Det er lang tid siden, at jeg har lavet en musikanbefaling herinde. Hvilket er ret fjollet, nu jeg tænker over det. Jeg lytter trods alt til musik hver dag og er til koncert ca. en gang om ugen. Hvis ikke som gæst, så på arbejde.
Jeg oplever derfor meget musik, og meget af det falder endda i min egen, personlige musiksmag. Så – jeg skal til at dele noget mere af det herinde, har jeg sat mig for.
Den første musiker jeg vil dele, er en kvindelig musiker. Det er jeg ekstra glad for. Nu jeg arbejder lidt i branchen, så ved jeg, hvor svært det kan være at være kvinde i musikbranche. Så når kvindelige musikere er dygtige og seje, skal de deles!
En anden ting jeg holder af, er ny musik. Up-coming musikere, der endnu ikke er blevet opdaget. Som jeg kan nyde helt for mig selv og være den dér irriterende type, “ja ja hun er stor NU, men kendte du hende dengang hun endnu ikke var lands(verdens)kendt og havde mange afspilninger på Spotify…?”.
Nu skyder jeg jo endda mig selv lidt i foden her ved netop at dele ny musik og musikere, meeeen gode ting skal deles. Sharing is caring, you know.
Anyways – Fanny Wree er IMO en musiker, du skal holde øje med. Jeg kender hendes musik, fordi hun er med i et talentudviklingsprogram på Kansas. Det er for up-coming musikere på Fyn, og hun er derfor lokal. Hvilket gør, at jeg kan li’ hende lidt mere. En hjemmebanefordel må der gerne være altså.
Hendes EP “Bound” er slut ligeså hurtigt, som jeg sætter den på. Det føles i hvert fald sådan. For jeg sluger hvert sekund til mig. Musikken kan bedst beskrives som elektro-pop. Tror jeg. Hvis du kan li’ det tidligere Oh Land (mest Fauna ikke så meget Oh Land), Tove Lo eller Alma så tror jeg, at du når ret langt med Fanny Wree også. Som jeg virkelig ikke håber at træde over tæerne ved den sammenligning (ja jeg ved ikke engang om Fanny nogensinde læser det her, men i så fald på forhånd undskyld!).
Fanny Wree har et lidt mørkt univers rent visuelt. Om det passer til musikken altid er jeg ikke sikker på. Men der er nogle mørke undertoner i både musik og tekst, så ved nogle passager hænger det godt sammen. Andre steder er musikken egentlig ganske lys med en positiv vibe og energi. Hvis det giver mening.
Fanny Wree giver koncert i aften på Kansas, og da det er en showcase er det ganske gratis. Det betyder også, at det er en forholdsvis kort koncert, men om ikke andet, så er det en mulighed for at opleve hende live.
Ps. jeg er især personligt glad for numrene Who? og No Honey Bear.
Pps. Hun producerer selv og studerer desuden lyddesign, så hun er også bare sådan.. sej overordnet. Og hun fortjener klart lige en anbefaling!
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/11/simon-noh-0rmby-3OTeI-unsplash.jpg29885312JeanetteJeanette2019-11-21 19:11:512019-11-21 19:11:54Flere kvinder i musikbranchen – start med at lytte til lokale Fanny Wree
Nåh men ja, så tog vi til Spanien for at overraske og holde ferie med min mormor, morfar og onkel Niels, (eller ja, det er egentlig min mors onkel, men mi casa su casa når det drejer sig om onkler).
Det har været en rejse, vi har planlagt siden det tidlige forår og i guder, hvor har det været svært at holde tæt. Jeg har glædet mig mere til dette end noget andet i lang tid. Det var så svært ikke at kunne sige noget om det, fordi jeg bare var så spændt.
Der var også et par gange, hvor jeg var ved at lave nogle smuttere, da jeg snakkede i telefon med eller så min mormor og morfar. Men jeg har holdt mig i skindet. Det er jo egentlig også noget tid siden, at vi kom hjem. Men jeg følte alligevel for at dele oplevelsen herinde. Måske også bare så jeg selv kan mindes tilbage.
Tiden op til og efter er gået så hurtigt. På den måde er tid jo en relativ størrelse. For det har føltes om tusind år at skulle vente på at tage afsted, og nu er det hele overstået på, hvad der føles som et blink med øjnene.
Alt gik heldigvis lige efter planen. Det var også en omfattende plan, men alt faldt bare i hak.
Min mor havde aldrig fløjet før, da hun altid har haft angst for at flyve. Men det gik over alt forventning. Både derned og hjem.
Samtidig var min søster, svoger og lille niece med. Det gik også rigtig godt med min niece, der tog hele rejsen i stiv arm og var den sødeste baby i verden. Ikke at jeg er bias eller noget… Mit mosterhjerte banker måske lidt hårdt haha, men hun er dælme også cute.
Alt skulle planlægges og tilrettelægges ned til mindste detalje, så min mormor, morfar og Niels ikke opdagede noget.
Turen derned gik fantastisk. Selvom vi skulle flyve kl. bæ om morgenen, dvs. kl. 5.55, og vi var virkelig trætte alle sammen, så vi var også fyldte af spænding og begejstring over ferien sammen.
Da vi landede tog vi en taxa til hotellet og så crashede vi ellers alle sammen. Vi fik en tiltrængt morfar om eftermiddagen. Ingen af os kunne holde os vågne.
Efterfølgende gik vi en tur rundt på hotellet og fik lidt sen frokost.
SÅ var det tid til at finde onkel Niels, mormor og morfar! Vi vidste, hvilket hotel de boede på, og havde med vilje booket vores eget hotel i gåafstand.
Vi trængte vist også til en gåtur efter timerne i flyveren, og det var en god måde lige at få set nabolaget på. Da vi er nået 2/3 af vejen prøver vi at ringe til min mormor og høre hende, hvad de laver. For vi vidste reelt ikke, hvor de var henne på det tidspunkt. Så vi tjekkede lige, at de rent faktisk var på hotellet. Det var de heldigvis, så vi fortsatte vores gåtur.
Da vi nåede hotellet spurgte vi i receptionen, hvilket værelse de boede i. Det viste sig så, at vi har vadet frem og tilbage foran deres altan på 3. sal for at komme hen til receptionen. Det var SÅ heldigt, at de ikke lige kiggede ned, for vi stod vitterligt lige foran dem.
Vi hviskede også alt imens vi gik frem og tilbage, haha, hvilket nok egentlig var ret fint. For ellers havde de sikkert hørt os.
Anyways – vi finder deres værelse og stiller os alle op. Jeg filmer og vi står alle stimlet sammen foran døren og min søster banker på. Der går lige et par sekunder, hvor vi er bange for, at de ikke er hjemme alligevel eller, at vi har taget fejl af værelserne. Det ville være antiklimaks.
Jeg tror vi alle kan høre hinandens hjerter banke på dette tidspunkt.
Indtil dørhåndtaget bevæger sig og døren åbner halvt. Vi venter alle i spænding. Vi ser min mormors ansigt titte frem.
Så går hun et skridt tilbage og lukker næsten døren, da hun kalder på de to andre. Jeg ved ikke, hvad jeg tænker eller føler på det tidspunkt. Andet end begejstring. For det var tydeligt at se, at hun blev glad. Og meget overrasket.
Hun åbner døren helt og stiller sig stolt og tager imod os. Jeg glemmer aldrig de sekunder. Min svoger går frem og krammer hej og så vælter vi alle ellers ind.
Eller dvs. min mor stod tilbage, hvor min mormor ikke havde set hende. Så jeg siger “se, hvem vi også har taget med”, og min mor træder frem. “Eeeeeeiiihhj” udbryder min mormor, som et stykke af himlen var faldet ned foran hende.
Jeg krammer min mormor på vej ind af døren og min morfar der kommer gående og så Niels. Der alle er ligeså overrasket og glade for at se os. Min mormor er endda virkelig overrasket. Med en enkelt tåre eller to i øjenkrogen, da det går op for hende, hvad der egentlig sker.
At vi er taget hele vejen ned til dem for at holde ferie sammen. Overraske dem og hygge med dem.
De næste dage går alt for hurtigt. Jeg bruger den ene eftermiddag kun med min mormor og morfar og det er simpelthen så hyggeligt. Vi går tur, snakker, drikker en kold øl og får købt et par souvenirs til Nicolai.
En af aftener spiser vi allesammen sammen og en anden dag går vi en tur i centrum og ser, hvor de normalt sætter sig på café. Senere spiser vi sammen i centrum, drikker en friskpresset juice på deres stamsted i centrum og ja, bare hygger. Indånder atmosfæren og skaber gode minder.
Det var egentlig også formålet med rejsen. At vi skulle skabe minder sammen. Det er mange år siden vi alle har været på ferie sammen. Måske 15? Så det at opleve sammen igen var værdsat. At skabe en tur sammen som vi kan tænke tilbage på. Som noget rigtig dejligt.
Noget helt andet er, at det er et fabelagtigt tidspunkt at tage til varmere himmelstrøg på. Der slut september-start oktober. Lige at få et ekstra skud d-vitaminer og slappe af inden efteråret.
Nu snakker vi om at planlægge endnu en tur. Ikke nødvendigvis for at overraske nogen hah! Tror ikke de hopper på den igen. Min mormor tror desuden, at alt vi siger nu er løgn. Mest fordi vi ofte, inden deres rejse, ivrigt spurgte indtil deres forestående ferie, og bildte dem alt muligt ind, at vi skulle i den periode. Så de ikke fattede mistanke. Da vi ringede til dem dernede, da vi var på vej til deres hotel, bildte jeg dem også ind, at jeg var på vej på arbejde på cykel, og at jeg måtte stoppe og kigge ondt efter en (fiktiv jo) bil, der ikke holdt sin vigepligt. Så vi kan helt sikkert ikke bilde hende noget på ærmet mere. Det har vi vist selv bedst om.
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/11/IMG_8500-3-e1573157523949.jpg23163088JeanetteJeanette2019-11-11 16:06:592019-11-11 16:06:59En overraskelse, 30 grader og ægte familietid
Så er jeg begyndt at se The Walking Dead igen. Jeg stoppede med at følge med efter sæson 6. Det var blevet lidt trægt, og på det tidspunkt kunne jeg ikke se flere sæsoner hos de danske udbydere. Jeg er typen, der binge watcher serier, så hvis der ikke ligger hele sæsoner, så er jeg virkelig dårlig til at se dem. Til gengæld sluger jeg så en given sæson på, nogle gange, et par dage. Anyways – nu er jeg begyndt igen fra sæson 7, fordi der ligger indtil sæson 9 på Viaplay. Og jeg sluger det nu! Det er virkelig blevet spændende igen, så en anbefaling herfra.
På den anden side… Så er Nicolai og jeg begyndt at se Watchmen hos HBO, og der kommer et nyt afsnit hver uge. Så den ser vi altså kun et afsnit af gangen. Det er som om, det er noget andet… #jajegerlidtmærkelig
Har jeg åbenbart mistet min ene handske. Jeg græd lidt da jeg opdagede, at der kun lå en handske i min lomme lørdag morgen. Jeg var på arbejde fredag aften og tog bagefter ind til byen for at se Nicolai spille med bandet. Og på et eller andet tidspunkt på vej til byen eller på vej hjem, har jeg tabt den ene handske. Suk. Det er et par ruskindshandsker med frynser på, og jeg har haft dem i mindst fire år #suk. Nåhmen nu er jeg på udkig efter nogle ny. Det må til.
Har jeg købt de her dækkeservietter fra IKEA, som jeg elsker. Jeg synes, de er så fine. Men de første 14 dage lugtede de simpelthen så meget af søgræs, at Nicolai næsten blev dårlig haha. Så de har ligget til luftning og NU kan de bruges rigtigt. Men jeg købte kun to, og vi skal egentlig have fire, såååh vi skal vist igennem endnu en luftning.
Har jeg virkelig et had/kærlighedsforhold til at cykle. Især om vinteren. Jeg elsker at bevæge mig og bruge cyklen som transport, men jeg hader, at jeg får det så varmt, at jeg kan mærke svedperlerne på panden og ryggen… Og de her dage, hvor der også regner og jeg føler, at jeg er et mobilt drivhus. Det dur slet ikke for mig.
Prøver jeg viiiirkelig at holde mine sengetider. Især til hverdag. Men shit, hvor er det svært. Jeg er en natteravn, der på den ene side fungerer rigtig fint med arbejde sent, og elsker at sove længe, men på den anden side også elsker følelsen af at stå tidligt op og få noget ud af dagen. Såhhdeeet.
Er vi stadig ved herhjemme at finde ud af, hvordan indretningen skal være. Vi er ret enige, heldigvis, men der er nogle gange langt fra tanke til handling. Lige nu drejer det sig om en ny sofa. For den skal både være pæn OG virkelig komfortabel. Især for to mennesker for én gang. #livetsudfordringer (det her er virkelig first world problems, men tænker du sikkert kan relate).
Er lejligheden fyldt til randen af Pileababyer fra da jeg plantede om for nogle uger siden. Mit lille plantehjerte kan bare ikke få mig til at smide dem ud! Så de får lige lov til at slå fine nye rødder, og så bliver de ekspederet videre til nye planteforældre.
Har jeg også for en gangs skyld formået at holde liv i en orkide. Det har jeg aldrig fattet at gøre før. Jeg er god til de grønne planter, men orkider har altid hadet mig. Men denne, som jeg endda har fået af min svigerforældre, den holder altså bare. Måske et symbol <3 Måske bare mig, der læser ting ind i det haha.
Det gjorde jeg i går og det var dælme tiltrængt. At forsvinde ind i dagen, mærke efter i maven, trække vejret, dufte til efteråret, holde i hånd, tage en morfar midt på dagen. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har taget en morfar midt på dagen. Jeg er ikke god til at sove i løbet af dagen. Uanset hvor træt jeg er. Så vil jeg hellere holde ud og gå tidligt i seng.
I går var det dejligt med luren midt på dagen. At lægge mig ind til en krop, der holdt om mig. Varmede mig og passede på mig i søvnen. At føle tryghed. Det er også lidt min akilleshæl – trygheden. For jeg er glad for den. Men lige nu er den egentlig helt okay og på sin plads.
Så i går brugte vi dagen på at være til. Vi stod forholdsvist tidligt op, og jeg havde lørdag aften lavet en dej til koldhævede boller, så de blev formet og i ovnen. Så var der søndagsmorgenhygge. Imens bollerne bagte nåede lejligheden at få en hurtig omgang med støvsugeren, opvasken blev taget og der blev ryddet op. En virkelig dejlig start på søndag.
Tidligt på formiddagen så hunnierne på os med store, mandelformede, brune øjne og vi bukkede hurtigt under for deres pres om en lang søndagsgåtur. På med selerne og ud i skoven. Vi gik hjemmefra i strålende solskin og med en forhåbning om den der helt sprøde, friske og kolde efterårsluft. Og det startede også rigtig smukt, men undervejs begyndte det både at regne kraftigt og blæse voldsomt. Midt derinde i skoven ruskede træerne så kraftigt, at mange af de sidste blade fløj af og rundt i vinden. Alt imens vi pakkede os mere ind i vores jakker og halstørklæder.
Hundene var ret uimponeret over det tiltagende blæsevejr. Duftene bliver ikke mindre spændende af en omgang rusk i bladene, nærmere tværtimod. Så de tullede afsted i deres eget tempo og nød også søndagen.
Eftermiddagen forsvandt i hygge, nogle praktiske gøremål og jeg cyklede i træningscentret og fik klemt en times styrkeløft ind, inden jeg på vejen hjem handlede ind til cosy søndagsmiddag; flødekartofler, krydret kylling, en god salat og selvfølgelig brød/smør til. Vi spiste relativt tidligt omkring 19tiden. Vi kan ellers godt trække den i weekenderne og først spise ved 20.30/21tiden nogle aftener, men den tidlige middag var også dejlig. Det frigør ligesom på en mærkelig måde en “længere” aften. Selvom aftenen selvfølgelig ikke får flere timer, så føles det sådan, når vi spiser tidligt. Vi er nok lidt skøre.
Jeg sluttede aftenen med at lave min frokost til mandag og tirsdag og fik planlagt ugen. Der heldigvis er uden de store planer. Det har jeg i den grad brug for lige nu. At kunne cykle direkte hjem efter arbejde på Kansas og have resten af dagen “fri”. Kender du den følelse?
00JeanetteJeanette2019-10-29 22:25:492019-10-29 22:25:50At forsvinde ind i søndagen…
Åh jeg kan mærke, at jeg er inde i en svær periode for tiden. Eller nej, måske ikke svær. Der sker bare mange ting omkring mig, der lidt rykker ved min base og min kerne.
Mange ting kan jeg ikke selv gøre noget ved. Som fx. at vores brusekabine i lejligheden er utæt, og der lige nu er hugget op derinde og alt ligner en byggeplads. Vi “tager bad” i kælderen. Jeg skriver det med citationstegn, fordi vi reelt set ikke har kunne tage bad. Ikke varme bade, that is. For det varme vand i dén bruser har ikke virket pga. et alt for gammel armatur.
Så det har været noget med at finde en stor spand og fylde med varmt vand fra håndvasken og pøse vand på os selv eller tage bad i byen. Shit to uger, hvor jeg ikke kan komme ordentligt i bad og må vaske hår i vasken er ikke godt for mig.
I dag er der endelig kommet en VVS’er, der skal fikse badet i kælderen, så vi i det mindste kan tage et rigtigt bad dernede. Jeg ved ikke, hvor lang tid der går med badet i vores egen lejlighed. Vores udlejer skal have sin forsikring ind over, inden han kan gå videre med noget som helst. Men hele processen har været så langstrukket og kompliceret, at jeg er ved at blive rigtig sur over det.
Suk det her med at vi ikke har orden på hjemmet, vores base, det går mig rigtig meget på. Det er en stor tryghedsfaktor for mig, at mit hjem er i orden.
Anyways – weekenden står for døren og jeg glæder mig! Jeg sidder hjemme i dag og arbejder, da jeg skulle vente på den VVS-mand. Men i eftermiddag tager jeg til KBH og besøger en studieveninde.
Jeg er afsted til på søndag og jeg aner ikke, hvad vi skal lave haha. Jeg er dog sikker på, at det bliver mega hyggeligt. Vi griner altid meget sammen, og er gode til at chille. Lige sådan en weekend jeg trænger til efter denne uge.
Søndag er jeg hjemme igen ved middagstid, og så står den på hygge herhjemme. Vi skal helt sikkert også lige gøre lejligheden klar til den nye uge. Og selvom det er uge 42, så er der ingen efterårsferie til mig. Jeg tog jo fri i sidste uge og brugte tiden med min familie i Spanien.
Jeg er nu sikkert på, at det bliver en god uge selvom jeg nok kommer til at være lidt alene på kontoret. Mange af de andre holder nemlig fri. Men jeg kan egentlig meget godt li’ at sidde lidt for mig selv alligevel.
Hvilke planer har I for weekenden? Holder I efterårsferie og har dejlige planer i næste uge? Eller er i på arbejderholdet sammen med mig?
Lidt mere end et år er gået (aj okay faktisk et år og to måneder), siden Nicolai spurgte mig, om vi ikke skulle være kærester. Vi sad i min have på en varm sommerdag sidste år. Hvis du var i Danmark sidste år under sommeren vil du huske, at det var en meget varm sommer. Ikke at det har noget med kæresteriet at gøre, men det var grunden til, at vi tilbragte så meget tid i haven.
Han var ret insisterende, kan jeg huske. Han spurgte et par gange om vi ikke skulle være kærester…
Jeg svarede ikke rigtig, første gang han spurgte. Eller anden gang. Men tredje gang. Der fangede den. Over tre dage fik han sætningen over sine læber, “Vil du ikke være min kæreste…?” med et svar retur “mjaaa det går lidt hurtigt ikke..?” . Men han blev ved og jeg kunne ikke undgå at svare “jo, der er intet, jeg hellere vil”.
Selvom det var gået hurtigt, og jeg var bange og jeg ikke anede, hvad jeg kastede mig ud i. Så vidste jeg bare, at han var dén, jeg skulle være sammen med nu. Han var den, der skulle være min. Efter tre uger.
Så det gik virkelig hurtigt. Men jeg tror, at alle omkring os kunne se, at det var rigtigt det her. At det ikke var en forbigående forelskelse, men noget ægte. Vi var og er meget glade for hinanden. Som alle andre par oplever vi da også, at vi er uenige og diskuterer. I langt de fleste tilfælde mener vi egentlig det samme, men vores fremgangsmåder er bare forskellige. Så vi snakker os frem til en løsning, vi begge fra start følte for.
Decideret skænderier har vi (endnu) ikke oplevet. Det kommer sikkert med tiden, når kanterne skal slibes mere af. Måske. Måske ikke. Lige nu nyder vi hinanden, at vi er glade for hinanden, at vi gør hinanden glade.
Jeg har nok aldrig grint så meget før i mit liv, som efter jeg mødte Nicolai. Jeg plejer at sige, at den sjoveste person jeg kender er min søster, men Nicolai ligger fandme tæt op ad hende. Vi griner sammen hver eneste dag. Vores humor er meget ens og en måde for os begge, tror jeg, at håndtere udfordringer og svære tider på.
Samtidig er vi rigtig gode til at snakke om vores følelser, vores hverdag og de udfordringer og dejlige ting vi oplever. Vi laver meget sammen – altså får oplevelser sammen. Og selvom vi er flyttet sammen, og egentlig “er sammen hele tiden”, så prøver vi virkelig at prioritere kvalitetstid sammen.
Ikke mindst fordi vi begge er mennesker, der har mange bolde i luften. Så hvis vi ikke gjorde en reel indsat, ville vi nok ende med ikke at se hinanden særlig meget i løbet af en uge. Vi har nogle uger, hvor vi nærmest kun sover sammen. Og de uger synes jeg er lidt hårde. For jeg savner Nicolai, når der går lang tid imellem vi sætter os ned og ser hinanden dybt i øjnene.
Og ja vi er jo flyttet sammen. Nicolais arbejde flyttede fra Svendborg til Odense dette forår. Nicolai har boet i Svendborg, men det gav fin mening at han flyttede ind hos mig, da hans arbejde flyttede. Vi gav det lige et par prøvemåneder, hvor han stadig havde sin lejlighed i Svendborg. Bare for ikke at sælge skindet før bjørnen var skudt. Det havde været ærgerligt at flytte sammen kun for at finde ud af, at det slet ikke gik.
Det gik dog rigtig fint. Det var så fin en overgang og jeg tror ikke, at nogen af os rigtig lagde mærke til, at vi var flyttet sammen. Fordi vi forinden havde været gode til at forsøge at få en hverdag sammen. Selvom vi boede i hhv. Svendborg og Odense. Vi var begge gode til at besøge hinanden og prioritere et liv sammen allerede inden vi boede sammen.
Det er klart, at når den ene flytter ind hos den anden, så opstår der nogle situationer, hvor dialogen er vejen frem. Jeg havde nogle rutiner i mit hjem, som jeg var vant til at være alene om. Og Nicolai havde sine rutiner i sit eget hjem. Det er en forandring for begge parter. Vi var dog gode til at snakke om flytningen og hvad det betød for vores hverdag, allerede inden vi flyttede sammen. Det betød, at vi var godt forberedte på de problematikker, der kan opstå ved en sammenflytning.
Jeg lægger fx meget mere mærke til Nicolais rod end mit eget, hah! Sådan er det vist bare. Vi tror, at vi ikke selv roder indtil et andet menneske flytter ind. Så går det op for os, at de roder, mens de påpeger vores eget rod. Og sådan lærer jeg nu, at jeg også roder. Det er en anden slags rod, fordi jeg ikke betragter en trøje på en stol som rod. Men ligger den på gulvet, så er det rod. I min verden none the less.
Lad os også lige snakke om vaner… For det er meget forskelligt, hvordan vi indretter vores hverdag. Hvilke rutiner vi har og hvordan vi planlægger dagene. Eller ikke planlægger. For det har jeg lært, at det ikke er alle, der gør hah.
Jeg er en planlægger, der elsker at vide, bare nogenlunde i hvert fald, hvad min uge byder på. Jeg kan desuden godt lide faste rutiner, stå op på det samme tidspunkt, gå med hunnierne, drikke min kaffe, spise aftensmad til et nogenlunde fast tidspunkt, have en aftenrutine.
Det er ikke alle, der har det på den måde… Nicolai er noget mere spontant end jeg er. Nu lyder jeg som en tørvetriller, hvilket jeg ikke er (skrev hun med en skinger stemme haha!). Jeg tror bare, at jeg har rigeligt med skiftende rutiner, vaner og arbejdsopgaver på arbejde til, at jeg vil overføre det til resten af mit liv.
Jeg kan virkelig også godt lide systemer og overblik og hader, at der er rod i skabe og skuffer. Det giver mig overskud, at alt har sin plads og kommer tilbage på sin plads igen efter brug.
Der er jeg og Nicolai en anelse forskellige. Hvilket der selvfølgelig også skal være plads til. Så det øver jeg mig på…
Anywaaays, så går det rigtig godt med at bo sammen og være kærester. Vi har en dejlig hverdag sammen og er gode til at snakke om evt. udfordringer, inden de vokser sig til større problematikker. Udover det så er vi begge rummelige overfor hinanden og enormt gode til at fornemme, hvornår den anden har brug for enten mere plads, kram, kys eller anden form for omsorg. Hvilket letter en travl hverdag meget.
Vi snakker meget om the mental load, og forsøger begge, at ændre de roller, vi er opvokset med ifht. hvem der gør hvad i hjemmet. Men jeg vil rigtig gerne mere ind på the mental load. Så jeg tænker at skrive et indlæg dedikeret til det.
Her, over et år efter vi fandt sammen, har vi det stadig fandens godt. Der er ikke de store eller bemærkelsesværdige skænderier. Som skrevet, måske kommer de, måske gør de ikke. Vi tager en dag af gangen og nyder bare lige nu.
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/10/Skærmbillede-2019-10-01-kl.-22.45.38.png1182954JeanetteJeanette2019-10-02 07:44:072019-10-01 23:00:13Første år som kærester (hvad hedder det jubilæum…?), up’s and udfordringer
At være en del af Fynske Influencers er fantastisk berigende. Vores community bringer fællesskab og mange gode oplevelser med sig. Som i sønsdags, hvor vi afholdt photo walk for vores medlemmer.
Egentlig er det ganske simpelt. Vi mødes et sted og går en tur. Undervejs finder vi forskellige spots, hvor vi ser muligheder for at tage billeder af hinanden. Ret nemt, men alligevel noget, der kan være udfordrende, hvis du er alene på tur.
Det er nemlig ikke altid lige nemt at stille en selvudløser op og posere foran et kamera, hvis du er alene. Men når du er sammen med flere, så er det langt nemmere! Det går desuden også hurtigere, fordi du har andre, der kan hjælpe med hurtigt at knipse billeder fremfor at indstille dit kamera hele tiden med selvudløser.
Så vi havde inviteret til en photo walk søndag formiddag. Heldigvis var vejret med os, solen strålede fint med lidt overskyet indimellem. Helt perfekt fotovejr. Vi startede ved Dok5000 og slendrede langs havnekajen ud til byens ø og retur igen. En relativ kort tur, der alligevel tog os to timer at gå, hah! Det er selvfølgelig fordi vi stopper op undervejs og finder alle mulige fotomuligheder.
Hvilket er noget jeg også skal lære. For jeg er yderst dårlig til at bede andre om at tage billeder af mig. Selv på sådan en tur, hvor formålet er, at vi kan hjælpe hinanden. Jeg mener, vi mødtes for pokker med det eneste formål at vi skulle tage billeder af hinanden! Stadig synes jeg det er svært at bede andre om at bruge deres tid på det. Ofte forbipasser jeg muligheden for at få taget billeder, fordi jeg ikke vil være til besvær og fordi jeg er bange for, at det fotosted jeg har spottet, måske ikke ender med at være helt godt, og så føler jeg, at jeg har spildt en “foto-tjeneste”.
Det lyder helt skørt ja, men jeg er rigtig dårlig til at bede andre om hjælp. Jeg er virkelig en pleaser, der meget hellere vil hjælpe andre og være sikre på, at de er tilfredse, end jeg selv vil spørge om hjælp.
Det bunder helt sikkert i min personlighedstype, og jeg arbejder aktivt på det. For det er selvfølgelig helt okay at bede om hjælp. Især på en photo walk, hvor det er formålet. Helt fjollet altså.
Nåhmen, det var en virkelig hyggelig søndag formiddag, hvor jeg mødtes med Nikki, Louise, Rikke og Malene og vi fik taget en masse fine billeder. Så det et bl.a. den slags events, vi holder i Fynske Influencers. Hvor vi kan hjælpe hinanden og sparke hinanden op. Selv med så små, trivielle ting som at tage billeder af hinanden.
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/09/MaleneNelting-23.jpg13752041JeanetteJeanette2019-09-11 16:13:002019-09-11 16:13:01Photo walk med Fynske Influencers (en flok fotoglade entusiaster)
Jeg ved, hvad jeg gør. jeg skriver om det. For det hjælper mig. Det hjælper i mange af mine svære stunder at skrive følelserne ud og ned på online papir. Selvom jeg på det sidste ærlig talt ikke rigtig har turde sætte mig ned for at skrive. Af frygt for, hvad der kom ud. Ærligt? Det har været et sindsygt hårdt år i privaten. Det er helt sikkert noget, jeg gerne vil lukke mere op for og fortælle om. Men lige nu er det svært bare at tale med mine nærmeste om det. Det involverer, som det jo tit gør, andre mennesker, der ikke har valgt at skulle håndtere deres følelser offentligt på denne måde. Så det skal jeg selvfølgelig også tage hensyn til.
MEN. Ensomhed. Den kan jeg snakke lidt om lige nu.
For det er en følelse, der kan være rigtig svær at håndtere. Jeg skrev for nogle år tilbage om ensomhed under min studieperiode. Især i starten af mit studie. Og det indlæg faldt en journalist i sidste uge over, og jeg blev inviteret i Go’Morgen Danmark for at tale om ensomheden blandt studerende.
Samtidig blev jeg samme dag spurgt, om jeg ville være med i en kampagne for Espresso House. De lancerer deres nye blåbærsnurrer og i den forbindelse donerer de 5kr for hver 2 solgte snurrer til Røde Kors’ landsindsamling og arbejde imod ensomhed. Den kampagne kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, fordi jeg vitterligt sad i toget efter jeg havde været i Go’morgen Danmark og snakke om ensomhed.
Vi fik at vide den morgen, jeg deltog, at hver 9. studerende føler sig ensom. Når jeg google mig frem kan jeg dog se, at det svinger mellem hver 9. og hver 8. Og det er mange. Og der er helt sikkert mørketal, der skjuler mange, der ikke tør sige, at de er ensomme.
Det er også, for mig i hvert fald, svært at skulle sige højt. Og det er svært at komme videre fra.
For mig startede følelsen af ensomhed, da jeg flyttede hjemmefra og startede studie. Jeg flyttede også langt væk fra alle jeg kendte, fra venner, job, familie. Fra alt velkendt i alle henseender.
Selvom der var mange mennesker på mit studie, så kunne jeg ikke finde et tilhørsforhold til særlig mange af dem. Få mennesker begyndte jeg at tale med, men det hjalp ikke på ensomheden. Mest fordi jeg stadig var vidne til de andres fællesskaber. Det blev endnu tydeligere, da jeg startede på mit tilvalg. Her havde jeg fag, der hørte til forskellige semestre. Så ét fag var fx. sammen med nogle på 1. semester. Mens et andet fag var sammen med nogle på 3. semester. Jeg fik derfor aldrig rigtig en holdånd med de mennesker. Selvom der var nogle søde imellem, så blev de aldrig nogen, jeg sås med privat.
Især det år kan jeg huske som værende rigtig hårdt. For jeg var meget alene derhjemme i lejligheden. Min daværende kæreste var på et virkelig krævende studie, og skulle bruge meget tid på det. Mere end fuldtid og ofte med aktiviteter der lå udenfor almindelige studietidspunkter. De havde et enormt stort og fedt fællesskab på dét studie. Hvilket gjorde, at jeg følte min ensomhed i endnu højere grad. Og selvfølgelig skulle min kæreste være på studie og selv deltage i de sociale arrangementer! Jeg anede bare ikke, hvordan jeg selv skulle kunne opleve det sammen.
Mit eget studie var endda kun med mellem 9-11 timer om ugen og så selvstudie. Så jeg kan huske mange dage, hvor jeg sidder helt alene enten på uni, biblioteket eller hjemme i lejligheden. Den følelse at gå rundt alene på uni og bare være ensom, shit den rammer hårdt.
Det er selvfølgelig ens eget ansvar at opsøge fællesskaber eller relationer. Men det kan dælme være svært. Især på studiet, hvor der ser ud som om, alle andre bare hygger sig. Så der burde bestemt komme mere fokus på, at der ikke sider nogen alene til timerne eller i pauserne. Men at vi alle sammen tager hånd om det her. Og påtager os bare et lille socialt ansvar. Så hvis du ser én sidde helt alene til undervisningen, så gør det ikke noget, at sætte dig ved siden af personen. Og lige mærke efter.
Da jeg startede på min kandidat var det som en ny chance for at kunne få nye relationer. En frisk start. Så den greb jeg! Og jeg dyrkede relationer på studiet og gjorde også selv en aktiv indsats for at blive en del af fællesskabet. I dag snakker jeg stadig med flere af de mennesker, jeg mødte dengang og nogle af dem betragter jeg som tætte relationer. Nogle snakker jeg tit med, andre ikke så tit. Men relationen er der stadig og dyrkes og værdsættes.
Men. Følelsen af ensomhed kan nemt ramme, selvom vi reelt ikke er ensomme. Selvom vi ikke er alene. Jeg kan stadig føle mig ensom. Jeg tror, det er fordi, jeg har virkelig svært ved at lukke folk helt ind. Jeg kan snakke om følelser og svære ting med mange af mine tætte relationer. Men at lukke dem helt ind, hvor jeg er fuldstændig sårbar og blotter mig selv. Derind lukker jeg få personer ind. Og det, at der er få personer i lige dét hjertekammer, kan nogle gange give mig følelsen af ensomhed. Fordi jeg føler, at mange andre mennesker nemt kan lukke mange derind i det rum i dem selv. Giver det mening?
Samtidig er jeg en introvert person. En ekstrovert introvert person. Der egentlig er glad for mit eget selskab og nyder min egen person, haha! Så jeg tilvælger ofte selv at være alene. Men det er måske deri forskellen ligger. At når jeg selv vælger aleneheden, så er det okay. Men følelsen af at blive fravalgt eller slet ikke tænkt på til at starte med; den er hård for mig at føle.
Det er klart en proces og jeg udvikler mig hele tiden. Jeg dyrker selvudvikling mere og mere og synes det er spændende at finde ud af, hvem jeg er, hvordan jeg kan håndtere følelser, svære som lette, og hvor jeg mentalt, spirituelt, åndeligt og psykologisk er på vej hen.
Selve oplevelsen i Go’morgen Danmark var for mig virkelig god. Journalisten, der havde fundet mig, var topprofessionel og rigtig sød. Jeg blev først kontaktet dagen inden jeg blev inviteret ind i studiet, men hun var fuld af forståelse og fik af to omgange snakket interviewet igennem med mig. Så var grundlaget lagt til dagen efter og hun var sikker på, at jeg var forberedt.
Jeg tog toget til KBH om aftenen onsdag og sov hos en af de veninder, jeg mødte på min kandidat. Det var hyggeligt at kunne få klemt lidt tid med hende ind. Jeg skulle have taget et s-tog fra banegården, men der var sporarbejde og jeg orkede ikke bus. Så jeg hoppede på et el-løbehjul og tog turen ud til hende. Hun bor omkring Svanemøllen station på Østerbro. Det var super smart at kunne hoppe på et løbehjul derud og bare stille det foran hendes dør. Og det gav lidt luft til tankerne at køre rundt med den varme luft susende forbi på sensommeraftenen.
Om morgenen tog jeg en taxa til studiet, men jeg var der alt for tidligt, så jeg hoppede ned til den nærmeste Espresso House og fik en iskaffe og ringede til min mor. Ens mor er vist altid god at ringe til, når nervøsiteten begynder og man bare gerne vil snakke det lidt ned.
Jeg gik langsomt op mod personaleindgangen v. Tivoli og var der i fin tid. Studiet ligger i Orangeriet i Tivoli og det var virkelig sjovt at opleve Tivoli helt tom for mennesker. Det ved jeg ikke, om jeg nogensinde kommer til igen, så jeg sugede alle indtryk til mig, haha! Ægte landbo, der kommer ind til den store by!
Jeg blev tager imod af en rigtig sød produktionsassistent, der fik guidet mig på plads i deres lille “gæstekøkken”. Inden showtime fik jeg snakket med Jesper, psykologen der kom fra Studenterrådgivningen, som jeg skulle i studiet med. Jeg kom i sminken og fik lagt en fin og naturlig makeup og så var det ellers bare med at vente på, at vi blev kaldt op.
Da vi kom ind i selve studiet, kom det bag på mig, hvor småt det egentlig var! Jeg havde forestillet mig noget meget større. Vi blev sat i sofaen, hilste på Louise og Mikkel, der var dagens værter og ventede et par minutter på at gå i gang. Der begyndte svedperlerne virkelig at komme frem på både overlæbe og pande! Shit jeg var nervøs og spændt!
Heldigvis gik det rigtig godt, omend det går virkelig hurtigt, når sådan et interview først kører.
Jeg kan desværre ikke dele et link herinde, men du kan vist få en gratis bruger til TV2Play, hvis du er nysgerrig på at se giraffen i fuld vigør. Hvis du gør det, så kan du finde indslaget via dette link.
Alt i alt var det en sej oplevelse, som jeg bestemt lægger i rygsækken af mindeværdige bedrifter. Og jeg glæder mig over, at Espresso House vælger at lave en kampagne, der fokuserer på ensomhed.
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/09/Skærmbillede-2019-09-06-kl.-11.27.59.png1190960JeanetteJeanette2019-09-08 16:22:052019-09-08 16:22:06Når ensomheden rammer, hvad gør man så?
Jeg elsker liste-indlæg. De er overskuelige, ofte sjove og relaterbare og giver et ret fint perspektiv på emnerne på listen. Og her til aften kom jeg i tanke om ting, jeg hader. Og ja, hader er et stærkt ord. Så i hvert fald ting som jeg overhovedet ikke på den mindste måde bryder mig om!
Nicolai tog det her foto en dag på Fyns Hoved. Jeg forestiller mig, at jeg tænker på alle de ting, jeg hader… Og nyder udsigten.
Ja, listen startede faktisk med en ting, jeg tænkte på tidligere, men den kan jeg sgutte huske nu. Så.. Måske den kommer med undervejs, når jeg skriver. Måske ikke. Here goes! Jeg hader…
At jeg elsker at blande slik, og betragter mig selv som en rimelig kyndig bland-selv-slik-udøver, men alligevel gang på gang formår at ende med slik i bunden af posen, som jeg egentlig ikke heeelt rigtig bryder mig om. Jeg mener, hvorfor? Det er mig selv, der blander slikken. Hvorfor er det så, at det sidste slik tilbage i posen altid er noget som er sådan meeeeh. Det kan sgu da ikke være meningen. Så ja. Det hader jeg. At der altid er slik tilbage, som er lidt æv.
Når en bog slutter. Især hvis det har været en virkelig god én. Så er jeg altid ekstra langsom om at læse de sidste sider, for jeg gider ikke have, at den slutter. Det er sørgeligt. På en sær og mærkelig måde. Jeg bliver altid ramt af en form for melankoli, når jeg læser de sidste linjer af en bog. Også selvom det har været en mindre god bog eller hvis slutningen er helt happy go lucky. Jeg tror, at det er selve dét, at bogen slutter, der er trist for mig. Det hader jeg.
Folk der ikke passer på andre i trafikken. Jeg er selv en rimelig habil bilist og cyklist. Sågar en rimelig habil fodgænger. Men jeg kan jo ikke gøre for, hvad de andre i trafikken gør. Jeg kan ikke være ansvarlig for deres opførsel, og hvis den er røvet hader jeg det bare. Altså. De kan jo rent faktisk være skyld i, at jeg får dårlige oplevelser i trafikken. Eller skade andre! Lad venligst være med det. Tak.
At mine ben sover helt vildt hurtigt, når jeg sidder med dem bukkede. Næsten med det samme begynder det at snurre i min tæer og op i benet. Så lad dog være altså. Jeg skal hele tiden rykke rundt på mig selv så. Og det er jeg ærlig talt alt for doven til.
Når mennesker udskammer andre mennesker. Bare stop. Fint nok, at du ikke er enig i, hvordan andre mennesker lever deres liv. Og hvis de har spurgt, så kom endelig med gode råd og tips. Men ellers så bare bland dig uden om. Du sparer en masse tid og energi, og sparer desuden den anden part for en rigtig nederen følelse. En følelse af, at de er forkerte. Æv.
Nu kan jeg huske det. Grunden til denne liste. Min veninde skrev lige. Og så kom jeg i tanke om det. Altså ikke fordi hun skrev hah! Men pga. det hun skrev om. Træning. Jeg hader bulgarian split squats. Næst efter assault bike. Men det laver jeg heldigvis heller ikke så meget. Men bulgarian split squats, de har næsten altid været i mit træningsprogram. For de ER rigtig gode. Især for mig. Der er fokus på et ben af gangen, min hoftebøjer bliver strukket godt ud (og det har den brug for) og jeg træner kontrol og glutes. Men for filan jeg HADER den øvelse! Jeg laver den dog, når jeg skal. Men så heller ikke mere. Den er i mit program nu. Jeg har selv sat den derind. Jeg hader mig selv lidt også lige nu.
Når vi løber tør for mælk til min morgenkaffe. Der er intet mere at sige om det.
At der ikke er mindst 30 timer i døgnet. Føler godt, at jeg kunne være vågen noget mere og stadig sove samme antal timer som nu. Altså. Sove ca. otte timer (hahaha som om, maks seks på de gode nætter, jeg er sååå dårlig til at gå i seng til tiden!) og være vågen 22 timer! Så kunne jeg nå meget mere, end jeg gør nu. Føler mig SÅ tit bagefter alting. Ja ja det handler om at prioritere. Jeg prioritere bare mange ting meget højt.
At det koster 70kr (!!!) at få udbragt McDonalds med Wolt. Come on! Wtf. Det er satme for dyrt! Måske er det en taktik. For jeg bestiller altid noget andet fra Wolt i stedet. Så noget tjener de altså på mig. De leveringsdygtige, men dyre forbrydere! (Ja, her ville jeg have skrevet svin i stedet for forbrydere, men følte det blev for hårdt. Selvom jeg samtidig føler, at det ville give min pointe mere pondus!).
Nåmenja, det var vist den liste for i dag. Måske jeg laver en mere en anden dag. Det var i hvert fald vildt dejligt at få ud af kroppen, ned gennem fingrene og ud på tastaturet!
Hvad hader du? Kom endelig med det! Er faktisk helt nysgerrig nu!
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/08/DSF1440.jpg60004000JeanetteJeanette2019-08-19 22:52:302019-08-19 22:52:47Ting jeg virkelig hader (eller i hvert fald slet ikke bryder mig om)
Jeg har løbet fast nu de sidste tre/fire måneder. Siden jeg købte nye løbesko hos Brian i Fit4run her i Odense, har jeg gjort løb til en mere og mere fast rutine. Der er været uger, hvor jeg har løbet mere end andre.
Men de sidste par uger har jeg været afsted mindst tre gange om ugen. Helst hveranden dag. Nu begynder der rent faktisk at være overskud i mit løb og jeg kan mærke, at det trækker i min krop for at komme afsted.
Jeg har altid været et aktivt menneske. Først gymnastik, så agility og sidenhed styrkeløft. Jeg laver stadig styrkeløft, men nu mere på rent hyggeplan. Før i tiden var det med klare mål og resultatorienteret. Nu er det langt mere på dagsform.
Og så er jeg begyndt at løbe. Det startede egentlig, for at være helt ærlig, fordi jeg gerne ville have mere fokus på konditionstræning igen. Når jeg tidligere har haft et enormt højt aktivitetsniveau og lige pludselig havde en periode, hvor jeg ikke var så aktiv, så kan det altså mærkes på min krop. Èt er at min vægt har ændret sig, noget andet er min følelse af velvære. Jeg kan mærke, at jeg savner at føle mig stærk og agile.
Det gør jeg nemlig ikke helt nu, som jeg gjorde før i tiden. Hvilket giver fin mening, når jeg tænker over det.
Anyways – løb. Jeg besluttede i foråret, at jeg gerne ville blive bedre til at løbe. Det er noget, jeg har dyrket i mere eller mindre grad tidligere. Bl.a. da jeg dyrkede agility med mine hunde. Der skulle jeg kunne løbe en bane på mellem 100-220 meter med alskens forhindringer (altså for hunden, ikke mig), vende og dreje i høj fart og samtidig kunne dirigere både verbalt og visuelt med kroppen. Og helst gerne på mellem 45ish-60 sekunder. Så det går pænt hurtigt, og der skal være overskud til at have overblik over bane, hund og egen løbebane. Det kræver en vis kondition at kunne følge med de hurtige hunde, og mine hunde var hurtige! Så der løb jeg meget og dyrkede meget fitness. Som jeg kaldte det dengang. I dag hedder det styrkeløft.
Nike eller NB?
Nu skulle der gang i benene igen. Så efter råd fra flere af jer i en rundspørge på IG gik jeg ned til Brian hos Fit4Run og købte mig et par ordentlige løbesko. Jeg havde håbet på et par af de smarte Nike. For de laver så seje modeller, og det giver sgu bare lidt ekstra, at skoene er flotte.
Men det viser sig, at mine fødder og ankler skal have størst muligt støtte. Hurra for platfodhed! Jeg prøvede ellers nogle af de flotte Nikemodeller, men det gik bare ikke. Jeg kunne mærke en tydelig forskel, da jeg løb en testtur i de New Balance W.860BP6, som jeg endte med at købe.
Kønne synes jeg ikke de er. Eller var. For jeg bliver mere og mere lune på dem. De ligner i hvert fald “rigtige” løbesko. Sådan nogle virkelig hightech, fancy “her kommer mine fødder og jeg er sådan en ægte løber”-type sko, Hvis den slags altså findes, hah!
Jeg startede med at købe dem i str. 38. For ens fødder kan godt hæve op under sådan en løbetur, og så er det rigtig tit, at man skal købe løbesko i en str. større en normalt.
Men efter to løbeture blev jeg mere og mere usikker på, om det nu også var gældende for mine fødder. Især fordi jeg godt kan li’, at mine løbesko sidder helt tæt til foden. Og selv efter 5 km sad de stadig “løse”.
Så jeg gik ned hos Brian og sigtede efter en løsning, der måske mundede ud i nogle indlæg eller lign. Nu havde jeg jo løbet i dem, så jeg regnede faktisk ikke med, at han ville tage dem tilbage.
Men heldigvis har Brian byens bedste service, og kunne sagtens forstå mig. Han byttede dem uden problemer til en str. mindre. Det har han oplevet før, og det første par kunne sælges som en testsko. Heldigvis! For efterfølgende har jeg været så glad for mine NB.
Det har absolut det bedste par løbesko, jeg nogensinde har haft. Mit budget var i øvrigt 1500kr og jeg endte med at betale 1300kr. Hvilket for nogle måske er dyrt, og for andre peanuts. For mig var det helt perfekt.
Jeg har oplevet en mærkbar forskel i mit løb efterfølgende. De første par ture med de nye sko, var helt anderledes end tidligere. Der var selvfølgelig en tilvænningsfase og indkøringsperiode fra de gamle til de nye sko. Og i dag kan jeg slet ikke forestille mig ikke at have mine NB på fødderne, når jeg løber.
En anden ting med med løbesko. Du må kun have dem på, når du løber. Det er forbudt at gå med dem til daglig. For de formes og giver sig efter din løbestil, og det roder med skoene, hvis du både bruger dem til hverdag og samtidig løber i dem. Hvilket giver rigtig fin mening.
Næste mål
Nu er jeg oppe på at løbe mindst de der tre gange om ugen og 5 km. pr. gang. Det har jeg været nogle uger efterhånden. Denne uge har jeg så haft en deload uge, dvs. en uge med mindre belastning, for at give min krop en mulighed for at restituere, mens jeg stadig holder mig aktiv. Så jeg har løbet lidt mindre, men lidt hurtigere.
Næste mål er at presse min tid på 5’eren ned og efterfølgende sætte flere km på. Jeg nyder virkelig at løbe. Selvom min krop føltes som bly de første mange gange, og mine ben som sandsække. Alt værkede i mine knogler og jeg havde fornemmelsen af, at jeg nok ville falde fra hinanden. Men det sker selvfølgelig ikke, og nu elsker jeg følelsen af at sætte den ene fod foran den anden og se vejen forsvinde under mig. At skue ud og komme fremad.
I starten løb jeg med musik i ørerne og gerne musik hvis BPM passede til mit tempo. Men mit temperament er ikke til at høre musik, måtte jeg erkende. I hvert fald ikke lige nu. For så bliver jeg irriteret over én sang og skal skippe numre, og så passer takten måske ikke helt til mit tempo og så.. Ja, der er meget galt. Så nu hører jeg podcast under mine løbeture. Så fokuserer jeg nemlig på indholder dér, i stedet for at have fokus på, hvor hårdt det nogle gange kan være. Så går det meget nemmere for mig i hvert fald. Jeg behøver heller ikke følge et tempo slavisk (jeg kan ikke lade være med at følge musikkens tempo), men kan selv rette ind løbende (igen pun inteded!).
Jeg elsker at høre Mørkeland, mens jeg løber. Også selvom min faste rute lige nu er gennem et stykke halvmørk skov. Altså jeg kigger mig også over skulderen en ekstra gang, når jeg løber derinde haha, men det fungerer for mig med deres podcast. Når jeg har hørt ugens afsnit på min første løbetur, ja nogle gange kan jeg strække deres afsnit til to løbeture faktisk, men så heller ikke mere. Men så skifter jeg hen til The Minds of Madness, som også er en true crime podcast. Indimellem det hører jeg Den Nye Stil, der handler om dansk raps historie. Meeen den er jeg snart færdig med. Mangler vist kun 3 afsnit.
Så hvis du har nogle podcastanbefalinger til løbeturen, så endelig hit me!
Jeg har fået opbygget en ret fin løberytme nu og er rimelig sikker på, at det fortsætter det næste lange stykke tid. Det endelige mål, som er langt ude i fremtiden, som jeg i alt hemmelighed sigter efter, er en halvmaraton. Dét kunne være sejt! Måske engang i foråret det kan lade sig gøre?
Er I nogen derude, der løber? Og måske har nogle konkrete løbetips? Det kunne være fedt til en novice som mig selv.
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/08/Skærmbillede-2019-08-15-kl.-22.00.13.png1180956JeanetteJeanette2019-08-15 22:31:542019-08-15 22:31:56Status på mit løberi – og hvor det er på vej hen
Starte blidt ud med mig måske? Jeg har simpelthen haft en lidt mast uge på arbejde. Min hjerne har været mos denne uge, og jeg skal lige vænne mig til at have så mange timer i streg foran skærmen.
Jeg skal også lige vænne mig til igen at omgåes musikere til hverdag. Eller… Det gør jeg jo i realiteten nærmest 24/ med Nicolai. Men han tæller ikke rigtig mere. Det er mere de andre. Jeg elsker mit arbejde og elsker at arbejde med kreative mennesker, der skaber smukke melodier, men jeez louis, det kan også være op ad bakke indimellem. For den kreative hjerne der, kan godt have svært ved lige at koncentrere sig om andre ting. Fortæller min totalt evidensbaseret, kvalitative undersøgelse mig i hvert fald, hah!
Nåmenhejfredag. Her var du jo. Jeg glæder mig til denne weekend. I dag ser jeg, om jeg kan klemme en træning ind. Enten styrkeløft eller noget yoga. Jeg har løbet hveranden dag de to sidste uger, og selvom det faktisk kribler i mine ben for at komme ud at løbe igen i dag, så venter jeg til i morgen formiddag.
Efter træning står den på rengøring i lejligheden. Jeg (eller ja vi, for vi er jo to i husholdningen) prøver at finde en fast ugedag at klare rengøringen på, og nu skal fredag testes. Jeg tænker, at det selvfølgelig kan være lidt en mas at trække sig op til rengøring en fredag lige op til weekende, men samtidig rart at få overstået så hjemmet står pænt til weekenden. Og måske bare lige skal have en hurtig overhaling søndag? Det må prøves.
Aftenen står på total afslapning. Vi har i denne uge købt måltidskasse fra Årstiderne og oh the joy! Det har seriøst været en fryd at komme hjem hver dag og bare vide, at alt lå klart, at menuen var sat og at vi bare kunne begynde på madlavningen. Vi har også fået spist og lavet noget, ingen af os af prøvet før, så det er virkelig lækkert. Til i næste uge har vi sgu også købt endnu en kasse. Men hvor det denne uge var en Kvikkasse, så er det i næste uge en slankekasse. For vi prøver ligesom at skrumpe lidt ind herhjemme.
Dog med måde og selvom jeg var glad for KETO-diæt, så er jeg også god til at springe videre og prøve nye ting. Ak ja sådan er jeg også så vægelsindet og omskiftelig.
I morgen skal jeg afsted med hunnierne, der skal passes hos en god veninde. På vejen hjem fra hende løber jeg, så jeg kan nå min løbetur. For vi skal til Sjælland i morgen hos fødselsdag i Nicolais familie. Vi sover hos hans forældre og tager hjem igen søndag. Det bliver helt sikkert en hyggelig weekend.
Søndag skal hunnierne hentes igen og resten af dagen skal sikkert gå med at lade op til mandag og gøre klar til en ny uge.
Snip, snap, snude, så var den weekend ude.
Hvad skal I lave i weekenden? Har I spændene planer? En chillax-weekend i weekend? Måske årets vildeste fest? Lad høre! Uanset hvad så håber jeg, at den bliver helt fabelagtig!
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/08/DSF0640.jpg40006000JeanetteJeanette2019-08-09 14:24:412019-08-09 14:24:42Hej weekend! Har du lyst til at…
Hej hej sommerferie. Du kom, du så, du gik igen. Tusind tak for besøget.
Staycation i los DK
Jeg er så småt startet arbejde igen. Jeg har heldigvis lige haft en uge nu, hvor jeg har klaret meget hjemmefra. Så jeg har kombineret både kontortid og hjemmetid, hvilket både er dejligt for mig og hundene.
For de er virkelig blevet forvente de her uger, hvor vi har været meget hjemme. Hvor de midt på dagen kunne luftes og vi konstant har holdt dem med selskab. Vi har endda haft dem meget med på vores dagsture. Så de har faktisk også oplevet en del af Fyn denne sommer.
jeg havde jo inderligt håbet på, at Nicolai og jeg kunne finde en afbudsrejse et sted hen i verden. Jeg tænker meget over flyrejser, eller rettere, ikke at rejse med fly. Det er virkelig en balance. Som i det her tilfælde tippede til, at jeg meget gerne ville rejse med Nicolai og vi (endnu) ikke har bil, så vi kan køre selv. Så jeg havde sat mit håb til en udenlandsrejse med det udskældte fly.
Men ak for mig, så kom Nicolais nogle gange knapt så planlægningsmindet væsen til miljøets redning. Hans pas var udløbet uden mulighed for, at vi kunne nå at forny det inden afgang. Såh det blev staycation til os.
Hvilket viste sig at være super hyggeligt! Vi havde mulighed for at have bil nogle dage, og så kørte vi ellers hele Fyn rundt. OG nåede også en endagstur til Rømø.
Fyn rundt!
Vi lagde ud med en tur til Langelang, for som den ægte sjællænder jeg er, har jeg aldrig været på Langeland. Det skulle selvfølgelig prøves. Nicolai, der har boet to år i Svendborg, har været på Langelang mange gange og vi kørte derfor til Ristinge strand, som han kender.
En virkelig fin strand med masser plads, omend ret meget tang og mange vandmænd den dag vi besøgte stranden. Og meget rød hud efterfølgende for Nicolai, da han mente, at solcreme lige den dag var for overvurderet.
De efterfølgende dage gik derfor med at smøre after sun og andet kølende creme på krebsen. Jeg selv gik fri, fordi… you know. Solen er fjenden!
Anyways – vi tog også en tur til Fyns Hoved, hvor jeg heller aldrig havde været. Der var simpelthen så smukt, og vi brugte noget tid på bare at kigge ud over det levende hav. Vi besøgte en jættestuen Mårhøj, hvor vi kunne komme helt ind i kammeret. Det var omsiggribende følelse, at kunne stå derinde velvidende, at der har ligget mange mennesker begravet. At det er et stykke dansk historie, der er over 5000 år gammelt. De kunne finde ud af at bygge dengang, kunne de.
Vi var i Kerteminde, hvor jeg for første gang fik en isvaffel fra Kerteminde Vaffelhus. Og holy cow! Trods bare to kugler og softice, var det den største is jeg nogensinde har spist. Men ned skulle den jo. Den smagte lækkert, så det gik også temmelig nemt.
Jeg fik lokket Nicolai med i et par genbruger også. Noget han virkelig synes er spild af tid. I hvert fald når han går med mig, for jeg skal kigge ALT igennem. Alle små dimser og dutter skal undersøges og forundres over haha. Derfor kan det godt tage noget tid, når jeg skal rundt og kigge. Men med var han, og vi endte endda med at erhverve os to fine, “nye”, bambus”lænestole” til udenfor. Dem har vi brugt hver eneste dag siden, når vi har siddet i haven. Bedste køb længe.
Elektrisk transport
En aften gik vi på jagt efter to elektriske løbehjul, for at fornøje os lidt. Jeg synes måske de er lidt småpebret i prisen, men nuvel. Prøves her i Odense skulle de. Vi fandt nogle ikke langt væk. Det er så smart, at man i en app kan finde de nærmeste løbehjul. Dem fik vi lejet og så gik det ellers afsted. Vi kom vidt omkring. Først nede ved havnen, så videre ud mod Vollsmose og gennem et lille skovstykke og så tilbage mod Skibhuskvarteret. Måske en lidt dyr aktivitet, men dælme sjov!
Vi kørte en dag til Rømø. Et sted som jeg elsker at være og har ferietet ved flere gange. Jeg elsker især Fru. Dax og deres eminente og overdådige stjerneskud. Det er vitterligt et måltid, der mætter for både frokost og aftensmad.
Danmarks Fugle Zoo, der ligger i Tommerup, var vi også forbi en dag. 150 forskellige arter – alt lige fra ugler i alskens størrelser til mange (!) forskellige slags papegøjer og strudser (er det sådan, det staves i flertal, not sure…) som vi kunne komme helt tæt på. Selvom det umiddelbart måske lyder en anelse langhåret, sådan en zoologisk have kun til fugle, især hvis man som jeg ikke rigtig er fugleinteresseret, så var det en virkelig spændende tur rundt i haven. Det kostede 100kr pr. person og det var godt givet ud. Vi ramte haven en dag, hvor vejret også var med os. Varmt, men overskyet.
Årsdag yas!
Den allersidste tur blev til Svendborg. Men det er lidt snyd at tage med som feriedag, for det var egentlig mandagen, hvor vi var startet arbejde igen. Om aftenen tog vi til Svendborg og genskabte vores første date. Vi havde nemlig 1 årsdag og det skulle selvfølgelig fejres.
Og således brugte vi hele ferien på at opleve det meste af Fyn og en tur tværs over Jylland. Vi har heldigvis haft helt fantastisk vejr det meste af tiden og virkelig nydt, at vi ingen planer har haft. Selvom jeg havde set frem til en ferie udenlands, har det været helt fint, og faktisk ret romantisk, at opleve den danske natur på denne måde. Samtidig med, at der var plads til, at vi ikke skulle opleve ting. Altså den der følelse af, at “nu har vi ferie, så skal vi satme også lave nogle ferie-ting!”. Men at det var helt okay bare at bruge noget tid på at chille herhjemme, stene nogle serier, læse nogle bøger i haven, sidde indenfor en hel dag, selvom det var solskinsvejr.
Nu er hverdagen startet op igen. Det kan jeg mærke at virkelig godt for mig. Jeg er god til rutiner, faste tider og planlægning. Jeg er god til det forudsigelige, med et snert spontanitet. Jeg er god til planer og opgaver – ellers ender jeg simpelthen med at bruge min tid dumt på alt muligt unødvendigt. Og jeg bliver nemt rastløs.
Jeg kan også mærke, at jeg virkelig har savnet at dele herinde. At have mit eget lille hjørne af internettet, hvor jeg bestemmer. Det vil jeg til at bruge noget mere.
Har du holdt sommerferie og hvordan gik det? Eller mangler du måske stadig at gå på ferie – og i så fald, hvad er planerne?
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/08/IMG_6520.jpg38332875JeanetteJeanette2019-08-05 21:03:442019-08-05 21:03:45Og det var den ferie (sand, sol og dansk sommer)
Sommerferie. Ahh. Den tiltrængte ro, der lader skuldrene sænke sig heeelt ned og får kroppen til at få fornyet energi. Jeg har så brugt knapt en uge af min ferie, so far, med at ligge syg.
Hej sommersygdom
Da vi kom hjem fra Roskildefestival, gik det vist op for min krop, at den nu havde ferie. Aka. den kunne slappe helt af og lade sygdommen tage over #typisk. Jeg kan ikke være den eneste? Desværre sikkert.
Der er bare ikke noget spændende ved at ligge syg om sommeren. Især ikke når jeg kigger mit Instafeed igennem. Azurblåt hav, palmer, farverige drinks vs. sofa, dyne og kamillete med honning. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, hvis jeg kunne.
Skulle vi ikke sydpå?
Jo det skulle vi. Nicolai og jeg. Smutte en tur sydpå. Vi havde ikke lagt nogle planer for sommerferien. Sidste år havde vi lige mødt hinanden, så der gik ferien med at flette fingre, kigge hinanden dybt i øjnene og lære hinanden at kende.
Fotos af Nicolai
Det er egentlig, nu jeg tænker over det, præcis det samme vi laver i år. Men vi havde ikke rigtig snakket sommerferieplaner andet end, at vi ville kigge os om efter en afbudsrejse og lade udvalget bestemme, hvortil vi skulle.
Det altså indtil Nicolai kiggede på sit pas og kunne konstatere, at det var udløbet. Sidste år…
Såååh udlandsrejsen blev droppet. Vi undersøgte muligheden for et nødpas eller et eksprespas. Men der var nogle forskellige faktorer, der umuliggjorde den mulighed. Vi turde simpelthen heller ikke satse på det.
Staycation here we come
Så det blev en frivillig, tvunget staycation i stedet. Hvilket, nu her på tredje dagen, har vist sig også at være rigtig hyggeligt.
Men, hvad er planerne så? Jo indtil nu har vi nydt at have fri sammen. Kunne sove længe. Justere vores døgnrytme som det passer os. Der er også indlagt nogle praktiske opgaver, som jeg håber vi kan nå i løbet af ferien. Jeg har bl.a. indkøbt to stole, der skal bruges til en opdatering af et udeområde.
Haven skal også have en over nakken! Så vi rent faktisk bryder os om at være i den. Kælderrummet skal ryddes for ting, der skal videre. Lejligheden skal ryddes ud i alle de skuffer og skabe, hvor vi gemmer ting “hvis nu…”. Ting der også skal videre. Vi skal træne den ene hund til ikke at gø (og blive stresset) når dørklokken ringer. Der er masser gøremål til vores staycation.
Også af de lidt mere afslappende slags. Vi har snakket om nogle cykelture, nogle endagsture længere væk og selvfølgelig plads til ren afslapning.
Jeg drømmer også lidt om et par overnatninger i et sommerhus eller lign. Men lige nu er en staycation ganske fortræffelig.
Hvad laver du denne sommer? Skal du rejse eller bliver du også i Danmark?
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/07/DSF0410-1.jpg40006000JeanetteJeanette2019-07-17 13:00:112019-07-17 13:00:12Vores sommerferieplaner (+en lille streg i regningen…)
Da vi, Nicolai og jeg, var hjemme på Sjælland i weekenden, nåede vi også at besøge min mormor og morfar. Som det 10årige barnebarn jeg i sjælen stadig er, tjekkede jeg selvfølgelig deres køleskab igennem for spændende ting.
Det er måske bare en ting min søster og jeg gør. Men når vi er “hjemme” hos tæt familie, ja så skal køleskabet, og nogle gange fryseren, altid åbnes og kigges igennem for gode ting og sager.
Denne gang var der, foruden rugbrødsmaddere til frokost, igen virkelig “Jeanette 10 år gammel” på besøg hos mormor og morfar, også flere flasker med hjemmelavet ingefærshots.
Ret forundret over at finde den gullige væske, (i genbrugte flasker fordi mine mormor og morfar er de mest bæredygtige jeg kender), i deres køleskab spurgte jeg ind til, hvorfor de havde det liggende. Ikke fordi de ikke måtte det, men fordi jeg ikke anede, at de var så hippe hah!
De var blevet anbefalet det, fordi det skulle være sundt, sagde de. Så det skulle de selvfølgelig prøve at lave selv. Og som sagt, som gjort. De er sgu seje de to.
Nå, men stærkt inspireret af de to sundhedsmennesker, og min forkølelse midt i min ferie, besluttede jeg at lave ingefærshots efter deres opskrift. Den var med honning og citron. To af mine yndlingssmage i verden.
Det er det nemmeste i verden at lave din egen ingefærshots. Og du ved præcis, hvad der er i den. Der er desuden heller ingen “fyldstoffer”, men ren ingefær.
Jeg har altså bare lavet en opskrift på slum efter deres opskrift. Så du kan justere både citron og ingefær efter, hvor stærk/sur du vil have den.
Læg det i gryden og fyld vandet i. Lad det koge op og lad det så simre i ca. 1 time
Når det har simret og er blevet køligere, kan du opløse honningen i
Hæld det på skoldede flasker
Finito!
Det kan holde et par uger på køl, men der er det helt bestemt også drukket. Vi drikker ca. 1/2 dl morgen og aften. Jeg elsker smagen af ingefær, så for mig er det fakstisk en fornøjelse at tage shot’et to gange om dagen. Om det så rent faktisk gør godt for en hel masse er der vist ikke SÅ mange videnskabelige evidens for. Men det føles rart, og det kan også noget.
Reklame da jeg er presseakkrediteret hos Tinderbox
Så sluttede mit Tinderboxeventyr! Det har været en virkelig dejlig festival. Det er for det første rent praktisk lækkert at kunne komme hjem og sove i sin egen seng hver nat. Phew efter at have sovet i telt på Heartland (som helt sikkert også var hyggeligt, meeen), så var det rart at kunne sove i min egen seng efter hver dag på Tinderbox.
Jeg tænker, jeg vil opsummere festivalen her. Give et lille recap på min oplevelse i Tinderbox 2019.
Tøjkrise og feminisme
Jeg havde Nicolai med som fotograf, hvilket var helt eminent. Jeg er snart vant til, at det er ham, der tager fotos af mig, selvom jeg stadig ret tit føler mig kejtet foran det kamera. Det ændrer sig vel på et tidspunt.
Anywhoooo. Torsdag cyklede jeg afsted med Nicolai på festivalpladsen. Jeg var nået hjem efter arbejde, fik luftet hunde og skiftet tøj. Aka. første tøjkrise, hah! Det er utroligt som et outfit til en festival kan forårsage så meget rod i den lille lejlighed. Af tøj, der ligger spredt ud over det hele, makeup i flere bunker og selvfølgelig tomme ølflasker haha.
Afsted kom vi! Vi mødtes med en af mine veninder, Regina, på pladsen og fik skænket den første fadøl ret hurtigt. Vi nåede at høre Billie Eilish, og trods flere kritiske anmeldelser lagde hun pladsen ned IMO. Hun er feminist, hun synger om tunge emner og hun er pisse sej. Vi så Greta Van Fleet senere. Et ungt band, der er heftigt inspireret af lyden fra 60’erne og 70’erne. Et fremadstormende rockband, der hev alle med foran scenen.
Jeg så selvfølgelig også Lana Del Rey fredag aften. Jeg græd. Jeg fik kys og klem af min veninde og vi svajede sammen til de ofte lange numre. Der har været nogle relativt negative anmeldelser til hendes optræden. Dette bl.a. grundet den tid, hun brugte på at gå ned mellem publikum og få taget selfies, skrive autografer og synge. For mig var det eneste dårlige ved den koncert, alle de mennesker, der ikke forstod, at snakken kunne de gemme til et andet sted eller tidspunkt. Vi stod foran lydteltet og i min verden, så tier man altså stille, når man står så langt fremme. Det var der mange, der ikke var enige i, hvilket desværre gjorde, at min koncertoplevelse faldt en del. Det var et stort irritationsmoment at stå i sin egen verden, sit eget univers og kun have fokus på Lana Del Rey og så konstant blive bragt tilbage til virkeligheden, når folk skubbede ind i mig, fordi de brugte pladsen der som gennemgang, når de snakkede virkelig højt eller væltede rundt med øl over det hele. Ja ja jeg er nok blevet en gammel dame, men for pokker. Så ryk længere ned bagved, hvis du alligevel ikke er der for musikken, sådan rigtigt i hvert fald. For mit vedkommende gjorde det i øvrigt ikke det mindste, at hun brugte tid på at interagere mere med publikum. Tværtimod viste det overskud og nærvær i min verden. Jeg ville bare ønske, jeg havde stået tættere på!
Lana Del Rey var den sidste koncert for mig torsdag, for jeg var simpelthen så træt, at jeg måtte hjem efterfølgende. Heldigvis var vejene ret tomme på det tidspunkt, så det var nemt at cykle næsten helt fra festivalpladsen og hele vejen hjem. Vi havde tømt en del kander med fadøl, så humøret var også ret højt, men jeg kunne simpelthen ikke have mere øl i mig haha.
Magiske øjeblikke og den bedste kartoffelpizza i verden
Fredag havde jeg fri fra arbejde, så jeg sov længe og vinkede farvel til Nicolai, da han skulle på arbejde. Jeg var til gengæld ret tidligt på pladsen, da jeg gerne ville høre det lokale metalband Crown The Beast i teltscenen. Det nåede jeg, og hold nu kæft. Det var en virkelig fed koncert, hvor de fik alle publikummer med dem og lagde teltscenen ned.
Jeg var taget alene afsted, så efterfølgende jeg tullede lidt rundt, fik taget nogle billeder, drukket en iskaffe og slappet af på pladsen. Jeg så Skunk Anansie, der crowdsurfede trods formaninger om ikke at måtte lige det! Jeg smuglyttede lidt til Peter Sommer & Tiggerne fra det store telt midt på pladsen, og så mødtes jeg med Nikki og Lisbeth. Vi skød nogle fotos i Smutvejen og jeg overtalte pigerne til at kigge nærmere på den workshop, hvor man kunne male sin egen lille keramikskål.
Nikki havde bundet sin egen meget smukke blomsterkrans. Lisbeth havde fået Hofbauer Flora til at binde en allergivenlig blomsterkrans af tørret blomster.
Det var de heldigvis med på, så vi sad en time i skoven og fordybede os. Det var nok et af de fineste øjeblikke på festivalen. Musikken kunne vi høre i baggrunden, der var glade mennesker omkring os, og vi fik en nærværende snak der midt i alt virvaret. Det må Tinderbox meget gerne lave igen næste år. Vi fik hver malet to små skåle, som vi kan hente senere i juli. De skulle brændes først. Det er også dét, jeg elsker ved Tinderbox. Pladsen har en perfekt størrelse, der gør, at man kan rende ind i folk ud af det blå, finde et sted at sætte sig, bruge en time sammen og skilles igen. Kun for at bumpe ind i hinanden senere på dagen.
Efterfølgnede mødtes jeg med Nicolai og hans ven Marco og jeg fik endelig den pizza, jeg havde drømt om siden sidste år! Nemlig Denny Special fra Gorm’s med kartoffel og gedeost. OMG hede pizzadrømme. Jeg elsker kombinationen af pizza, kartoffel og ost!
Gnags vandt over Lydmor den dag, og efter så vi L.O.C. fra det store telt på pladsen. Vi ville have forsat med Rick Astley, men det var vi ikke de eneste, der havde planer om, så teltet var simpelthen fyldt til randen! Vi stod udenfor noget tid, men gik videre og gjorde os klar til Miley i stedet! Klart dagens vildeste koncert. Jeg troede næsten ikke på, at jeg rent faktisk stod der på plænen, mens hun dansede og sang sig gennem en meget underholdende koncert. Det var næsten som et fatamorgana at se så stor en musiker, stå der i lille Odense midt i Tusindårsskoven. Jeg var i hvert fald blæst bagover. Vi nåede lige at se Duran Duran også, inden vi kaldte den og drog hjem sammen med resten af festivalpladsen. Og således gik fredag ret hurtigt, med gode oplevelser og lækker musik.
En misset musiker og en ny blomsterkrans
Lørdag var vi inviteret til en Tinderboxfrokost hos vores venner Regina og Tue. Jeg skulle op og hente blomster til min Tinderboxblomsterkrans, så jeg drog afsted til blomsterhandleren og fik nogle buketter med hjem. Det tager lige en time eller halvanden at binde sådan en krans. Heldigvis var det hjemme i lejligheden, at jeg kunne binde den (modsat Heartland), så jeg kunne løbende tjekke den i spejlet. Jeg fik bundet en IMO virkelig smuk krans, med gode farver og som endda var nem og behagelig at gå rundt med hele lørdag. Det er altid lidt vemodigt, når jeg tager sådan en blomsterkrans af om aftenen hah! Jeg har slet ikke lyst til det.
Nå, men afsted kom vi også. Med blomsterkrans i håret og vi fik frokost, rosé og missede præcis Sheryl Crow da vi trådte ind på festivalpladsen. Vi vidste godt, at det var knebent med at kunne nå at se hende, men at komme gående og så se, at hun præcis går af scenen. Suk.
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så vi fik tanket op på drikkevarer og gik ned i Groovebox, hvor der var live session af podcasten Den Grå Side. Konceptet er, at der bliver læst op af erotiske historier fra de gamle Ugens Rapport blade. Vi grinte så hårdt og da de havde læst de historier op, de havde med og der stadig var meget tid tilbage, så fandt de på nye historier. Meget underholdende! Det lyder måske lidt anstrengt at få oplæst erotiske historier, men de gør de på sådan en måde, at man ikke kan lade være med at dø af grin. Ganske enkelt. Her mødte vi også Nikki og sammen gik vi videre ud på festivalpladsen.
Det passede lige med, at vi kunne gå op og se The Lumineers, som stod højt på min liste over musik jeg virkelig gerne vil opleve live. Det var en gennemgribende koncert fra start til slut. Amerikansk folkemusik med et moderne twist. Inden vi skulle se Asap Rocky fik vi mad fra vietnamesiske Allô. Jeg fik en lækker banh mì, der selvfølgelig var meget hvidt brød, men også lækkert svinekød og masser koriander! Klart en anbefaling værd til fremtiden.
Vi nåede at se femten minutter af Mr. Rocky. Så havde vi fået nok. Jeg havde ellers glædet mig ret meget til at opleve ham, but we came, we saw, we left! Der var for meget fokus på, at han hele tiden ville have folk skulle lave massive og voldsomme moshpits i stedet for at optræde og levere musikken. Hvilket er underholdende i ja, maks ti minutter. Så vi søgte tilflugt hos Balcony i stedet. Her købte vi en flaske bobler og mødtes bl.a. med min veninde Vibeke nogle timer inden vi gik videre til politisk ukorrekte Suspekt.
Jeg har et ømt punkt for Suspekt. Men jo mere jeg har tænkt over det, og jo mere jeg lærer omkring min egen feminisme, jo mere usikker bliver jeg på, om de er okay i min verden. Om deres tekster er okay. Eller det er de jo helt absolut ikke! Men jeg ved jo, at de ikke skal tages bogstaveligt. Så hvor går grænsen? Det kan jeg godt have svært ved at mærke efter for tiden. Anywhooo. Dem så vi også.
Vi gik videre og fik en snert af Neil Young slutteligt. En fantastisk øjeblik at kunne opleve en af musikkens store navne til slut. Og SÅ trak vi stikket for dette års Tinderbox Festival. Vi skulle tidligt op søndag morgen og til en fødselsdag på Sjælland.
Alt i alt har det været en festival, hvor vi mødtes med skønne mennesker fra start til slut. Det er den bedste følelse, at vi kan mødes for en stund med nogle til en koncert og dele de oplevelser sammen, suse videre ud i festivalen og få nye oplevelser. Kun for at støde ind i hinanden igen senere.
For mig var Tinderbox år 5 klart det bedste år hidtil. Jeg har været med siden 2. år, og de har virkelig fået styr på pladsen, maden, musikken og stemningen. Det eneste problem jeg havde, eller ej okay jeg havde to, men ja. Folk snakkede rigtig meget og højt under koncerterne. Hvilket er fint nok, hvis de står langt nok væk til ikke at genere de mennesker, der rent faktisk gerne vil høre musikken. Og så synes jeg, at der var utrolig lidt plads på pladsen. Altså der var mange mennesker overalt. Måske er det et symptom på, at jeg selv gik de steder, der var populære og som så selvfølgelig samler mange mennesker. Men der var flere gange, hvor jeg følte, at der var alt for lidt plads, alt for mange mennesker og folk tog ikke rigtig hensyn til hinanden. Det er selvfølgelig ikke noget som Tinderbox som sådan kan gøre noget ved. Hverken snakken eller at folk samles om nogle knudepunkter. Det skulle da være at gøre pladsen større, men så miste festivalen måske også noget af sin charme? For det er charmerende, at Tinderbox ikke er “større”. Selvom den jo nu nok er ret stor! ca. 45.000 mennesker. Det er alligevel en pæn slat.
Var du afsted til dette års Tinderbox? Hvad var din bedste oplevelse? Har du nogle ønsker til Festivalen?
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/07/Jeanette-Hardis-Odense-Heartland-festival-2019-153.jpg28484272JeanetteJeanette2019-07-06 12:20:022019-07-06 12:24:00Tinderbox 2019, mennesker, musik og mad!
Reklame da jeg har fået presseakkreditering af Tinderbox
#blessed
Nu fortsætter festivalsæsonen. Efter en forrygende start med Heartland fortsætter jeg med endnu en fynsk festival. Selvfølgelig Tinderbox ?
Det er fjerde år, jeg skal afsted til festivalen og igen i år er jeg blevet akkrediteret som presse #feelingblessed. Dvs. jeg har fået presseadgang og fungerer derfor som min egen “journalist” på festivalen og skriver om den fra mit synspunkt.
Det betyder selvfølgelig også, at jeg skal dække festivalen. Men det havde jeg nu tænkt mig at gøre alligevel. Sidste år havde jeg seje, dygtige og smukke Malene med som fotograf, men #dobbeltblessed så har jeg jo fået en fotografkæreste i hus siden da, så ham tager jeg med i år. Praktisk OG kærlighed på én og samme tid. Det næsten et kinderæg.
Jeg tror, det bliver en virkelig hyggelig festival i år! I hvert fald for mit vedkommende. De tidligere år har også været rigtig hyggelige helt sikkert. Jeg har været afsted med en masse vidunderlige mennesker og festet en masse på Tinderbox. I år bliver lidt mere arbejde under selve festivalen, en masse fotos, lidt øl og drinks, kys, smil og masser musik. Og knaaapt så meget druk, hah! Hvilket nok også er ret fint, med tanke på min krops reaktion på alkohol efterhånden. Jeg er ved at blive gammel! Vi snakker 2. dagstømmermænd og næsten 3. dags. Det orker jeg ikke.
Nå, men musikken. Det er det i bund og grund dét, det hele handler om. Musikken. I hvert fald i dette indlæg. Jeg synes, at Tinderbox præsenterer et virkelig stærkt program i år. De har en masse bands med, jeg glæder mig til at opleve og et par must see no matter what. Men musik er subjektiv, så hvad jeg synes er nice, er ikke sikkert du synes er lækkert. Uanset hvad kan du få lidt inspiration her i hvert fald.
Torsdag kan jeg desværre ikke nå at være på pladsen, når de åbner. Jeg skal arbejde på Kansas (satans, det tager alt min fritid!), men jeg regner med at være på pladsen omkring sen eftermiddag. Mit program torsdag ser således ud;
17.05, Rød Scene: Billie Eilish #mustsee 17 år og allerede en stor international stjerne. Selvfølgelig skal jeg opleve Billie, når hun træder på Rød Scene og spiller Tusindårsskoven op. Det er hendes første, danske festivaljob, så det bliver spændende, hvordan hun håndterer det. Jeg elsker hendes musik, men det bliver også råspillet alle steder, så det er uundgåeligt at nynne med på jo. Det bliver en fed start på dette års Tinderbox for mit vedkommende.
18.35, Teltscenen: Sigrid Samtidig med Lil Uzi Vert spiller Sigrid selvfølgelig. Jeg hælder nok mest til førstnævnte, men kunne jeg nå lidt Sigrid, vil jeg blive vældig glad også. Den norske kvindelige musiker kan bare et eller andet, og hun skulle også være ret god live. Jeg får se, hvad det ender med…
21.35, Blå Scene: Lana Del Ray #mustsee Jeg SKAL opleve Lana Del Ray live. En af mine absolut yndlingsmusikere. Hun har så mange numre, jeg knuselsker. Hun formår at mikse kærlighed og melankoli på en sådan måde, at mit hjerte smelter lidt hver gang, jeg hører hendes musik. Hun synger helt særpræget, poppet, men med en stemning af vintage. Jeg blev virkelig ekstatisk, da jeg så, at Tinderbox havde booket hende. Virkelig en gennemført booking!
21.35, Teltscenen: Dermot Kennedy Åh desværre spille denne virkelig dygtige herre samtidig med Lana Del Ray. Det er super ærgerligt, for han er ellers også virkelig én, jeg god gad opleve live. Især med tanke på, at han tidligere har været support for Lana Del Ray. Det havde været drømmescenariet, om de kunne lave en lignende konstellation til festivalen her, men programmet skal selvfølgelig gå op. Nå men hvis du ikke er til 50’er stemning fra Lana Del Rey, så er du helt sikkert til hits’ne fra Dermot Kennedy.
22.00, Groovebox: Dr. Alban It’s my liiiiiife! Ham her kommer vi vist ikke udenom. Det er virkelig også en fed booking! Mest fordi han repræsenterer en del af soundtracket til min teenageår, hah! Så ham skal jeg selvfølgelig også opleve live og skråle med.
23.05, Rød Scene: The Chainsmokers De skal også opleves, og det bliver en fest. De er desuden soundtracket på hver eneste sommer, de sidste par år. Letfordøjeligt EDM med catchy tekster, der kan synges med på. Du kender helt sikkert deres største hits, og ellers kommer du til det!
23.30, Magicbox: Tujamo Det er lidt med vilje, at jeg har set bort fra Magicbox so far i mit program. Ikke fordi, der ikke er virkelig fed musik, men fordi jeg i år har prioriteret anderledes. De sidste par år, har jeg været meget på Magicbox og lur mig, om jeg ikke også skal derned i “pauserne”. Tujamo kunne dog helt sikkert lokke mig ned i det magiske område. Det er elektronisk musik, jeg kan danse til! Og det kan jeg godt li’.
00.50, Blå Scene: Diplo Torsdag kan helt sikkert afsluttes med en fest foran Blå Scene, hvor Diplo lukker og slukker første dag. Den amerikanske producer har været med inde over så mange forskellige musikeres musik, og du har helt sikkert hørt op til flere numre, hvor han står bag noget af musikken.
Fredag
13.00, Teltscenen: Crown The Beast Jeg kan ikke ikke opleve Crown The Beast. De er et lokalt metalband, der har til huse hos Kansas City og som er med i vores talentudviklingsprogram MudMusic. De vandt tidligere på året Tinderbox Band Battle og skal derfor spille til Tinderbox. Det bliver en vild oplevelse at se bandet stå i teltscenen og fyre den af og jeg glæder mig! Det er dælme også dem forundt!
15.35, Blå Scene: Peter Sommer & Tiggerne Tidligere på året, var Nicolai og jeg i Symfonien og høre Peter Sommer og Søren Huss. En julegave fra N til mig, og det var en virkelig fantastisk aften. Peter Sommer synger unikt og gennemgribende og han kan bare noget med tekster.
15.35, Teltscenen: Dean Lewis Desværre samtidig med ovenstående spiller Dean Lewis. Du kender helt sikkert nummeret Be Alright. Der er noget pop, singer/songwriter over ham, som helt sikkert vil gøre sig godt på Teltscenen. Han er vist Australiens svar på Ed Sheeran, så han er bestemt et lyt værd!
16.00, Magixbox: Zookeepers Elektronisk musik perfekt til lækkert vejr, sommer og sol! Som de jo lover til dette års Tinderbox. Helt sikkert en tur til friluftsbadet værd at opleve duoen her. Lidt house, lidt pop, lidt elektronisk blandet sammen og du får nogle lækre og catchy melodier.
17.05, Rød Scene: Dropkick Murphys Irsk punk/rock/folk lyder som en blandingshund, der aldrig skulle have set dagens lys. Men Dropkick Murphys formår at mikse genrerne, så jeg falder bagover af ‘vil ha’ mere’. De skiller helt sikkert vandet, men det er faktisk også helt okay. De kommer til at være en oplevelse tror jeg!
18.35, Teltscenen: Lydmor Åh Lydmor! Jeg så hende til forrige GAFFA-prisen, hvor hun optrådte but naked, iført selvlysende bodypaint. Hun er klart en kvindelig musiker, du skal lytte til. Både på og udenfor scenen. Hun kæmper for kvindernes ligestilling i musikbranchen og formår samtidig at skabe musikalske oplevelser, der sætter spor i lytteren. Genren er elektronisk, atmosfærisk og fortryllende.
18.35, Blå Scene: Gnags Samtidig spiller Gnags. Vilde Kaniner og Mr. Swingking er de numre, jeg synger bedst med på og det skulle egentlig mest være for at opleve dem live, at jeg ville gå fra Teltscenen til Blå Scene. Jeg hælder mest til at blive hos Lydmor og opleve hende, men jeg ser på dagen, hvad stemningen er. Uanset hvad er Gnags en del af den danske musikskat, og jeg sætter indimellem en plade på derhjemme.
20.05, Rød Scene: L.O.C. Åh ja kære L.O.C. Ham hørte vi meget tilbage i Sorø, og jeg har været til koncert med ham et par gange. Han er, igen, noget af soundtracket til mine teenageår, men om jeg skal stå helst forrest til denne koncert, tror jeg ikke. Men det bliver helt sikkert sjovt at synge med på de største hits. Og så er det heller ikke vildere for mig.
21.35, Blå Scene: Macklemore Her vil jeg bestemt synge med på de større hits også, men så meget har jeg heller ikke hørt Macklemore. Vi kender alle hittet Thrift Shop og Can’t Hold Us (som jeg har danset meget til!), men så har jeg heller ikke hørt SÅ meget mere. Jeg er dog sikker på, at det bliver en virkelig fed koncert! Hans musik er festlige og dansevenlige.
21.35, Teltscenen, Rick Astley Never Gonna Give You Up! Og det gør jeg heller ikke Mr. Astley! Det her bliver en kærlighedsfest af de bedre i Teltscenen, hvor jeg er ret sikker på, at folket vil emme over af dans, sang og ja; kærlighed <3
22.00, Groovebox: Barcode Brothers Hvem kan ikke huske SMS? Det her bliver nærmest klenodisk og jeg glæder mig! Groovebox er desuden en virkelig fed scene, hvor alle kan danse og slå sig løs. Nærmest som en fest i festen.
23.05, Rød Scene: Miley Cyrus #mustsee OK booking af Tinderbox! Jeg tror vist nok, at jeg faldt halvt ned af stolen da jeg fik mailen om denne booking. Den er dælme solid! Så kan man mene, hvad man vil om Miley. Hun er episk og et fænomen. Det er ikke fordi, jeg lytter intenst til hendes musik, men jeg kommer da forbi indimellem og hånden på hjertet, er jeg faktisk ret glad for hendes musik. Det her bliver vildt og jeg er sikker på, at pladsen foran Rød Scene bliver proppet! Bare det at opleve hende glæder jeg mig til!
00.20, Teltscenen: Den Gale Pose Åh dem her gad jeg godt se, MEN…
00.20, Blå Scene: Duran Duran … De her spiller samtidig på Blå Scene. #suk! Så det bliver på aftenen, at jeg afgører, hvad det skal ende med. Indtil videre er mit ræsonnement, at Duran Duran ikke kommer til DK igen foreløbig og de bare vil være vildt fede at have på min “dem har jeg set live”-liste. Men det vil Den Gale Pose virkelig også! Især fordi de ikke har optrådt i den konstellation i 8 år!
LØRDAG
14.05, Blå Scene: Sheryl Crown #mustsee Hende her glæder jeg mig rigtig meget til at opleve og personligt er det klart en fed booking! Jeg hører forholdsvis meget Sheryl Crow. Hun optræder på mine “det er weekend og lørdagsstemning”-playlister, og jeg bliver altid i godt humør af hendes pop-rockede musik og fortællende tekster.
15.30, Rød Scene: Phlake Åh altså #hjertesuk. Hvem dåner ikke når nummeret Pregnant toner ud gennem højtalerne? Det er fløde og det er lækkert. Den danske r’n’b-duo løfter deres musik til et mere internationalt niveau, deres melodier er tiltrækkende og deres tekster er relaterbare.
16.55, Blå Scene: The Lumineers #mustsee Ho Hey er et nummer jeg kan høre på repeat! Det amerikanske band, der spiller folk, gør det på sådan en måde, at de er uundgåelige. Bogstaveligt talt har de været P3’s Uundgåelige. Som Tinderbox selv skriver, så har de en moderne lyd til det ellers klassiske folkemusik, og jeg bliver så lykkelig af deres musik og tekster. For de er eftertænksomme og giver rum for refleksion. Samtidig handler det om kærlighed – og den oplever jeg så rigeligt af for tiden <3
18.20, Rød Scene: The Minds of 99 Er desværre næsten samtidig med..
18.30, Magixbox: Martin Jensen Og jeg vil gerne opleve Martin Jensen live. Især efter dokumentaren “Hvem Fanden er Martin Jensen” hos DR. Jeg har oplevet Minds før, så jeg vurderer på dagen, hvad der skal ske.
19.45, Blå Scene: A$AP Rocky #mustsee Den amerikanske rapper er en del af A$AP Mob, der er et kollektiv bestående af flere rappere, producere, managere og lign. Rocky har dog virkelig slået igennem med sin særegne lyd og tekster og er en af verdens største rappere. Han er derfor klart på min #mustsee liste.
19.45, Teltscenen: Stefflon Don Kære Rocky får dog kamp af den kvindelige rapper Stefflon Don. Jeg har ikke hørt hendes musik, men det er reggaeton rap, helt sikkert lytteværdigt og hun er fandme sej! Derfor kommer hun med på min liste her – jeg håber at nå forbi til et nummer eller tre.
21.20, Rød Scene: Suspekt Hmm jeg er jo ellers ret glad for Suspekt. Men min feminist i mig ved sgu ikke rigtig. Jeg har desuden oplevet Suspekt mange gange live efterhånden. I hvert fald fem gange. Så om jeg skal opleve dem til Tinderbox ved jeg ikke endnu. Men med på listen er de nu altså.
22.35, Blå Scene: Neil Young Fordi hvornår pokker skulle jeg ellers opleve ham! Han har gjort et kæmpe arbejde for rockmusikken, og træder på scenen 73 år gammel. Det må jeg se!
01.00, Rød Scene: Swedish House Mafia Jeg lukker og slukker (måske) med trioen, der har fået mig til at danse så mange gange før! Jeg ved ikke, om det sker til Tinderbox, eller om jeg trækker stikket før (jeg har en tidlig søndagmorgenaftale), men jeg ser tiden an. Det bliver uanset hvad en vild afslutning på dette års Tinderbox!
Ses vi?!
Og det var så mit program for i år. Der kommer helt sikkert til at være ændringer for mig undervejs, og jeg vil i øvrigt også gerne nå forbi noget comedy. Så et rimelig stramt program, hah! Samtidig skal jeg også arbejde (jeg vil gerne opdatere både min blog og IG undervejs) og selvfølgelig også nyde en øl i solen indimellem.
Skal du til Tinderbox? Hvad glæder du dig mest til?
00JeanetteJeanette2019-06-26 10:43:282019-06-26 10:43:30Mit musikprogram til Tinderbox
For halvanden uge siden havde vi hos Fynske Influencers igen arrangeret et meet-up. Denne gang hos Cafe Fleuri. Det var 3. gang vi besøgte stedet med Fynske Influencers og det er bare et magisk sted.
Hvis du har været hos caféen, så ved du, hvad jeg mener. Hvis ikke så hop ind på deres Instagram og kig selv fotos igennem. Der er SÅ fint hos dem. Det er nærmest som at træde ind i en anden verden – en magisk verden.
Til dette meet-up var vi omkring 30 medlemmer og os fra FI-teamet. Vores meet-up har som primær funktion at skabe relationer i det virkelige liv. Så meet-ups holder fordi vi gerne vil skabe flere sociale bånd mellem alle vores dejlige medlemmer i netværket. Men vi vil altid gerne have, at folk går fra et meet-up og er bare lidt klogere. Så derfor havde vi også en lille faglig agenda.
Vi smed tre forskellige faglige emner i vejret, som vi snakkede om gennem aftenen. Samtidig sørgede vi for, at der var rotation mellem folk, så alle fik snakket med nogle andre mennesker hele aftenen igennem.
Det var sådan en hyggelig aften, hvor jeg også blev klogere på en masse fagligt og fik udvidet mit netværk med flere skønne bloggere og instagrammere på Fyn. Nu har Fynske Influencers eksisteret i over halvandet år, og det er vildt så langt vi er nået på så kort tid. Vi startede med få medlemmer til nu at have ca. 100 medlemmer af netværket.
Er her ikke smukt? Den fineste passage fra den travle vej og ind til gården
Det er så skønt at samle så mange dygtige mennesker, der alle gerne vil være med til at udvikle sig selv og ikke mindst højne fagligheden for alle influencers på hele Fyn. Det giver virkelig genklang af vores motto ‘sharing is caring‘ når vi afholder arrangementer, og alle deltager med så stor entusiasme og engagement.
Derudover er Cafe Fleuri jo et fantastisk sted at holde events, selskaber eller bare drikke sin kaffe. Det er som at træde ind i et helt andet univers, en bobbel, væk fra hverdagsens travlhed, fra byens larm og ind i, hvad der føles som fløj der nænsomt kærtegner alle ens sanser. Der er fuglefløjt og blid musik gennem højtalerne, bløde puder og tæpper, grønne planter over det hele (som du i øvrigt kan købe derinde) og de lækreste ting på menuen.
Ud over det er servicen sublim og deres fokus er økologi og bæredygtighed. Hvilken bedre kombo disse dage?
Udsigten til baghuset fra gården
Vi var på besøg i deres Baghus, som er et gammelt kornlager, der er blevet istandsat med tanke på dets historie. Der er simpelthen så fint derinde og huset fungerer perfekt som virkelig gennemførte og meget ‘oppe i tiden’ selskabslokaler. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod at holde en komsammen derinde!
Udsigten fra 1. salen på Baghuset ud til gården
Vi startede aftenen med bobler fra Copenhagen Sparkling Tea. Det er vitterligt ‘bobler’ lavet på te! Det smagte super lækkert og jeg var ret vild med deres alkoholfri variant. Jeg fornemmer, at folk efterspørger flere og flere alkoholfri drikke i det hele taget. Jeg kan også se det på arbejde i spillestedets bar. Der har vi bl.a. fået alkoholfri drinks, simpelthen fordi efterspørgslen stiger. Vi fortsatte aftenen med lækre tappastallerkner, en rosedrik, og slutteligt den dejligste pilsner i form af Lucky Buddha! Jeg fik, selvfølgelig, også tilsnusket mig en gåøl til på vejen hjem, hah! For de smagte virkelig godt!
Så da vi alle havde sagt tak for i aften og folk var drysset hjem, fulgtes Nikki, Lisbeth og jeg hjem, mens vi trak vores cykler, drak øl og snakkede om en skøn aften!
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/06/7631FC2B-2E8A-49E6-8B3B-240B7BD28A7F.jpg30244032JeanetteJeanette2019-06-17 16:07:272019-06-17 16:07:28En magisk aften (og en masse netværk med FI)
Nu er det vist på tide med en opdatering på resten af den smukke Heartland Festival. Jeg fik lige øje på i dag, at festivalen har brugt et af de fotos jeg tog under festivalen på deres Instagram <3 Spørg mig lige, om jeg er stolt?!
Festivalcampingnovicer og lækker morgenmad
Du kan læse om den første dag lige her. Det var en virkelig hyggelig dag, hvor jeg for allerførste gang oplevede Heartland. Jeg arbejdede også første dag, så jeg oplevede meget af festivalen gennem sociale medier, hah! Men det var nu også rigtig fint.
Fredag, som var anden dag på festivalen, vågnede jeg og hadede, at jeg sov i telt. Jeg var vågnet SÅ mange gange i løbet af natten. For som de festivalnovicer vi er (i hvert fald, hvad angår camping), så placerede Nikki og jeg vores telte ret tæt på gangen, hvor folk går. Dvs. jeg lå til konstant til lyden af folk, der gik forbi og snakkede non stop. Shoot. Me. Now. Tænkte jeg det meste af natten. For ikke at tale om, at jeg tydeligvis er fyldt 30 år, for min krop jamrede noget ved det ujævne underlag. Jeg skal klart investere i en virkelig tyk luftmadras, hvis det cirkus skal sættes på igen!
Heldigvis er også campingområdet på festivalen virkelig gennemført. Så jeg hapsede Grød til morgenmad både fredag og lørdag. Lørdag noget mere anstrengt end fredag. Der var tømmermændende til at føle.
Fredag med talk, vin, bobler og musik
Men fredag er helt sikkert synderen for dette! Vi startede nemlig fredag ret tidligt med en cider, fortsatte over i øl, vin og slutteligt champagne. En opadstigende skala jeg forstår, hah.
Jeg nåede at opleve en enkelt talk fredag – What Happens When Real Life Becomes ‘True Crime’?. Den var virkelig spændende, og var en nuanceret samtale omkring den “nye” fascination af kriminalitet. For som snakken også gik på, så er det jo ikke noget nyt, at vi mennesker finder kriminalitet og narrativet omkring dét interessant. Der er bare kommet langt flere kanaler, der kan formidle kriminalitet end der var før i tiden. Streamingtjenester og podcast er populære, som aldrig før. Og samtidig formidles true crime mere og mere som en del af vores underholdningsudbud. Hvilket også var en del af samtalen. For hvor går grænsen for, hvornår formidlingen af historierne er for at sprede kendskab og viden og hvornår det er ren og skær underholdning?
Fredag nåede jeg også at sige hej til nogle kloge damer, gå mere på opdagelse på festivalpladsen, opdage kunst og tage en masse fine fotos. En virkelig dejlig festivaldag!
Fredag var også ret fin på musikfronten! Jeg nåede både en bid med The Raconteurs, Danny Brown, Den Sorte Skole og halvanden nummer Minds of 99. Inden jeg kapitulerede og krøb under soveposen med en burger. Selvfølgelig! Den Sorte Skole var virkelig en oplevelse, jeg havde glædet mig meget til. Det var også den eneste koncert, hvor jeg VILLE foran! Så jeg sleb Lisbeth og Elise med helt op foran, hvor jeg så stod i en time i min egen lille verden og dansede. Det var perfekt.
Foto: Nikki Lund
Blomsterkrans med ondt i håret
Lørdag startede så med en anelse ondt i håret, og jeg var virkelig sløv om at komme op! Jeg havde igen haft en rimelig urolig nat, med en masse mennesker, der gik forbi teltet. Og måske er jeg også bare blevet en gammel, sur prut, men når de sidste mennesker stopper med at snakke højt på campingområdet kl. 6 om morgenen, og de første begynder at snakke igen kl. 7.00, så efterlader det ikke meget stilhed. Og åbenbart har jeg brug for min stilhed for at kunne sove! Det hjælper heller ikke på det, at der reelt set kun er et stykke tyndt stof mellem mig selv og resten af verden. Det er ligesom ikke særlig isolerende på hverken den ene eller anden måde.
Anyways, så brugte jeg også det meste af lørdag morgen på at binde den blomsterkrans, jeg havde på hele lørdag. Det var vel ret beset et lille stykke kunst. Jeg blev i hvert fald tilbudt 1000kr for kransen! Jeg takkede nej, for hvad skulle jeg ellers have på resten af dagen?
Den stjal virkelig blikke, min buket på hovedet. Jeg fik virkelig mange kommentarer omkring den, og jeg tror, at mit blomsterkranshjerte slog et ekstra slag, da to kvinder fra H&M kom hen og sagde, at de elskede kransen! <3 Det er altså vildt i min verden! (Ja, måske det er en lille verden, men hey det er min…!).
Folk var vist mest på r*ven over, at jeg selv havde bundet kransen og at jeg havde haft buketter med hjemmefra. For lørdag holdt H&M, pudsigt nok, en workshop i deres Conscious Escape område, hvor man kunne binde sin egen blomsterkrans. Derfor var vi flere, der gik rundt med smukke kranse på hovedet om lørdagen. Og så mig, Mother of Flowers haha! Jeg har lagt en video i mine højdepunkter fra festivalen, hvor du kan se, hvordan jeg binder kransen. Men måske der er interesse for noget mere uddybning? Jeg har endda overvejet at holde en “sådan binder du en flot blomsterkrans”-workshop inden Tinderbox. Har du interesse i det? Jeg er også ude i at binde nogle blomsterkranse, man kan købe inden fx. Tinderbox. Kunne du finde på det?
Lørdagstalks!
Nå, men jeg nåede faktisk også meget andet lørdag! Jeg oplevede også talken med Vivienne Westwood, selvom det dælme var tæt på, at en kaffe fra Nelles skulle være skyld i, at jeg ikke nåede det! Lisbeth stod nemlig i kø ind til talken, imens jeg stod i kø hos Nelles for lige at få dagens koffeinfix. Men ak – da dørene åbnede til talken stod jeg stadig i kø! Og jeg var SÅ tæt på at droppe vores kaffe. Jeg mener – det er Vivienne Westwood! Hvornår får jeg nogensinde muligheden igen for at opleve hende?! Heldigvis nåede vi både kaffe og talk! Hun fortalte om bæredygtighed, miljø og økonomi. En talk, der satte tankerne igang.
Lørdag var faktisk en dag fyldt med talks for mit vedkommende. For jeg nåede næsten kun ud, kun for at finde plads igen til talken med Dan Reed og Nanna Balslev, “Can We Still Dance to Michael Jackson?“. En meget aktuel talk, der virkelig skilte vandene i teltet. Desværre også en ret ensidig og unuanceret talk. Reed er overbevidst om, at MJ er overlagt pædofil, hvilket han ikke lagde skjul på under talken. Hvor Nanna fortalte meget om sine personlige oplevelser med MJ og hvorfor hun som DJ, stadig beundrede ham. Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvorvidt MJ er skyldig eller ej, men en ting er sikkert for mig; han led under nogle psykiske udfordringer, som han ikke fik den rigtige hjælp til at håndtere. Jeg føler ikke rigtig, at talken havde et endegyldigt svar på titelspørgsmålet, men det er også en meget kompliceret sag, som vi nok aldrig får et sandfærdigt svar på.
Nå, men jeg nåede også talken med Judith Butler, der handlede om fremtidens kønsrollepolitik. Jeg sad med spidsede ører under hele denne talk. Niveauet var højt, det gik hurtigt og det hele var selvfølgelig på engelsk. Og det var SÅ fedt! Jeg er selv offensiv (og nogle vil helt sikkert mene agressiv) i min feminisme, men kvinder må f*andme gerne være vrede med tanke på vores historie. Talken tog afsæt i, hvordan vi definerer køn og hvad det vil sige at være mand og kvinde. Butler sætter ikke spørgsmålstegn ved den fysiske forskel, der er mellem kønnene, men mener ellers at alle andre forskellige er socialt konstrueret, og noget vi kun kan ændre, ved at ændre vores indoktrinerede opfattelser af kønnet. Hun kom også omkring, hvordan vi i fremtiden kommer til at snakke om kønsidentitet på. Hvad er maskulint og hvad er feminint? Og hvordan definerer vi kønsroller og identitet. Spændende!
Jeg nåede at lytte lidt til Interpol (jeg har været til koncert med dem før, så jeg følte ikke, at jeg missede helt ud), The Smashing Pumpkins og Seinabo Sey. Og uden at træde nogen over tæerne, så var Seinabo Sey for mig den smukkeste musikoplevelse lørdag. Jeg elsker hendes musik, hendes stemme og hendes væsen. Så at få lov til at opleve hende live gav mig faktisk gåsehud på armene. #girlcrush
Lørdag sluttede for mit vedkommende omkring midnat, hvor jeg var så heldig at kunne få et lift med hjem af Nikki og hendes kæreste! Tak for det! Det var virkelig dejligt at sove i min egen seng og vågne op derhjemme søndag morgen. Hvilken fornøjelse det er at kunne ligge i sin bløde seng, uden at få ondt i sine hofter. Og så var det jo også ret dejligt at kunne kysse og kramme på Nicolai igen <3
Alt i alt har det været et helt fantastik Heartland for mit vedkommende. Det var interessant at være med bag scenen og se, hvordan sådan et stort event afvikles på SoMe-delen. Man er jo kun en lille brik i puslespillet, men det var fedt at få lov til at være den brik. Det var desuden også virkelig hyggeligt at være afsted sammen med Lisbeth og Nikki. Det var en rigtig venindetur, hvor vi virkelig blev rystet mere sammen og lærte hinanden bedre at kende. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg vil opleve Heartland.
Har du været på Heartland enten i år eller før? Hvad er det bedste ved festivalen?
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/06/Jeanette-Hardis-Odense-Heartland-festival-2019-8.jpg42722848JeanetteJeanette2019-06-08 23:43:342019-06-08 23:43:36Heartland dag to og tre (og lidt om den største blomsterkrans i verdenshistorien)
Jeg er taget er taget afsted til Heartland i år. Min jomfrutur til den nok mest æstetiske festival i Danmark. Her er i hvert fald bjergtagende. Som i jar drop gorgeous.
Jeg er med i år som en del af medieholdet og har derfor brugt det meste af torsdag på at sidde i Heartlands medievogn. Her har jeg været SoMe-manager og siddet med festivalens FB og IG. Det er faktisk Lisbeth, der har hooket mig op til den fede tjans!
Jeg fulgtes med Nikki og Lisbeth herned tidligt torsdag morgen, og da min vagt sluttede ved ettiden i nat, kunne jeg virkelig godt mærke, at det havde været en lang dag.
Nikki og jeg slog både vores og Lisbeths telte op, fordi Lisbeth skulle arbejde allerede kl. 9.00 torsdag morgen. Og det skete i silende regn! Hold op det var letterende deprimerende at finde hoved og hale i teltstænger, når vi samtidig kæmpede mod at ende som druknede mus.
Det endte vi selvfølgelig med at ligne alligevel, hah! Det kunne ikke rigtig undgås! Mine anstrengelser om morgenen for at glatte mit hår og krølle det, var i hvert fald RET spildte! Heldigvis kom Normal til vores redning. De har simpelthen lavet et powder- og hairroom, hvor de har alt muligt dims til håret, hårtørrer og glattejern, forskellige makeup, makeupfjerner, neglelak og alt derimellem! Simpelthen så tjekket og gennemført.
Der blev vi lige frisket op og var parat til en dag på festivalen. I silende regn stadig. Vi fik dog ly for regnen under en talk med Hella Joof og Jonatan Spang, der snakkede om humoren i dag og om den er blevet for alvorlig. Det var en en spændende og også relevant snak, fordi humoren i dag netop er et under lup. For skal vi kunne lave sjov med alt? Hvor går grænsen? Hvor meget hensyn skal vi tage? Der kom, selv sagt, ikke noget klart svar ud fra snakken, men der kom nogle interessante pointer frem i samtalen. Det var også meget underholdende i sig selv at opleve begge personer til den slags talk.
Jeg glæder mig til mange flere spædende talks i dag! Jeg har nået at se talken “What Happens When Real Lige Becomes ‘True Crime?” med Larua Nirider, Steven Drizin og Tine Fischer. Laura Nirider og Steven Drizin er forsvarsadvokater for Brendan Dassey, som dokumentaren ‘Making a Murderer’ bl.a. handler om.
Jeg dyrker en del true crime for tiden, og det var en virkelig spændende debat omkring den her ‘nye’ form for dokumentarer, der har vundet frem bl.a. pga. nye streamningtjenester og podcast.
Af musik vil jeg i dag gerne nå at se Peter Sommer og Tiggerne, Tim Christensen, Den Sorte Skole (!) FRAADS og CHINAH. Men – lad os nu, hvad det ender med.
Og så vil jeg meget gerne nå at udforske hele pladsen og finde alle de gemte, smukke steder. For overalt her på pladsen er der så kroge, stier og opholdssteder, der alle er dekoreret og helt i ånd med festivalens æstetiske look. Her er SÅ smukt! Virkelig. Der er tænkt i alle detaljer og alt er nøje overvejet.
Jeg glæder mig meget til at opdage endnu flere gemte skatte på festivalpladsen, selvom jeg er mærkbart træt efter nattens udfordringer.
Det har regnet en masse! Så meget at mit telt var ved at give efter. Så jeg håber virkelig ikke, at det regner igen i nat. Mange af mine ting er enten våde eller ret fugtige, og mit humør i morges var også ret slidt, hah! Det er sikkert både pga. alt den regn og frygt for at drukne OG irritation over andre mennesker, der snakkede HELE natten! Ikke på et eneste tidspunkt var der stille. Og som den festivalovernatningsnoob jeg er, så stillede jeg mit telt tæt på gangen, hvor folk går. Dvs. der går folk forbi praktisk taget hele tiden. Hvilket betød, at jeg også konstant lå og var bange for, at en fuld person ville vælte ind i mit telt på deres vej.
Så det har virkelig ikke været en særlig rolig eller søvnfuld nat. Og jeg glæder mig meget til at komme hjem i morgen aften/nat og sove i min egen seng igen. Jeg elsker festivaler, men må altså indrømme, at jeg ikke er telttypen. I hvert fald ikke i det lille telt jeg har fået købt mig. Det skal bestemt opgraderes, hvis jeg skal sove i telt næste år.
Nu vil jeg lukke min computer ned igen og hoppe ud til de andre. Jeg pønser lidt på en morfar nede i teltet. Eller en øl. Hvad end der er nemmest!
Er du på Heartland og oplever fine ting? Eller skal du på andre festivaler i år?
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/05/Jeanette-Hardis-Odense-Heartland-festival-2019-78.jpg28484272JeanetteJeanette2019-05-31 16:29:352019-05-31 16:29:36Første dag på Heartland (den smukkeste festival ever – og ret våd)
Måske du kan huske, at jeg kickstartede min løbetræning for en måneds tid siden, med nyt træningstøj fra top til tå fra Hunkemöller? Jeg har været så glad for alle delene, og brugt det mange gange den sidste måned.
Multifunktionelt badetøj
Så da jeg blev spurgt, om jeg ville fortsætte samarbejdet med Hunkemöller var det nemt at sige ja. Hunkemöller har jo ikke kun fint lingeri, men også sports- og badetøj.
Og da det snart er badesæson (det MÅ da snart blive varmere i vejret?!), så er det oplagt at fortælle lidt om den fineste, stribede badedragt, som jeg har fået ind af døren. ER den ikke cute?! Med dertilhørende strandstråhat. Begge dele er lige på med 20% rabat – det er alt deres badetøj og strandaccessories faktisk lige nu! Der er altså lidt at spare lige nu. Jeg ved ikke, hvor lang tid de kører med den rabat, så vent nok ikke for længe.
Den badedragt jeg sporter her, deres Tropics badedragt, emmer for mig af sommer, strand og sodavandsiv. Den giver mig virkelig tropic vibes. Men jeg synes også, at det er synd, den bare ligger i min skuffe, indtil vejret bliver varmt nok til at hoppe i vandet (eller bare ligge på stranden og dase), så jeg bruger den indtil da som en helt almindelig body.
Her bruger jeg den under en buksedragt, men den kan også sagtens bruges til et par shorts – måske til en af de kommende festivaler – eller med et par lange, lyse jeans og en lang uldtrøje til. Uldtrøjen med tanke på de nogle gange lettere kølige sommernætter. Jeg ville også sagtens kunne par den til et outfit med disse klipklappere ogden her strandtaske.
Hej Yvonne og farvel solskader
Og hatten. Lad os lige snakke lidt om hatten! Den tangerer lidt til at være Yvonne, men så alligevel ikke. Jeg skal lige finde mit hattemod frem for at sporte den i fuld offentlighed, hvilket er så fjollet. For den er jo virkelig flot!
Den bliver i hvert fald perfekt til de solrige dage, hvor jeg gerne vil have skygge i ansigtet. Hvilket truth be told, burde være noget jeg gjorde noget mere. Altså sørgede for skygge i ansigtet på de solrige dage. Solcreme skal selvfølgelig altid på som første base, men en hat med stor solafskærmning er lige kirsebærret i missionen “undgå at få læderhud som 43årig”. Oh yes, det er en mission venner!
Jeg er i hvert fald parat til både festivalsæsonen (som jo starter i morgen for mit vedkommende) og den kommende strand/poolsæson.
Bruger du nogle gange badetøj som almindelig tøj? Jeg mener selv, at det er en god måde at give tøjet mere liv på. For det er ikke meget, vi ellers har badetøj på. Hvilket selvfølgelig er meningen, hah! Men det giver alligevel heller ikke meget mening, at det samler støv i skabet ca. 340 dage om året.
https://usercontent.one/wp/test.letsblogsomeshit.dk/wp-content/uploads/2019/05/Jeanette-Hardis-Odense-80-1.jpg16581998JeanetteJeanette2019-05-29 21:24:192019-05-29 21:24:21Den fineste hat og mest cute badedragt (som også kan bruges som en body!)
