Posts

Månedens playliste – Big Little Lies

I går delte jeg et indlæg med en serieanbefaling til Big Little Lies. I dag deler jeg månedens playliste med udgangspunkt i selvsamme serie. Og ja – jeg ved godt, at playlisten for oktober aldrig skete. Sådan er det desværre med nogle ting. De sker bare ikke. Jeg har ellers en ret fin playliste for oktober. Jeg fik den bare aldrig delt herinde. En af årsagerne kan I læse i dette indlæg, hvor jeg deler, at jeg synes det har været svært at “være god nok” herinde på bloggen. Men efter nogle søde kommentarer (og tak til jer, der skrev dem!), så har jeg besluttet, at generobre bloggen som min egen, og dele det indhold, som jeg selv finder relevant.

Derfor deler jeg igen månedens playliste. Denne måned tager vi som sagt afsæt i mini-serien Big Little Lies.

Soundtracket til serien er nemlig genialt, og musikken er en stor del af seriens atmosfære. Generelt er seriens musik som taget ud af mit lille musikhjerte. Der er SÅ mange uforglemmelige og ikke mindst klassiske numre med, at jeg bare pga. musikken elsker serien.

Jeg blev straks forelsket i intronummeret Cold Little Heart af Michael Kiwanuka. I serien bliver nummeret brugt i en forkortet version, men gør dig selv den tjeneste at lytte til hele sangen. For den er virkelig bjergtagende.

River af Leon Bridges er også på denne måneds playliste, og det er ikke første gang Bridges optræder på en af mine playlister. Jeg elsker ham, og River er et af mine yndlingsnumre i det hele taget.

Casimir Pulaski Day af Sufjan Stevens optræder også i serien. Kender du ikke Sufjan Stevens må du straks i gang med at lytte. Genialt musik!

Derudover har vi et par numre fra Elvis, noget Agnes Obel, Sade og Frank Ocean. Sidstnævnte oplevede jeg til Northside i år, og wauw…

Alt i alt en virkelig lækker playliste, der giver dig muligheden for at lytte nogle numre, alle burde have kendskab til i den ene eller anden grad.

Hvad tænker I om månedens playliste denne gang? Yay eller nay? 

Jeg er efterhånden bidt af en gal musiker, og selvom jeg aldrig selv har spillet musik (og jeg kommer helt sikkert aldrig til det!), så finder jeg, at jeg mere og mere bliver forelsket hele den musiske verden. Det hjælper selvfølgelig på det, at jeg til daglig arbejder med musik, og at jeg næsten hver weekend afvikler koncerter. Hvis jeg ikke selv afvikler koncerter, så er jeg gæst til en koncert næsten hver uge et eller andet sted i Odense (eller dk!). Noget jeg for bare et år siden aldrig troede, jeg skulle være typen, der gjorde. Men her er jeg – og er i gennemsnit til mindst 6 koncerter om måneden.

Går du meget til koncerter?

Serieanbefaling – Big Little Lies #HBO

Så kommer der en serieanbefaling fra mig. Jeg ser nemlig, ahem, ret mange serier. Jeg ved ikke altid, hvornår jeg egentlig får tiden til at se dem. Måske har jeg fundet et smuthul i døgnets 24 timer lige, hvad seriekigning angår. Jeg ser i hvert fald mange.

Den seneste serie, der just er sprunget forbi mine nethinder, er Big Little Lies, der ligger på HBO. Jeg oprettede HBO dengang, det var ret nyt i DK, og fik det derfor ekstremt billigt. Og selvom jeg ikke ser så mange serier lige på den streamningtjeneste, så kan jeg ikke få mig selv til at opsige abonnementet fordi det er så billigt.

Det er jeg meget glad for, når jeg indimellem tumler forbi og finder nye serier. Bl.a. Big Little Lies. Jeg faldt egentlig over den fordi jeg _elsker_ Reese Witherspoon og følger hende på diverse sociale medier. Hun spiller én af de tre hovedroller, og det gør hun godt. Hvis du, ligesom jeg, også har set Legally Blond til ukendelighed, så kan du godt forvente en karakter af en lidt anden kaliber i Big Little Lies. Reese har stadig hendes lidt naive træk fra Elle Woods, men hendes karakter i denne serie er ældre og tumler med nogle noget mere seriøse udfordringer i livet end lyserødt eksamenspapir med duft.

Big Little Lies er en mini-serie på otte afsnit, og den er derfor til at overkomme.
Serien omhandler i alt sin enkelthed tre overklasse kvinder i en lille forstad, hvor alle kender alle. De har alle børn på samme alder (omkring de seks år), der alle går i samme privatskole. De tre hovedroller kæmper med mange forskellige og komplekse dilemmaer og følelser både i hver deres liv og i samme kontekst. Der er derfor på en måde parallelle historier hos hver kvinde, der til slut i serien smeltes sammen.

Seriens plot er, at man som seer hurtigt forstår, at seriens omdrejningspunkt er et mord, hvor vi endnu ikke ved, hvem morderen er. Fra første afsnit ser vi byens borgere blive afhørt omkring tiden op til mordet og omkring selve mordet, og serien er ét stort flashback ledende op til afsløringen af morderen. Men serien er ikke en krimiserie, og selvom det er omdrejningspunktet i serien, så får man som seer meget mere end blot en mordgåde.

Det er en følelsesmæssig kompleks serie. Den er smuk og den er fyldt med gode skuespillere. Udover Reese Witherspoon har vi Nicole Kidman, Shailene Woodley, Zöe Kravitz (yes dén Kravitz), Laura Dern og ikke mindst Alexander Skarsgård på rollelisten!

Den er virkelig et kig værd, og jeg gemte det sidste finaleafsnit, fordi jeg helst ikke ville slutte serien. Men jeg fik set det sidste afsnit her i weekenden, og den slutter med en overraskende twist til sidst. Og nu vil jeg ikke afsløre mere, men kun give min serieanbefaling videre.