ITALIENSK MARKED I ODENSE

Casper kom hjem den anden dag med to kager. De var fyldt med creme, og var ærlig talt ikke lige min kop te. Jeg er ikke så god til det gule snask. Bortset fra cremen var de dog lækre, og ikke noget jeg havde set før. Forståeligt nok. For de var fra et italiensk marked her i Odense. Jeg har aldrig været i Italien, og mit bekendtskab med italiensk mad udgør sig kun i pizza fra Mama’s og pesto. Selvom en sukkerhaj som jeg burde havde stiftet bekendtskab med italienske kager. Så i går sadlede jeg op og bragte mig selv ind til Centrum.
Og SE hvad jeg fandt! Kager i læsevis. Italienske piger, der knapt nok talte et ord engelsk. De mærkeligste oste jeg nogensinde har set. Jeg mener. De ligner noget fra en tegnefilm. Kæmpe oste a’la den  fra tegnefilmen om Joakim Von And og alle lemmingerne. (Er det kun mig, der kan huske den vagt?). Soltørrede tomater i kæmpe bunker. Og nok 80 forskellige udgaver af oliven. 
Og selvfølgelig masser af italienske mænd. Jeg ville købe nogle forskellige kager til smagsprøvning herhjemme. Og de var rigtig flinke til at lange alskens smage over disken til en. Uden forbehold. Eller ja. Det vil nu sige, at jeg blev bedt om at tage mine solbriller af, så de to unge italienere kunne bedømme hele ansigtet i alt dets pragt. Og reaktionen faldt prompte med alskens italienske gloser, der lød meget romantisk, men sikkert bare betød at “hende kan vi godt snøre til at købe nogle kager…”. Så det gjorde jeg!  For at være præcis købte jeg fem kager. De tre valgte jeg selv, og så bad jeg den pågældende italiener om at vælge to af hans favoritter. For de fem kager gav jeg 65 kr. Om det er billigt eller dyrt? Mja, måske dyrt i relation til kagerne fra Nettos bake-off, men måske ganske rimelig i betragtning af at de kommer fra Italien. Deres olivenolie til gengæld. Phew. Den er måske nok også fra Italien, men de vidste dælme godt hvad de skulle have for den. 100 kr for en flaske! Av. Så jeg hoppede altså bare på kagerne. Alle fem var hver især gode, men grundsmagen var altså den samme. Kransekage. Hvis du kan lide kransekage kan du helt sikkert også lide disse kager. De havde mange forskellige slags, og jeg lyver ikke når jeg skriver, at der måske var 30 forskellige små slags kager!

Mens jeg stod der, foran kageboden, med mit kamera og klikkede og smaskede løs havde jeg en lidt besynderlig oplevelse. Jeg blev prikket på skulderen af en middelalderlig herre af anden etnisk herkomst. Han smilte under overskægget, og hans brede skuldre var fremtrædende under den pæne habitjakke. Den var blå som jeg forestiller mig himlen er blå en sommeraften, hvor stjernerne funkler som lyset på glasmosaik.

Manden var ikke italiener, og talte udmærket dansk. Men han ledte altså efter sprogskolen her i Odense, og i den forbindelse også en gratis parkeringsplads. Jeg kunne hverken huske geografisk placering på sprogskole, og der midt på dagen var jeg også i tvivl om, hvor eller om der overhovedet er gratis parkering et sted i Odense. For at gøre min forvirring totalt spurgte den ret høflige mand mig, om jeg kom fra Odense og var dansker. Nej og ja svarede jeg. Og smilte. Og så spurgte han, pegende på mit kamera, om jeg bare var ude at tage billeder. Mjo, ja det var jeg jo. Og købe kager. Han grinte, og mens solen blev reflekteret i hans brune øjne, takkede han for min hjælp, (selvom hverken parkering eller sprogskolens placering blev afmystificeret), og ønskede mig det godt.

Ligeså hurtigt han havde prikket mig på skulderen og brudt mine tanker om kageindkøb, kameraobjektiver og lys, ligeså hurtigt havde han forladt mig igen. Stående der foran tusinde kager. Før med et smil over kagerne. Nu med et smil over fremmede menneskers mod og imødekommenhed. Og ikke mindst venlighed, varme øjne og ægte smil.

Så det er ikke kun soltørrede tomater, olivenolie, kager, spegepølser og oste du måske oplever på markedet, hvis du selv aflægger det et visit. Måske du også oplever smil, grin og lærer at ikke alle fremmede, der prikker dig på skulderen midt på gaden i et italiensk marked, er tricktyve, der vil franarre dig din pung. Måske det bare er manden med de brune øjne, der mangler en parkeringsplads og efterlader dig med et smil og glæde. Glæde over oprigtig imødekommenhed og venlighed. Lige der. Midt på gaden.

PS. Markedet ligger på Vilhelm Werners Plads og er (vist nok) åbent hver dag indtil d. 16 maj 🙂