MIT EGET FOKUS I JANUAR : ER NYTÅRSFORSÆTTER KLICHÈER?

NytårsforsætterSom jeg skrev i går, så kommer der til at være et distinkt tema på bloggen den næste måned. Selvom det er totalt kliché, så vil jeg nemlig fokusere ekstra på sundhed og velvære her i januar. Jeg har engang hørt, at der går 21 dage før en vane enten bliver en rutine, eller omvendt ophører. Jeg håber derfor, at de gode og sunde vaner som jeg vil indføre her i januar vil holde ved længere end blot en måned. Ellers er der ikke rigtig nogen mening med galskaben vel? Hvis det hele bare falder til jorden igen 1. februar.

Det her med at være sund i januar, starte “på en frisk”, sætte nytårsforsætter om ændrede livsstilsændringer. Det synes jeg generelt bliver opfattet i højere grad som klichéer. Allerede brudte håb og løfter med det ene formål at sige til sig selv, at man da i det mindste prøvede. Hvem, der har sagt, at klichéer er en dårlig ting ved jeg ikke, men det er også min opfattelse. Det her med, at klichéer er negativt ladet substantiver. Ting, der ikke længere har samme pondus som de engang havde. Ord, der klinger hult.

Det synes jeg er rigtig ærgerligt. For opfatter man fra udgangspunktet nytårsforsætter som klichéer, der på forhånd er dømt til at fejle, så giver man altså ikke sig selv den mest optimale start. Tværtimod har man på det nærmeste givet op på forhånd. Man er ikke engang trådt ind i arenaen før man giver fortabt. Hvorfor? Hvorfor ikke i det mindste prøve at tage kampen op?

Fordi man så mange gange før måske har lovet sig selv højt og helligt, at “i år var året. Nu skulle det være. Jeg vil være en ny og forbedre udgave af mig selv.” Og disse løfter er gang på gang måske blivet brudt. Glemt. Udfaset af hverdagen, der igen kom snigende efter en måned med nisser på væggene, og risengrød på loftet. En måned, der endda blev afsluttet med konfetti, brag og sovs, hvor bestandelen for det meste bestod af fløde.

Så nytårsforsætter er blevet til klichéer. Til ord, der ikke længere har samme autoritet. Men, hvem er det egentlig, der er autoriteten her? Det er sgu da os selv! Vi er i styring. Vi bestemmer, vi er i styring og vi har ansvaret for, at de løfter vi giver os selv, ikke bliver brudt. Vi bestemmer helt selv med hvilket mindset vi vil indgå nytårsforsætter i.  Hejser man flaget allerede inden, der blæses i gang, så har man også tabt. Vi kan ikke undgå at skuffe os selv. At tabe nogle kampe. At bryde nogle af løfterne. Men hvis vi ikke engang prøver, så har vi tabt kampen uden at vide om vi havde chancen for at vinde. Uden at vide om vi måske kunne leve en måned uden sukker? {Jeg ved jeg kan, jeg ved jeg kan, jeg ved jeg kan}. Finde en balance i hverdagen? Gøre de ting vi måske ikke har turde gøre før. Af frygt for at fejle. Men prøver vi ikke, så har vi allerede fejlet. Så har vi allerede tabt på forhånd.

Og jeg vil vædde med, at ingen af os er tabere. Fuck janteloven. Vi er sgu allesammen vindere! Og vi kan gennemføre, hvad vi sætter os for! Det kan vi.

Støtter og tror vi på hinanden kan vi meget mere, end vi tror. Med jeres støtte {pls tell me you got ma back? Then I got yours!}, vil jeg i hvert fald prøve at skabe og opretholde nogle gode og sunde mønstre for 2016. Og jeg glæder mig! Det er ikke kun emner som sund mad og motion jeg gerne vil fokusere på. Jeg har også andre ting, som jeg gerne vil sætte på min liste af nytårsforsætter 2016. Sidste år skrev jeg dette indlæg omkring nytår og dets forsætter, og der er faktisk flere af de ting som jeg endnu gerne vil dyrke mere. Og så skal jeg klart have nærværende nytårsforsætter printet ud og hængt op. Så jeg husker dem. Og dyrker dem. Jeg vil i 2016:

♥ Nyde nu’et, min kæreste, familie, venner, og gåture med hundene noget mere. Være bedre til at være til stede, hvor jeg er.

♥ Have dage med stilhed, kaffe, hunde og Casper

♥ Fokusere på, hvad min krop fortæller mig og give den gode, sunde oplevelser. Fylde den med fødevarer af god kvalitet og dyrke sport som gør den {og mig} glad.

♥ Finde et job efter vi har forsvaret speciale. Lettere sagt end gjort, men jeg er sikker på, at min hylde findes et sted derude.

♥ Gøre gode ting for mig selv, fordi jeg har lyst. Droppe at lytte til andres meninger og tanker, og lytte til mig selv og mine følelser.

♥ Blive bedre til at spare penge. Rimelig lavpraktisk, og ganske nødvendigt. Jeg er vel efterhånden sådan voksen.

♥ Smile mere til fremmede mennesker. Det her lyder måske lidt akavet, endda måske lidt småskørt. Men efter min udfordring til mig selv, omkring at smile til andre mennesker, selv dem jeg ikke kender, så har jeg oplevet, hvad et smil kan gøre (læs om udfordringen her, og hvordan det gik her). Og jeg vil sgu hellere være personen, der smiler, end den er ikke smiler tilbage!

♥ Dyrke 1. række i  livet, i stedet for 3. række. And sprinkle some glitter everywhere!

♥ Gøre lidt mere ud af mig selv. Jeg er blevet rigtig god til at negligere alt, der drejer sig om hår, makeup etc. Det skal der laves om på i 2016, for jeg elsker når mit hår er nyklippet {og farvet ej at forglemme}, mine negle er fine og indbydende og jeg føler mig skøn i mit tøj.

Hvordan har I det med nytårsforsætter? Er det noget I har gjort jer i for det nye år? Eller måske helt droppet? Del endelig. Jeg synes, det er så dejligt, når I kommer med flere tanker. Jeg kan jo kun tale for mig selv.

3 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Jeg elsker nytårsforsætter. There, I said it! Jeg synes det er en fantastisk ting, at vi hvert år kigger os selv efter i sømmene og tænker over de ting, vi gerne vil gøre bedre. For vi kan jo altid gøre det endnu bedre – det er vel det vi lever for? Skidt pyt med hvor mange vi egentligt når i mål med, og i bund og grund også skidt pyt med, hvor godt vi husker dem. Jo flere og jo mere jo bedre – jovist, men bare det at vi rent faktisk sætter os og gør os overvejelserne tror jeg altså på rykker os – omend måske minimalt – i den rigtige retning. Jeg elsker nytårsforsætter!

    – og jeg står 100% bag dig. You can do it 😉

    // http://www.moonlitmadness.dk

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Hihi tak det er jeg glad for søde Lisbeth! Jeg er enig – hvorfor ikke bare gøre sig nogle overvejelser i det mindste. Bare det sætter formenligt gang i nogle underbevidste refleksioner.

      Reply

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Jeg har delt mit syn på sundhed hvad angår nytårsfortsætter.  […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Lisbeth Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *