ODENSETIP // DEN LILLE SMALLE – KAFFECAFE

12483512_10153322764980920_665895438_nI går afleverede vi officielt speciale i Kolding. Det var en total lækker følelse, omend igen ganske antiklimaks. Studiesekretæren holdt i hvert fald igen med både glimmer og trompeter. Ikke engang et skulderklap kunne der falde af. Pff. Vi skal op på et tidspunkt i januar og forsvare det, og det bliver {forhåbentlig} et punktum for min karriere indenfor uddannelse i skoleregi. Det bliver virkelig mærkeligt ikke længere at skulle være elev. studerende. aspirant. discipel. lærling. Min jeditræning er færdig, og jeg skal nu selv agere Yoda. Ganske angstprovokerende. Jeg håber, at jeg er rustet til et nyt kapitel. Endnu befinder jeg mig i ingenmandsland. Med et ben på hver side af kløften. Jeg hænger i en monkeybar med begge hænder, og ved, at jeg skal række ud med en hånd, tage fat om en ny bar, og turde give slip med den anden hånd før jeg kan komme videre. Men det er svært. Onde lyneme svært.

Det skete selvsagt ikke i går. Jeg hænger stadig samme sted. Og kigger på den næste bar. Overvejer mit næste træk. Det varer nok lidt endnu. Indtil da prøver jeg at nyde situationen som den er. Lige nu og her. Da vi havde afleveret i går, og jeg var hoppet af toget i Odense satte jeg derfor retning imod byen. Vejret var så smukt ,men pisse koldt, {nu kom vinteren da !}, og jeg hoppede derfor direkte indenfor i en ny café her i Odense. Dem, der følger med på Instagram og snapchat {@jhardis} kunne følge lidt med i går. 12483347_10153322764950920_701066663_n 12483495_10153322764825920_1058401370_nDer er nemlig lige åbnet en ny café på Vestergade 5 – Den Lille Smalle. Den måtte jeg straks tjekke ud. Navnet på caféen er i overensstemmelse med stedets fysiske formåen. Lokalet er langt, smalt og småt. Men, hvad det ikke har i bredde har det så sandelig i atmosfære, stemning og ånd ♥

Jeg blev budt velkommen af caféens ejer Maria, der selv står bag disken i caféen. Jeg fik afklædt mig alle mine tusind lag grundet kulden {jeg beholdte de nødvendige lag på bare rolig}, og fandt en fin plads ved vinduet. Her kunne jeg i fred og ro sidde og fundere over livets uransagelige veje. Dvs. hvor mange fejl, der sikkert var i det speciale, der lå ved min side, og hvordan jeg skulle formulere det næste blogindlæg. 12498508_10153322764640920_1562356382_n 12459881_10153322764460920_1214259956_n 12463526_10153322764325920_8679727_n Stemningen er sprød, blød, rolig, New Yorkish. Musikken, der flyder ud af højtalerne giver mig følelsen af at sidde i en forårskåd bøgeskov, med sagte rislen fra et lille åløb. Fred. Ro. Dæmpet belysning med levende lys, smukke sukkulenter – jeg var ved at hapse én af dem med i tasken –  og naturmaterialer som træ, beton og marmor bidrager yderligere til denne følelse af frihed, naturoplevelser, og kreativitet. Det ligger i forlængelse af Trendbazaar {den der butik med virkelig lækre designklassikere og smukke nye items, hvor man skal have den store pung med ind}, og caféen er betragteligt fint indrettet. Jeg er en sucker for indretningen sådanne steder, og kaffen kan være nok så god! – hvis ikke stedet drager mig ind, skaber en boble, hvori jeg kan være mig selv – så bruger jeg ikke mange sekunder dét sted.

Jeg kan på det varmeste anbefale et besøg på Den Lille Smalle. Stedet findes selvfølgelig både på facebook og Instagram. Du kan få alskens slags kaffe – det kan man jo altid sådanne steder – og lækkert hjemmebag. Haps. Det hele kan fåes både to-stay og to-go. Jeg kan i særdeleshed anbefale en plads i deres sofaer helt nede i enden eller en fin plads ved langbordet foran vinduet ud til gaden. Her sad jeg og betragtede Odenseanere i deres daglige gøremål. Traven op og ned ad Vestergade. Babyer, der skulle sove. Cykler, der væltede pga. blæsten. People-watching er én af mine yndlingsbeskæftigelser.

Netop som jeg skrev de sidste ord på dette indlæg, blev én af mine yndlingssange spillet i de rislende højtalere; Feeling Good af Nina Simone. It’s a new dawn and I’m feeling good! Mandagen var en god én af slagsens. Jeg håber, at I har fået en ligeså skøn start på mandagen som jeg havde. Bl.a. efter et par timer på Den Lille Smalle.

Stedet ligger som sagt på Vestergade 5, og har åbent mandag-fredag kl. 9-18 og lørdag kl. 9-17.

7 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Oh my, hvor ser det bare vidunderligt ud! Næste stop – den lille smalle! Eller, det vil sige. Næste stop, så snart jeg er færdig med eksaminerne… Men så skal min popo helt sikkert plantes i de yndige møbler. Jeg elsker at Odense gemmer på så vidunderlige hyggekroge 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Det er bare så hyggeligt derinde Lisbeth. Mine varmeste anbefalinger til stedet, der emmer af New York stemning, Carrie ;), hygge og god stemning 🙂 Kunne også sagtens være et sted at sætte sig hen et par timer for at læse/skrive eksamen 😉

      Reply
  2. Kristina // Frøken Lyngsø
    Kristina // Frøken Lyngsø says:

    Endnu engang tillykke med specialet – jeg husker kun alt for godt det antiklimaks det var at få mit eget speciale afleveret (hvorfor har sekretærerne i øvrigt ikke både champagne og konfetti?! Det kunne de altså godt). Og så den café dér! Jeg skal virkelig forbi, det lyder bare alt for hyggeligt!

    Reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] I sidste uge havde jeg en aftale med Malene. Malene er hånden bag alle billederne i dette indlæg. Er de ikke fine? Hun har både taget billeder og redigeret. Derfor er billederne også lidt anderledes, end dem jeg selv plejer at lægge op. Men forandring fryder ikk’? Alle billederne er taget på Den Lille Smalle i Odense i Odense, Vestergade 5. Læs mit indlæg om caféen her.  […]

  2. […] Charlotte og jeg havde overvejet at aflægge Odenses byliv et visit torsdag aften, men det endte altså med en aften hjemme under dynen  med en kold øl i stedet. Jeg var SÅ træt. Vi havde både været virkelig tidligt oppe for at hoppe på et tog til Kolding (som var mega forsinket pga. signalproblemer, hvilket ikke just hjalp på det stressede humør), og hele dagen havde jeg været “på”. Jeg endte derfor med at falde tidligt i søvn. I går vågnede jeg og var om muligt mere træt, end da jeg faldt i søvn. De posede øjne jeg kunne skue i spejlet bevidnede også, at jeg vist godt kunne trænge til lidt mere hvile. Så dagen i går blev brugt på morgenmad i sengen, en let frokost (pizza!) og en tur ind til byen, hvor jeg fik skrevet til lidt bloggen på cafeen Den Lille Smalle. (Læs mit indlæg omkring den her). […]

  3. […] værd. Deres snegle ser virkelig onde ud! På den virkelig lækre godt-med-glasur-agtige måde! Læs min anmeldelse af stedet lige her. […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Niels Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *