DIY blomsterkrans – easy peasy lemon squeezy

Reklame –
Min billet til Tinderbox var akkrediteret

Alle fotos af Malene Nelting v. Skovdal Nordic – find hendes Instagramprofil her og her 

Som flere af jer måske har set på min Instagramprofil, så havde jeg under Tinderbox, placeret ca. fem blomsterbuketter på hovedet den ene dag. Jeg elsker at være “extra” når omstændighederne lægger op til det, og det må man altså sige, at festivaler gør. Så der skulle selvfølgelig ske noget ekstra med mit outfit – og det blev den ene dag en smuk blomsterkrans på hovedet.

Jeg havde inden festivalen planer om at købe mig fra blomsterkransen. Mest fordi jeg havde planlagt at dekorere mit hoved med tusind blomster om fredagen, og jeg tænkte, at jeg nok ville have lidt ondt i håret fredag morgen, og det derfor var nemmest bare at hente en krans er sted fra.

Men jeg nåede kun forbi én blomsterhandler for at høre, om de lavede kranse, hvilket de ikke gjorde. Så jeg måtte jeg bikse noget sammen.

Jeg tog ned fredag formiddag og købte ind til kransen. Jeg havde researchet lidt omkring DIY blomsterkranse, og havde en ide om, hvilke slags blomster jeg ville have i kransen. Den måtte virkelig ikke ligne en brudekrans – så hvide blomster skulle det i hvert fald ikke være. Og designet skulle jeg også tænke over.

Jeg fandt bl.a. inspiration på Pinterest og besluttede mig for at gå med nogle lyserøde farver i kransen. Af blomster købte jeg for i alt 200,-, hvor jeg stadig havde samlet én buket tilbage efter jeg havde lavet kransen.

Jeg købte:
En buket mørkerøde roser
En buket lyserøde pæoner
En buket brudeslør (for selvom det ikke var en brudebuket, måtte der gerne være noget “fluff”
En buket grønne, små knopblomster (jeg aner ikke, hvad de hedder, så det er min bedste beskrivelse)

Sådan gør du:
Jeg startede med at måle rundt om mit hoved med noget ståltråd. Du skal også bruge ståltråd som base for kransen. Jeg måtte give det to forsøg, inden jeg fandt den rigtige størrelse. Når du har målt af til kransen  med ståltråd, så giver du lige ståltråden et par omgange mere, så det er lidt mere bastant. Jeg bandt også ståltråden sammen nogle forskellige steder, så det var samlet. Jeg brugte i øvrigt noget grønt ståltråd, så det ikke var så synligt gennem blomsterne. Men jeg tror nu ikke, at man kan se ståltråden, hvis du bruger almindeligt så no harm done der.

Husk at blomsterne fylder lidt på ståltråden, så kransen må godt være en cm eller to for løs. Det er noget møg, hvis den bliver for lille og ikke passer fint. Så hellere lidt for stor – det var min nemlig – men jeg kunne bukke noget ståltråd sammen, da den var færdig, og så passede den perfekt!

Så begynder du at klippe blomsterne til, så stilken ikke er for lang. Jeg brugte lige et par minutter på at klippe alle blomster til og “lægge dem” rundt om kransen, som jeg ville have dem. Jeg startede med brudesløret og lavede en base for kransen. Brudesløret bandt jeg hele vejen rundt om kransen. Til at hæfte blomsterne brugte jeg også bare den grønne ståltråd, og det fungerede fint.

Da jeg havde bundet brudeslør hele vejen rundt om, begyndte jeg med lidt af de grønne knopper på hver side. Så fandt jeg pæonerne frem og bandt dem sammen med roserne. Min krans var opbygget på den måde, at der var flest blomster på den halvdel, der sad forrest. Jeg behøvede ikke blomster hele vejen rundt, for det syntes jeg blev for voldsomt. Kransen var i forvejen ret stor, hvilket jeg elskede, men det behøvede kun være foran.

Jeg var ret inspireret af en russisk stil med store blomsterkranse, voluminøs og ekstravagance. Det skulle ikke være en lille, fedtet og tynd krans hah!

Derfor valgte jeg også pæoner og jeg brugte de største fra kransen forrest, supplerede med roserne og de mindre pæonknopper.

Jeg elsker, hvordan kransen endte og jeg fik så mange komplimenter for den hele dagen! Det var supernemt at lave og alt i alt tog det nok en time fra start til slut. Et tip er at prøve den, mens du laver den, så du kan se, hvordan udtrykket er. Husk også, at lave den i en størrelse, så den sidder som du vil have det.

Min skulle gerne sidde tværs over det øverste af min pande og næsten vandret om mit hoved. Den skulle ikke ligne en hårbøjle f.eks. Så det er også en god ting at tage stilling til inden.

Jeg vidste, at jeg skulle have kransen på ude i solen hele dagen, og at blomsterne måske ville blive lidt flade i løbet af dagen. Så jeg gav den altså en omgang hårlak. Jeg ved ikke, om det er noget man gør – nok ikke. Men blomsterne holdt hele dagen og natten med. Faktisk holdt den hele vejen hjem også, hvor jeg cyklede med den på hovedet.

Jeg skulle til en frokost hos en veninde om fredagen til middagstid, og her lagde jeg altså kransen i min cykelkurv af frygt for at tabe den mens jeg cyklede. Men den havde siddet fint, for det gjorde den på vejen hjem. Så længe det ikke blæser for meget, så sidder sådan en krans ret fint på hovedet. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor kompakt du laver den, og hvor meget den vejer. Men min var ret “sikker” at have på.

Den var i øvrigt heller ikke tungt at have på, og jeg var endda på Magicbox og danse rundt, hvor den holdt rigtig godt. Jeg kunne heller ikke få mig selv til at smide den ud, så nu hænger den på et plastikkranie (som i virkeligheden er en sparebøsse), jeg har i lejligheden. En dag ryger den nok ud, men lige nu er den et fint minde om en dejlig festivaldag, hvor jeg turde at skille mig ud.

Så summa summarum – hvis du selv kunne tænke dig at kaste dig ud i en blomsterkrans, så er det virkelig ikke særlig svært! Du skal bare bruge noget ståltråd, evt. en hårbøjle, hvis du vil bruge det som bund, et par buketter blomster og en lille times arbejde. Peace of cake.

Var nogle af jer på Tinderbox og nød musikken de tre dage?

1 reply
  1. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Den var såååå flot! Og genialt, at du bare fiksede den selv. Jeg synes virkelig der var MANGEL på god festival fashion på TB i år, så kæmpe optur over, at du gik all in på blomsterkransen. På dét punkt skal festivalen lige oppe sig til næste år, hehe 😉

    Knus

    Reply

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply to Lisbeth Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *