GODE MÅDER AT HÅNDTERE EN STRESSET PERIODE PÅ

Der er sikkert rigtig mange af Jer derude, der sveder over eksaminerne i øjeblikket. Det kan også været, at der er mange ting, der skal ordnes, inden ferien på jobbet kan nydes med god samvittighed, eller måske er du bare i en periode af dit liv, hvor der sker mange ting. Uanset hvad der er grunden for, at du oplever en stresset periode i dit liv, så har vi alle prøvet det. At skulle gennemgå perioder , hvor der var mange ting at tage stilling til, mange ting at skulle ordne og overkomme og mange ting at skulle håndtere.c24d48c700d89aa44b205bb04bf13aab

Det er ikke altid let at se sig ud af disse perioder, og kunne fornemme lyset for enden af tunellen. Hvis du sidder midt i en eksamensperiode ved du, hvornår du igen får lidt mere luft i hverdagen. Men hvis du bare har en travl periode i dit liv kan det ikke altid være lige nemt, at skulle komme igennem fordi du ikke ved, hvornår tingene igen bliver lidt mindre presset.

Uanset grunden for, at du føler dig stresset findes der flere måder at håndtere dette på. Her kommer nogle ting jeg selv prøver at praktisere, hvis jeg føler at jeg er i perioder med lidt mere tryk på (end hvad godt nogle gange er).


 

  • Vælg ud, hvad du vil bruge din tid på. Det kan ofte være svært, at skulle sætte sig selv foran andre, men det er altså hvad du skal gøre i en sådan periode. Prioriter dig selv og dine nærmeste. Lav en liste over de ting, der er vigtigst for dig i dit liv. Og prioriter dem. Sæt det øverst, der gør dig glad. Uden at tænke på andres forventninger. Hvilket bringer mig videre til næste punkt.
  • Sig nej. Det er virkelig det vigtigste, hvis du føler, at du har en stresset tid. Lær at sige nej til de ting, personer eller sammenkomster, der stresser dig mere. Hvad hjælper det, at tage med til moster Odas 48års fødselsdag, hvis det eneste du sidder og tænker på under hele sammenkomsten er, hvornår den slutter? Sig nej til de ting, der ikke bidrager positivt til dit liv. Dette kan være rigtig svært. Man kan være bange for at skuffe andre mennesker. Men stressede periode kommer og går. Mens de står på gælder det altså om at kunne prioritere og sige nej.
  • Find ud af, hvad der giver dig ro, og tillad dig selv at bruge tid på det. Finder du ro i at læse en bog og leve dig helt ind i en anden verden? At læse blogge? At dyrke motion? At støvsuge alle fnullebørgerne op? Så brug noget af din tid på det.
  • Lær at alting ikke skal være perfekt. Nogle gange skal tingene bare gøres så du kan komme videre. Det er bedre, at de bliver gjort færdige til tiden, end at du ikke når det fordi du flueknepper.
  • Brug en kalender online eller på papir. Det giver overblik, at kunne se tingene visuelt i stedet for at have dem i dit hoved.
  • Skriv alting ting. Skal du huske at handle ind på vejen hjem fra arbejde? Skriv det. Skal du træne? Skriv det i kalenderen. Skal du ringe til banken? Skriv det ned. Alt det du skriver ned, er der meget større sandsynlighed for, at du husker at gøre. Om det er på post-it’s, i en kalender, i en notesbog. Det er lige meget. Gør det en vane at skrive alting et sted, du kan vende tilbage til og se præcis, hvad det er du skal huske. Måske på mobilen eller computeren?
  • Sørg for at starte din uge med et godt overblik. Læs bl.a. dette indlæg om, hvordan du starter din mandag morgen godt. Bl.a. med at få et overblik over, hvad den kommende uge byder på. På denne måde får du et overblik, og du kan planlægge dine dage. En god ting kan også være en ”dagens to-do-liste”, du kan krydse af i løbet af dagen som du får klaret tingene. Intet er mere tilfredsstillende, end at tjekke tingene af på sådan en liste.

LIDT MERE EKSAMENSRELATERET

  • Lav en læseplan for din uge. Hvad skal du nå at læse/skrive? Hvad er realistisk.
  • Husk at sørge for pauser til dette. Ingen kan sidde en hel dag fra 8-17 fuldt koncentreret. En måde at gøre dette kunne være med en plan for dagen. Måske er du bedre koncentreret om aftenen end om dagen. Så må du planlægge efter det. En dagsplan kunne f.eks. være;
    • 8-9: Stille morgen med god morgenmad, en kop kaffe eller juice.
    • 9-10.30: Læsning/skrivning
    • 10.30-10.45: Pause
    • 10.45-12.15: Læsning/skrivning
    • 12.15-13: Frokost.
    • 13-14.30: Læsning/skrivning
    • 14.30-15: Pause. Evt. indlagt en lille gåtur/eftermiddagskaffe eller snack.
    • 15-16.30/17: Læsning/skrivning
  • Husk at holde fri! Helt fri! I stedet for konstant at sidde foran computeren eller bøgerne. Det nytter ikke noget, hvis du aldrig føler at du har fri. Betragt eksamensperioden som et job. Vær intensiv i de periode du læser/skriver, og husk at koble af i dine pause.

 

Jeg håber, at du kan bruge nogle af disse råd. Gør du selv noget specielt i stressede perioder, der gør det nemmere at komme igennem?

3 replies

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] at føle den mindste smule stress. Og jeg ved, hvordan det er at være ramt af stress (læs gerne dette indlæg med mine tanker omkring, hvordan du kommer bedst igennem en stresset periode, eller dette indlæg omkring, hvordan det er okay ikke altid at ligge i […]

  2. […] hvad end I måske skal læse til eksamen (sidder I nogle og gør det? Knæk og bræk. Læs evt. dette indlæg med gode råd til, hvordan du håndterer en stresset periode (det hedder vist eksamen!) eller dette […]

  3. […] prøver at huske mig selv på bl.a. disse råd omkring at håndtere lidt pressede perioder i sit liv.  Og så prøver jeg ellers på at nyde, at livet i øjeblikket føles som at være i en […]

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Det er altså ikke fordi jeg har travlt (løj hun…) – LET'S BLOG SOME SHIT Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *