ONE OF THOSE DAYS

Picture Source: Pinterest

Apropros mit sidste indlæg. Puha man skulle tro, at det for mit vedkommende var mandag i går. Det var bare en af de der dage du ved. Hvor underlivet slår knuder på sig selv af bare smerte, og hovedet deraf følger trop i sympati tænker jeg. Og det skulle lige gå ud over alle andre i går. Stakkels basserne og Casper nogle gange! Heldigt for mig, at jeg ser så godt ud hæhæ.

On a serious point – det at have og skrive en blog gør, at jeg virkelig tænker over, hvad jeg sender ud. På samme tid tænker jeg slet ikke over det! For jeg vil ikke udstille en perfekt hverdag og verden herinde. For det har jeg ikke. Langt fra. Men jeg forsøger ikke at lade de dage og den lejlighedsvise modstand fylde for meget. Hverken herinde eller i mit “virkelig” liv. For det fortjener alt det negative ikke. Det fortjener ikke den opmærksomhed. Hvert fald ikke mere end højst nødvendigt.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke bare er en helt almindelig person, der også synes at verden er uretfærdig nogle gange. Jeg bliver ked af det over fjollede ting, og jeg reagerer uhensigtsmæssigt. Og i går var et prima eksempel på dette!

Dagen startede egentlig ganske udmærket, men som timerne gik, sted mit irritations-barometer, og der skulle intet til for at bringe mit ellers normalt lunke pis i kog. Om det var hunden, der larmede lidt for meget eller manden, der støvsugede forkert. Hvilket jo bare er enormt åndsvagt! Jeg mener; manden støvsuger! Come on! Det skal sgu da give point! Ikke bringe pis i kog. Men jeg er nok som kvinder er flest; irrationel. Og det betyder, at der skal irrationelle faktorer til at gøre mit irrationelle væsen irrationelt irriteret.

Anyhoodles – i dag er en ny dag! Hvilket bringer nye irrationelle tendenser. Så jeg må hellere komme i gang med noget irrationelt irritation over irrationelle irriterende ting! Eller bare en kop kaffe. Det tror jeg det ender med. En kop kaffe. Ha’ en god midtvejsugedag derude!