HUEN JEG IKKE VIDSTE, AT JEG IKKE KUNNE LEVE UDEN

Ja. Der findes altså beklædningsdele, jeg ikke vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Det er ret utroligt. Men da jeg første gang så denne hue ligge helt solo nede hos Dr. Adams vidste jeg, at den kunne jeg ikke leve uden! Så jeg måtte altså punge ud og fik den allersidste i butikken med hjem.

Jeg købte den mellem jul og nytår, og proklamerer derfor, at prisen (350,-) er okay, fordi den er en julegave til mig selv. Og jeg ret beset ikke har købt andre julegaver til mig selv end denne hue.

Hvis du følger med på Instagram (gør da lige det lige her), så har du helt sikkert allerede set huen. Også hvis du følger med på Snapchat (jhardis). Den er meget.. lyserød. Lige netop dét elsker jeg jo ved den. At den, fra et designmæssigt aspekt, fusionerer det rå og street fra selve designet af huen og det feminine fra farven. Selvom det at proklamere ‘lyserød’ som en feminin farve, helt sikkert er underlagt socialkonstruktivistiske tanker. Men hvad kan man gøre? Jeg synes i hvert fald at den er både fin og sej, hvilket i min verden er den perfekte kombination til et stykke beklædning.

Hvad tænker I om min nye hue, der skal holde mine ellers røde og kolde ører varme de næste par måneder?

2 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *