Glædelig jul (+lidt fravær på bloggen og hvorfor)

Rigtig glædelig jul derude bag de store og små skærme! Små skærme for jeg kan nemlig se i mine statistikker, at I er mange der læser med på mobilen eller tablets. Hvilket jeg godt kan forstå. Jeg gør det samme ret ofte.

Og når man læser med på de små skærme, så betyder bloggens design og layout faktisk ikke helt så meget. For I klikker jer ofte ind på ét bestemt indlæg, og ikke på selve forsiden, når I læser med via de små skærme. Alligevel så kommer der til at ske nogle ting med bloggens udseende det næste stykke tid. Og derfor vil der formentlig komme nogle dage, hvor bloggen er lukket. Helt præcist hvornår ved jeg ikke, men formentlig her mellem jul og nytår. Det satser jeg i hvert fald på. Jeg glæder mig meget til at dele bloggens nye design med jer, for det er virkelig sprødt!

Jeg har faktisk i lang tid ønsket, at min side blev lidt mere præget af det grafiske element fra magasiner, og selvom mit blog selvfølgelig ikke er et magasin (!), så ser jeg mange fordele ved, at designet bliver ændret en smule. Det kan bl.a. give et bedre overblik over alle de indlæg, jeg efterhånden har produceret. Indlæg der stadig kan komme jer til gode, men som måske ikke bliver vist lige nu. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre på. Derudover så udvikler jeg mig bare i den måde, jeg arbejder med bloggen på, og derfor udvikler bloggen sig selvfølgelig også. Jeg glæder mig i hvert fald til at høre, hvad I siger til det også!

Men det forklarer den fremtidige fravær på bloggen. Det forklarer ikke den nuværende. Men det korte af det lange er faktisk, at jeg har været/er syg. I tirsdag kunne jeg mærke, at det kom snigende. Den kløende fornemmelse i næsen, den varme pande, trætheden i kroppen. OG et hold i nakken samtidig. De sidste par dage har jeg kun lige kunne overskue det allermest nødvendige. Det indkluderer selvfølgelig ting som at pakke min kuffert og hoppe på toget til Sjælland. Her holder jeg nemlig jul, og bliver et par dage efter juleaften også. Men tid sammen med familie, syg eller ej, er blevet prioriteret mest disse dage. Udover det, så har jeg faktisk haft nogle tanker omkring hele det her blog-medie. Om det er noget jeg reelt har lyst til at fortsætte med. Og nej; det her er ikke sådan et dramatisk, “ih jeg ved virkelig ikke om jeg vil blogge mere, og vil I ikke nok skrive nogle bekræftende kommentarer”. For jeg VIL selvfølgelig gerne fortsætte med at blogge. Jeg tror også bare, at jeg netop har udviklet mig, og at bloggen skal følge med også nu. Bl.a. med dens layout. Det har bare lige taget et stykke tid at fundere over. Og der betyder rent praktisk også mindre tid til at blogge. Ironisk nok. Men jeg elsker at skrive. Jeg elsker at skabe indhold, og jeg glæder mig meget til en spændende januar måned her på mit lille online univers. Dét skal I også glæde jer til! For det bliver godt og sprængfyldt med en masse godt content. Lige som jeg ønsker det skal være herinde. Og så må vi bare håbe, at det bliver godt. For som Angeline så fint siger det, så vil jeg ikke længere være bange for andres opfattelse af mig og min person. Det er kun min egen opfattelse, der i sidste ende betyder noget.

Nu vil jeg lukke ned for dette lidt forvirrende og ‘over-det-hele’-indlæg, og ønske alle jer skønne følgere en rigtig glædelig jul! ♥

1 reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Line Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *