Life Lately

Jeg vil starte dette indlæg med at sige tusind tak fordi I alle sammen læser med. Tak for alle jeres søde kommentarer, og tak fordi I giver en masse positiv energi min retning.

Når jeg ikke skriver indlæg hver dag, er der nogle gange nogle ting, bloggen misser. Hvilket jeg egentlig tænker er lidt ærgerligt. For jeg vil rigtig gerne være personlig herinde og på min Instagram. Det føler jeg også, at jeg er i form af meget følelsesladet indlæg som dette, der handler om at bryde grænser eller dette, der handler om at være alene.

Men jeg vil samtidig også gerne dele noget mere fra min hverdag og mit liv på et mere praktisk plan. Så nu kommer et indlæg, der handler om, hvad jeg har lavet det sidste stykke tid.

Jeg har arbejdet rigtig meget. Jeg elsker, stadig, mit arbejde som koordinator hos Kansas City. Jeg laver rigtig mange forskellige ting både på kontoret til hverdag, og jeg laver også mange forskellige ting som afvikler i weekenden. Hvis jeg ikke arbejder i weekenden og på den måde hører musik, så er jeg tit ude som gæst til koncerter og events på forskellige venues i Odense. Det er også fordelen ved at have et arbejde med musik – det giver en masse muligheder i branchen for at opleve musik andre steder. Jeg møder også en masse seje mennesker gennem mit arbejde, og mit netværk vokser og vokser.

Når jeg ikke arbejder, så træner jeg også relativt meget igen. Jeg træner mindst tre gange om ugen i Repeat nede ved havnen, hvor jeg stadig er rigtig glad for at træne. Jeg trænede tidligere i OBBC, men da Repeat både ligger tættere på, hvor jeg bor og er langt billigere for mig, flyttede jeg center. Derudover så er udstyret i Repeat helt i orden til det, jeg skal bruge det til. Jeg træner stadig meget styrkeløft, men også præget en del af body building og kredsløbstrænings. Nu har jeg også fået blod på tanden ift. løb, og jeg drømmer måske lidt om en dag at kunne løbe et halvmarathon. Det kunne være lidt sejt! Hvis der er nogle løbere derude bag skærmen med gode tip eller løbe programmer, må I endelig sende dem min retning.

Hele året har været et lettere turbulent år med mange udfordrende oplevelser. Jeg har desværre haft flere familiemedlemmer, der har været alvorligt syge, men det er ofte svært for mig at dele herinde. Ikke fordi jeg ikke vil, da min familie er en stor del af den jeg er. Men fordi det er mig, der har valgt at dele mit liv på sociale medier og ikke min familie. Meget sygdom er heldigvis blevet overvundet, men min familie har især været hårdt ramt af kræft. Noget mange af jer desværre sikkert kan nikke genkende til selv at have tæt ind på livet. Desværre gik min sjove farfar bort i sidste uge efter et, synes jeg, kort kræftforløb der startede først på året. Det er hårdt, svært og mærkeligt. Jeg er så priviligeret, at jeg indtil nu har haft alle mine bedsteforældre. Og det gør det næsten endnu mere mærkeligt, at min farfar er den første jeg mister.

Så jeg har brugt rigtig meget tid på Sjælland i år og været meget frem og tilbage. Især rigtig meget på det sidste, og nu ser jeg faktisk frem til en lidt mere rolig måned lige på den front.

Men jeg har i det hele taget forsøgt at få lidt mere ro i min hverdag og min sind de sidste par måneder. Min solo-rejse til Marrakech var startskuddet til en periode i mit liv, med mere fokus på mig selv, mine følelser og hvordan jeg håndterer dem. Jeg er bl.a. begyndt at meditere, hvilket jeg er noget, jeg er enormt glad for. Jeg mediterer næsten hver dag, og mindst hveranden dag. Det er forskelligt hvor lang tid jeg bruger på det, men det giver mig en ro og fokus, som jeg er rigtig glad for. Jeg har overvejet at lave et seperat indlæg, og måske en video, hvor jeg deler lidt mere omkring meditation og mindfuldness. Er der interesse i det?

Jeg er stadig alene siden Casper og jeg gik fra hinanden for snart ni måneder siden. Jeg forstår slet ikke, at tiden er gået så hurtigt i år, og nogle gange er det stadig meget mærkeligt. Vi er stadig gode venner, men det at gå fra hinanden efter over seks års forhold vil uundgåeligt give nogle komplicerede følelser og det har vi selvfølgelig også oplevet. Det er meget mærkeligt at have været sammen med ét andet menneske på den måde i så lang tid, og lige pludselig ikke længere er det. Det var en fælles gensidig beslutning, så det er ikke fordi der har været noget drama involveret i det at gå fra hinanden på den led. Men det er svært, og det vil det nok være i et stykke tid endnu. Jeg har datet, og også mødt nogle mænd, som jeg nåede at blive glad for. Men det er ikke blevet til noget mere alvorligt, og jeg er stadig single. Jeg ved slet ikke, om det er noget I er interesseret i at følge med i?

Det var lige en lille update herfra med stort og småt. I morgen byder på en dag på kontoret med nogle forskellige opgaver. Jeg er bl.a. ved at arrangere en fest for de frivillige på Kansas City, og det bliver selvfølgelig et brag af en aften!

 

5 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Hvor er det dejligt at høre, at du stadig føler for bloggen, selvom tiden måske ikke altid er der. Jeg savner i hvert fald dine skriverier! Og jeg sad netop og tænkte, at jeg enormt gerne ville vide mere om din meditation, da du spurgte, så yes please! 🙂

    Knus

    Reply
  2. Jeanette Henriksen
    Jeanette Henriksen says:

    Dejligt indlæg og jeg elsker bare når man virkelig kan mærke, det er skrevet direkte fra hjertet..

    Jeg mistede selv en farfar for et par år siden, inden da havde jeg også alle mine bedsteforældre endnu.. Det er bare som om døden kommer alt for tæt på.. Jeg har altid haft god kontakt med alle bedsteforældre, men synes det er lidt svært, nu hvor de er ved at blive rigtig gamle. Det er hårdt at se dem synes jeg.. Jeg ser dem så meget jeg kan men det er til tider svært. Både min farmor og min mormor har lidt mistet deres livsglæde..

    Synes det er spændende at høre om din vej mod et bedre liv.. Jeg prøver selv på det samme.. 😀

    Håber du får en skøn og spændende uge.. 😀

    Knus Jeanette – http://www.jeasblanketanker.dk/

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Tusind tak Jeanette!

      Jeg kender godt den følelse, at man gerne vil være der for dem, men at det kan være svært. Og det gælder samtidig om at få set dem og snakket med dem så længe det kan lade sig gøre. Det er ikke nemt nogle gange.

      Mange gange i lige måde!

      Klem J

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *