Jeanette Hardis Odense Influencer spar på vandet bæredygtighed

En måned (næsten) uden flaskevand (og tips til hvordan du sparer på plastikken)

Så gik der en måned, hvor jeg tog #VandvittigApril kampagnen til mig og droppede flaskevand i en måned.

Det var ærlig talt ikke så svært. Mest fordi jeg i forvejen er ret opmærksom på at bruge genanvendelige flasker og drikker postevand.

Men det kan selvfølgelig være udfordrende på farten, og man lige bliver tørstig. Og så synes jeg også, at det var ret svært ifht. danskvand. For det er jo ikke postevand, men det er stadig “almindeligt” vand på flaske.

Foto af søde Lisbeth

Danskvand og impact

Selvom det jo ikke er… Det er jo danskvand. Så jeg har købt en danskvand på flaske. Jeg burde seriøst investere i en Sodastreamer. Det ville spare både mange ressourcer i form af plastikflasker og i min pengepung. For jeg er glad for danskvand.

Jeg har brugt to flaskevand denne måned. Begge på en aften, hvor jeg var på arbejde og afvikle en koncert, hvor der var rigtig meget at se til. Så det var for nemheds skyld, at jeg greb til flaskevand i stedet for at hælde op fra hanen. Og jeg har det SÅ dårligt over det, haha!

Så denne kampagne har virkelig haft en impact på mig, må det siges. Jeg har overordnet set droppet at købe vand på flaske og bruger nu kun genanvendelige flasker og fylder op med postevand.

Generelt tænker jeg meget over at være ressourcebesparende. Det er et træk, jeg har med hjemmefra. “Husk at slukke lyset, sluk for vandet når du børster tænder, skru ned for varmen, gem plastikposerne så de kan bruges igen og igen og igen, brug en opvaskebalje, når du vasker op i hånden, lad være med at smide madrester ud”.

Lidt er bedre end ingenting

Alle de klassiske råd, der er gode for miljøet. Det har jeg taget med mig hjemmefra og dyrker stadig. Jeg tænker meget på Signe Wennebergs “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget“. Så jeg gør noget. Ikke alt, men noget.

For jeg kan heller ikke gøre alt. Desværre. At minimere mit CO2-aftryk sker i små, men sikre ryk. Jeg tænker også meget over de små ting. Fx. plastiksugerør. Det er til gengæld en af mine pet peeves. Jeg har fx. fået indført på mit arbejde, at vores drikkevarer (drinks mm.) som udgangspunkt skal serveres uden sugerør. Kun hvis gæsten decideret spørger efter et sugerør, skal det gives med. Næste skridt er selvfølgelig sugerør af pap.

Det optimale er klart sugerør, der er genanvendelige, men det er udfordrende i et koncertsted. Der skal vi have ændret hele mentaliteten hos alle mennesker. Så de også afleverer deres sugerør igen. Eller i hvert fald ikke smider dem ud.

Jeg selv bruger papsugerør i hjemmet og næste skridt er at købe nogle genanvendelige. Gerne i enten keramik eller bambus.

Skru ned for dit plastikforbrug

Der er mange ting, du kan gøre for at mindske dit forbrug af plastik. De oplagte er at skifte sugerør ud, eller helt undvære dem. Husk et indkøbsnet, når du skal handle ind. Jeg har en kurv hængende i køkkenet fyldt med muleposer i forskellige størrelser, så vi altid husker at tage dem med. Frem med dem, så du ikke glemmer det.

Når du pakker madrester, så drop plastikbøtterne og brug glasopbevaring i stedet. Du kan evt. også servere madrester i glasbøtter, fordi det stadig er ret fint. Og æstetikken kan jeg ikke helt undvære. Jeg prøver helt at udfase plastikbøtterne og kun bruge glas.

Genbrug også de bøtter fra fødevarer du køber. Som isbøtter, fra kartoffelsalat etc. og glas fra rødbeder, mayo, asparges på glas. You name it!

Seriøs tænk i de små ting. Lad være med at tage fem servietter til din street food, hvis du kan nøjes med tre. Udskift dine karklude med mikroplast med nogen lavet af bomuld. Evt. strik dem selv, så du belaster miljøet det mindre ved produktion. Undgå engangsbestik eller køb bionedbrydeligt, hvis det ikke kan undgåes. Indsaml regnvand til dine indendørsplanter.

Inspirere hinanden til at vælge bæredygtigt

Der er så mange ting, vi hver især kan gøre for at passe på kloden. Og det skal vi gøre, hvis vi gerne vil overleve. For jeg er sikker på, at jorden og naturen nok skal overleve vores ødelæggelser. Men jeg er usikker på, om vi selv kan overleve det. Naturen er omskiftelig og tilpasser sig. Det burde vi også gøre efter den nu.

Men husk, at vi netop ikke kan gøre alt. Vi skal gøre vores bedste og inspirere hinanden til at leve grønnere. Ikke shame hinanden. Det kommer der aldrig noget positivt ud af. Jeg er virkelig heller ikke perfekt! Jeg spiser kød, køber nyt tøj og sko, rejser, ser Netflix… Men jeg går i den mere grønne retning, hvilket er vejen frem.

Tænker du i din dagligdag over, hvordan du kan leve mere grønt? Måske du har flere tips. Så del endelig i en kommentar.

2 replies
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Det er så fedt at opleve (både hos andre, men især hos én selv), hvordan det første lille skridt hurtigt fører til det næste! Jeg tænker rigtigt meget i at forsøge at bevare mine ting længst muligt for tiden, så jeg ikke skal skifte ud hele tiden – det er sgu svært, når jeg 1) er en kluddermikkel og 2) elsker at købe nyt… Det er en udfordring at ændre vaner!
    Men i samme boldgade: ville det egentligt ikke være bedre, bare at bruge de plastbøtter du allerede har, indtil de ikke kan mere, i stedet for at skifte dem ud med glas aktivt, eller er det værre mht. mikroplast? Jeg aner det oprigtigt ikke selv, så der er ikke shaming herfra ?

    Knus

    Reply
    • Jeanette
      Jeanette says:

      Jeg er generelt også en, der gemmer ting haha! Så jeg har tøj der har snildt 10 år på bagen – som jeg stadig bruger!

      Joo det sker også løbende mht. at skifte dem ud. Og noget plastik er okay. Jeg har bare ikke lyst til at købe nyt i hvert fald kan det undgåes. Samtidig er der også bare nogen ting, som jeg ikke kan komme udenom er nemmere i plastikbøtter. Such is life tænker jeg.

      Men mange bække små!

      Knus!

      Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Lisbeth Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *