SKAL I SÅ HAVE BØRN NU?

Der er virkelig gang i debatten omkring det at få børn i en ung alder i øjeblikket.
Jeg har forsøgt at pejle mig pænt udenom, men i og med jeg er i målgruppen for disse kampagner har det været svært. Derfor kommer dette indlæg omkring det at være i den fødedygtige alder, og ikke have planer om at få børn foreløbig.

Casper og jeg har været kærester i fem år. Vi har boet sammen i de 3 af dem. Vi er begge 26 år gamle. Og vi er begge enige om, at vi ikke skal have børn foreløbig.

Det er nemlig vores beslutning. Ikke hverken statens eller kommunens. Men det kan være en svær beslutning at holde ved. For der er virkelig pres på fra flere sider; ikke kun fordi man selv går og tænker at både bedsteforældre og forældre jo ikke bliver yngre, men også fordi mange i vores omgangskreds bliver gift og får børn i øjeblikket. Det prikker da helt bestemt til de tanker jeg går rundt med omkring det at få børn.

Men det gør heller ikke mere end det. Det er der flere grunde til. Jeg har for det første aldrig haft en ubehændig trang til at skulle reproducere mine gener. Jeg har altid haft et godt øje til adoption. I min verden vil et adopteret barn bringe ligeså megen glæde, som et biologisk. Netop fordi det for mig er absolut ligegyldigt om det er mine gener eller mig, der bærer barnet i ni måneder. Det er der helt sikkert mange, der har anderledes tanker omkring. Men for mig virker som en bedre løsning, end f.eks. kunstig befrugtning. Der er så mange børn i verden, der mangler kærlighed og omsorg; hvis jeg ikke selv naturligt kan få børn, hvorfor skulle jeg så ikke kaste min kærlighed på et af disse? Såfremt jeg når en alder, hvor det naturligt ikke vil lade sig gøre at blive forældre, så er adoption vejen frem. Hvis jeg (vi) virkelig absolut vil have børn i vores liv.

For det er nemlig en anden grund for, at mine omgivelsers valg omkring børn ikke rykker synderligt ved min holdning omkring det. Jeg har nemlig ikke lyst til at få børn. There. I said it. Mine æggestokke flagrer ikke ved hver forbipasserende barnevogn, og mit hjerte hopper (endnu) ikke et ekstra slag over når den lille mørkhårede dreng smiler til mig fra indkøbsvognen (alt imens hans mor bakser med kundekort, betaling og nedpakning af varer med sveddråber på panden). Dermed ikke sagt, at jeg ikke ser børn i mit liv. På et tidspunkt. Men det er virkelig ikke en faktor jeg ønsker mig lige nu. Børnene vælger ikke selv at komme til verden, så for mig skal det være når (hvis) det bliver et brændende ønske at blive forældre. Ikke fordi det er noget samfundet dikterer eller opfordrer til. Jeg vil dog hellere end gerne låne, for jeg elsker børn og er vokset op med mange mindre børn omkring mig. Men lige nu nyder jeg at kunne aflevere igen når lånetiden er overskredet.

En helt tredje grund er af praktiske årsager. Uha nej; ja jeg skrev det. Praktiske årsager. Selvom hverken økonomi eller praktik må være det udslagsgivende for, om man vil bringe et barn til verden, så kan sådan en bette størelse ikke leve af ingenting. Både Casper og jeg er på SU. Vi lejer en lejlighed, og har ikke noget af synderlig værdi. Hvordan vi ville kunne få det til at hænge sammen med et barn, det er ikke en udfordring (eller glæde), som jeg har lyst til at udforske lige nu. Nu er det heller ikke sådan, at fremdriftsreformen lægger synderligt meget op til, at unge mennesker, skal blive unge forældre, hvis vi helst skal være færdige med vores uddannelser inden vi fylder 23. Det er som oftest også moderen til barnet, der tager størstedelen af barslen, og jeg vil gerne være færdig med uddannelse og få en økonomisk stabilitet inden jeg sætter et andet menneske i verden. Et menneske, hvis liv, er mit (og Caspers) ansvar.

Jeg er udmærket klar over, at for mange fungerer det perfekt med barn under uddannelse. Så er det ligesom klaret og man kan komme på arbejdsmarkedet og allerede have et barn. Jeg ved, at nogle arbejdsgivere desværre overvejer dette når de ansætter; at man netop er i den fødedygtige alder, og de risikerer, at man bliver gravid få år efter ansættelse med barsel som følge. På baggrund af dette kan de vælge en anden kandidat til jobbet. Det er for det første ikke særlig fordrende for ligestillingen, men også diskriminerende. Det kan jeg ikke gardere mig imod.

Først griner vi af de unge mødre, og nu ønsker vi os dem? Hvis staten virkelig ønsker at unge mennesker skal få børn, så kunne det måske være en god ide, at hjælpe mere med pasning, rådgivning og et generelt holdningsskift omkring unge mødre (og fædre)?

For hvorom alting er, så ser jeg ikke børn i mit liv foreløbig. Det er noget vi taler om herhjemme. Det er vigtigt at forventningsafstemme, og kommunikere omkring emner som disse. Netop fordi vi er i en alder, hvor det er relevant. Men relevansen stopper ikke bare fordi man fylder 30. Ligesom min holdning ikke ændrer sig fordi staten laver kampagner, der forsøger på dette. For at vende tilbage til min indledning så prikker omgivelserne til mine tanker omkring det at få børn, men mine meninger og følelser står for nu fast.

Hvad mener I om det, at staten på denne åbenlyse måde fordrer til at vi skal få gang i lagnerne?

3 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Jeg synes helt alvorligt, at det er dybt usmagligt og helt hen i vejret! Fair nok, at Spies laver en sjov reklame. Det er hvad det er. Men at DR går ind og spilder mine licenspenge (som jeg som udgangspunkt gerne betaler), på at lave et kæmpe show, som kommer til at udrette absolut ingenting? For nu at citere gammel satire: Så la’ da vær’! Det kan godt være, at debatten kører, men der er sgu da ikke ét eneste ungt par, som før ikke ville have børn lige nu, som giver sig til at knalde ivrigt for formeringens skyld efterfølgende. Stop det.

    Vi bliver reguleret i hoved og røv – der skal fandme ikke være nogen der blander sig i, hvad vi laver på soveværelset. Slut! Og tænkt nu lige lidt ud over DK’s grænser. Fint nok at vi så får flere varme hænder til at tage sig af den voksende skare af ældre – skal vi så bare lukke øjnene fuldstændigt for jordens samlede overpopulation og rovdriften på plantens ressourcer? Dumt, dumt, dumt!

    – og det må så være dagens sure opstød, haha.
    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Sikke en skøn kommentar Lisbeth – med masser gode pointer og holdninger. Jeg kan jo ikke være mere enig. Jeg tror virkelig heller ikke, at disse kampagner rykket ved ønsket om at få børn. Det er tværtimod spild af tid. ÆV!

      Haha og læser det nu snarere som en ærlig mening, end et surt opstød 😉 God aften til dig.

      Reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Jeg skal heller ikke have børn foreløbig, men det er en helt anden snak.  […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *