Weekendfornøjeligheder

Foto: Rebecca Brincker 

Fredag, fredag, fredag. Oh the joy!

Jeg har glædet mig meget til denne weekend. Mest af alt fordi det er weekend for mit vedkommende. Da jeg gik hjem fra kontoret i dag (forholdsvis tidligt, for det er vel fredag), der fik jeg virkelig den der weekendfølelse. I ved den der følelse af “ahhh” og hvor man nærmest kan dufte at weekenden er landet i ens krop.

Det er ret tit, at jeg arbejder i weekender også. Hvorfor mine weekender ofte bare ligner almindelige hverdage – nogle uger er der ikke den store forskel på dagene. Og andre uger, som denne, har jeg en klassisk man-fre uge. Hvilket indimellem er ret rart. Selvom jeg elsker at tage på arbejde til vores koncerter, så er det nu også dejligt at kunne gå hjem om fredagen og råbe “go’ weekend” og mene det for mig selv også.

Den her weekend starter også rigtig fint! Generelt er weekenden fyldt med dejlige aftaler. I aften skal N og jeg til hele to koncerter. Vi starter i Odense Symfoni, hvor vi skal høre Into the Unknown. (Billetterne er en gave fra Odense Symfoni). Jeg glæder mig virkelig meget, men jeg tror næsten, at N glæder sig endnu mere, hah! Det er musik fra store og klassiske science-fiction film, og jeg er sikker på, at det blive en virkelig fin oplevelse.

Aftenens næste koncert er i en liiiidt anden boldgade. Vi skal nemlig ud til Kansas City og høre Iceage og Shiny Darkly. I aften er jeg bare ordinær gæst, og det glæder jeg mig til. Jeg er sikker på, at det bliver en vild og uforglemmelig koncert, som jeg i hvert fald ikke vil gå glip af!

SÅ fredagen er altså lidt booket ikke – men i morgen er heldigvis noget mere rolig. Jeg har en aftale med Hanne fra Mød dit Urmenneske. Hun var en af de andre medvirkende i programmet, og det bliver virkelig hyggeligt at se hende igen. Planen er vist et par øl og en masse grin over vores twerking i programmet.

Om aftenen er der planlagt hygge i hjemmet – N og jeg har kærestemånedsdag, men heldigvis er der ingen af os, der går særlig meget op i den slags mærkedage, så vi skal vist “bare” fejre med en god bøf. Jeg sidder lige og tænker, at en god vin sikkert heller ikke er af vejen…

På søndag skal vi til gallapremiere på Journal 64 her i Odense i Nyborg. Det bliver helt sikkert en god oplevelse. Jeg har set de andre film, og er ret spændt på denne. Jeg har ikke læst nogle af bøgerne. Er de gode? Det er måske noget, jeg skal give mig i kast med? Har nogle af jer læst dem?

Indimellem aftaler,  musik, film og øl så skal der også bare holdes weekend. Jeg er sindsygt dårlig til at vågne op og ikke vide, hvad dagen skal bruges på. Samtidig kan jeg mærke, at det virkelig kunne være godt for mig bare at holde et par dages helt fri. Sådan hvor jeg slukker min telefon og bare bliver ét med min sofa kun afbrudt af nogle lækre gåture med hunnierne. Men denne weekend er ret perfekt balanceret med nogle gode kvalitetsplaner og tid, hvor jeg bare kan komme op til åndehullet.

Har I gode planer for weekenden? Måske vi ses til musik eller film?

2 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Hold dig fra Jussi-bøgerne. Filmene er vidunderlige, men jeg begriber ikke hvordan bøgerne er blevet så stor en succes, for de er pivringe. Kæmpede mig igennem fire af dem, og så gav jeg op, haha!

    Du må have en skøn weekend, smukke ?

    Knus

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Åh det var da ærgerligt! Jeg havde ellers tænkt, at jeg ville læse dem nu haha! Men det kan godt være, at jeg bare skal holde mig til filmene! 😀

      Håber du har haft en dejlig weekend sweets!

      Klem J

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Jeanette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *