FÅBORG IDYL
Min specialemakker og jeg er gået i specialebunker. Vi skanser os bag en solstråle af et sommerhus i Fåborg, hvor der er ild i pejsen og udsigt til glimtende diamanter på vandet.
Her har vi residens indtil på torsdag, hvor vi igen vender snuden imod storbyens jag og hast. Men indtil da; ren idyl, absolut stilhed og en gudesmuk natur.
Her er overdøvende stille, og jeg har skulle bruge et par timer på at vænne mig til stilheden. Her er absolut næsten ingen lyde. Ingen biler, der suser forbi på gaden, ingen sirener, ingen børn, der råber. Intet. Absolut stilhed.
Det skal jeg lige lære at sætte pris på for én gangs skyld. Når man bor i Odense c er der en konstant summen i baggrunden uanset, hvad man laver. Men her er ingen summen.
Den larm jeg selv laver når jeg taster på tastaturet virker derfor som torden fra en klar himmel. Bestikket imod porcelænet lyder som en mejsel i sten. Der er ingen andre lyde, der kan forstumme det spektakel jeg frembringer.
Jeg er lidt spændt på om jeg kan falde i søvn senere til den bragende tavshed, der vil fylde huset udefra og ind og omklamre mig, som duggen griber om græsstrående. Men mon ikke min tanker vil skabe nok larm til, at jeg kan falde i søvn?
Disse billeder fra vores scene her i Fåborg frembringer ej heller postyr af den audio-mæssige type. Men på den visuelle front synes jeg nu, at de frembringer en øredøvende stilhed.
^^Afrikas savanne siger du? Nej Fåborg du!^^
Der er SÅ utrolig smukt her syd på Fyn. Hvis du ikke har været her omkring kan jeg kun anbefale det. Evt. på en lille søndagskøretur med en madpakke og kaffen under armen. Så kan stilheds-kontoen blive tanket op indtil byen!
Smukke billeder <3
Det er skørt, jeg synes faktisk ofte det larmer mere, når jeg er på landet. Når jeg besøger mine forældre bliver jeg ofte overvældet over fuglene pippen, traktorernes rumlen og vindens raslen i bladene. Tror det er fordi, landets lyde ligger så langt fra den støj, jeg er vandt til fra centrum. Men jeg er selvfølgelig også HELT ude på landet, når jeg er på landet, haha (:
// http://www.moonlitmadness.dk
Der larmer SÅ meget herude! Det er næsten ikke til at holde ud 😉
Hvor langt ude på landet er det da? 🙂
Det er helt ude på landet. Derude hvor krager for længst har givet op og er vendt om. Bedre kendt som 20 km syd for Odense ude midt på en mark 😉
Haha det kender jeg godt! Sådan et sted bor mine forældre også 😉