OOTD: RED LEAVES AND PUMKIN SPICE LATTE

IMG_6332^^Pumpkin Spice Latte girl^^ 

Jeg er i dag gået på weekend uden noget arbejde. Eller dvs.; på søndag skal jeg arbejde lidt. Casper, min specialemakker og jeg har nemlig sammen planer om at tage til loppemarked på havnen på søndag, og sælge ud af alle vores ting. Kom endelig forbi og sig hej, hvis du er på de kanter. Jeg sælger ud af både tøj, sko og brugsgenstande til virkelig fair priser. Læs mere om loppemarkedet her; jeg var selv afsted som køber for 14 dage siden, og der er så mange fine ting at falde i staver over.

Men for nu; weekend! Fredag startede med lidt specialetimer med min kære makker. Efterfølgende cyklede jeg i silende regnvejr ud til SDU. Netop som jeg sadlede op, begyndte det ligeså stille at regne, og tog mere og mere til. Heldigvis var det stoppet, da disse røde billeder blev taget.

Men inden billeder; Pumpkin spice latte!

Sådan én har jeg haft lyst til lige siden sidste efterår. Det er lang tid at have en madlyst, og forløsningen skete heldigvis i dag. Det er nu heller ikke kun pga. smagsoplevelsen jeg cyklede hele vejen ud til uni, men også fordi, det var noget Casper og jeg gjorde sidste år i efterårsferien, og det er så hyggeligt at mindes gode tider, ved at genskabe dem senere. Jeg påtænker at lægge en opskrift op på denne latte – for den er nemlig rigtig nem at lave selv, hvis man hellere vil det. IMG_6354 IMG_6368 IMG_6384En anden grund for den våde cykeltur var faktisk at kunne skyde billeder ved disse smukke vægge på universitetet. Er bladene ikke fantastiske?

Helt røde, og absolut et af de smukkeste tegn på, at det er efterår. Mange steder var bladene helt tætte, og skabte derved en slags tapet på væggene. Et ret pæn slags tapet, hvis jeg selv skal sige det. Har du set dem ude på universitetet? Alene synet af dem er cykelturen derud værd.  IMG_6398 IMG_6408

Jeg vil ønske jer alle en god weekend her fra under dynen på sofaen til Vild med Dans. Det er ikke noget jeg tidligere har set, men i år har det fanget mig; mest pga. mange af deltagerne. Jeg hepper på James og Faxe! Hep hep! Hvem hepper I på?

2 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Jeg er vild med det næstsidste billede. Hvor ser du bare hamrende godt ud! 😉

    Den der Starbucks ude på uni er virkelig farlig. Havde min pumpkin-spice-latte-debut for nyligt, og jeg tror virkelig ikke, min pengepung bliver glad for det bekendtskab, haha! 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Åh en dejlig kommentar Lisbeth! 😉

      Haha nej vel? Men de kan laves selv relativt billigt. I hvert fald meget billigere, end hvad Starbucks tillader sig at tage for dem 😀

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *