring selve filmen.

Okay. Jeg kan godt se, at jeg lidt skyder mig selv i foden her. For det at gå i biografen ER faktisk en ret social begivenhed. I hvert fald ud fra ovenstående oplevelser.

Men igen. Man taler altså ikke sammen imens man ser filmen. Det er i hvert fald ikke her de dybe og reflekterende samtaler finder sted vil jeg vove at påstå. Hvis det er – så gå lige et andet sted hen, for du er pisse irriterende for din ukendte biografsidemakker!

Det her med at gå i biografen alene er faktisk også et sidespor i dette indlæg. Det jeg nemlig gerne vil snakke lidt om, er de uskrevne regler, der findes, når man går i biografen. Biografreglementet om man vil.

For jo – der findes et biografreglement. Som du skal overholde. Tak.

Det er ikke fordi, jeg til daglig går og funderer dybe og underfundige tanker omkring dette uskrevne reglement. For uskrevent – det er det nemlig også. Men den anden aften i biografen fik alligevel min tanker til at vandre omkring biografregler.

Vi er alle med på de skrevne regler. Biografernes retningslinjer. De er nemme nok. Et par er som følger:

  • “Lad være med at tage dit eget slik og drikkevare med i biografen.”
    SOM OM – har du set, hvad bland-selv-slik koster pr. 100g i biografen?! Det er forrykt!
  • “Lad være med at tale i telefon eller sms’e under filmen.”
    Den er jeg faktisk med på. Når filmen starter stopper telefonen. Jeg kan sgu heller ikke BÅDE sms’e OG spise popcorn. Jeg skal bruge begge hænder til popcorn og cola, og mine fingre bliver alligevel så fedtede, at min telefon ville glide og skøjte rundt som en vandmand i en legetøjsspand en varm sommerdag. No can do.

  • “Du må ikke side med dine beskidte sko i nakken på vedkommende, der sidder på rækken foran dig.”
    Fair nok. Det ville jeg også selv synes var pisse irriterende. I det mindste lige tag skoene af ik’?

Men. Hvad med de uskrevne regler. Det uskrevne biografreglement. Som flere åbenbart ikke kender til. Lad mig oplyse jer!

  • “Hvis du ikke lægger din jakke på gulvet under dit sæde, men vælger at sidde på den så sørg for, at den ikke fylder hele din sidemands armlæn. Du er i forvejen kun berettiget ét armlæn – det hvor du stiller din cola.”
  • “Læg din jakke under dit sæde.”
  • “Skal du stjæle din ukendte sidemands sodavand, så sørg i det mindste for, at vedkommende har valgt samme slags som dig. Der er bare ikke noget værre, end at drikke Fanta når man faktisk havde lyst til en Cola.”
  • “Har du bland-selv-slik med skal dette være opbevaret i en plastikpose. Det larmer mindre end papir, og ofte kan du se igennem plastikken efter de bedste stykker, så du ikke skal rode rundt i posen med dine i forvejen fedtede fingre fra popcornene, og larme mere end højest nødvendigt. Begår du den fejl at vælge en papirspose, må du vente med at fylde din popcornsaltede mund indtil der er en scene med høj musik, eller bygninger, der bliver sprængt i luften.”
  • “Skal du på toilettet i løbet af filmen, så lad være. Er det VIRKELIG nødvendigt så sørg da i det mindste for at vælge et øjeblik, hvor du går glip af mindst muligt af filmen. Og nej – det kan man i realiteten ikke vide, hvornår er, da men normalt ikke har set filmen inden. Så.”
  • “Medmindre filmen lægger op til, at du skal grine højlydt, græde eller skrige så hold din kæft. Der er ingen, og jeg mener INGEN, der er interesseret i høre på, at du højlydt proklamerer, du synes filmen er sjov/trist/uhyggelig. Det kan vi nok selv regne ud. Vi er der.”
  • “Du skal heller ikke tale under filmen. Og gør du så forsøg da i det mindste at hviske til din sidemakker. Lavt. Men lad venligst være med at svare på retoriske spørgsmål skuespillerne i filmen stiller hinanden. Lad bare venligst være med at tale ik’?”
  • “Når filmen er slut, er der ingen konkurrencen om, hvem der kan komme hurtigst ud fra salen. Så du behøver ikke opføre dig som om de deler gratis cheeseburgere ud ved udgangen og kun har et begrænset antal. Pak dine ting sammen i roligt tempo, og sidder du inderst på rækken, så lad de forreste gå ud INDEN du masser de sørgelige rester af din popcornspand og halvanden liters sodavand forbi folk, der er ved at tage jakker på.”
  • “Tag dit skrald med ud til skraldespanden. SÅ svært er det heller ikke at rydde op efter sig selv vel?”

 

Det var mine uskrevne biografregler. Jeg er sikker på, at jeg har misset nogle. Kan du supplere? 


{ Følg med på Instagram // Facebook // Bloglovin // Snapchat @jhardis }